Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

J. nr. 2014-6810-28980

En flyttechauffør blev afskediget efter han meddelte sin arbejdsgiver, at hans kone var gravid. Klagers arbejdsgiver påstod, at de ikke kendte til, at klager snart skulle til at være far. Klager oplyste, at han havde orienteret sin arbejdsgiver om graviditeten, da han bad om fri til at kunne være med fødselsscanningen. Nævnet fandt, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at han ikke var bekendt med klagers hustrus graviditet på tidspunktet for opsigelsen.

Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 170.000 kr., svarende til ni måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sit job som flyttechauffør under sin hustrus graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med Ligebehandlingsloven, at indklagede opsagde klager under sin hustrus graviditet.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 170.000 kr. med procesrente fra den 12. maj 2014, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager startede som elev hos indklagede den 19. juni 2009 og har bestået både den danske og EU-godschaufføruddannelse (den faglige uddannelse), har alle kørekort og kan håndtere kraner og trucks.

Indklagede er en virksomhed, som håndterer flytninger for virksomheder og private kunder.

Klager var den 17. februar 2014 til scanning med sin hustru, som ventede parrets andet barn. I forbindelse med parrets første barn afholdt klager omkring 6 måneders samlet fædre- og barselorlov.

Dagen efter scanningen blev klager afskediget under et møde, hvor indklagedes driftschef og en anden af klagers foresatte samt klager deltog. Klager blev afskediget med fratrædelse den 19. april 2014 på grund af manglende arbejde. Klager blev fritstillet i opsigelsesperioden.

Til brug for vurderingen af, hvilke medarbejdere indklagede bedst kunne undvære, udarbejdede indklagede et skema, som indeholdt indklagedes vurderinger af medarbejdernes præstationer i perioden fra juli 2013 og frem til opsigelsen i februar 2014.

Samtlige medarbejdere blev vurderet ud fra 7 parametre (engagement, fleksibilitet, effektivitet, sygefravær, engelsk, kvalitet, faglighed og mødetid). Der blev givet point fra 1 til 4, hvor 4 er dårligst.

Klager opnåede følgende point: engagement; 3, fleksibilitet; 2, effektivtet; 2, sygefravær; 3, engelsk; 1, kvalitet; 1, faglighed; 2 og mødetid; 2.

Indklagede afskedigende to medarbejdere, nr. 12 og nr. 23 (klager).

Medarbejder
Point i alt
1
15
2
11
3
10
4
11
5
12
6
09
7
12
8
12
9
11
10
11
11
14
12 (afskediget)
18
13
12
14
12
15
10
16
09
17
08
18
12
19
15
20
09
21
12
22
10
23 (afskediget)
16
24
08
25
12
26
13
27
08
28
09
29
09
30
11
31
08
32
09
33
10

Indklagede har overfor klagers fagforbund oplyst, at beslutningen om at opsige klager blev truffet den 7. februar 2014.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet afskediget fra jobbet som flyttechauffør på grund af sin hustrus graviditet og hans tilkendegivelse om at afholde fædre- og forældelsesorlov med det kommende barn. Klager ønsker, at nævnet fastsætter en godtgørelse.

Tre til fire uger før afskedigelsen anmodende klager om en fridag hos indklagede, da han sammen med sin hustru ønskede at deltage i scanningen af det kommende barn den 17. februar 2014. Klager husker ikke den præcise dag, men han var i god tid, da det oftest er nødvendigt for at være sikker på, at indklagede kan imødekomme et ønske om en fridag.

Under samtalen oplyste klager indklagedes driftschef, som ligeledes arbejder i virksomheden, om hustruens graviditet. Klager oplyste ligeledes, at han ønskede at afholde fædre- og forældreorlov, når barnet var født.

Klager har svært ved at tro, at indklagede ikke var vidende om graviditeten, idet indklagede og dennes driftschef arbejder sammen på kontoret, og i øvrigt også er i familie med hinanden.

Direkte adspurgt afviste indklagede ved afskedigelsessamtalen, at klagers fremtidige ønske om at afholde fædre- og forældreorlov var årsagen til afskedigelsen.

Indklagede oplyste ved afskedigelsessamtalen, at han ikke var bekendt med, at klager skulle være far igen. Ligeledes oplyste indklagede, at klagers faglige niveau var helt i top, men at valget var faldet på klager både på grund af mængden af fravær og det forhold, at klager ikke var tilstrækkelig fleksibel i hverdagen.

Klager stiller sig uforstående overfor klagers valg af netop ham i forbindelse med indklagedes afskedigelsesrunde. Så vidt klager er orienteret, blev kun én anden medarbejder afskediget den pågældende dag, hvorfor der ikke har været tale om en afskedigelsesrunde, og indklagede lejede andet personale ind for at udføre arbejde i dagene umiddelbart efter, at klager blev afskediget og fritstillet.

