Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - ej medhold

J. nr. 2013-6810-28217

En gravid arkitekt blev afskediget fra en mindre tegnestue på grund af arbejdsmangel. Indklagede havde før afskedigelsen spurgt de to ansatte, om de ville være indstillede på at gå ned i tid. Dette sagde klager nej til, og begge de ansatte arkitekter blev herefter afskediget. Nævnet fandt, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at klagers afskedigelse ikke var i strid med loven.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en gravid kvinde blev afskediget fra sin stilling som arkitekt på en tegnestue.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra stillingen som arkitekt hos indklagede.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. november 2010 ansat på fuld tid som arkitekt på en tegnestue, der ejes af X ApS. Tegnestuen udfører arbejde med nybygning og restaurering af fast ejendom. X ApS ejes af Y Holding ApS.

Klager meddelte i maj 2011 indklagede, at hun var gravid. Klager havde termin den 27. november 2011, og hun forventede at gå på barselorlov fire uger før, det vil sige den 28. oktober 2011. Klager forventede at være tilbage fra barselorlov i sensommeren/det tidlige efterår 2012.

Den 29. august 2011 sendte klager følgende mail til indklagede:

"Jeg vil bare lige minde dig om, at der nu er 3 måneder til min termin. Og at jeg går fra 4 uger før terminen dvs. den 28. oktober - Om 2 måneder.

På nuværende tidspunkt regner jeg med at være væk fra tegnestuen omkring et år."

Så ved du hvad du har at gøre med, når du i givet fald skal finde én i stedet for mig."

Den 21. september 2011 blev der afholdt et såkaldt tegnestuemøde, hvor indklagede anmodede klager og den anden ansatte arkitekt A om at gå ned i tid.

Samme dag sendte indklagede følgende mail til klager og arkitekt A:

"For at undgå misforståelser omkring vores snak her i eftermiddag ved tegnestuemødet kan jeg fornemme, at det er vigtigt at jeg præciserer hvad min anmodning til jer handler om.

- En nedsættelse af arbejdstiden til 120 timer pr mdr og en tilsvarende nedsættelse af bruttoløn fra 1. november, hvis det kan lade sig gøre.

Tegnestuens nuværende opgaver ebber ud her de næste måneder og 31. december er der stort set ikke mere at lave, med mindre der dukker nye opgaver op.

Det håber jeg selvfølgelig lykkes, men i den mellemliggende periode vil det være super vigtigt, at der skabes balance mellem udgifter og indtægter - derfor anmodningen

Jeg imødeser jeres svar snarest muligt, og kan jeg medvirke til afklaring står jeg selvfølgelig til disposition."

Hertil svarede klager i mail af 26. september 2011 til indklagede:

"Jeg har naturligvis forståelse for tegnestuens situation, men jeg må desværre først og fremmest tænke på min egen situation, særligt med de omstændigheder jeg er i, og jeg ønsker derfor ikke frivilligt at gå ned i løn/tid. En beslutning jeg kun er blevet bestyrket i efter at have talt med min fagforening. Problemet for mig i min specielle situation er jo, at det vil binde mig til stærkt forringede økonomiske forhold hele min barsel, inklusive tiden på barseldagspenge. Der ville ikke være nogen mulighed for at gå op i timer igen i den periode og jeg ville ikke have nogle alternativer for anden beskæftigelse/indkomst".

Der blev afholdt mæglingsmøde mellem klagers faglige organisation Arkitektforbundet og indklagedes faglige organisation Danske Arkitektvirksomheder den 30. september 2011.

Ved mail og brev af 30. september 2011 blev klager opsagt til fratræden pr. 30. december 2011. Opsigelsen var begrundet i manglende opgaver.

Arkitekt A blev afskediget samtidig med klager til fratræden ved udgangen af marts 2012. Arkitekt A fik senere forlænget sin ansættelse til den 30. juni 2012.

Ved brev af 26. januar 2012 rettede Arkitektforbundet i anledning af fremkomne nye oplysninger henvendelse til Danske Arkitektvirksomheder om eventuel overtrædelse af ligebehandlingsloven samt manglende pensionsindbetalinger til klager.

