Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
De nye oplysninger til selvangivelsen for selskaber, der sambeskattes med udenlandsk selskab eller har fast driftssted i udlandet.
Den fulde tekst

Sambeskatning til rådgivere

 

 

I nyhedsbrev den 27. maj 2005 informeres om de nye oplysningspligter for selskaber med sambeskattede datterselskaber i udlandet, aktiviteter i udlandet og fast ejendom i udlandet, som gælder fra 30. juni 2005, og der gives en forlænget frist på 6 uger fra selvangivelsesfristens udløb til at eftersende de nye oplysninger.

Dansk Industri og FSR har stillet forskellige spørgsmål til forståelsen af pligterne, ligesom Børsen den 16. juni giver sit syn på de nye krav. Rapporten fra Sambeskatningsudvalget, november 2004, som også er nævnt i nyhedsbrevet, giver i kapitel 19 baggrunden for og uddybende forklaring på pligterne, og findes på Skatteministeriets hjemmeside www.skat.dk under publikationer. De væsentligste afsnit 19.2.2-19.2.4 er optaget herunder. ToldSkat kan med udgangspunkt heri oplyse:  

Det er nyt, at der skal gives indsigt i koncernstrukturen, som det danske selskab indgår i, men selskabet kender almindeligvis strukturen. Er der ændringer i koncernen, overvejer selskabet, om ændringen påvirker indkomsten i Danmark både nu og fremover. Oplysningerne giver ToldSkat bedre mulighed for at kontrollere selvangivelsen, og om de nye sambeskatningsregler nye regler med overgangsregler overholdes. Er der ingen ændring i året, er det tilstrækkeligt at beskrive strukturen og oplyse, at der ikke er nogen ændring.                ;

Selskabet i Danmark har anvendt et regnskab fra udlandet til at indarbejde aktiviteten i årsrapport og koncernregnskab, som indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Regnskabet anvendes også ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Regnskabsreglerne i udlandet kan være anderledes end i Danmark, og i udlandet er det ikke altid, at datterselskabernes regnskaber offentliggøres. Er det tilfældet, anvendes et internt regnskab som et led i udarbejdelsen.

Den udenlandske aktivitet, der medregnes i indkomsten, skal kunne følges fra det udenlandske officielle regnskab til opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Detaljeringsgraden må efter Told- og Skattestyrelsens opfattelser være tilstrækkelig til at kunne følge sammenhængen mellem regnskaberne og videre til indkomstopgørelsen. Det nye er, at regnskabet skal kunne følges til det danske selskabs årsrapport/koncernregnskab. Er der anvendt et internt regnskab undervejs, skal sammenhængen dertil oplyses. Er det officielle regnskab for aktiviteten endnu ikke modtaget ved fristens udløb, må det oplyses og regnskabet eftersendes, som hidtil.

ToldSkat har godkendt udenlandske regnskaber på dansk, norsk, svensk og hovedsprogene engelsk, tysk og fransk, men har bedt om oversættelse, hvis der var behov for det. Det fremgår af cirkulæret om sambeskatning.

Der er ikke stillet krav til formen eller til oversættelser af de nye oplysninger. Oplysningerne kan indsendes i den form, de findes og er anvendt i virksomheden. Mangler oplysninger fra udlandet ved fristens udløb, oplyses det som hidtil i selvangivelsen, og materialet eftersendes. Er der spørgsmål til selvangivelsen, henvender ToldSkat sig til virksomheden.

I det følgende refereres fra Sambeskatningsudvalgets rapport afsnit 19.2.2-19.2.4:

19.2.2 Generelle oplysninger

Det er af væsentlig betydning for en effektiv kontrol, at skattemyndighederne har et opdateret overblik over selskaberne i koncernen. Det kunne på den baggrund overvejes at indføre et krav om, at der i forbindelse med selvangivelsen redegøres for koncernstrukturen i både Danmark og udlandet ved indkomstårets begyndelse og afslutning med forklaring af ændringer i årets løb. En sådan redegørelse bør kun indeholde de oplysninger, der er nødvendige for ligningen.

Særligt når der i sambeskatningen er inddraget udenlandske datterselskaber, danske søsterselskaber med udenlandsk moderselskab eller filialer af et udenlandsk selskab, bør det kræves, at der sammen med opgørelsen af sambeskatningsindkomsten indsendes en samlet koncernoversigt, således at det fremgår, hvilke koncernselskaber, der er omfattet af sambeskatningen, og hvilke koncernselskaber, der ikke er med i sambeskatningen.

