Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Almindelige bestemmelser
Kapitel 2 Køreundervisning og køreprøver m.v.
Kapitel 3 Udstedelse af kørekort
Kapitel 4 Særligt om kørekort til erhvervsmæssig personbefordring
Kapitel 5 Inddragelse af kørekort, førerret m.v.
Kapitel 6 Færøske, grønlandske og udenlandske kørekort m.v.
Kapitel 7 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
Bilag 1 Bestemmelser om helbredsmæssige betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort
Bilag 2 Bestemmelser om indkaldelse til og aflæggelse af kontrollerende køreprøve efter kørekortbekendtgørelsens § 101 (manglende kundskaber eller færdigheder)
Bilag 3 Retningslinjer for afholdelse af vejledende helbredsmæssig køretest, jf. kørekortbekendtgørelsens § 70, for personer med mulig svækkelse af de kognitive funktioner
Den fulde tekst

Cirkulære om kørekort

(Til politiet og kommunerne)

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Blanketter til ansøgning om kørekort og skemaer til brug for digital ansøgning om kørekort udfærdiges af Rigspolitiet.

§ 2. En ansøgning om udstedelse af kørekort anses for indgivet på det tidspunkt, hvor kommunen modtager ansøgningsblanketten, jf. § 1, vedlagt samtlige de dokumenter, der er relevante for behandlingen af ansøgningen. En ansøgning om udstedelse af kørekort, som indgives ved digital selvbetjening, anses for indgivet på det tidspunkt, hvor ansøgningen er tilgængelig for kommunen.

§ 3. Det er en betingelse for at få udstedt et dansk kørekort, at ansøgeren har sædvanlig bopæl i Danmark, eller fremlægger dokumentation for at have opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder som studerende.

Stk. 2. Personer, der ikke opfylder betingelsen i stk. 1, kan, hvis betingelserne for udstedelse i øvrigt er opfyldt, dog få udstedt følgende kørekort:

1) Internationalt kørekort.

2) Turistkørekort (udstedes af politiet).

Stk. 3. Personer, der hverken har sædvanlig bopæl i Danmark eller i et EU- eller EØS-land, kan, hvis betingelserne for udstedelse i øvrigt er opfyldt, dog få udstedt følgende kørekort:

1) Duplikatkørekort.

2) Kørekort i anledning af fornyelse.

Stk. 4. Personer, der har bopæl i Grønland eller på Færøerne, kan aflægge køreprøve og få udstedt kørekort i Danmark.

§ 4. Hvis der i forbindelse med udstedelse af kørekort er begrundet mistanke om, at ansøgeren har et kørekort i forvejen, har kommunen via Rigspolitiet pligt til at forespørge hos andre EU- eller EØS-lande med henblik på at undersøge, om ansøgeren har et kørekort i forvejen.

Stk. 2. Hvis der er begrundet mistanke om, at ansøgeren er underlagt restriktioner eller frakendt førerretten i et EU- eller EØS-land, har kommunen via Rigspolitiet pligt til at forespørge hos andre EU- eller EØS-lande, om dette er tilfældet.

Stk. 3. Kommunen retter forespørgsler omfattet af stk. 1 og 2 til Rigspolitiet, der på den baggrund undersøger forholdet.

§ 5. Prøvelse af, om betingelserne for at udstede kørekort er opfyldt, foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ansøgning om kørekort indleveres.

Stk. 2. Prøvelsen af, om betingelserne for udstedelse af kørekort er opfyldt, skal ske snarest muligt efter ansøgningens indlevering. Hvis udstedelse af kørekort forudsætter afholdelse af en køreprøve, en praktisk prøve eller en kontrollerende køreprøve, skal prøvelsen under alle omstændigheder ske, inden den første prøve berammes. Ved ansøgning om kørekort til kategori AM (lille knallert) til personer under 18 år skal prøvelsen ske inden afholdelse af den praktiske prøve.

§ 6. Sager efter §§ 12, 14, 25, 28, 34-36, 38, 39, 41, 42, 48-50 og 54, § 61, stk. 1 og stk. 2, § 62, stk. 1, § 69, stk. 5 og stk. 6, og § 70 samt dette cirkulæres bilag 2, afsnit 1, og bilag 3, vedrørende Fyns politikreds, Midt- og Vestjyllands politikreds, Nordjyllands politikreds, Østjyllands politikreds, Sydøstjyllands politikreds eller Syd- og Sønderjyllands politikreds behandles af politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi. Vedrører sagen Københavns politikreds, Københavns Vestegns politikreds, Nordsjællands politikreds, Midt- og Vestsjællands politikreds, Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds eller Bornholms politikreds behandles sagen af politidirektøren i Københavns Vestegns Politi.

Stk. 2. Politiets opgaver efter §§ 3, 20, 24, 33, 59 og 60, stk. 1-8, samt § 61, stk. 3, varetages af det stedlige politi.

Stk. 3. Aflevering af kørekort efter § 48, stk. 2, 1. pkt., og § 66, nr. 1, samt inddragelse, opdatering og destruktion efter § 48, stk. 2, 1. pkt., skal enten ske ved det stedlige politi eller ved den politikreds, som behandler sager for den pågældende politikreds, jf. stk. 1.

Identifikation mv.

§ 7. Ansøgeren skal ved indlevering af en ansøgning om kørekort, der ikke forudsætter aflæggelse af en køreprøve eller en kontrollerende køreprøve, godtgøre sin identitet over for kommunen i overensstemmelse med kørekortbekendtgørelsens §§ 4 og 5.

Stk. 2. Hvis udstedelse af kørekort forudsætter aflæggelse af en køreprøve eller en kontrollerende køreprøve, skal ansøgeren godtgøre sin identitet over for den tilsynsførende ved teoriprøvens afholdelse og over for den prøvesagkyndige i forbindelse med den praktiske prøves afholdelse, jf. §§ 26 og 29. Ved ansøgning om kørekort til kategori AM (lille knallert) til personer under 18 år skal ansøgeren godtgøre sin identitet over for underviseren ved teoriprøvens afholdelse og over for censor ved den praktiske prøves afholdelse.

§ 8. Hvis en ansøger ikke er dansk eller nordisk statsborger, skal ansøgningen tillige vedlægges en opholdstilladelse eller opholdsbevis, medmindre vedkommende lovligt kan opholde sig i Danmark uden tilladelse.

Stk. 2. Personer, der er statsborgere i et EU- eller EØS-land, er i visse tilfælde direkte på baggrund af EU-retten berettigede til at opholde sig i Danmark uden opholdstilladelse eller -bevis.

Stk. 3. Asylansøgere, der under asylsagens behandling lovligt kan opholde sig i Danmark uden opholdstilladelse eller -bevis, vil kunne få udstedt dansk kørekort efter det tidspunkt, hvor den pågældende har erhvervet sædvanlig bopæl her i landet. Tilsvarende gælder for personer med midlertidig opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien mv.

Stk. 4. Er der i anledning af en ansøgning om kørekort tvivl om, hvorvidt ansøgeren har ret til at opholde sig i Danmark, kan spørgsmålet forelægges Udlændingestyrelsen til udtalelse.

Sædvanlig bopæl

§ 9. Dokumentation for, at ansøgeren opfylder betingelserne for at have sædvanlig bopæl i Danmark, bør kun kræves i tilfælde, hvor der er tvivl om den pågældendes domicilstatus.

Lægeattesten mv.

§ 10. Lægeattest skal i alle tilfælde vedlægges i forbindelse med indgivelse af ansøgning om:

1) Udstedelse af det første kørekort, bortset fra kørekort til kategori AM (lille knallert).

2) Udvidelse af kørekort til at gælde yderligere kategorier, de i kørekortbekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 4, nævnte vogntog (B+), traktor/motorredskab eller erhvervsmæssig personbefordring.

3) Generhvervelse af førerretten, når denne har været inddraget af lægelige grunde eller på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller på grund af manglende ædruelighed.

4) Udstedelse af dansk kørekort på baggrund af kørekort, der ikke er erhvervet i et EU- eller EØS-land, medmindre kørekortet er erhvervet på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 2. Ansøgning om fornyelse af kørekort skal vedlægges lægeattest i følgende tilfælde:

1) Der ansøges om fornyelse af kørekort til kategorierne AM (stor knallert), A1, A2, A, B og B/E, og ansøgeren på tidspunktet for kørekortets udstedelse er fyldt 73 år eller derover, og kørekortets gyldighedstid skal fastsættes til efter ansøgerens fyldte 75. år.

2) Kørekortets gyldighedstid er individuelt fastsat efter kørekortbekendtgørelsens § 83, stk. 1.

3) Der ansøges om fornyelse af kørekort til kategori C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer.

§ 11. Kommunen skal påse, at lægeattesten er udstedt af ansøgerens egen læge eller anden speciallæge på den af Sundhedsstyrelsen godkendte blanket. Lægeattesten kan være udstedt af en anden læge, hvis ansøgeren oplyser en tilstrækkelig grund hertil. Dette vil navnlig kunne være tilfældet, hvis ansøgerens egen læge er bortrejst eller af andre årsager er forhindret i at udstede lægeattesten, eller hvis ansøgeren som følge af særlige omstændigheder er forhindret i at søge egen læge.

Stk. 2. Er lægeattesten og fotografiet efter lægeundersøgelsen udleveret til ansøgeren i en kuvert, skal det påses, at kuverten ikke herefter har været åbnet af ansøgeren. Åbning af kuverten kan accepteres, hvis dette er sket som led i sagsbehandling ved en anden offentlig myndighed, herunder militæret.

Stk. 3. Forevisning af ansøgerens sundhedskort bør kun forlanges i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt lægeattesten er udfyldt af ansøgerens egen læge.

Helbredsmæssige forhold mv.

§ 12. Indeholder lægeattesten ingen oplysninger om sygdom eller alene oplysninger om ansøgerens synsstyrke, afgør kommunalbestyrelsen, om ansøgeren opfylder de helbredsmæssige betingelser for at få udstedt kørekort. Afgørelsen træffes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1.

Stk. 2. Indeholder lægeattesten andre helbredsmæssige oplysninger end oplysninger om synsstyrke, sender kommunen sagen til politiet, som afgør, om ansøgeren opfylder de helbredsmæssige betingelser for at få udstedt kørekort. Politiets afgørelse af, om oplysningerne i lægeattesten giver anledning til at forelægge sagen for Sundhedsstyrelsen (ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution) eller andre eller til i øvrigt at indhente yderligere lægelige erklæringer eller vurderinger, træffes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1.

Stk. 3. Hvis kommunen i øvrigt bliver opmærksom på forhold ud over de i lægeattesten anførte, som kan indebære risiko for, at ansøgeren ikke opfylder de helbredsmæssige betingelserne for at erhverve kørekort, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke er helbredsmæssige forhold til hinder for, at der udstedes kørekort, orienterer politiet kommunen om afgørelsen, hvorefter kommunen forestår den videre sagsbehandling. Træffer politiet afgørelse om, at der af helbredsmæssige årsager ikke kan udstedes kørekort, eller at kørekort alene kan udstedes på særlige vilkår eller med tidsbegrænsning, sender politiet afgørelsen direkte til ansøgeren. Politiet vejleder samtidig ansøgeren om adgangen til at påklage afgørelsen. Politiet orienterer herefter kommunen om afgørelsen, dog uden at anføre nærmere begrundelse herfor. Kommunen skal lægge politiets afgørelse til grund for den videre sagsbehandling.

Stk. 5. Hvis politiet træffer bestemmelse om, at ansøgeren skal aflægge en vejledende helbredsmæssig køretest efter kørekortbekendtgørelsens § 70, skal ansøgeren underrettes herom af politiet.

Stk. 6. Ansøgeren skal i øvrigt have lejlighed til at fremsætte bemærkninger til de udtalelser, som politiet indhenter, inden der træffes afgørelse, medmindre udtalelsen taler til gunst for ansøgeren.

Fotografiet

§ 13. Kommunalbestyrelsen skal påse, at fotografiet opfylder kravene i kørekortbekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om dispensation i medfør af kørekortbekendtgørelsens § 3, stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering tillade, at ansøgeren bærer hovedbeklædning på fotografiet, hvis ansigtets hovedtræk tydeligt fremgår af fotografiet. Dette vil være tilfældet, hvis ansigtets hageparti, næse, kindben, øjne og øjenbryn ikke er tildækket, og hvis panden samtidig er afdækket i et sådant omfang, at ansigtsformen fremgår.