Herudover mener klager, at han er i stand til at udføre arbejdsopgaver som kolleger hos indklagede ikke er i stand til at udføre. Flere kolleger har ikke kørekort, kan ikke køre selvstændigt, har ikke den faglige uddannelse eller er kun i stand til at udføre mindre opgaver. Klagers faglighed har blandt andet medført, at indklagede har betroet klager til at udføre utallige VIP-jobs, hvilket ikke alle medarbejdere opnår. Klager har desuden aldrig modtaget klager fra kunder eller driften.

I forhold til indklagedes henvisning til at klager ikke var tilstrækkelig fleksibel, formoder klager, at dette skyldes, at klager ikke er i stand til at tage overarbejde de dage, hvor han skal hente parrets barn. Klagers hustru, som er butiksansat, har lukkevagter, og klager skal derfor hente parrets barn. Videre formoder klager, at det skyldes det forhold, at klager ikke ønsker weekendvagter, da klagers hustru arbejder hver anden weekend. Før klager stiftede familie, var han meget fleksibel i forhold til overarbejde og weekendarbejde.

Klager er ikke enig i de point, som indklagede mener giver et billede af klagers arbejdsmæssige kvaliteter.

Klager henviser til, at han i første omgang anmodede om hjælp fra sit fagforbund, som imidlertid misforstod fakta omkring datoen for, hvornår klager orienterede indklagede om hustruens graviditet. Misforståelsen medførte, at forbundet ikke ønskede at føre sagen på vegne af klager.

Indklagede afviser, at afskedigelsen af klager skyldes hans ønske om at afholde fædre- og barselorlov. Klager har derfor ikke været udsat for forskelsbehandling i forbindelse med afskedigelsen.

Hvis nævnet vurderer, at sagen ikke kan afvises som åbenbart grundløs, mener indklagede, at stillingtagen i sagen forudsætter en afhøring af de berørte parter. Da denne mulighed rækker udover nævnet kompetence, anmodes der om, at sagen henvises til afklaring ved de civile domstole.

Indklagede gennemførte i februar 2014 en afskedigelsesrunde med baggrund i en betydelig nedgang i arbejdsmængden. De to medarbejdere, der blev opsagt, blev udvalgt af ledelsen ud fra en saglig og objektiv vurdering af, hvilke medarbejdere, der bedst kunne undværes.

Ingen i ledelsen var orienteret om, at klagers hustru var gravid.

Andre ansatte hos indklagede har afholdt både graviditets-, barsel-, fædre- og forældreorlov, og dette har aldrig tidligere givet indklagede anledning til overvejelser eller andre former for ansættelsesretlige eller karrieremæssige overvejelser.

Vurderingen af, hvem af indklagedes medarbejdere der bedst kunne undværes i fremtiden, indeholdt saglige og objektive kriterier, herunder engagement, fleksibilitet, effektivitet, sygefravær, engelsk, kvalitet, faglighed og mødetid.  Indklagede påpeger, at klager blev oplyst om disse syv parametre ved afskedigelsessamtalen.

Indklagede vurderede på baggrund af disse parametre, at klager hverken var blandt de dygtigste eller blandt de bedst motiverede medarbejdere, hvorfor klager var blandt de medarbejdere, indklagede bedst kunne undvære.

Beslutningen om at afskedige klager blev truffet den 7. februar 2014. Når indklagede først nåede at meddele klager om afskedigelsen den 18. februar 2014, skyldes det, at driftschefen skulle afholde ferie, og at klager havde fri den 17. februar 2014. Det kunne derfor først lade sig gøre den 18. februar 2014.

Klagers fagforbund har tilsvarende vurderet, at afskedigelsen ikke var i strid med ligebehandlingsloven.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter ligebehandlingsloven.

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Hvis afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Klagers hustru var gravid, da klager blev afskediget på grund af arbejdsmangel. Klager har oplyst, at han ca. tre uger før scanningen den 17. februar 2014 bad om fri til at deltage i scanningen, og at han i den forbindelse oplyste, at hans hustru var gravid. Klager fik fri.

Det er indklagede, der skal bevise, at man på tidspunktet for opsigelsen af klager ikke var bekendt med klagers hustrus graviditet.

Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet denne bevisbyrde.

Fædres beskyttelsesperiode løber under moderens graviditet. Det påhviler derfor indklagede at godtgøre, at klagers hustrus graviditet hverken helt eller delvist har haft betydning for indklagedes beslutning om at opsige klager.

Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet denne bevisbyrde. Der er herved lagt vægt på, at opsigelsen skete i forbindelse med, at klager, der med sit første barn havde orlov fra sit job hos indklagede i ca. seks måneder, havde bedt om fri til at deltage i scanning. Der foreligger ikke oplysninger om, at indklagede forud for opsigelsen har haft noget at udsætte på klagers arbejde. Indklagedes udarbejdelse af et pointskema kan ikke i den foreliggende situation føre til et andet resultat.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 170.000 kr. svarende til 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 170.000 kr. til klager med procesrente fra den 12. maj 2014, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

<2014-6810-28980>