I e-mail af 7. februar 2012 til Arkitektforbundet afviste Danske Arkitektvirksomheder kravet i anledning af afskedigelsen af klager. Danske Arkitektvirksomheder meddelte samtidig, at det manglende pensionsbidrag ville blive indbetalt til klager snarest muligt.

I e-mail af 4. juni 2012 til Danske Arkitektvirksomheder bad Arkitektforbundet om en forklaring på, hvorfor klagers tidligere kollega fortsat arbejdede for indklagede.

Danske Arkitektvirksomheder meddelte i e-mail af 11. juni 2012 Arkitektforbundet, at klagers tidligere kollega havde fået forlænget sin ansættelse til den 30. juni 2012, da de resterende sager havde trukket ud.

Det fremgår af e-mails af 22. marts 2012, 29. maj 2012 og 12. juni 2012 fra Arkitektforbundet til klager, at forbundets advokat havde vurderet, at forbundet ikke kunne gøre mere i forholdet til spørgsmålet om, hvorvidt afskedigelsen af klager var i strid med ligebehandlingsloven.

Det fremgår af indklagedes årsrapporter (regnskabsår fra 1. oktober til 30. september), at virksomheden havde følgende bruttofortjeneste:

2009/2010: 2.498.635 kr.

2010/2011: 3.389.284 kr.

2011/2012: 1.362.381 kr.

Klagen blev indgivet til Ligebehandlings

nævnet i august 2013.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun reelt blev afskediget på grund af sin graviditet og forestående barselorlov.

På afskedigelsestidspunktet bestod tegnestuen af indklagede, klager og den anden ansatte arkitekt A.

Der havde ikke været mangel på arbejdsopgaver, hverken før klagers afskedigelse ved udgangen af september 2011 eller efter den 1. januar 2012.

De arbejdsopgaver, der var i tegnestuen på tidspunktet for klagers afskedigelse, var således også til stede efter udløbet af opsigelsesfristen, og der var væsentligt arbejde at udføre i 2012.

Indklagede vurderede ugen inden afskedigelsen, at der var nok arbejde til, at klager og arkitekt A samlet kunne udføre 240 timers arbejde månedligt på tegnestuen, idet de blev anmodet om at gå ned i arbejdstid til 120 timer om måneden.

Arkitekt A er reelt ikke blevet afskediget, idet han fik fornyet sin ansættelse ved opsigelsesperiodens udløb og frem til den 30. juni 2012. Arkitekt A arbejder fortsat hos indklagede. Det er derfor klagers opfattelse, at afskedigelsen af arkitekt A aldrig er trådt i kraft.

Indklagede bad i oktober 2011 klager om at anbefale kvalificerede personer, som kunne løse de specialiserede opgaver, som klager varetog. Klager anbefalede fire personer, herunder arkitekt B og arkitekt C.

Indklagede tilbød arkitekt B ansættelse i klagers tidligere stilling, kort efter at klagers opsigelsesvarsel udløb. Arkitekt B blev tilbudt ansættelse i perioden fra januar til omkring marts, og arbejdet omfattede klagers tidligere projekt "Glasdomen".

Indklagede tilbød i mail af 5. januar 2012, kort tid efter udløbet af klagers opsigelsesvarsel, arkitekt C ansættelse fra januar måned til udvikling af et 3D projekt.

Det er rigtigt, at ingen af de to arkitekter, som klager anbefalede, blev ansat, men det skyldtes, at de afslog indklagedes tilbud.

Det er ikke rigtigt, at den påtænkte afskedigelse og tegnestuens økonomi blev drøftet nøje og gennemgået på det såkaldte mæglingsmøde. Indklagede mødte ikke op på mødet, hvor der blev fremlagt en liste over "igangværende og evt. fremtidige sager", som indklagede havde sendt aftenen forud for mødet.

Listen over "igangværende og evt. fremtidige sager" var efter klagers opfattelse forkert, blandt andet fordi det fremgik, at alle opgaver på tegnestuen var afsluttede. Dette var ikke rigtigt, idet klager ikke blev fritstillet efter afskedigelsen, og hun havde rigeligt at se til frem til sin barsel.

