Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse efter orlov - kommuner - ej medhold

J. nr. 2014-6810-01307

En støttepædagog blev afskediget kort efter hun vendte tilbage fra barselorlov og ferie. Efter hendes tilbagevenden fik hun ansvaret for skolens 10. klasser med særlige behov. Det viste sig, at elevtallet på skolen var stærkt faldende, og der blev kun indskrevet én elev til 10. klasse året efter. Afskedigelsen skyldtes derfor skolens økonomiske situation.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en støttepædagog blev afskediget en måned efter, at hun havde genoptaget arbejdet efter barsel- og forældreorlov samt ferie.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede afskedigede klager fra stillingen som pædagog.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. august 2009 ansat som støttepædagog i den indklagede kommune p.t. ved L skole.

Klager konstaterede i sommeren 2011, at hun var gravid.

Da L skole lukkede i 2011, overgik klager efter gensidig aftale til ansættelse som pædagog p.t. på D skole fra den 1. august 2011.

D skole er efter det oplyste opdelt i følgende fem afdelinger: SFO, Indskolingen, Mellemtrinnet, Overbygningen og 10' eren. Skolen har desuden en specialgruppe for børn med særlige behov. Skolen ledes af en skoleleder, en sekretariatsleder og fem afdelingsledere.

Klager var i begyndelsen beskæftiget i specialgruppen, der blev ledet af afdelingsleder A, men hun blev senere overflyttet til Indskolingen.

Klager informerede kort tid efter, at hun var startet som pædagog i specialgruppen på D skole, afdelingslederen om, at hun var gravid.

Klager blev sygemeldt den 18. august 2011 på grund af graviditetsbetingede gener. Hun var herefter sygemeldt, herunder på deltid, indtil hun gik på barselorlov den 9. januar 2012.

Klager var til sygefraværssamtale den 5. september 2011, den 19. september 2011, den 4. oktober 2011, den 5. oktober 2011, den 24. oktober 2011, den 28. oktober 2011 og den 19. december 2011. I de fire første samtaler samt den sidste samtale deltog afdelingsleder A og skoleleder B. I de andre to samtaler deltog kun afdelingsleder A.

Klager holdt barselorlov med løn til og med den 22. august 2012, og hun holdt herefter forældreorlov uden løn til den 28. november 2012.

Klager holdt omsorgsdage fra den 29. november 2012 og til den 4. december 2012. Hun holdt herefter ferie fra den 5. december 2012 til og med 21. januar 2013. Klager skulle genoptage arbejdet den 22. januar 2013.

Forud for, at klager genoptog arbejdet, var hun til møde med skolelederen B den 16. november 2012. Klager fik på mødet at vide, at hun efter sin orlov og ferie med videre skulle arbejde i 10'eren (10. klasse).

Klager var den 17. december 2012 til møde med skolelederen og C, der var afdelingsleder i 10'eren.

Indklagede meddelte i brev af 25. februar 2013, at kommunen agtede at afskedige klager fra stillingen som pædagog pr. 31. marts 2013 til fratrædelse den 31. juli 2013.

Baggrunden for afskedigelsen var, at der var faldende børnetal på D skole, hvor klager arbejdede.

Det blev oplyst, at der ved udpegningen af klager til afskedigelse indgik personlige og faglige overvejelser, der først og fremmest havde til hensigt at tilstræbe, at institutionen kunne drives videre på den bedst mulige måde, efter at reduktionerne var gennemført. Der blev i øvrigt henvist til kommunens retningslinjer og principper vedrørende eventuelle normeringsreduktioner 2010-2013.

Klager blev herefter afskediget ved brev af den 25. marts 2013 med den begrundelse, som fremgik af den varslede afskedigelse.

Af kommunens "Retningslinie: Principper ved evt. Normeringsreduktioner" fremgår blandt andet følgende om principperne for afskedigelse i forbindelse med normeringsreduktioner:

"Principper

Efter en eventuel normeringsreduktion bør de tilbageværende medarbejdere være disse, som er bedst kvalificerede til at varetage de opgaverne, idet følgende vægtes i vurderingen heraf:

Bortfald af opgaver/funktioner

Rationaliseringer af arbejdsgange m.v.