Kursusbevis for gennemført kursus i færdselsrelateret førstehjælp

§ 14. Ved førstegangserhvervelse af førerret og ved førstegangserhvervelse af retten til at føre kategori AM (lille knallert), hvis ansøgeren er under 18 år, skal ansøgeren ved indlevering af ansøgning om kørekort vedlægge dokumentation (kursusbevis) for, at vedkommende opfylder kravene i kørekortbekendtgørelsens § 36. Et kursusbevis må ved indlevering af ansøgningen, bortset fra tilfælde som nævnt i kørekortbekendtgørelsens § 36, stk. 5, 2. pkt., højst være ét år gammelt. Et kursusbevis tilbageleveres til ansøgeren, hvis denne anmoder om det, og der lægges i givet fald en kopi af det originale bevis på sagen.

Stk. 2. Har ansøgere med handicap ikke gennemført dele af det færdselsrelaterede førstehjælpskursus eller det færdselsrelaterede førstehjælpskursus for unge knallertførere, sender kommunen ansøgningen til politiet, som træffer afgørelse om spørgsmålet om dispensation efter kørekortbekendtgørelsens § 36, stk. 7, 1. pkt. Ansøgeren skal til brug for politiets afgørelse godtgøre, at vedkommende ikke er i stand til at udføre de pågældende dele af kurset.

Stk. 3. Hvis ansøgeren ønsker dispensation fra kravet om et færdselsrelateret førstehjælpskursus, fordi ansøgeren mener at have gennemført et tilsvarende kursus i førstehjælp inden for det seneste år, sender kommunen ansøgningen til politiet, der træffer afgørelse om spørgsmålet om dispensation efter kørekortbekendtgørelsens § 36, stk. 7, 2. pkt. Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for det gennemførte kursus.

Stk. 4. Hvis ansøgeren ønsker dispensation fra kravet om et færdselsrelateret førstehjælpskursus, fordi ansøgeren i øvrigt mener at have tilstrækkelige færdigheder og viden om førstehjælp, sender kommunen ansøgningen til politiet, som træffer afgørelse om spørgsmålet om dispensation efter kørekortbekendtgørelsens § 36, stk. 7, 2. pkt. Dispensation vil navnlig kunne gives, hvis ansøgeren godtgør at have tilstrækkelige færdigheder og viden som følge af den pågældendes uddannelse eller erhverv som f.eks. læge, falckredder mv.

Stk. 5. Træffer politiet afgørelse om dispensation i henhold til kørekortbekendtgørelsens § 36, stk. 7, orienterer politiet kommunen om afgørelsen, hvorefter kommunen forestår den videre sagsbehandling. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke kan dispenseres, sender politiet afgørelsen direkte til ansøgeren. Politiet vejleder samtidig ansøgeren om adgangen til at påklage afgørelsen. Politiet orienterer herefter kommunen om afgørelsen, dog uden at anføre nærmere begrundelse herfor. Kommunen skal lægge politiets afgørelse til grund for den videre sagsbehandling.

Udfyldelse af stamkort

§ 15. Hvis udstedelse af kørekort ikke forudsætter afholdelse af en køreprøve, en praktisk prøve eller en kontrollerende køreprøve, skal kommunen ved indleveringen af ansøgningen anføre ansøgerens personnummer på et stamkort.

Stk. 2. Hvis udstedelse af kørekort forudsætter afholdelse af en køreprøve, en praktisk prøve eller en kontrollerende køreprøve, skal stamkortet først udfyldes, når den praktiske prøve er bestået, jf. § 31. Ved ansøgning om kørekort til kategori AM (lille knallert) til personer over 18 år, skal stamkortet først udfyldes, når teoriprøven er bestået, jf. § 27. I disse tilfælde påfører den prøvesagkyndige eller den tilsynsførende med tydelig håndskrift ansøgerens personnummer på stamkortet.

Stk. 3. Ved ansøgning om kørekort til kategori AM (lille knallert) til personer under 18 år, skal stamkortet udfyldes, når den praktiske prøve er bestået. Censor påfører med tydelig håndskrift ansøgerens personnummer på stamkortet.

Stk. 4. På stamkortets bagside angiver kommunen henholdsvis den prøvesagkyndige, den tilsynsførende eller censor, om ansøgeren vil afhente kørekortet hos kommunen eller ønsker det tilsendt. Hvis ansøgeren ønsker kørekortet tilsendt, anføres tillige ansøgerens navn og adresse på stamkortet. Hvis ansøgeren har beholdt et eventuelt tidligere udstedt kørekort, eller der er sket foreløbig fornyelse, jf. kørekortbekendtgørelsens § 95, stk. 3, 2. pkt., skal kørekortet afhentes hos kommunen.

Stk. 5. Ansøgeren skal i kommunens henholdsvis den prøvesagkyndiges, den tilsynsførendes eller censors påsyn afgive en underskrift.

Stk. 6. Er ansøgeren ikke i stand til at udfylde underskriftrubrikken, efterlades rubrikken blank, og der foretages i stedet afkrydsning i feltet »Ansøger er ikke i stand til at afgive underskrift«.

Stk. 7. Fotografiet af ansøgeren skal følge stamkortet, indtil sagsbehandlingen er afsluttet.

Stk. 8. Stamkortet må ikke udleveres til ansøgeren eller andre.

Kapitel 2

Køreundervisning og køreprøver m.v.

§ 16. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse for kategori AM (lille knallert) til personer under 18 år. Knallertundervisning og afholdelse af teoriprøve og praktisk prøve for personer under 18 år, der ønsker at erhverve kørekort til kategori AM (lille knallert), gennemføres efter retningslinjer udfærdiget af Rådet for Sikker Trafik efter forhandling med Rigspolitiet.

§ 17. De undervisningsplaner, der er nævnt i kørekortbekendtgørelsens § 38, stk. 2, udsendes som bekendtgørelser, der kundgøres i Lovtidende.

§ 18. Manuskripter og andet materiale, der anvendes til skriftlige teoriprøver og til digitale teoriprøver, er strengt fortroligt og må ikke forevises for kørelærere eller andre, som i denne sammenhæng må anses for uvedkommende personer. Dette gælder dog ikke vejledninger om teoriprøven samt bedømmelsesskemaer og lignende.

Stk. 2. Alle diasserier, lydbånd, koncepter med spørgsmål og svar samt rettemasker, der anvendes til den skriftlige teoriprøve skal opbevares under lås på tjenestestedet. Når et prøvested overgår til anvendelse af DVD-teoriprøven eller den digitale teoriprøve, skal de nævnte effekter fortsat opbevares under lås på tjenestestedet indtil sikkerhedsmakulering kan ske.

Stk. 3. Prøvematerialet må under ingen omstændigheder opbevares ved prøvestedet, hvis de lokaler, der anvendes til afholdelse af teoriprøver, også anvendes af kørelærere. I så fald skal den prøvesagkyndige medbringe det nødvendige materiale fra tjenestestedet. Efter prøvens afholdelse skal prøvematerialet straks anbringes under lås på tjenestestedet.

§ 19. Har spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne for at få kørekort, været forelagt Sundhedsstyrelsen, anden lægelig myndighed eller andre, skal den prøvesagkyndige inden den praktiske prøves afholdelse underrettes herom.

§ 20. Hvis ansøgeren ikke i nødvendigt omfang kan tale og forstå dansk eller et fremmedsprog, som den prøvesagkyndige eller den tilsynsførende behersker, skal politiet udvælge en tolk, der kan anvendes af ansøgeren ved køreprøven.

Stk. 2. Hvis ansøgeren ikke kan gennemføre den digitale teoriprøve på et fremmedsprog, som ansøgeren forstår, skal der anvendes en tolk, som politiet udvælger.

Stk. 3. Har ansøgeren gennemført teoriprøven på et andet sprog end dansk, skal der anvendes en tolk ved den praktiske prøve.

Stk. 4. Eventuelle tolkeudgifter afholdes af ansøgeren. Udgifter til tolk til hørehæmmede (tegnsprogstolkning) afholdes dog af politiet.

§ 21. Den tilsynsførende skal inden afholdelse af teoriprøve kontrollere, at rubrikken om teori og øvelseskørsel på side 2 i ansøgningsblanket P 23 er udfyldt og underskrevet, samt kontrollere, at der i undervisningen har været anvendt en lektionsplan.

Stk. 2. Den prøvesagkyndige skal inden afholdelse af den praktiske prøve kontrollere, at rubrikken om køreundervisning på et køreteknisk anlæg på side 2 i ansøgningsblanket P 23 er udfyldt og underskrevet, samt kontrollere, at der i undervisningen har været anvendt en lektionsplan.

Stk. 3. Ved aflæggelsen af den praktiske prøve skal den prøvesagkyndige kontrollere, at erklæring om køreundervisning i ansøgningsblanket P 23 er udfyldt og underskrevet af kørelæreren/kørelærerne og ansøgeren.

Stk. 4. Den kørelærer, der personligt har undervist ansøgeren, skal udfylde og underskrive de rubrikker i ansøgningsblanketten, som vedrører den præsterede køreundervisning.

Stk. 5. Har flere kørelærere undervist ansøgeren i kørsel på lukket øvelsesplads, i teori, i praktik eller i kørsel på køreteknisk anlæg, skal den kørelærer, der har foretaget den afsluttende undervisning inden for det pågældende område, udfylde og underskrive den dertil hørende rubrik. Det må i forbindelse hermed forudsættes, at den underskrivende kørelærer forinden har sikret sig, at den øvrige køreundervisning er gennemført i overensstemmelse med den relevante undervisningsplan.

Stk. 6. Det kan ikke anses for tilstrækkeligt, at en køreskoleleder eller lignende, der ikke selv har foretaget køreundervisningen, underskriver på vegne af en anden kørelærer.

Stk. 7. Den tilsynsførende og den prøvesagkyndige skal kontrollere, at kørelærerens/kørelærernes underskrifter er anført direkte på ansøgningsblanketten. Anvender kørelæreren fortrykte mærkater, skal underskriften være påført således, at den strækker sig henover både mærkat og ansøgningsblanket.

Stk. 8. Afholdes køreprøven i forbindelse med et kørselsforbud finder stk. 1, 1. led, samt stk. 3-7 tilsvarende anvendelse.

§ 22. I kørekortbekendtgørelsen er betingelserne for udstedelse af kørekort fastsat. Konstaterer den tilsynsførende umiddelbart inden eller i løbet af afholdelsen af en teoriprøve, at en eller flere af betingelserne ikke er opfyldt, kan ansøgeren efter omstændighederne afvises, eller prøven kan afbrydes. Prøven anses i så fald som ikke bestået. Tilsvarende gælder for den prøvesagkyndige ved den praktiske prøve.

Stk. 2. Ansøgeren må ikke møde til en praktisk prøve i beruset tilstand, jf. færdselslovens § 53.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med gengivelse af førerretten efter et kørselsforbud og generhvervelse af førerretten efter en ubetinget frakendelse af førerretten som følge af spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der gjaldt før den 1. september 2005.

§ 23. Ved aflæggelse af teoriprøve skal den tilsynsførende stikprøvevis kontrollere, at kørelæreren og ansøgeren med deres underskrifter i lektionsplanen har bekræftet, at der er undervist henholdsvis modtaget undervisning i indholdet af omhandlede lektioner. Datoen for den enkelte lektions gennemførelse og den faktisk anvendte tid skal endvidere være bekræftet.

Stk. 2. Den prøvesagkyndige skal stikprøvevis ved aflæggelsen af den praktiske prøve kontrollere, at følgende betingelser er opfyldt:

1) Lektionsplanen skal være udformet i overensstemmelse med kørekortbekendtgørelsens § 44, stk. 2.

2) I forbindelse med hver lektions gennemførelse skal kørelæreren og ansøgeren med deres underskrifter have bekræftet, at der er undervist henholdsvis modtaget undervisning i indholdet af omhandlede lektion. Datoen for lektionens gennemførelse og den faktisk anvendte tid skal endvidere være bekræftet.

Stk. 3. Konstaterer den tilsynsførende eller den prøvesagkyndige umiddelbart inden eller i løbet af afholdelsen af en teoriprøve, at en eller flere af de i stk. 1 eller 2 nævnte betingelser ikke er opfyldt, kan ansøgeren efter omstændighederne afvises, eller prøven kan afbrydes. Prøven anses i så fald som ikke bestået.

§ 24. Hvis en ansøger ikke har bestået køreprøven, skal politiet give ansøgeren en begrundelse herfor i overensstemmelse med Rigspolitiets retningslinjer for køreprøver.

Stk. 2. Ønsker ansøgeren at påklage afgørelsen til politidirektøren, skal klageren, forinden der træffes afgørelse, gøres bekendt med indholdet af den prøvesagkyndiges notat om køreprøven og eventuelle andre oplysninger, der tillægges betydning ved sagens afgørelse.

Teoriprøve

§ 25. Opfylder ansøgeren betingelserne for at erhverve kørekort, berammer kommunalbestyrelsen teoriprøven.