For så vidt angår virksomhedens regnskaber, bemærker klager, at indklagede omtrent samtidig med klagers afskedigelse trak 900.000 kr. ud af selskabet som dividende.

Indklagede havde ikke på noget tidspunkt givet tegnestuen en orientering om den økonomiske eller opgavemæssige situation, før han prøvede at få klager til at gå ned i tid og derefter afskedigede hende.

Det kan efter klagers opfattelse ikke tillægges betydning, at den faglige organisation valgte ikke at føre hendes sag. Klager havde sådan set besluttet ikke at indgive en klage, men da hun hen over sommeren 2013 blev bekendt med, at arkitekt A stadig arbejdede på tegnestuen, besluttede hun sig for alligevel at indsende en klage til Ligebehandlingsnævnet.

Indklagede afviser, at afskedigelsen af klager skyldtes hendes graviditet.

Indklagede henviser til, at arkitektbranchen siden 2008 har været under ekstremt pres. Afskedigelsen af klager skete udelukkende på grund af arbejdsmangel og ikke på grund af hendes forestående graviditet og barselsfravær.

Indklagede blev orienteret om klagers graviditet allerede i maj måned 2011, og indklagede havde på intet tidspunkt haft ønske om, at klager skulle ophøre med sin ansættelse på tegnestuen.

Første halvdel af 2012 var meget travl for tegnestuen med mange projekter, der dog stort set alle blev afleveret midt på sommeren eller færdiggjort i løbet af de følgende få måneder. Der kom ikke nævneværdige nye opgaver til tegnestuen i resten af 2011 eller i første halvdel af 2012.

På tidspunktet for afskedigelsen af klager var det tydeligt for indklagede, at de igangværende opgaver ikke kunne bære to fuldtidsansættelser. Der var samtidig meget stor usikkerhed omkring nye arbejdsopgaver.

Indklagede spurgte derfor i september 2011 klager og den anden ansatte arkitekt A, om de var interesserede i at gå ned i tid, for at indklagede kunne holde udgifterne så meget nede som muligt, indtil der kom nye opgaver.

Det lykkedes ikke, og indklagede måtte derfor opsige begge de arkitektfaglige medarbejdere ultimo september 2011. Forinden afskedigelsen af klager blev der holdt møde mellem klagers og indklagedes faglige organisationer. På mødet blev den påtænkte afskedigelse og hele virksomhedens økonomiske og opgavemæssige situation drøftet nøje. Parterne nåede ikke til enighed, men klagers faglige organisation valgte ikke at gå videre med sagen.

Afskedigelsen havde flere gange været drøftet mellem klagers og indklagedes faglige organisationer, og indklagede undrer sig over, at sagen kan genoptages efter to år.

Indklagede henviser videre til, at det efter regnskabstallene for henholdsvis 2011 og 2012 var indlysende, at virksomhedens økonomi og opgavesituation nødvendiggjorde afskedigelsen. Regnskabstallene viser, at der i 2011 var et meget begrænset overskud, og at der i 2012 slet ikke blev udbetalt udbytte. Indklagede var derfor tvunget til at reducere omkostningerne væsentligt.

Virksomhedens omsætning pr. 30. september 2012 var ifølge årsrapporten cirka en tredjedel af året før, nemlig 1.362.000 kr. Klagers betragtninger om, at tegnestuen havde haft "væsentligt arbejde at udføre i 2012 og frem til nu", har derfor ikke hold i realiteterne.

Indklagede fik ikke udbetalt udbytte på 900.000 kr. Udbyttet blev udbetalt til aktionæren i selskabet X ApS, nemlig holdingselskabet Y Holding ApS, der ikke har udloddet dette udbytte til indklagede personligt. Baggrunden for udbetaling af udbytte var, at der var brug for samlet at konsolidere de to selskaber.