Effektivitet

Faglig dygtighed

Fleksibilitet

Engagement

Forandringsevne

Innovationsevne

Funktion i dagligdagen

Det er væsentligt, at ledelsen søger afklaret, om andre og mindre vidtrækkende muligheder end eventuelle normeringsreduktioner kan bringes i anvendelse, forinden der træffes beslutning om sådanne.

Processen foregår i en dialog baseret på tillid og åbenhed og med et ordentligt informationsniveau.

Medarbejdere som måtte blive omfattet af eventuelle normeringsreduktioner tilbydes særlig coaching.

Fra 1. august 2010 gælder at samtlige stillingsopslag (for den samlede administration) i [den indklagede kommune] opslås internt på intranettet i 14 dage forud for offentlig annoncering af den ledige stilling."

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev afskediget i strid med ligebehandlingsloven.

Klager har nedlagt påstand om godtgørelse på 298.837,26 kr., svarende til ni måneders løn.

Klager henviser til, at hun blev afskediget blot 35 dage efter, at hun kom tilbage fra barsel- og forældreorlov samt efter forudgående omfattende graviditetsbetinget sygefravær. Indklagede savnede forståelse for berettigelsen af klagers sygefravær, hvilket kom til udtryk både i forbindelse med fraværet og i umiddelbar forlængelse af afskedigelsen.

Klager har derfor påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigelsen helt eller delvist var begrundet i hendes barsel og/eller graviditetsbetingede sygefravær. Klager henviser herved til forløbet under graviditeten og forløbet op til, at klager skulle vende tilbage fra orlov, samt omstændighederne i forbindelse med udvælgelsen af netop klager til afsked, uanset at der ikke var tale om faldende børnetal i hendes afdeling, og at hendes arbejdsopgaver fortsat ville bestå.

Klager blev under det graviditetsbetingede sygefravær indkaldt til syv sygesamtaler i perioden fra den 5. september til den 19. december 2011. Der blev i strid med offentlighedsloven ikke udarbejdet referat fra møderne.

Da klager på møde den 19. september 2011 oplyste, at hun ikke kunne vende tilbage til fuld tid, fik hun at vide, at hun ville blive overflyttet fra Specialgruppen til at være støtte i Indskolingen, når hun vendte tilbage fra barselorlov.

Klager forsøgte i oktober 2011 at vende tilbage til arbejdet på deltid med 30 timer om ugen, men på grund af bækkenproblemer blev hun sygemeldt efter to dage. Afdelingslederen insisterede på, at klager skulle forsøge at arbejde 27 timer om ugen, men klager blev igen sygemeldt.

Den 28. oktober 2011 blev det aftalt, at klager skulle arbejde 20 timer om ugen og blive inde i pauserne af skånehensyn. Herefter var klager på arbejde hver dag indtil orloven bortset fra en uges sygemelding på grund af influenza.

På mødet den 19. december 2011 blev der talt om klagers ustabile fremmøde.

Klager blev ikke kontaktet af indklagede under sin orlov, men hun kontaktede selv skolen og aftalte et møde.

Klager havde herefter et møde med skolelederen den 16. november 2012 og med skolelederen og afdelingsleder C den 17. december 2012.

På mødet den 17. december 2012 fortalte skolelederen til afdelingsleder C, at han og klager havde haft en del problemer med hinanden i forbindelse med klagers graviditetsbetingede sygefravær, og at de langtfra var enige. Skolelederen havde været i tvivl om, hvorvidt klager havde lyst til at arbejde i forbindelse med sit graviditetsbetingede fravær.

Klager henviser videre til, at hun inden sin barsel var tilknyttet Indskolingen, og at hun først den 16. november 2012 fik besked om, at hun skulle være tilknyttet 10'eren, når hun vendte tilbage fra orlov.