Stk. 2. Inden teoriprøven berammes, skal kommunen ved opslag i Kørekortregistret kontrollere, om der er markeret indikation for, at ansøgningen skal forelægges for politiet. Kommunen skal endvidere kontrollere, at betingelserne i kørekortbekendtgørelsens §§ 61 og 62 er opfyldt.

Stk. 3. Hvis køreprøven skal afholdes i forbindelse med frakendelse eller kørselsforbud som følge af spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der gjaldt før den 1. september 2005, eller på grund af kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv., skal kommunen ved berammelsen af køreprøven kontrollere, at der som dokumentation for gennemført kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus) foreligger et kursusbevis udstedt af en region. Hvis ansøgeren har gennemført et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus), skal det i stedet kontrolleres, at der foreligger et A/T-kursusbevis. Ved tidspunktet for indlevering af ansøgning om kontrollerende køreprøve må ANT- eller A/T-kursusbeviset højst være ét år gammelt.

Stk. 4. Hvis køreprøven skal afholdes efter kørselsforbud i medfør af færdselslovens § 127, og der for gengivelse kræves gennemført særlig køreundervisning, skal kommunen ved berammelse af køreprøven kontrollere, at der som dokumentation for gennemført særlig køreundervisning foreligger den anvendte lektionsplan og erklæring om køreundervisning.

Stk. 5. Hvis lægeattesten eller dokumentationen ikke giver anledning til yderligere undersøgelser, kan berammelse ske.

Stk. 6. Kommunen forsyner ansøgningen med påtegning om tidspunktet for afholdelse af prøven og vedhæfter fotografiet. Ansøgningen gives til ansøgeren, som medbringer den til prøven.

Stk. 7. Hvis sagen forelægges politiet, fordi der er indikation i Kørekortregistret, jf. stk. 2, og politiet træffer afgørelse om, at der ikke er noget til hinder for at udstede kørekort, orienterer politiet kommunen om afgørelsen, hvorefter kommunen forestår den videre sagsbehandling. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke kan udstedes kørekort, sender politiet afgørelsen direkte til ansøgeren. Politiet vejleder samtidig ansøgeren om adgangen til at påklage afgørelsen. Politiet orienterer kommunen om afgørelsen, dog uden at anføre nærmere begrundelse herfor. Kommunen skal lægge politiets afgørelse til grund for den videre sagsbehandling.

§ 26. Før teoriprøve afholdes, skal den tilsynsførende kræve, at ansøgeren godtgør sin identitet, jf. kørekortbekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Er ansøgeren ikke i besiddelse af den nødvendige dokumentation, kan den tilsynsførende efter omstændighederne afvise at afholde prøven. Prøven anses i så fald som ikke bestået.

Stk. 3. Teoriprøve kan dog gennemføres, hvis ansøgeren på anden og tilstrækkelig sikker måde kan godtgøre sin identitet. Bestemmelserne i kørekortbekendtgørelsens § 5 finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Den tilsynsførende gennemfører teoriprøven i overensstemmelse med Rigspolitiets retningslinjer for køreprøver.

§ 27. Er teoriprøven til kategori AM (lille knallert) bestået, skal den tilsynsførende udfylde stamkortet med tydelig håndskrift i overensstemmelse med de i § 14 nævnte retningslinjer.

Stk. 2. Den tilsynsførende må ikke udlevere stamkortet og ansøgningen til ansøgeren eller andre.

Stk. 3. Den tilsynsførende sender stamkortet sammen med ansøgningen til kommunen.

Praktisk prøve

§ 28. Når teoriprøven er bestået, og ansøgeren opfylder betingelserne for at erhverve kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens §§ 64 og 65, berammer kommunalbestyrelsen den praktiske prøve.

Stk. 2. Inden den praktiske prøve berammes, skal kommunen dog ved opslag i Kørekortregistret kontrollere, om der er markeret indikation for, at ansøgningen skal forelægges for politiet. Hvis dette ikke er tilfældet, og alle øvrige betingelser er opfyldt, sker berammelsen straks. Hvis sagen skal forelægges politiet, finder § 25, stk. 7, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Når særlige omstændigheder gør sig gældende, kan politiet dispensere fra aldersbetingelsen i medfør af kørekortbekendtgørelsens § 65. Dette vil navnlig kunne ske, hvis ansøgerens personlige eller erhvervsmæssige forhold bevirker, at vedkommende må forlade landet, før aldersbetingelsen er opfyldt, eller af andre årsager ikke har mulighed for at aflægge den praktiske prøve i rimelig tilknytning til dette tidspunkt. Kørekortet kan i alle tilfælde tidligst udstedes, når ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det pågældende kørekort.

Stk. 4. Træffer politiet afgørelse om dispensation i medfør af kørekortbekendtgørelsens § 65, stk. 1, orienterer politiet kommunen om afgørelsen, hvorefter kommunen forestår den videre sagsbehandling. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke kan dispenseres, sender politiet sin afgørelse direkte til ansøgeren. Politiet vejleder samtidig ansøgeren om adgangen til at påklage afgørelsen. Politiet orienterer herefter kommunen om afgørelsen. Kommunen skal lægge politiets afgørelse til grund for den videre sagsbehandling.

Stk. 5. Den prøvesagkyndige gennemfører den praktiske prøve i overensstemmelse med Rigspolitiets retningslinjer for køreprøver.

§ 29. Før den praktiske prøve afholdes, skal den prøvesagkyndige kræve, at ansøgeren godtgør sin identitet, jf. kørekortbekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Er ansøgeren ikke i besiddelse af den nødvendige dokumentation, kan den prøvesagkyndige efter omstændighederne afvise at afholde prøven. Prøven anses i så fald som ikke bestået.

Stk. 3. Den praktiske prøve kan dog gennemføres, hvis ansøgeren på anden og tilstrækkelig sikker måde kan godtgøre sin identitet. Bestemmelserne i kørekortbekendtgørelsens § 5 finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Er en praktisk prøve gennemført i tilfælde, hvor ansøgeren ikke er i besiddelse af den nødvendige dokumentation for sin identitet, skal den prøvesagkyndige gøre bemærkning herom på ansøgningsblanketten.

Stk. 5. Kan ansøgeren ikke ved aflæggelse af den praktiske prøve godtgøre sin identitet over for den prøvesagkyndige i overensstemmelse med kørekortbekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2, må den prøvesagkyndige ikke udstede et midlertidigt kørekort, jf. § 32, stk. 1. Den prøvesagkyndige vejleder i så fald ansøgeren om at rette henvendelse til kommunen, som udsteder det midlertidige kørekort, når ansøgeren har dokumenteret sin identitet overfor kommunen i overensstemmelse med kørekortbekendtgørelsens §§ 4 og 5.

§ 30. Konstaterer eller formoder den prøvesagkyndige på grundlag af ansøgerens adfærd under den praktiske prøve, at de helbredsmæssige betingelser for at opnå kørekort ikke er opfyldt, angives dette i ansøgningen, uanset om prøven bestås.

§ 31. Er den praktiske prøve bestået, skal den prøvesagkyndige udfylde stamkortet med tydelig håndskrift i overensstemmelse med de i § 15 nævnte retningslinjer.

Stk. 2. Den prøvesagkyndige må ikke udlevere stamkortet og ansøgningen til ansøgeren eller andre.

Stk. 3. Den prøvesagkyndige sender stamkortet sammen med ansøgningen til kommunen.

§ 32. Er den praktiske prøve bestået, udsteder den prøvesagkyndige efter anmodning et midlertidigt kørekort påført relevante koder. Dette gælder dog ikke i de i § 29, stk. 5, nævnte tilfælde.

Stk. 2. Hvis et midlertidigt kørekort udstedes, skal ansøgeren samtidig aflevere et eventuelt tidligere udstedt kørekort til den prøvesagkyndige. I de i § 29, stk. 5, nævnte tilfælde, hvor kommunen udsteder det midlertidige kørekort, skal et eventuelt tidligere udstedt kørekort dog afleveres til kommunen i forbindelse med, at ansøgeren godtgør sin identitet. Kommunen destruerer det tidligere udstedte kørekort.

Stk. 3. Har ansøgeren beholdt et eventuelt tidligere udstedt kørekort, sendes det nye kørekort til kommunen, hvor ansøgeren kan få kørekortet udleveret mod aflevering af det tidligere udstedte kørekort.

Stk. 4. Den prøvesagkyndige skal gøre ansøgeren opmærksom på, at et midlertidigt kørekort ikke er gyldigt ved kørsel i udlandet, bortset fra i Finland, Island, Norge og Sverige. Oplyser ansøgeren at skulle føre motorkøretøj i andre lande, skal den prøvesagkyndige give vejledning om adgangen til at beholde et eventuelt tidligere udstedt kørekort eller ansøge kommunen om udstedelse af et midlertidigt erstatningskørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens § 86.

Stk. 5. Den prøvesagkyndige skal gøre ansøgeren opmærksom på, at et midlertidigt kørekort med kode om alkolås alene er gyldigt ved kørsel i Danmark.

Særligt om kontrollerende køreprøve

§ 33. Ved afholdelse af såvel den teoretiske som den praktiske del af den kontrollerende køreprøve efter kørekortbekendtgørelsens § 101, stk. 1, og § 103, stk. 1, skal ansøgeren aflevere sit kørekort til den tilsynsførende eller til den prøvesagkyndige. Hvis prøven ikke bestås, inddrager politiet kørekortet.

Stk. 2. Består en ansøger ikke en kontrollerende køreprøve, skal den tilsynsførende eller den prøvesagkyndige anføre dette på ansøgningen.

§ 34. Afgørelse om aflæggelse af samt indkaldelse til kontrollerende køreprøve efter kørekortbekendtgørelsens § 101, stk. 1, træffes af politiet i henhold til bestemmelserne i bilag 2.

Stk. 2. Før politiet træffer afgørelse om indkaldelse til kontrollerende køreprøve efter kørekortbekendtgørelsens § 101, stk. 1, skal den pågældende gøres bekendt med grundlaget for indkaldelsen samt have lejlighed til at fremsætte eventuelle bemærkninger hertil.

§ 35. En kontrollerende køreprøve på grund af manglende kundskaber eller færdigheder eller i anledning af en betinget frakendelse af førerretten, jf. kørekortbekendtgørelsens § 101, stk. 1, og § 103, stk. 1, skal almindeligvis aflægges senest seks måneder efter, at afgørelsen herom er endelig.

Stk. 2. Politiet kan i medfør af kørekortbekendtgørelsens § 68, stk. 2, dispensere fra denne frist, når særlige omstændigheder foreligger. Dette vil navnlig kunne være tilfældet, når kørekortindehaveren dokumenterer, at fristen ikke med rimelighed kan overholdes, dog kun hvis den pågældende, f.eks. som følge af et længerevarende hospitalsophold, frihedsberøvelse eller lignende, ikke har mulighed for at føre køretøj, hvortil der kræves kørekort.

Stk. 3. Udlandsophold bør almindeligvis ikke medføre fravigelse af den fastsatte frist.

§ 36. Politiet kan i medfør af kørekortbekendtgørelsens § 94, stk. 2, i særlige tilfælde dispensere fra kravet i kørekortbekendtgørelsens § 94, stk. 1, om, at ansøgeren skal bestå en kontrollerende køreprøve, hvis der er forløbet tre år eller mere, siden kørekortets gyldighed udløb. Dette vil efter omstændighederne kunne ske i tilfælde, hvor ansøgeren ud fra en konkret vurdering kan anses for at være i besiddelse af tilstrækkelig kørerutine.

§ 37. En kørekortindehaver kan i stedet for at aflægge kontrollerende køreprøve vælge at udvide sit kørekort til at gælde andre kategorier eller erhvervsmæssig personbefordring, medmindre den kontrollerende køreprøve skal aflægges som følge af en ubetinget frakendelse af førerretten.

Stk. 2. Udvidelse kan kun ske, hvis dette indebærer aflæggelse af en køreprøve bestående af både en teoriprøve og en praktisk prøve, jf. herved kørekortbekendtgørelsens § 57, stk. 2.

Stk. 3. De vilkår og de retsvirkninger, der gælder for den kontrollerende køreprøve, som kørekortindehaveren oprindeligt skulle aflægge, gælder tilsvarende for den køreprøve, der træder i stedet.

Stk. 4. Bestemmelserne i kørekortbekendtgørelsens § 69, stk. 2 og 3, hvorefter kontrollerende køreprøve i visse tilfælde skal aflægges til samtlige de kategorier, som kørekortindehaveren fortsat ønsker at bibeholde, gælder tilsvarende i forbindelse med udvidelse af kørekortet. Er en kørekortindehaver ved ansøgningen om udvidelse omfattet af de nævnte bestemmelser i bekendtgørelsen, eller bliver den pågældende som følge af forsøget på udvidelse omfattet heraf, kan udvidelse ikke ske, medmindre dette i øvrigt er i overensstemmelse med betingelserne for erhvervelse af kørekort til den pågældende kategori.

