Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - stillingsopslag - medhold

J. nr. 2014-6810-06223

Det fremgik af et jobopslag vedrørende en stilling som sognepræst i to sogne, at menighedsrådene foretrak 'en mand med nogen erfaring'. Menighedsrådsrådene og stiftet henviste til, at ansættelse af præster i folkekirken er er undtaget fra ligebehandlingsloven. Det fremgik af sagen, at de to sogne i forvejen havde  en kvindelig præst ansat. Nævnet fandt derfor, at det lå uden for dispensationen, at meningsrådene foretrak en mand, da dette ikke kunne anses for at være begrundet i menighedsrådenes kirkesyn.

Klager fik derfor medhold i  klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund køn i forbindelse med, at det fremgik af et stillingsopslag, at menighedsrådene foretrak en mand til en stilling som sognepræst.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at det af stillingsopslaget fremgik, at menighedsrådene foretrak en mand til stillingen som sognepræst.

Sagsfremstilling

En kvinde har klaget over et stillingsopslag i Præsteforeningens blad, hvoraf fremgik, at stillingen som sognepræst i to sogne skulle besættes midlertidigt ved konstitution.

Det fremgik af indledningen i stillingsopslaget, at "Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen".

Det fremgik af oplysningerne om embedet, at der i forvejen var ansat en kvindelig præst i de to sogne.

Der blev stillet følgende krav til ansøgerne:

"    -    mand med nogen erfaring foretrækkes

- kirkebogsførende præst

- en person som kan påtage sig et ledelsesansvar

- villig til vielse af fraskilte og homosexuelle

- afklaret med egne værdier"

Det er klaget over de to sognes menighedsråd (indklagede 1), stiftet (indklagede 2) og Kirkeministeriet (indklagede 3).

Parternes bemærkninger

Klager mener, at det er i strid med ligebehandlingsloven, at det fremgår af stillingsannoncen, at der foretrækkes en mand.

Der er tale om ansættelse i staten og den danske folkekirke, og klager mener, at forholdet og bekendtgørelsen, som undtager ansættelse af præster, er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention.

Klager er ikke uddannet præst og har ikke søgt stillingen.

Indklagede 1 og 2 henviser til, at ansættelse af præster i folkekirken er undtaget fra reglerne om ligebehandling af mænd og kvinder.

Biskoppen foretager opslag af ledige stillinger i stiftet. Menighedsrådet/menighedsrådene i det pastorat, hvor den kommende præst skal ansættes, har mulighed for at få en såkaldt sognebeskrivelse med i stillingsopslaget. Sognebeskrivelsen indeholder nærmere oplysninger om pastoratet, tjenesteboligen samt eventuelle særlige forhold omkring stillingen.

De to menighedsråd havde i forbindelse med ansættelse af en ny præst kontaktet Landsforeningen af Menighedsråd, der havde henvist til bekendtgørelsen, hvoraf fremgår, at ansættelse af en præst i folkekirken er undtaget fra ligebehandlingsreglerne. Menighedsrådene havde på grundlag heraf anført i sognebeskrivelsen, at man foretrak en mand med nogen erfaring.

Indklagede 3

Ligebehandlingsnævnet har til brug for behandlingen af klagen bedt Kirkeministeriet om at redegøre for, hvilke overvejelser der ligger til grund for undtagelsen fra reglerne om ligebehandling af mænd og kvinder, jf. bekendtgørelse nr. 350 af 10. juli 1978.

Det fremgår af Kirkeministeriets redegørelse af 27. august 2014, at:

"Med hjemmel i ligebehandlingsloven udstedte Kirkeministeriet bekendtgørelse nr. 350 af 10. juli 1978 om fravigelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., for så vidt angår præstestillinger.

Bekendtgørelsen lyder således:

"I medfør af § 11, stk. 1, i lov nr. 161 af 12. april 1978 om ligebehandling af mænd og kvinder m.v. fastsættes:

§ 1. Præstestillinger i folkekirken og dertil svarende stillinger inden for trossamfund undtages fra lovens område.

§ 2. Denne bekendtgørelse træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende."

Som det fremgår af bekendtgørelsens § 1, omfatter bekendtgørelsen alle trossamfund og således ikke kun folkekirken.

Dispensationsbestemmelsen indførtes for at beskytte den i grundloven fastsatte religionsfrihed.

Grundlovens § 67 lyder således:

"Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden."

Denne grundlovsbestemmelse omfatter alle trossamfund. Den beskytter udtrykkeligt den kollektive religiøse praksis, og bestemmelsen antages tillige at omfatte den individuelle praksis.

Med andre ord beskytter grundlovens § 67 umiddelbart religionens manifeste praksis.

Bekendtgørelsen fra 1978 omfatter som sagt også trossamfund uden for folkekirken. Den er særlig central for menigheder i trossamfund, der slet ikke har kvindelige præster, f.eks. katolske, jødiske og muslimske menigheder, idet de hermed sikres beskyttelse af deres religionsfrihed, jf. grundlovens § 67.

Det er Kirkeministeriets opfattelse, at en ophævelse af bestemmelsen vil medføre en grundlovsstridig retstilstand.

Dispensationen vedrører alene valget af præst. Hvis der i et trossamfunds menigheder findes kvindelige præster, vil det f.eks. ikke være tilladt mandlige præster at diskriminere kvindelige kolleger.

På folkekirkens område medfører bekendtgørelsen, at et menighedsråd kan vælge at kalde en mandlig kandidat frem for en kvindelig kandidat til en ledig præstestilling, såfremt dette er begrundet i menighedsrådets kirkesyn.