Det er klagers opfattelse, at indklagede allerede ved overflytningen af klager til 10'eren var bekendt med, at denne stilling umiddelbart efter ville blive nedlagt som følge af manglende indskrivninger i det kommende skoleår. Klager blev således som følge af sit graviditetsbetingede fravær og barselorlov omplaceret til en åbenbart udsigtsløs stilling. Der var tale om væsentligt ændrede faktiske forhold.

Oplysningerne om klagers brug af mobiltelefon i timerne bestrides. Hun har heller ikke fået nogen påtale for brug af mobiltelefon i timerne.

Klagers afdelingschef C var i strid med sædvanlig praksis ikke involveret i udvælgelsen af klager, og den gennemførte rationalisering udmøntede sig alene ved afskedigelsen af klager.

Det er udokumenteret, om indklagede havde forsøgt at afklare, om der var andre og mindre vidtgående muligheder end afskedigelse af klager. Klager havde ikke modtaget tilbud om coaching, hvilket strider mod kommunens principper ved eventuelle normeringsreduktioner.

Afdelingslederens notat om baggrunden for afskedigelsen er udarbejdet mere end et år efter afskedigelsen af klager. Det må lægges til grund, at der i strid med offentlighedsloven ikke blev udarbejdet et notat i umiddelbar tilknytning til afskedigelsen.

Klager bestrider, at sagen ikke er egnet til behandling på skriftligt grundlag.

Indklagede afviser, at afskedigelsen af klager er i strid med ligebehandlingsloven. Klager blev ikke afskediget på grund af graviditetsbetinget sygdom eller på grund af barsel- og forældreorlov.

Indklagede henviser til, at D skole i 2013 på grund af faldende børnetal for skoleåret 2013/2014 samt overforbrug i 2012 gennemførte en reduktion af medarbejderantallet svarende til ni medarbejdere.

Beslutningen om at reducere antallet af medarbejdere blev ikke truffet, mens klager var graviditetsbetinget syg og/eller holdt barsel- og forældreorlov.

Hvis nævnet måtte finde, at der er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigelsen af klager var begrundet i hendes graviditetsbetingede sygefravær og eller afholdelse af barsel- og forældreorlov, er det indklagedes opfattelse, at afgørelsen af sagen vil kræve yderligere bevisførelse i form af mundtlige forklaringer.

Ved det nye skoleår i august 2011 blev klager tilknyttet Specialgruppen for 12-13 børn med særlige behov. Mange af børnene havde diagnoser.

Der var hele tiden 1-2 lærere og en pædagog til stede, når børnene var samlet i Specialgruppen. Det var af hensyn til kontinuiteten i det pædagogiske arbejde nødvendigt, at det var samme pædagog/lærer, som børnene havde kontakt med, da børnene ikke tålte mange personskift.

Klager blev i forbindelse med introduktionen ved skoleårets start af skolelederen informeret om retningslinjerne for sygefravær. Det fremgik heraf blandt andet, at akut sygefravær skulle meddeles til kontoret samme dag mellem klokken 7.15 og 7.30. Medarbejderne skulle ved sygdom dagligt kontakte skolen, så undervisningen kunne planlægges i forhold til vikardækning med videre.

Klager meldte sig syg den 18. august 2011 på grund af graviditetsbetinget sygdom, og hun var frem til graviditetsorloven den 9. januar 2012 meget fraværende på grund af sygdom. Ofte underrettede hun ikke skolen om, at hun var syg.

Afdelingslederen præciserede derfor over for klager, at hun skulle sygemelde sig i overensstemmelse med retningslinjerne.

Da klagers kolleger gav udtryk for, at klagers sygefravær var problematisk for det pædagogiske arbejde i Specialgruppen, blev klager flyttet til at være knyttet til enkelte elever i Indskolingen, hvor der ikke var det samme behov for pædagogisk kontinuitet, og hvor klager kunne sidde ned i timerne.