Vejledende helbredsmæssig køretest

§ 38. Politiet kan i medfør af kørekortbekendtgørelsens § 70, stk. 1, 1. pkt., kræve, at en ansøger aflægger en vejledende helbredsmæssig køretest, hvis de lægelige oplysninger i forbindelse med en ansøgning om udstedelse eller fornyelse af kørekort giver anledning dertil.

Stk. 2. Køretesten afholdes dels med henblik på at vurdere, om ansøgeren kan erhverve eller forny kørekort, dels med henblik på at vurdere, hvilke tekniske og indretningsmæssige tilpasninger af køretøjet der i givet fald bør ske.

§ 39. Politiet kan i medfør af kørekortbekendtgørelsens § 70, stk. 1, 2. pkt., jf. § 102, kræve, at en kørekortindehaver aflægger en vejledende helbredsmæssig køretest, hvis politiet har eller får kendskab til forhold, der giver begrundet tvivl om, hvorvidt en kørekortindehaver fortsat er i besiddelse af et tilfredsstillende helbred.

Stk. 2. Køretesten har i disse tilfælde til formål at give politiet grundlag for at vurdere, om en kørekortindehavers helbredsmæssige tilstand, f.eks. som følge af en alders- eller sygdomsbetinget svækkelse, må skønnes at have en negativ indflydelse på evnen til at føre køretøjer, hvortil der kræves kørekort.

Stk. 3. Der skal ved køretesten foretages en bedømmelse af enhver relevant funktionsevne, herunder den pågældendes åndsevner.

Stk. 4. Er der tale om svækkelse af en kørekortindehavers åndsevner, kan det være nødvendigt at gennemføre en længerevarende køretest i stærk og kompliceret trafik med henblik på en nøje iagttagelse og vurdering af den pågældendes trafikale adfærd. Køretesten afholdes i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 3.

Stk. 5. En kørekortindehaver skal forud for aflæggelsen af en vejledende helbredsmæssig køretest oplyses om formålet med og konsekvenserne af testen. Kørekortindehaveren skal herunder oplyses om, at den konstaterede adfærd under testen, manglende kundskaber eller færdigheder af væsentlig betydning for evnen til at føre køretøjer, hvortil der kræves kørekort, vil kunne medføre, at kørekortindehaveren bliver indkaldt til en kontrollerende køreprøve.

§ 40. Under en vejledende helbredsmæssig køretest kan den prøvesagkyndige stille enkelte teoretiske spørgsmål med henblik på at vurdere, om en kørekortindehaver er i besiddelse af de nødvendige kundskaber.

Stk. 2. Teoretiske spørgsmål bør i almindelighed kun stilles med henblik på at vurdere en begået adfærdsfejl. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet ved en åbenbar misforståelse eller tilsidesættelse af en færdselsregulerende foranstaltning, eller til vurdering af om en bestemt (eventuelt fraværende) adfærd skyldes manglende kundskaber, f.eks. som følge af svækkede åndsevner.

§ 41. Når den vejledende helbredsmæssige køretest er aflagt, foretager politiet en vurdering af, om kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, eventuelt med særlige indskrænkninger.

Stk. 2. Politiet kan forelægge sagen for en lægelig myndighed med henblik på en vurdering af en eventuel begrænsning af kørekortets gyldighedstid eller med henblik på en vurdering af, om kørekortet ud fra en lægelig vurdering kan udstedes, fornyes eller bevares.

Stk. 3. Politiet kan på baggrund af en vejledende helbredsmæssig køretest indkalde ansøgeren til en kontrollerende køreprøve på grund af manglende kundskaber eller færdigheder af væsentlig betydning for evnen til at føre køretøjer, hvortil der kræves kørekort.

Stk. 4. Hvis den vejledende helbredsmæssige køretest er aflagt i forbindelse med en ansøgning om erhvervelse eller fornyelse af kørekort som led i vurderingen af ansøgerens helbredsmæssige forhold, underrettes kommunen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 12, stk. 4.

Stk. 5. Hvis den vejledende helbredsmæssige køretest er aflagt i medfør af kørekortbekendtgørelsens § 102, træffer politiet afgørelse og underretter vedkommende herom.

§ 42. I forbindelse med aflæggelse af den vejledende helbredsmæssige køretest kan politiet forlange, at ansøgeren stiller et køretøj, der er godkendt til øvelseskørsel, til rådighed.

Stk. 2. En vejledende helbredsmæssig køretest bør i almindelighed gennemføres i et køretøj, der er godkendt til øvelseskørsel. Køretesten kan dog efter politiets nærmere vurdering af det funktions- og sikkerhedsmæssige behov gennemføres i andre køretøjer.

Stk. 3. Køretøjets drifts- eller parkeringsbremse bør i alle tilfælde uden vanskelighed kunne betjenes fra pladsen ved siden af føreren.

Stk. 4. Skal en vejledende helbredsmæssig køretest aflægges i forbindelse med den første erhvervelse af kørekort, og sker dette i et køretøj, der ikke er godkendt til øvelseskørsel, f.eks. fordi køretøjet er særligt indrettet til ansøgeren, bør køretesten i videst muligt omfang gennemføres på en lukket øvelsesplads eller et køreteknisk anlæg.

Stk. 5. Hvis det skønnes nødvendigt, kan det kræves, at den pågældende på en lukket øvelsesplads eller et køreteknisk anlæg opnår nogen færdighed i at betjene køretøjet forinden afholdelsen af den vejledende helbredsmæssige køretest.

§ 43. Udgifter i forbindelse med kørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg kan kræves afholdt af ansøgeren.

Kapitel 3

Udstedelse af kørekort

§ 44. Hvis betingelserne for udstedelse af kørekort er opfyldt, registrerer kommunen ansøgningen i Kørekortregistret efter de herom fastsatte retningslinjer.

Stk. 2. Når kommunen registrerer en ansøgning i Kørekortregistret, anvendes nummeret på stamkortet som kørekortnummer. Når nummeret opdateres i Kørekortregistret, indtastes nummeret på stamkortet og de to efterfølgende tjekcifre. Disse tjekcifre udgør ikke en del af kørekortnummeret. Kørekortnummeret anføres på ansøgningsblanketten.

Stk. 3. Kommunen sender stamkortene, som er udfyldt i overensstemmelse med § 15, til Rigspolitiet, Pas- og Kørekortsektionen, som udsteder kørekortet.

§ 45. Rigspolitiet, Pas- og Kørekortsektionen, sender kørekortet til den modtager, der er angivet på bagsiden af stamkortet, jf. § 15, stk. 4.

Stk. 2. Kørekort udstedt på grundlag af en køreprøve eller en praktisk prøve aflagt for Forsvarets eller det statslige redningsberedskabs køredommere sendes til ansøgerens tjenestested, som er angivet på stamkortet.

§ 46. En kørekortindehaver, der dokumenterer, at kørekortet lider af en mangel på grund af en fejl ved udstedelsen eller ved behandlingen af ansøgningen om kørekort, er berettiget til at få udstedt et nyt kørekort.

Stk. 2. Foretages der ombytning til et nyt kørekort, skal kommunen inddrage det fejlbehæftede kørekort og destruere det.

Stk. 3. Ombytning af kørekort i medfør af stk. 1 kan inden for 30 dage fra udstedelsesdatoen ske ved, at kommunen fremsender det fejlbehæftede kørekort samt udfyldt blanket P504 til Rigspolitiet.

Stk. 4. Anmoder kørekortindehaveren om ombytning i medfør af stk. 1, efter at der er forløbet 30 dage fra udstedelsesdatoen, skal kommunen udfylde et nyt stamkort, og kørekortindehaveren skal indlevere et nyt fotografi.

Stk. 5. Oplyser en ansøger, at et bestilt kørekort ikke er modtaget fra Rigspolitiet, skal den pågældende udfylde en ansøgning om udstedelse af duplikatkørekort – blanket P22 – og kommunen skal behandle ansøgningen efter reglerne herom, jf. § 48 og kørekortbekendtgørelsens § 85.

Stk. 6. I de i stk. 1 og 5 nævnte tilfælde udstedes nyt kørekort uden betaling. Kørekortansøgerens dokumenterede udgifter til fremskaffelse af fotografi refunderes.

§ 47. Skal kørekortet udstedes med angivelse af vilkår, begrænsninger eller rettigheder, skal koderne i kørekortbekendtgørelsens bilag 8 anvendes. Koder indtastes af kommunen i forbindelse med opdatering af Kørekortregistret i overensstemmelse med Rigspolitiets retningslinjer herom.

Duplikatkørekort

§ 48. Inden udstedelse af duplikatkørekort, der træder i stedet for et bortkommet eller beskadiget kørekort, skal kommunen undersøge, om betingelserne for udstedelse er opfyldt. Kommunen skal herunder ved opslag i Kørekortregistret undersøge, om der er markeret indikation for, at ansøgningen skal forelægges for politiet. Hvis sagen skal forelægges politiet, finder § 25, stk. 7, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Hvis et bortkommet kørekort/duplikatkørekort indleveres til politiet, efter at duplikatkørekort er udstedt, inddrages det af politiet, som opdaterer Kørekortregistret og destruerer kørekortet. Hvis det genfundne kørekort indleveres til kommunen, opdaterer kommunen Kørekortregistret og destruerer kørekortet.

Stk. 3. Hvis der ansøges om udstedelse af duplikatkørekort ved navneændring, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Midlertidigt erstatningskørekort

§ 49. Inden udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort skal kommunen undersøge, om betingelserne for udstedelse er opfyldt. Kommunen skal herunder ved opslag i Kørekortregistret undersøge, om der er markeret indikation for, at ansøgningen skal forelægges for politiet. Hvis sagen skal forelægges politiet, finder § 25, stk. 7, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved udstedelsen fastsætter kommunalbestyrelsen en begrænset gyldighedsperiode, der i almindelighed ikke bør være længere end en måned.

Fornyelse

§ 50. Ved indgivelse af ansøgning om fornyelse af kørekort udsteder kommunalbestyrelsen efter anmodning et midlertidigt kørekort. Kommunen skal gøre ansøgeren bekendt med, at det midlertidige kørekort ikke er gyldigt til kørsel i udlandet, bortset fra Finland, Island, Norge og Sverige, og vejlede om muligheden for beholde et eventuelt tidligere udstedt kørekort eller ansøge om foreløbig fornyelse.

Stk. 2. Kommunen skal inden foreløbig fornyelse ved opslag i Kørekortregistret undersøge, om der er markeret indikation for, at ansøgningen skal forelægges for politiet.

Stk. 3. Ved foreløbig fornyelse anvendes blanket P22A.

Stk. 4. Ved udstedelsen fastsætter kommunalbestyrelsen en gyldighedsperiode på tre måneder.

Stk. 5. Hvis ansøgeren har beholdt et tidligere udstedt kørekort eller der er sket foreløbig fornyelse, sendes det endeligt fornyede kørekort til kommunen. Kommunalbestyrelsen kan kun udlevere det endeligt fornyede kørekort, hvis indehaveren samtidig afleverer det tidligere udstedte kørekort eller det foreløbigt fornyede kørekort.

§ 51. Ved udstedelse af kørekort, herunder ved udvidelse og fornyelse, kan der ske fornyelse af tidligere erhvervede kategorier, jf. kørekortbekendtgørelsens § 96. Fornyelsen sker efter følgende retningslinjer, jf. dog stk. 2:

1) Ved udstedelse af kørekort til en af følgende kategorier; AM og traktor/motorredskab, fornyes samtidig eventuelt tidligere erhvervet kørekort til kategori AM eller traktor/motorredskab.

2) Ved udstedelse af kørekort til en eller flere af følgende kategorier; A1, A2, A, B og B/E samt de i kørekortbekendtgørelsens § 12, stk. 4, nævnte vogntog (B+), fornyes samtidig eventuelt tidligere erhvervet kørekort til de i dette nr. samt de i nr. 1 nævnte kategorier.

3) Ved udstedelse af kørekort til en af følgende kategorier; C1 og C1/E, fornyes samtidig eventuelt tidligere erhvervet kørekort til de i dette nr. samt de i nr. 1 og 2 nævnte kategorier.

4) Ved udstedelse af kørekort til en af følgende kategorier; D1 og D1/E, fornyes samtidig eventuelt tidligere erhvervet kørekort til de i dette nr. samt de i nr. 1-3 nævnte kategorier.