Arkitekt A var ansat på tegnestuen indtil den 30. juni 2012. Han har herefter virket som selvstændig arkitekt, og han har herunder været beskæftiget på ren freelancebasis hos indklagede, når der har været opgaver på tegnestuen.

I slutningen af 2012, det vil sige 12 måneder efter afskedigelsen af de to arkitekter, blev indklagede engageret til et større projekt. Indklagede har siden begyndelsen af januar 2013 samarbejdet med arkitekt A på dette projekt på ren freelancebasis.

Sidst på året 2011 viste der sig mulighed for, at en opgave kunne starte op i begyndelsen af 2012. Klager var på dette tidspunkt på barsel, og indklagede tog derfor kontakt til to arkitekter, som klager tidligere havde anbefalet, for at høre, om en af dem havde mulighed for at arbejde på projektet i en tidsbegrænset periode, hvis opgaven kom i hus. Projektet blev imidlertid ikke sat i gang, og ingen af arkitekterne tiltrådte. Under hele forløbet var der kun ansat klagers kollega, som sad i opsagt stilling, og der var fortsat ikke udsigt til opgaver af nogen betydning.

Indklagede fastholder, at der på tidspunktet for klagers opsigelse kun var ganske få opgaver på tegnestuen, og at der ikke var udsigt til nye opgaver. Indklagede var derfor nødt til at afskedige medarbejderne, da der hverken var opgavemæssig eller økonomisk mulighed for at beskæftige to medarbejdere ud over indklagede selv.

Opgaven med "Glasdomen" blev aldrig sat i gang. Indklagede henviser i den forbindelse til, at denne opgave efter sommerferien 2011 blev planmæssigt mere omfattende, end de tidligere møder med myndighederne havde indikeret. Følgerne heraf ville blive en lang politisk proces med lange venteperioder uden egentlige arbejdsopgaver for tegnestuen.

Der indgik i tegnestuens ordrebeholdning flere opgaver, der var afhængige af bygherre- og fondsbeslutninger, og som blev skrinlagt eller udskudt på ubestemt tid. De tilbageværende opgaver ville overvejende bestå af opfølgning og fagtilsyn på arbejdspladser. Dette arbejde ville indklagede selv kunne udføre.

Som følge af den dårlige økonomi ville tegnestuen i øvrigt flytte til et betydeligt mindre lejemål uden nogen fastansatte medarbejdere.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at klager har udvist rettighedsfortabende passivitet ved først at indlevere klagen til nævnet i august 2013. Der er herved særligt lagt vægt på, at klagen ses at være begrundet i nye oplysninger for klager, herunder om mulige nyansættelser og om den anden opsagte arkitekts mulige fortsatte virke hos indklagede. Nævnet behandler derfor klagen.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet og barsel.

Der er ikke tvivl om, at indklagede på tidspunktet for opsigelsen af klager var bekendt med, at klager var gravid.   Indklagede har oplyst, at man i maj 2011 fik at vide, at klager var gravid.

Det påhviler indklagede at bevise, at opsigelsen af klager ikke helt eller delvist var begrundet i klagers graviditet.

Nævnet finder, at indklagede har bevist, at opsigelsen af klager den 30. september 2011 ikke helt eller delvist var begrundet i klagers graviditet.

Der er herved lagt vægt på, at indklagede, der på opsigelsestidspunktet drev en mindre tegnestue med to arkitekter ud over sig selv, den 21. september 2011 afholdt et møde med de to ansatte arkitekter og spurgte, om de var indstillet på at gå ned i arbejdstid. Baggrunden herfor var, at tegnestuens opgaver var ved at ebbe ud, og at der pr. 31. december 2011 stort set ikke ville være flere arbejdsopgaver tilbage, medmindre tegnestuen i den mellemliggende periode fik nye opgaver. Klager valgte efter råd fra sin fagforening at afslå muligheden for at gå ned i arbejdstid. Indklagede valgte herefter den 30. september 2011 på grund af manglende arbejdsopgaver at opsige begge arkitekter. Der er for nævnet ikke noget der tyder på, at der ikke også var realitet i opsigelsen af den arkitekt, der blev opsagt ud over klager.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

<2013-6810-28217>