Det bestrides, at det var usædvanligt, at der blev holdt syv sygefraværssamtaler med klager.

Antallet af sygefraværssamtaler med klager skyldtes længden af sygefraværet, og at klagers helbredstilstand og resterhvervsevne ændrede sig undervejs, samt at der var uenighed mellem klager og hendes læge om i hvilket omfang, klager skulle sygemeldes.

Indklagede afviser at have notatpligt for eksempel for så vidt angår møder om fremtidige arbejdsopgaver.

Der blev den 16. november 2012 holdt møde mellem skolelederen og klager om klagers arbejdsopgaver, når hun skulle vende tilbage til arbejde efter orloven. Skolelederen oplyste på mødet, at klager skulle tilknyttes 10'eren, som er en 10. klasse for børn med særlige behov. Klager var positiv over for forslaget og sagde, at hun gerne ville arbejde i 10'eren.

Der blev den 17. december 2012 holdt møde mellem klager, skolelederen og C, der var afdelingsleder i 10'eren, for at sikre klager en god start i 10'eren.

Indklagede afviser, at skolelederen inden dette møde skulle have sagt noget negativt om klager til afdelingslederen.

Klager begyndte i 10'eren den 22. januar 2013, og afdelingslederen og kollegerne observerede, at hun ofte talte i mobiltelefon og sendte SMS' er

i timerne, når eleverne var til stede.

Indskrivningen til 10. klasse begyndte i januar 2013, men der var pr. 22. februar 2013 kun indskrevet én elev. Ungdomsvejlederne på de omkringliggende skoler oplyste, at der ikke ville være så mange ansøgninger til 10'eren i skoleåret 2013/14, som året inden. Skolens regnskab viste desuden et overforbrug på omkring 2,9 mio. kr. for 2012.

Skolens ledelse besluttede derfor i samråd med chefen for Børn og Undervisning, at medarbejderstaben skulle reduceres. Udvælgelsen foregik efter de saglige og objektive kriterier, som fremgår af "Retningslinie: Principper ved evt. Normeringsreduktioner".

Der var frem til marts 2013 ansat fire pædagoger i 10´eren.

Afdelingslederen indstillede klager til afskedigelse og henviste til, at skolen var nødsaget til at reducere den pædagogiske arbejdskraft.

Af de tre øvrige pædagoger var de to i tidsbegrænsede ansættelser, som ophørte henholdsvis den 1. marts 2013 og den 30. juni 2013.

Afdelingslederen vurderede, at den tredje pædagog, der var fastansat, havde de nødvendige kompetencer, som afdelingen havde brug for. Denne pædagog, som afdelingslederen fandt bedst kvalificeret, blev efterfølgende afskediget den 31. juli 2013, da skolens økonomiske situation nødvendiggjorde en yderligere reduktion i antallet af medarbejdere.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse med videre (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager eller udsætte denne for anden mindre gunstig behandling på grund af graviditet eller barselorlov.

Klager holdt barsel- og forældreorlov til slutningen af november 2012. Hun holdt herefter omsorgsdage og ferie, indtil hun genoptog arbejdet den 22. januar 2013. Klager blev varslet om afskedigelsen ved brev af 25. februar 2013.

Nævnet finder ikke, at der er oplysninger i sagen, der giver grundlag for at antage, at indklagedes beslutning om at afskedige klager blev truffet, mens hun var på barsel- og forældreorlov.

Sagen skal derfor vurderes efter den delte bevisbyrde. Efter denne bevisbyrderegel skal klager påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, hvorefter det påhviler indklagede at godtgøre, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Nævnet finder, at klager ikke har påvist sådanne faktiske omstændigheder.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det i november 2012 blev meddelt klager, at hun fra sin tilbagevenden efter orlov og ferie den 22. januar 2013 skulle være tilknyttet 10´eren, og at elevreduktionen for skoleåret 2013/2014 først blev kendt umiddelbart inden afskedigelsen.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

<2014-6810-01307>