5) Ved udstedelse af kørekort til en af følgende kategorier; C og C/E, fornyes samtidig eventuelt tidligere erhvervet kørekort til de i dette nr. samt de i nr. 1-4 nævnte kategorier.

6) Ved udstedelse af kørekort til en af følgende kategorier; D og D/E, fornyes samtidig eventuelt tidligere erhvervet kørekort til de i dette nr. samt de i nr. 1-5 nævnte kategorier.

Stk. 2. Herudover kan der ved udstedelse af kørekort, herunder ved udvidelse og fornyelse, ske fornyelse af tidligere erhvervede kategorier samt til erhvervsmæssig personbefordring, jf. kørekortbekendtgørelsens § 96, hvis ansøger anmoder herom og indleverer relevant lægeattest for samtlige kategorier, der ansøges om fornyelse af.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved udstedelse af duplikatkørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens § 85, midlertidigt erstatningskørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens § 86 og internationalt kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens § 88.

Navn i kørekortet

§ 52. Kørekortet udstedes lydende på ansøgerens fulde navn efter navneloven bestående af samtlige fornavne, mellemnavne og efternavne, hvis det er muligt inden for de givne antal positioner, der findes i Kørekortregistret, jf. § 53, stk. 2.

§ 53. Adresseringsmellemnavn, der er registreret i Det Centrale Personregister, kan på ansøgerens begæring anføres i kørekortet.

Stk. 2. Hvis et fornavn/mellemnavn, herunder adresseringsmellemnavn, jf. stk. 1, samt efternavn tilsammen er for langt til brug ved maskinel udskrivning fra Kørekortregistret, dannes et kørekortnavn indeholdende efternavn, mens fornavn/mellemnavn i nødvendigt omfang forkortes til første bogstav. Eventuelle forkortelser foretages i sidste fornavn/mellemnavn, derefter i næstsidste og så fremdeles. På ansøgerens begæring kan forkortelser i fornavn/mellemnavn foretages i en anden rækkefølge, dog således at mindst et fornavn skrives fuldt ud.

Kapitel 4

Særligt om kørekort til erhvervsmæssig personbefordring

§ 54. Kommunalbestyrelsen skal forelægge en ansøgning om kørekort til erhvervsmæssig personbefordring for politiet, der træffer afgørelse, jf. kørekortbekendtgørelsens § 28, stk. 7. Politiets afgørelse om at nægte kørekort til erhvervsmæssig personbefordring efter færdselslovens § 58 træffes efter en afvejning af samtlige foreliggende omstændigheder, herunder lovovertrædelsens art, grovhed og udførelsesmåde, domfældtes personlige forhold og den tid, der er forløbet, siden forholdet blev begået. Eventuelle ændringer i domfældtes livsforhold, som er sket efter dommen, tages ligeledes i betragtning.

Stk. 2. Kørekort nægtes, når det herefter skønnes, at ansøgerens adgang til erhvervsmæssig personbefordring begrunder en nærliggende fare for misbrug af hvervet.

Stk. 3. Tilladelse bør ikke meddeles, før en eventuel prøvetid er forløbet kriminalitetsfri. Særlige begrænsninger i kørekortets indhold eller gyldighedstid bør i almindelighed ikke fastsættes.

Stk. 4. Afgørelsen skal så vidt muligt træffes, inden ansøgeren har haft lejlighed til at aflægge køreprøve.

Stk. 5. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke er noget til hinder for at udstede kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, orienterer politiet kommunen om afgørelsen, hvorefter kommunen forestår den videre sagsbehandling. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke kan udstedes kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, sender politiet sin afgørelse direkte til ansøgeren. Politiet vejleder samtidig ansøgeren om adgangen til at påklage afgørelsen. Politiet orienterer kommunen om afgørelsen, dog uden at anføre nærmere begrundelse herfor. Kommunen skal lægge politiets afgørelse til grund for den videre sagsbehandling.

§ 55. Ansøgeren skal have et sådant kendskab til det danske sprog, at køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring kan gennemføres uden benyttelse af tolk.

Stk. 2. Der bør dog ved bedømmelsen ikke lægges afgørende vægt på ordvalg og udtryksmåde, når der i øvrigt kan konstateres en tilfredsstillende forståelse for det krævede stof.

§ 56. Afvikles køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 samtidig med køreprøven til kategori D1 eller køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D samtidig med køreprøven til kategori D, skal der udfyldes to blanketter om ansøgning om kørekort; en for køreprøven til kategori D1 henholdsvis D og en for køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring.

§ 57. Hvis godkendte kørelærere eller prøvesagkyndige og køredommere i medfør af kørekortbekendtgørelsens § 28, stk. 4 og 5, anmoder om udstedelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til de kørekortkategorier, hvortil ansøgeren har godkendelse eller beskikkelse, uden aflæggelse af særlig køreprøve, afholder ansøgeren udgifter, der er forbundet med udstedelsen, f.eks. lægeattest, foto mv.

§ 58. Til fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kræves ikke, at indehaveren har udført erhvervsmæssig personbefordring.

Kapitel 5

Inddragelse af kørekort, førerret m.v.

§ 59. Politiet kan inddrage et kørekort på stedet, hvis kørekortet er så beskadiget eller slidt, at oplysningerne på kørekortet ikke er læsbare, jf. kørekortbekendtgørelsens § 97, stk. 3.

Stk. 2. Inddrages et kørekort i henhold til stk. 1, skal politiet straks udfærdige et midlertidigt kørekort og vejlede om adgangen til at få udstedt duplikatkørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens § 85.

Stk. 3. Politiet skal gøre indehaveren bekendt med, at det midlertidige kørekort ikke er gyldigt til kørsel i udlandet, bortset fra i Finland, Island, Norge og Sverige, jf. dog § 32, stk. 5, og oplyse om muligheden for at få udstedt et midlertidigt erstatningskørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens § 86.

Stk. 4. Politiet sender det inddragne kørekort til den kommune, hvor indehaveren har bopæl, med oplysning om årsagen til inddragelsen. Kommunen opdaterer Kørekortregistret.

§ 60. Politiet inddrager det originale kørekort i forbindelse med sigtelse for

1) spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 1,20 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen på over 0,60 milligram pr. liter luft,

2) spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på ikke over 1,20 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen på ikke over 0,60 milligram pr. liter luft, når den sigtede tidligere er sigtet eller dømt for spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der var gældende herom før den 1. september 2005, eller når den sigtede tidligere er dømt for overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller

3) kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, hvor førerens blod under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept, eller, hvor der foreligger skærpende omstændigheder i sager, hvor føreren på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på betryggende måde.

Stk. 2. Hvis en ubetinget frakendelse af førerretten eller retten til at føre lille knallert ikke er utvivlsom, udsteder politiet straks et midlertidigt kørekort, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. I sager, hvor der er sket fratagelse af kørekortet efter reglerne i færdselslovens § 55, stk. 3, kan udstedelse af midlertidigt kørekort først ske, når betingelserne for fratagelsen ikke længere er til stede.

Stk. 4. I sager, hvor der udtages blodprøve, gøres den sigtede bekendt med, at spørgsmålet om inddragelse af førerretten eller retten til at føre lille knallert under sagen vil blive afgjort, når Retskemisk Afdelings erklæring om alkoholkoncentration og/eller koncentrationen af bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet foreligger, og at gyldigheden af det midlertidige kørekort kan forlænges, hvis erklæringen ikke foreligger, inden gyldigheden er udløbet.

Stk. 5. Den sigtede gøres ligeledes bekendt med, at det midlertidige kørekort ikke er gyldigt til kørsel i udlandet. Hvis den sigtede skal køre i udlandet, tager politiet straks stilling til, om førerretten eller retten til at føre lille knallert skal inddrages.

Stk. 6. Den endelige afgørelse af spørgsmålet om inddragelse af førerretten eller retten til at føre lille knallert under sagen træffes snarest muligt efter modtagelsen af Retskemisk Afdelings erklæring om alkoholkoncentrationen og/eller koncentrationen af bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet.

Stk. 7. Hvis erklæringen ikke giver grundlag for at inddrage førerretten eller retten til at føre lille knallert, sender politiet det originale kørekort til den sigtede. Giver erklæringen grundlag for at inddrage førerretten eller retten til at føre lille knallert, skal politiet snarest muligt gøre den sigtede bekendt med inddragelsen og adgangen til at få inddragelsen prøvet for retten.

Stk. 8. Er der udstedt midlertidigt kørekort, betragtes førerretten eller retten til at føre lille knallert som inddraget fra den dato, hvor det midlertidige kørekort udløber. Politiet kan dog inddrage det midlertidige kørekort, hvis erklæringen giver grundlag herfor.

Stk. 9. Det skal fremgå af politirapporten, hvis politiet har inddraget det originale kørekort og udstedt et midlertidigt kørekort. Hvis det originale kørekort er inddraget, opbevares det hos politiet.

§ 61. Når en person tvangsindlægges for første gang på grund af en akut mental uligevægtstilstand, skal politiet ikke inddrage kørekortet.

Stk. 2. I gentagelsestilfælde og i tilfælde, hvor den mentale uligevægtstilstand skønnes at være af længerevarende karakter, forelægger politiet den rapport, der er optaget i forbindelse med indlæggelsen, for Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution.

Stk. 3. Hvis den pågældende skønnes at lide af en sindssygdom, der medfører overhængende fare for færdselssikkerheden, inddrages kørekortet dog straks uden at afvente indstilling fra Sundhedsstyrelsen.

§ 62. Bliver politiet bekendt med, at en kørekortindehaver ikke opfylder de helbredsmæssige betingelser for at erhverve kørekort, kan førerretten på baggrund af nærmere prøver eller undersøgelser inddrages, jf. færdselslovens § 60, og kørekortbekendtgørelsens § 102.

Stk. 2. Bestemmelserne vedrører tilfælde, hvor politiet bliver opmærksom på, at en kørekortindehavers helbred efter udstedelsen af et kørekort er blevet forringet.

Stk. 3. Der bør ikke tages skridt til inddragelse af førerretten, medmindre der kan konstateres en forværring af den pågældendes helbredsmæssige tilstand i forhold til tidligere udstedelse af kørekort.

Stk. 4. Sagerne vil i givet fald kunne forelægges Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution eller anden (special)læge til udtalelse.

§ 63. Er førerretten ubetinget frakendt en person, som har fået udstedt dansk kørekort på grundlag af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort, eller er et sådant kørekort inddraget af politiet, gælder følgende:

1) Opbevares det færøske, grønlandske eller udenlandske kørekort af Rigspolitiet, kan begæring om udlevering kun imødekommes, når den pågældende forlader landet og opgiver sin bopæl her. Hvis førerretten er inddraget af politiet, eller hvis førerretten er frakendt ubetinget, sendes kørekortet til udstedelsesmyndigheden med oplysning om, at kørekortet ikke er gyldigt til kørsel i Danmark. Fremsendelsen sker gennem Rigspolitiet.

2) Er det færøske, grønlandske eller udenlandske kørekort i forvejen tilbagesendt vedkommende udstedelsesmyndighed, giver Rigspolitiet meddelelse til udstedelsesmyndigheden.

Kapitel 6

Færøske, grønlandske og udenlandske kørekort m.v.

§ 64. Ikke-danske kørekort opdeles i færøske, grønlandske og udenlandske kørekort.

Stk. 2. Udenlandske kørekort opdeles i:

1) »EU-kørekort«: Disse omfatter kørekort erhvervet i et EU- eller EØS-land. Det er i øjeblikket Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

2) Andre udenlandske kørekort. Disse kørekort omfatter tillige kørekort, der er udstedt i et EU- eller EØS-land på baggrund af et kørekort fra et tredjeland.

§ 65. Gyldige færøske kørekort betragtes som kørekort udstedt her i landet.

Stk. 2. Gyldige grønlandske kørekort kan anvendes ved kørsel her i landet under midlertidigt ophold samt endvidere i indtil 90 dage efter det tidspunkt, hvor indehaveren har erhvervet sædvanlig bopæl i Danmark.

Stk. 3. Gyldige »EU-kørekort« kan anvendes ved kørsel i Danmark under midlertidigt ophold. Gyldige »EU-kørekort« kan endvidere anvendes ved kørsel i Danmark, når indehaveren har erhvervet sædvanlig bopæl her, hvis indehaveren opfylder de aldersbetingelser, der gælder for udstedelse af et tilsvarende dansk kørekort. Indehavere af et »EU-kørekort« kan dog føre kategori AM (stor knallert) fra det fyldte 16. år, kategori A1 fra det fyldte 16. år, kategori A2 fra det fyldte 18. år og kategori A fra det fyldte 20. år, hvis kørekortet giver indehaveren ret hertil i udstedelseslandet. Kørekortet gælder til de i udstedelseslandet angivne kategorier og i den angivne gyldighedsperiode, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Gyldige »EU-kørekort« med en længere gyldighedstid end fastsat i kørekortbekendtgørelsens § 80, første led, eller § 81, stk. 1, kan anvendes ved kørsel i Danmark i indtil 2 år efter det tidspunkt, hvor indehaveren har erhvervet sædvanlig bopæl her. Denne ret mistes dog tidligst den 19. januar 2015.