Bekendtgørelsen er udformet i nøje overensstemmelse med de forudsætninger, der i sin tid lå til grund for Folketingets vedtagelse af ligebehandlingsloven, herunder hensynet til religionsfriheden i grundlovens § 67.

Bekendtgørelsen blev udstedt med hjemmel i ligebehandlingslovens daværende § 11, stk. 1, der havde følgende ordlyd:

" § 11. Såfremt det ved visse former for erhvervsudøvelse og de dertil hørende uddannelser er afgørende, at udøveren er af et bestemt køn, kan den minister, under hvis forretningsområde den pågældende virksomhed hører, efter indhentet udtalelse fra arbejdsministeren og ligestillingsrådet, fravige bestemmelserne i §§ 2-6.".

l den gældende lovbekendtgørelse fra 2011 findes den tilsvarende bestemmelse i § 13, stk. 1. Bestemmelsen, hvis nuværende udformning blev indført ved lov nr. 1385 af 21. december 2005, har følgende ordlyd:

"§ 13. Hvis det ved visse former for erhvervsudøvelse og uddannelse er afgørende, at udøveren er af et bestemt køn, og dette krav står i rimeligt forhold til den pågældende erhvervsaktivitet, kan den minister, under hvis forretningsområde den pågældende virksomhed hører, fravige bestemmelserne i §§ 2-6.".

Det fremgår af Arbejdsmarkedsudvalgets betænkning af 17. marts 1978 vedrørende forslaget til ligebehandlingsloven (FT B 1977/78, sp. 577), at:

"Arbejdsministeren har endvidere efter forhandling med kirkeministeren oplyst, at det er hensigten i forbindelse med lovens ikrafttrædelse at udstede en bekendtgørelse i medfør af § 11, stk. 1, hvorefter præstestillinger i folkekirken eller dertil svarende stillinger inden for trossamfund undtages fra lovens område".

På baggrund af bl.a. ovennævnte oplysning fra arbejdsministeren, indstillede et flertal af Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer lovforslaget til vedtagelse uændret.

Efter anmodning fra Ligestillingsrådet afgav Folketingets Ombudsmand i 1979 en udtalelse om, hvorvidt Kirkeministeriet var forpligtet til at udstede bekendtgørelsen, for at være i overensstemmelse med Folketingets forudsætninger for lovens vedtagelse. Herom udtalte Ombudsmanden (FOB 1979, side 441):

"På baggrund af det anførte kan der efter min mening ikke herske tvivl om, at Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg ved sin stillingtagen til lovforslaget er gået ud fra, at en bekendtgørelse som den nævnte ville blive udstedt i forbindelse med lovens ikrafttræden, og at en forudsætning herom således også ligger til grund for Folketingets vedtagelse af loven i den foreliggende udformning."

Bekendtgørelse nr. 350 af 10. juli 1978 er således udformet i nøje overensstemmelse med Arbejdsmarkedsudvalgets betænkning af 17. marts 1978, og lever dermed op til de forudsætninger, der i sin tid lå til grund for Folketingets vedtagelse af ligebehandlingsloven.

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at over halvdelen af folkekirkens præstestillinger i dag bestrides af kvinder."

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Sagen er behandlet som principiel med deltagelse af en formand og fire nævnsmedlemmer.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsoven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelse, og det må ikke ved annoncering tilkendegives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn.

Hvis det ved visse former for erhvervsudøvelse er afgørende, at udøveren er af et bestemt køn, og dette står i rimeligt forhold til den pågældende erhvervsaktivitet, kan den minister, under hvis forretningsområde,

den pågældende virksomhed hører, fravige bestemmelserne.

Kirkeministeriet har i medfør af denne bestemmelse udstedt bekendtgørelse om fravigelse af ligebehandlingsloven for så vidt angår præstestillinger. Det fremgår heraf, at præstestillinger i folkekirken og dertil svarende stillinger inden for trossamfund undtages fra lovens område.

Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede 3 (Kirkeministeriet) ikke har handlet i strid med ligebehandlingsloven ved at give dispensation til at fravige ligebehandlingsloven ved ansættelse af præstestillinger i folkekirken og andre trossamfund.

Dispensationen gælder for alle trossamfund, og dispensationen medfører ifølge Kirkeministeriets udtalelse på folkekirkens område, at et menighedsråd kan vælge at kalde en mandlig kandidat frem for en kvindelig kandidat til en ledig præstestilling, såfremt dette er begrundet i menighedsrådets kirkesyn.

Det fremgår af stillingsopslaget, at der i forvejen var ansat en kvindelig sognepræst i de to sogne, og det er således åbenbart ikke på grund af menighedsrådenes kirkesyn, at man foretrak en mand til stillingen som konstitueret sognepræst i de to sogne.

Ligebehandlingsnævnet finder derfor, at det ligger uden for dispensationen, således som den ifølge Kirkeministeriet skal fortolkes, at de to menighedsråd i stillingsopslaget tilkendegav, at de foretrak en mand til stillingen som sognepræst, da dette ikke var begrundet i menighedsrådenes kirkesyn.

Nævnet er opmærksom på, at det er tilladt i stillingsannoncer at opfordre det underrepræsenterede køn til at søge ansættelse. Det skal imidlertid fremgå af annoncen, at det underrepræsenterede køn ikke har en fortrinsstilling ved ansættelsen. Dette ses ikke at være tilfældet i den foreliggende sag, idet det fremgik, at de to menighedsmenighedsråd foretrak en mand til stillingen som sognepræst.

Stiftet og de to menighedsråd har derfor handlet i strid med ligebehandlingsloven i forbindelse med, at de opslog stillingen som sognepræst i de to sogne.

<2014-6810-06223>