Til brug ved kontrol af den løbende indkomstopgørelse efter danske regler for et udenlandske datterselskab skal indsendes dette selskabs officielle regnskab. Da dette imidlertid er udarbejdet og revideret efter lokale regler, der ofte vil være forskellige fra danske regler, bør der stilles krav om, at der samtidigt indsendes det interne regnskab, der indgår i det danske moderselskabs koncernregnskab (koncernkonsolidering). Herved fås et regnskab, der er opstillet efter danske regnskabsregler og indgår i det - efter danske regler - reviderede koncernregnskab. [5]

Er det ikke umiddelbart muligt at følge sammenhængen mellem det officielle datterselskabsregnskab og det interne regnskab, bør sammenhængen selvfølgelig oplyses.

19.2.3 Oplysninger af hensyn til korrekt genbeskatning

 I et system som det gældende, hvor adgangen til at overføre underskud fra udenlandske datterselskaber først og fremmest har til formål at fungere som en skattekredit, er det særdeles vigtigt, at der sikres en korrekt genbeskatning. Det må derfor betragtes som en klar mangel, at de nødvendige særlige oplysninger til brug herfor ikke skal vedlægges selvangivelsen.

Der bør således indføres krav om, at der årligt skal angives bevægelserne på genbeskatningssaldoen for hvert datterselskab i udlandet, hvor der er en genbeskatningssaldo.

Ved strukturændringer, hvor genbeskatningssaldoen enten flyttes til et nyt moderselskab, eller genbeskatningssaldoen "flyttes" til et nyt datterselskab i udlandet, bør det kræves, at der indsendes en særlig redegørelse for grundlaget for denne "flytning" - herunder at betingelserne for "flytning", og dermed undgåelse af aktuel genbeskatning, er opfyldt.

Ved afståelse eller ophør af virksomhed i et udenlandsk selskab, hvor der er en genbeskatningssaldo, må det oplyses, hvorledes virksomheden videreføres, så det kan bedømmes, om der skal udløses genbeskatning.

Ved afståelse af det udenlandske selskab må det oplyses, til hvem og hvorledes selskabet er afstået, så den korrekte genbeskatning kan opgøres.

19.2.4 Oplysninger af hensyn til specifikke værnsregler

Ved inddragelse af et nyt udenlandsk datterselskab i sambeskatningen bør det oplyses, hvorledes dette datterselskab selskab er erhvervet af det danske selskab, og hvorledes det udenlandske datterselskab har erhvervet sin virksomhed. Endvidere bør der indsendes en opgørelse af indgangsværdier, herunder opgørelse af aktuel handelsværdi, for det udenlandske datterselskabs afskrivningsberettigede aktiver, og det skal oplyses i hvilket omfang, de pågældende aktiver er erhvervet fra koncernforbundne selskaber. De særlige begrænsninger i adgangen til sambeskatning, og de særlige regler for opgørelse af skattemæssige indgangsværdier kan ikke kontrolleres af de danske myndigheder, uden der foreligger de anførte oplysninger.

Det kan endvidere overvejes at fastsætte regler, hvorefter selskaberne skal oplyse, om de har opfyldt de såkaldte værnsregler, f.eks. bestemmelserne i LL § 5 G om dobbelt fradrag.

Mulighederne for credit for betalte skatter i udlandet efter reglerne i LL § 33, stk. 6, betyder, at der efter gældende regler skal dokumenteres den betalte skat i domicillandet. Der bør fastsættes nærmere regler for denne dokumentation, samt for indsendelse af oplysninger, hvis og når den udenlandske skat ændres, herunder ændres som følge af efterfølgende års underskud og mulighed for lokal carry-back.

De særlige værnsregler i LL § 5 I og de nyere regler om maksimering af credit [6] skal kunne kontrolleres, og der bør derfor kræves oplysninger om, hvorledes det udenlandske datterselskab har opgjort den skattepligtige indkomst i domicillandet.

Bruger selskaberne ved opgørelse af sambeskatningsindkomst at se bort fra underskud - jf. bestemmelserne i LL 33 H - bør det kræves, at dette opgøres særskilt, og at ikke fratrukket - men nu fremførselsberettiget underskud - oplyses særskilt.

[5] I de tilfælde hvor det danske moderselskab ikke udarbejder et koncernregnskab, fordi koncernregnskabet i stedet udarbejdes af koncernens "ultimative" udenlandske moderselskab, jf. årsregnskabslovens § 112, er det datterselskabets interne regnskab, der indgår heri, som skal indsendes. Derved vil regnskabet ikke nødvendigvis være udarbejdet efter danske regnskabsregler. Der er imidlertid sikkerhed for, at regnskabet er udarbejdet efter anerkendte regnskabsstandarder, idet det danske moderselskab i modsat fald skulle udarbejde koncernregnskab.

[6] Jf. ligningslovens § 33, stk. 5, som vedtaget ved lov nr. 1215 af 27. december 2003.