Stk. 5. Andre udenlandske kørekort kan, hvis de er gyldige, anvendes ved kørsel her i landet i indtil 90 dage, efter at indehaveren har erhvervet sædvanlig bopæl i Danmark, hvis den pågældende er fyldt 18 år.

Stk. 6. Et udenlandsk eller grønlandsk kørekort giver ikke adgang til at udføre erhvervsmæssig personbefordring her i landet, jf. dog stk. 7.

Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 6 gælder dog ikke indehavere af kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land.

§ 66. Hvis førerretten inddrages af politiet eller frakendes ubetinget for indehavere af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort, gælder følgende:

1) Internationale kørekort udstedt i henhold til de internationale konventioner af 24. april 1926, jf. bekendtgørelse nr. 241 af 9. august 1930, eller 19. september 1949, jf. bekendtgørelse af 2. marts 1956 (Lovtidende 1956 C, nr. 7) eller 8. november 1968, afleveres til politiet. Kørekortet inddrages ikke, men det gives påtegning om inddragelsen eller den ubetingede frakendelse i overensstemmelse med reglerne i den pågældende konvention. Inddragelsen eller den ubetingede frakendelse indberettes til Rigspolitiet, der giver meddelelse til vedkommende udenlandske udstedelsesmyndighed.

2) Færøske og grønlandske kørekort samt »EU-kørekort« indsendes til Rigspolitiet med indberetning om årsagen til inddragelsen eller den ubetingede frakendelse. Rigspolitiet sender med de nævnte oplysninger kørekortet videre til myndighederne i udstedelseslandet.

3) Andre udenlandske kørekort indsendes til Rigspolitiet, der opbevarer kørekortet, indtil perioden for inddragelsen eller den ubetingede frakendelse udløber, eller indtil den pågældende opgiver sin bopæl her i landet og udrejser. Rigspolitiet giver meddelelse til vedkommende udenlandske udstedelsesmyndighed.

Ombytning af kørekort

§ 67. Færøske kørekort og »EU-kørekort« ombyttes uden køreprøve til et tilsvarende dansk kørekort, jf. dog kørekortbekendtgørelsens § 126, stk. 3. Gyldigheden fastsættes efter reglerne i kørekortbekendtgørelsens kapitel 7, uanset om det ombyttede kørekort har længere gyldighedstid.

Stk. 2. Ombytning af »EU-kørekort« foretages i overensstemmelse med Europa-Kommissionens afgørelse af 18. december 2012 om ækvivalens mellem kategorier af kørekort.

Stk. 3. Et ombyttet »EU-kørekort« indsendes til Rigspolitiet, der tilbagesender kørekortet til den udenlandske udstedelsesmyndighed med oplysning om årsagen dertil.

Stk. 4. Et ombyttet færøsk kørekort tilbagesendes til politimesteren på Færøerne med oplysning om årsagen dertil.

§ 68. Grønlandske kørekort kan ombyttes til et tilsvarende dansk kørekort på baggrund af en kontrollerende køreprøve.

Stk. 2. Et ombyttet grønlandsk kørekort tilbagesendes til politimesteren i Grønland med oplysning om årsagen dertil.

§ 69. Andre udenlandske kørekort kan ombyttes på baggrund af en kontrollerende køreprøve, medmindre andet følger af bestemmelser fastsat af Justitsministeriet.

Stk. 2. Et udenlandsk kørekort, som anført i stk. 1, skal ved ansøgning om ombytning indleveres til kommunen, som sender det til Rigspolitiet, der opbevarer det, indtil gyldigheden udløber, hvorefter det kan udleveres til indehaveren.

Stk. 3. Så længe et udenlandsk kørekort efter ombytning er gyldigt, kan det normalt kun udleveres, når den pågældende opgiver sin bopæl her i landet og udrejser, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Er en kørekortindehaver i besiddelse af gyldigt dansk kørekort, kan et gyldigt udenlandsk kørekort kun udleveres, hvis det danske kørekort samtidig afleveres. Udlevering bør almindeligvis kun ske, når den pågældende skal opholde sig midlertidigt i et andet land og dokumenterer eller sandsynliggør, at dette land ikke accepterer et dansk kørekort.

Stk. 5. Kommunen sender en anmodning om udlevering af et udenlandsk kørekort i henhold til stk. 3 og 4 til politiet, der træffer afgørelse.

Stk. 6. Træffer politiet i sager om udlevering af et udenlandsk kørekort i henhold til stk. 3 og 4 afgørelse om, at der ikke er noget til hinder for at udlevere det udenlandske kørekort, udleverer politiet kørekortet og underretter kommunen herom. Træffer politiet afgørelse om, at det udenlandske kørekort ikke kan udleveres, sender politiet afgørelsen direkte til ansøgeren. Politiet vejleder samtidig ansøgeren om adgangen til at påklage afgørelsen. Politiet orienterer kommunen om afgørelsen.

§ 70. Et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort kan tidligst ombyttes til et dansk kørekort, når ansøgeren er fyldt 18 år, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. »EU-kørekort« til kategori AM (lille og stor knallert) kan ombyttes fra indehaverens fyldte 16. år, kategori A1 kan ombyttes fra indehaverens fyldte 16. år, kategori A2 kan ombyttes fra indehaverens fyldte 18. år og kategori A kan ombyttes fra indehaverens fyldte 20. år,

Stk. 3. Er kørekortet erhvervet før det fyldte 18. år, kan politiet betinge ombytningen af, at ansøgeren består en kontrollerende køreprøve.

Stk. 4. Der bør ved afgørelsen lægges vægt på ansøgerens samlede kørerutine samt navnlig på, om ansøgeren i en længere periode forud for udstedelsen af dansk kørekort ikke har ført bil eller motorcykel, f.eks. fordi dette ikke lovligt har kunnet ske.

Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse for »EU-kørekort«.

§ 71. Er et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort udstedt på særlige vilkår eller med begrænsninger, skal disse overføres til det danske kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens § 77. Vilkår og begrænsninger påføres kørekortet i overensstemmelse med bilag 8 i kørekortbekendtgørelsen.

§ 72. Hvis et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort i forbindelse med ombytning til et dansk kørekort er tilbagesendt til udstedelsesmyndigheden, skal ubetinget frakendelse eller administrativ inddragelse af førerretten særskilt indberettes til Rigspolitiet, der giver meddelelsen herom videre til vedkommende udstedelsesmyndighed.

Deponerede danske kørekort

§ 73. Danske kørekort, der modtages fra udenlandske kørekortmyndigheder, destrueres af Rigspolitiet.

Kapitel 7

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 74. Cirkulæret træder i kraft den 1. april 2015.

Stk. 2. Cirkulære nr. 9045 af 1. februar 2013 om kørekort ophæves.

Justitsministeriet, den 25. marts 2015

Mette Frederiksen

/ Jessika Heltberg Auken


Bilag 1

Bestemmelser om helbredsmæssige betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort

Rigspolitichefen har efter forhandling med Sundhedsstyrelsen fastsat følgende retningslinjer for behandlingen af sager om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort til afgørelse af, hvorvidt ansøgeren eller føreren opfylder de helbredsmæssige betingelser.

Retningslinjerne er opstillet i overensstemmelse med udformningen af den skematiske lægeattest.

Førere inddeles i to grupper:

Gruppe 1: Førere af køretøjer i kategori A, B, B/E samt førere af traktor/motorredskab.

Gruppe 2: Førere af køretøjer i kategori C, C/E, D og D/E samt endvidere førere af køretøjer i kategori B og D, som anvendes til erhvervsmæssig personbefordring, og førere som anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer.

For indehavere af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B samt kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer til kategorierne A eller B, udstedt før den 1. juli 1996, gælder dog dette bilags bestemmelser for førere i gruppe 1 i forbindelse med ansøgning om fornyelse af sådanne kørekort.

Forelæggelse for Sundhedsstyrelsen sker med henblik på en lægelig vurdering af, om kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, herunder en vurdering af om det bør ske på særlige vilkår. Forelæggelse sker ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution.

Afholdelse af en vejledende helbredsmæssig køretest sker med henblik på en vurdering af, om – og på hvilke vilkår – kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, herunder en vurdering af køretøjets indretning.

Udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort kan ske på de af Sundhedsstyrelsen anbefalede vilkår, herunder vilkår om eventuel særlig tidsbegrænsning, som i givet fald ikke må overstige de maksimale tidsbegrænsninger, der fremgår af skemaet nedenfor.

Ved behandling af sager i henhold til dette cirkulære bør sagsakter fra tidligere sager, hvor kørekort er udstedt, fornyet eller afslået, i det omfang, det er muligt, tilvejebringes. Akterne bør endvidere vedlægges sagen i tilfælde af forelæggelse for Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution eller andre.

A. Syn

Ved afgørelsen skal der lægges særlig vægt på synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i mørke, følsomhed overfor blænding, kontrastfølsomhed, dobbeltsyn og andre synsfunktioner, herunder fremadskridende øjensygdomme, der kan bringe færdselssikkerheden i fare. Intraokulære (indopererede) linser anses ikke som briller eller kontaktlinser i dette bilags forstand.

         
Til lægeundersøgelsen
Fører
grp.
Helbredsmæssige oplysninger samt betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort
Maks. tidsbeg.
Sagen forelægges
1. Synsstyrke
1
Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgeren/føreren har en binokulær synsstyrke på mindst 0,5 (6/12) på de to øjne tilsammen.1)
   
   
Er grænseværdien på 0,5 opnået ved brug af briller eller kontaktlinser, udstedes, fornyes eller bevares kørekort med vilkår om, at sædvanligt benyttet synskorrektion anvendes under kørsel.
   
   
For ansøgere/førere af kategori A køretøjer, hvor synsstyrken på det ene øje er under 0,25 (6/24), udstedes, fornyes eller bevares kørekort med vilkår om, at beskyttelsesbriller (eventuelt korrigerende beskyttelsesbriller) anvendes under kørsel.2)
   
 
2
Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgeren/føreren har en synsstyrke på mindst 0,8 (6/7,5) på det bedst seende øje og mindst 0,1 (6/60) på det dårligst seende øje.
   
   
Er grænseværdierne på 0,8 og 0,1 opnået ved brug af briller eller kontaktlinser, udstedes, fornyes eller bevares kørekort med vilkår om, at sædvanligt benyttet synskorrektion anvendes under kørsel. Optisk korrektion med briller må ikke overstige plus otte dioptrier og skal kunne tåles godt.
   
2. Synsfelt
1
Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgerens/førerens binokulære synsfelt er mindst 120 grader i det horisontale plan, og synsvinklen er mindst 50 grader til venstre og højre og 20 grader i op- og nedadgående retning vurderet med Donders eller med andre metoder. Der må ikke være udfald inden for en radius af 20 grader fra det centrale synsfelt.
   
 
2
Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgerens/førerens binokulære synsfelt er mindst 160 grader i det horisontale plan, og synsvinklen er mindst 70 grader til venstre og højre og 30 grader i op- og nedadgående retning vurderet med Donders eller med andre metoder. Der må ikke være udfald inden for en radius af 30 grader fra det centrale synsfelt. Hvis der udelukkende findes et monokulært udfald, skal sagen forelægges Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution.
 
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution
3. Kontraster og blænding
1
Foreligger der oplysning om, at ansøgeren/føreren lider af nedsat kontrastfølsomhed og/eller øget følsomhed overfor blænding, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en lægelig vurdering på baggrund af en undersøgelse ved speciallæge i øjensygdomme.
 
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution
 
2
Kørekort kan ikke udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgeren/føreren lider af nedsat kontrastfølsomhed og/eller øget følsomhed overfor blænding.
   
4. Øjensygdomme
1+2
Hvis der foreligger oplysning om, at ansøgeren/føreren har en fremadskridende øjensygdom, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øjensygdomme og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.
 
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution
5. Blindhed3) (et øje)
1
Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgeren/føreren har en synsstyrke på mindst 0,5 (6/12) på det seende øje, evt. med korrigerende briller/kontaktlinser, og synsfeltet på det seende øje opfylder kravene i pkt. 2.
   
   
Er grænseværdien på 0,5 opnået ved brug af briller eller kontaktlinser, udstedes, fornyes eller bevares kørekort med vilkår om, at sædvanligt benyttet synskorrektion anvendes under kørsel.
   
   
For ansøgere/førere af kategori A køretøjer, udstedes, fornyes eller bevares kørekort med vilkår om, at beskyttelsesbriller (eventuelt korrigerende beskyttelsesbriller) anvendes under kørsel.4)
   
 
2
Kørekort kan ikke udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgeren/føreren er blind på det ene øje.
   
6. Dobbeltsyn (diplopi)
1
Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgeren/føreren har en synsstyrke på mindst 0,5 (6/12) på det bedst seende øje, og synsfeltet på dette øje opfylder kravene i pkt. 2.
   
   
Kørekort udstedes, fornyes eller bevares med vilkår om, at øjeklap eller matteret linse anvendes på det dårligst seende øje under kørsel.
   
   
For ansøgere/førere af kategori A køretøjer udstedes, fornyes eller bevares kørekort med vilkår om, at beskyttelsesbriller (eventuelt korrigerende beskyttelsesbriller) anvendes under kørsel. 4)
   
   
Er grænseværdien på 0,5 opnået ved brug af briller eller kontaktlinser, udstedes, fornyes eller bevares kørekort med vilkår om, at sædvanligt benyttet synskorrektion anvendes under kørsel.
   
 
2
Kørekort kan ikke udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgeren/føreren har dobbeltsyn.
   
7. Natteblindhed
1+2
Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgeren/føreren accepterer, at kørekort udstedes med vilkår om, at kørsel kun må finde sted i dagtimerne (dvs. fra solopgang til solnedgang).
   
   
Hvis ansøgeren/føreren ikke accepterer dette vilkår, afholdes den praktiske prøve/vejledende helbredsmæssige køretest efter solnedgang:
   
   
- Bestås køreprøven/den vejledende helbredsmæssige køretest, kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares.
   
   
- Bestås køreprøven ikke som følge af natteblindheden, eller gennemføres den vejledende helbredsmæssige køretest som følge af natteblindheden ikke med tilfredsstillende resultat, udstedes, fornyes eller bevares kørekort med vilkår om, at kørsel kun må finde sted i dagtimerne.
   

1) Denne synsstyrke (»samsynet«) er anført på side 2, pkt. A 1, i den skematiske lægeattest i felterne benævnt »Begge øjne samtidig«.

2) Kravet om brug af beskyttelsesbriller kan opfyldes ved anvendelse af almindelige briller, hvis vertikale mål inklusive fatning er mindst 4,5 cm.

3) Ved blindhed forstås en synsstyrke, der under anvendelse af bedst mulige synskorrektion, er under 0,1 (6/60).

4) Kravet om brug af beskyttelsesbriller kan opfyldes ved anvendelse af almindelige briller, hvis vertikale mål inklusive fatning er mindst 4,5 cm.

B. Hørelse

Ved afgørelsen skal der lægges vægt på eventuelle kompensationsmuligheder.

         
Til lægeundersøgelsen
Fører grp.
Helbredsmæssige oplysninger samt betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort
Maks. tidsbeg.
Sagen forelægges
1. Nedsat hørelse
1+2
Bestås høreprøve ved brug af ansøgerens/førerens sædvanlige høreapparat, udstedes, fornyes eller bevares kørekort med vilkår om, at høreapparat anvendes under kørsel eller, hvis ansøgeren/føreren anmoder herom, vilkår som angivet, når høreprøve ikke bestås.
   
   
Bestås høreprøve ikke, udstedes, fornyes eller bevares kørekort med vilkår om særligt tilpassede spejle.
   
   
Motorcykel skal være forsynet med sidespejl i begge sider.
   
   
Andre køretøjer skal være forsynet med udvendigt spejl i begge sider. Spejlet i førerens side af køretøjet skal kunne indstilles fra førersædet. Spejlet i den modsatte side skal være konvekst og kunne anvendes fra førersædet gennem den del af forruden, der rengøres af viskerne, eller være anbragt på anden hensigtsmæssig måde.
   

C. Førlighed

Kørekort kan ikke udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der lider af sygdomme eller deformiteter i bevægeapparatet, som gør det risikabelt, at den pågældende fører motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Ved afgørelsen skal der lægges vægt på kompensationsmuligheder, samt om der er tale om en fremadskridende sygdomstilstand. For ansøgere og førere i gruppe 2 skal der ved den lægelige vurdering lægges vægt på de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, som omfattes af disse kategorier.

         
Til lægeundersøgelsen
Fører grp.
Helbredsmæssige oplysninger samt betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort
Maks. tidsbeg.
Sagen forelægges
1. Sygdomme eller deformiteter i bevægeapparatet
1+2
Hvis der foreligger oplysning om stationære eller fremadskridende sygdomme eller deformiteter i bevægeapparatet, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i ortopædkirurgi, reumatologi eller andet relevant speciale.
 
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

D. Hjerte-kar-sygdomme

Ved afgørelsen skal der lægges vægt på, om ansøgeren eller føreren lider af sygdomme, der kan medføre pludselige svigt i hjerte- og kredsløbssystemet og dermed bevirke en pludselig ændring af hjernevirksomheden. Der skal ved afgørelsen endvidere lægges vægt på, om ansøgeren eller føreren gennemfører en regelmæssig lægekontrol. For ansøgere og førere i gruppe 2 skal der ved den lægelige vurdering lægges vægt på de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, som omfattes af disse kategorier.

         
Til lægeundersøgelsen
Fører grp.
Helbredsmæssige oplysninger samt betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort
Maks. tidsbeg.
Sagen forelægges
1. Hjerte- og blodkarsygdomme
1+2
Kørekort kan ikke udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere/førere, der lider af alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen eller angina pectoris, der opstår i hvile eller ved sindsbevægelse.
   
Hvis der f.eks. foreligger oplysning om, at ansøgeren/føreren har eller har haft
 
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution
-
nedsat hjertefunktion eller hjertesvigt,
-
blodtryksforstyrrelser, der har medført komplikationer eller andre sygdomme, der kan udgøre en risiko for færdselssikkerheden,
-
hjerteinfarkt inden for de sidste 5 år, eller
-
hvis ansøgeren/føreren bruger pacemaker, ICD, eller tilsvarende, eller
-
har gennemgået operationer på hjertet,
   
kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra speciallæge i hjertesygdomme eller, alene gældende gruppe 1, egen læge.
   

E. Diabetes

Ved afgørelsen skal der navnlig lægges vægt på, om ansøgeren eller føreren gennemfører en regelmæssig lægekontrol, om vedkommende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi og er i stand til at kontrollere sygdommen på en tilfredsstillende måde, samt om der har været tilfælde med lavt blodsukker (hypoglykæmiske tilfælde eller insulintilfælde).

Ansøgere og førere, som har tablet- eller injektionsbehandlet diabetes (dvs. med insulin eller anden medicin), skal ved udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort have udleveret Rigspolitiets instruktion for trafikanter, som har diabetes.

I det følgende defineres alvorlig hypoglykæmi som en tilstand, der kræver assistance fra en anden person. En person anses for at lide af recidiverende alvorlig hypoglykæmi, når den pågældende har haft mere end et tilfælde af alvorlig hypoglykæmi inden for en periode på 12 måneder.

         
Til lægeundersøgelsen
Fører grp.
Helbredsmæssige oplysninger samt betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort
Maks. tidsbeg.
Sagen forelægges
1. Ikke-medicinsk behandling
1+2
Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, hvis diabetessygdommen ikke behandles med nogen form for medicin.
5 år
 
2. Behandling med medicin, der IKKE medfører risiko for hypoglykæmi
1+2
Kørekort kan ikke udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere/førere, der lider af recidiverende alvorlig hypoglykæmi og/eller nedsat erkendelse af tilstanden.
   
Kørekort kan, i tilfælde hvor ansøgeren/føreren har haft alvorlig hypoglykæmi inden for de sidste 2 år, kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin med særligt kendskab til diabetes.
1) 5 år
2) 3 år
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution
 
1
Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgeren/føreren ikke har haft alvorlig hypoglykæmi inden for de sidste 2 år.
5 år
 
 
2
Kørekort kan efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin med særligt kendskab til diabetes udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgeren/føreren ikke har haft alvorlig hypoglykæmi inden for de sidste 2 år.
3 år
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution
3. Behandling med medicin, der medfører risiko for hypoglykæmi (insulin mv.)
1
a.
Kørekort kan ikke udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere/førere, der lider af recidiverende alvorlig hypoglykæmi og/eller nedsat erkendelse af tilstanden.
   
b.
Kørekort kan, i tilfælde hvor ansøgeren/føreren har haft alvorlig hypoglykæmi inden for de sidste 2 år, kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin med særligt kendskab til diabetes.
3 år
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution
c.
Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgeren/føreren ikke har haft alvorlig hypoglykæmi inden for de sidste 2 år.
3 år
 
 
2
 
Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares i helt specielle tilfælde efter udtalelse fra speciallæge i intern medicin med særligt kendskab til diabetes eller egen læge, hvis det er denne, som behandler og kontrollerer ansøgerens diabetessygdom. Udtalelse fra speciallæge i intern medicin med særligt kendskab til diabetes kan dog kræves, hvis det anses for nødvendigt. . Følgende kriterier skal som minimum være opfyldt for, at der kan ske udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort:
3 år
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution
-
der har ikke været tilfælde af hypoglykæmi inden for de seneste 12 måneder,
-
ansøgeren/føreren kan erkende og reagere på advarselssymptomer på tilstedeværelsen af hypoglykæmi,
-
ansøgeren/føreren kan ved lægeundersøgelsen godtgøre, at pågældende er i stand til at kontrollere sygdommen ved regelmæssige målinger af blodsukkerniveauet, mindst 2 gange om dagen og på tidspunkter, hvor vedkommende skal køre,
-
ansøgeren/føreren kan ved lægeundersøgelsen godtgøre, at pågældende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi, og
-
der er ikke andre komplikationer (f.eks. synssvækkelse, neuropati eller kognitiv svækkelse) i forbindelse med diabetessygdommen, som kan medføre betydelig risiko for færdselssikkerheden.
I vurderingen skal der endvidere særligt tages hensyn til typen af diabetes og kørekortkategorien samt sygdommens stabilitet

F. Neurologiske sygdomme (epilepsi mv.)

Ved afgørelsen skal der tages hensyn til de funktionsmæssige muligheder af og prognosen for nervemæssige forstyrrelser, der skyldes sygdomme eller operationer i centralnervesystemet eller i det perifere nervesystem, som giver sanse- eller bevægelsesmæssige mangler, eller som påvirker balancen og/eller koordinationen. Der skal endvidere lægges vægt på risikoen for epilepsi og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser.

Hvis kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der har medicinsk behandlet epilepsi, udstedes kørekortet med vilkår om, at ansøgeren eller føreren skal være under lægekontrol og overholde lægens forskrifter, herunder med hensyn til indtagelse af medicin.

I det følgende defineres epilepsi som en tilstand, hvor en person har haft to eller flere epileptiske anfald inden for et tidsrum på under 5 år.

Hvor andet ikke er angivet nedenfor, skal udtalelse afgives af en speciallæge i neurologi.

         
Til lægeundersøgelsen
Fører grp.
Helbredsmæssige oplysninger samt betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort
Maks. tidsbeg.
Sagen forelægges
1. Epilepsi
1
Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter en lægelig vurdering, som skal lægge vægt på sygdommens form, kliniske udvikling samt behandlingen og dens resultater.
   
   
a.
Der har været epilepsianfald indenfor de sidste 2 år.
Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares efter 1 år uden yderligere anfald, når ansøgeren/føreren har modtaget antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling i mindst 6 måneder. Dette gælder tilsvarende efter et operativt indgreb til behandling af epilepsi. Hvis ansøgeren/føreren ikke ønsker at modtage antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling, kan kørekort tidligst udstedes, fornyes eller bevares efter 2 år uden yderligere anfald.
2 år
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution
   
b.
Der har ikke været epilepsianfald i mere end 2, men mindre end 5 år.
3 år
 
   
c.
Har ansøgeren/føreren kun haft anfald i sovende tilstand eller alene anfald, som beviseligt hverken har påvirket bevidstheden eller medført nedsat funktionel evne, kan kørekort dog udstedes, fornyes eller bevares, når egen læge eller speciallæge i neurologi attesterer, at dette anfaldsmønster har fundet sted over en periode på mindst 2 år. Hvis det findes sundhedsfagligt forsvarligt, kan kørekortet udstedes, fornyes eller bevares med en længere tidsbegrænsning, end hvad der følger af pkt. a og b.
 
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution
 
2
Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere/førere med epilepsi efter en anfaldsfri periode på mindst 10 år uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling. Ansøgeren/føreren skal dokumentere, at der har været regelmæssig kontrol hos egen læge eller speciallæge i neurologi. En neurologisk speciallægeundersøgelse må ikke have afsløret nogen form for cerebral patologi, og et elektroencefalografi (EEG) må ikke have vist nogen epileptiform aktivitet.
I helt særlige tilfælde kan kørekort dog udstedes, fornyes eller bevares på et tidligere tidspunkt, såfremt særlige sundhedsfaglige forhold taler herfor.
 
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution
2.
Enkeltstående epileptisk anfald
1
Har ansøgeren/føreren haft et enkeltstående provokeret epileptisk anfald som følge af en kendt provokerende faktor, som sandsynligvis ikke vil opstå under kørsel, kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi.
Ved andre tilfælde af enkeltstående epileptisk anfald kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares efter en anfaldsfri periode på mindst 6 måneder og efter udtalelse fra speciallæge i neurologi.
I helt særlige tilfælde kan kørekort dog udstedes, fornyes eller bevares på et tidligere tidspunkt, såfremt særlige sundhedsfaglige forhold taler herfor.
 
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution
2
Har ansøgeren/føreren haft et enkeltstående provokeret epileptisk anfald som følge af en kendt provokerende faktor, som sandsynligvis ikke vil opstå under kørsel, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi. Der skal foreligge et EEG og en neurologisk speciallægeundersøgelse.
Har ansøgeren/føreren haft et enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald, kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares efter en anfaldsfri periode på 5 år uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling og efter en aktuel udtalelse fra speciallæge i neurologi. I helt særlige tilfælde kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares på et tidligere tidspunkt, såfremt særlige sundhedsfaglige forhold taler herfor.
 
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution
3. Alvorlige bevidsthedsforstyrrelser
1+2
Ved andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser end nævnt i pkt. 1 og 2 kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale om risikoen for gentagelse under kørsel. For ansøgere/førere i gruppe 2 må risikoen for gentagelse under kørsel højst være 2 pct. om året.
 
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution
4. Andre neurologiske sygdomme (arteriovenøs misdannelse, strukturel intracerebral læsion mv.)
1+2
Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares efter en lægelig vurdering.
 
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution
2
Har ansøgeren/føreren forstyrrelser, der medfører øget risiko for anfald (f.eks. arteriovenøs misdannelse, intracerebral blødning eller andre strukturelle forhold), kan kørekort, uanset om der endnu ikke er forekommet anfald, kun udstedes, fornyes eller bevares efter en udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi. Risikoen for anfald skal vurderes at være højst 2 % om året.
Har ansøgeren/føreren en strukturel intracerebral læsion kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares, såfremt risikoen for epilepsi uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling ved en udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi vurderes at være højst 2 % om året.

G. Psykiske sygdomme eller svækkelser

For ansøgere og førere i gruppe 2 skal der ved den lægelige vurdering lægges vægt på de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, som omfattes af disse kategorier.

         
Til lægeundersøgelsen
Fører grp.
Helbredsmæssige oplysninger samt betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort
Maks. tidsbeg.
Sagen forelægges
1. Psykiske sygdomme
1+2
Hvis der foreligger oplysning om, at ansøgeren/føreren
 
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution
 
   
-
har eller har haft alvorlige psykiske sygdomme,
   
   
-
har eller har haft ADHD, der er behandlet eller behandles med medicin,
   
   
-
er psykisk udviklingshæmmet eller alvorligt mentalt retarderet,
   
   
-
har alvorlig alderdomssvækkelse, alvorligt svækket dømmekraft, adfærd eller tilpasningsevne, der er knyttet til personligheden, eller efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin.
   
   
-
har sværere kognitiv funktionssvækkelse
   
   
kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale.
   

H. Alkohol, narkotika og lægemidler

Der skal ved den lægelige vurdering lægges vægt på, om indtagelse af alkohol, euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer kan nedsætte ansøgerens eller førerens evne til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, herunder om den indtagne mængde er så stor, at den kan påvirke kørslen negativt. For ansøgere og førere i gruppe 2 skal der ved den lægelige vurdering lægges vægt på de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, som omfattes af disse kategorier.

         
Til lægeundersøgelsen
Fører
grp.
Helbredsmæssige oplysninger samt betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort
Maks. tidsbeg.
Sagen forelægges
1. Alkohol
1+2
Hvis der foreligger oplysning om, at ansøgeren/føreren har været kronisk alkoholiker (alkoholafhængighedssyndrom), kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i psykiatri og først efter en periode, hvori den pågældende har været afholdende.
 
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution
2. Narkotika
1+2
Hvis der foreligger oplysning om, at ansøgeren/føreren misbruger euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, eller regelmæssigt indtager sådanne stoffer i et omfang, der kan påvirke evnen til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale.
 
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution
3. Lægemidler
1+2
Hvis der foreligger oplysning om, at ansøgeren/føreren regelmæssigt indtager lægemidler, eller kombinationer af lægemidler, i et omfang, der kan påvirke evnen til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale.
 
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

I. Nyresygdomme

Der skal ved afgørelsen og ved den lægelige vurdering navnlig lægges vægt på, om ansøgeren eller føreren gennemfører regelmæssig lægekontrol.

         
Til lægeundersøgelsen
Fører
grp.
Helbredsmæssige oplysninger samt betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort
Maks. tidsbeg.
Sagen forelægges
1. Nedsatnyrefunktion
1+2
Hvis der foreligger oplysning om, at ansøgeren/føreren lider af alvorligt nedsat nyrefunktion, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin.
 
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution
 
2
Hvis der foreligger oplysning om, at ansøgeren/føreren lider af alvorlig, uhelbredeligt nedsat nyrefunktion, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares i særlige tilfælde og kun efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin.
 
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

J. Andet

Der skal ved afgørelsen og ved den lægelige vurdering navnlig lægges vægt på, om ansøgeren eller føreren gennemfører en regelmæssig lægekontrol, samt endvidere om ansøgerens eller førerens helbredsmæssige tilstand kan nedsætte evnen til at føre køretøj på betryggende måde. For ansøgere og førere i gruppe 2 skal der ved den lægelige vurdering lægges vægt på de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, som omfattes af disse kategorier.

         
Til lægeundersøgelsen
Fører grp.
Helbredsmæssige oplysninger samt betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort
Maks. tidsbeg.
Sagen forelægges
 
1+2
Hvis der foreligger oplysning om, at ansøgeren/føreren
 
Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution
 
-
har gennemgået organtransplantation eller implantation af kunstige organer, eller
 
-
i øvrigt lider af en anden sygdom end de i dette bilag nævnte, som kan nedsætte evnen til på betryggende måde at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort,
 
kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale.
 


Bilag 2

Bestemmelser om indkaldelse til og aflæggelse af kontrollerende køreprøve efter kørekortbekendtgørelsens § 101 (manglende kundskaber eller færdigheder)

I. Indledende bestemmelser

Er der begrundet tvivl om, hvorvidt en kørekortindehaver fortsat er i besiddelse af

1) fornøden kørefærdighed,

2) fornødent kendskab til færdselsreglerne, eller

3) forståelse for hensynet til andre trafikanter,

kan politiet på baggrund af et konkret skøn træffe afgørelse om, at den pågældende skal aflægge en kontrollerende køreprøve.

Indkaldelse kan ske, selv om der ikke er rejst sigtelse for overtrædelse af færdselslovens bestemmelser.

Det bør i alle tilfælde indgå i afgørelsen, at en kontrollerende køreprøve ikke er et led i strafforfølgning, men derimod en foranstaltning, der skal sikre, at den pågældende ikke fører køretøj, når dette ikke kan ske på fuldt betryggende måde.

Sager om en kørekortindehavers helbredsmæssige forhold samt sager om ædruelighed eller afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, jf. kørekortbekendtgørelsens § 102, er ikke omfattet af dette bilags bestemmelser.

Endvidere er sager om indkaldelse til og aflæggelse af kontrollerende køreprøve i anledning af en betinget frakendelse af førerretten eller i anledning af generhvervelse/gengivelse efter en ubetinget frakendelse af førerretten/kørselsforbud ikke omfattet af dette bilags bestemmelser.

II. Betingelser for indkaldelse efter kørekortbekendtgørelsens § 101

Ved afgørelsen af hvorvidt en kørekortindehaver skal indkaldes til en kontrollerende køreprøve, skal der foreligge begrundet tvivl om den pågældendes egnethed til at føre køretøjer, hvortil der kræves kørekort.

Ved afgørelsen skal der navnlig lægges vægt på, om den pågældendes adfærd som trafikant afviger tydeligt fra gennemsnittet.

I klare tilfælde vil et enkelt forhold kunne danne grundlag for indkaldelse til en kontrollerende køreprøve. Almindeligvis vil der dog først gennem gentagne forseelser være grundlag for at antage, at den pågældende ikke længere er i besiddelse af de kundskaber og færdigheder, der kræves i forbindelse med erhvervelse af kørekort.

Ved afgørelsen heraf kan det tillægges vægt, hvis der foreligger oplysninger om, at den pågældende har begået et større antal mindre færdselslovsovertrædelser. Det kan endvidere tillægges vægt, hvis der foreligger oplysninger om, at kørekortet er udstedt på baggrund af et kørekort udstedt i udlandet.

Færdselsuheld, fremkaldelse af fare eller ulempe eller tilsidesættelse af bestemmelserne om vigepligt, svingning eller overhaling kan almindeligvis som enkeltstående tilfælde ikke begrunde indkaldelse til kontrollerende køreprøve, medmindre der samtidig foreligger oplysninger om et eller flere af de under 1-3 nævnte forhold.

Ved afgørelsen af om en kørekortindehaver skal indkaldes til kontrollerende køreprøve, skal der således lægges afgørende vægt på, hvorvidt sagens konkrete omstændigheder under henvisning til de under 1-3 nævnte situationer danner grundlag for begrundet tvivl om den pågældendes egnethed som fører af køretøjer, hvortil der kræves kørekort.

1) Manglende kørefærdighed

Begrundet tvivl om en kørekortindehavers manglende kørefærdighed vil ofte foreligge, når den pågældende ikke forstår at indpasse sin kørsel efter den øvrige trafik. Der kan ved afgørelsen heraf lægges vægt på, om den pågældende har foretaget manøvrer, der tyder på, at vedkommende ikke har fuld kontrol over køretøjet, f.eks. hvis kørslen virker meget usikker.

En enkeltstående »klapfejl« kan ikke i sig selv føre til begrundet tvivl om manglende kørefærdighed, og kan således ikke danne grundlag for indkaldelse til kontrollerende køreprøve.

2) Manglende kendskab til færdselsreglerne

Begrundet tvivl om en kørekortindehavers manglende kendskab til færdselsreglerne kan konstateres gennem den pågældendes forklaring om en aktuel færdselssituation eller om færdselsreglerne i øvrigt. Der skal i sådanne tilfælde lægges vægt på forklaringen og ikke på en bestemt færdselslovovertrædelse.

Udspørges en kørekortindehaver med henblik på eventuel indkaldelse til kontrollerende køreprøve, bør der navnlig stilles spørgsmål vedrørende de vigtigste færdselsregler.

De stillede spørgsmål og svarene herpå skal nøje fremgå af rapporten eller notitsen. Endvidere skal det anføres, hvori den manglende viden består.

3) Manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter

Begrundet tvivl om en kørekortindehavers manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter kan ofte konstateres på baggrund af den pågældendes færdselsmæssige opførsel eller på baggrund af vedkommendes forklaring på stillede spørgsmål.

Der skal ved afgørelsen navnlig lægges vægt på, om kørekortindehaveren har tilsidesat færdselslovens forskellige krav om hensynsfuld kørsel eller gennem sin forklaring giver udtryk for manglende vilje til at undgå farlige situationer.

Enkeltstående »klapfejl« kan ikke give anledning til indkaldelse til kontrollerende køreprøve, medmindre den pågældende i øvrigt udviser manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter.

Indkaldelse til kontrollerende køreprøve alene under henvisning til en kørekortindehavers manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter vil almindeligvis kræve flere tilfælde af letsindig eller provokerende kørsel.

III. Fremgangsmåden ved indkaldelse til kontrollerende køreprøve

Afgørelse om indkaldelse til kontrollerende køreprøve træffes af politiet i den politikreds, hvor uheldet eller forseelsen er begået, eller forholdet er konstateret. I straffesager, der oversendes til en anden politikreds, afgøres spørgsmålet om indkaldelse til kontrollerende køreprøve dog af politiet i den kreds, hvor afgørelsen om tiltalespørgsmålet træffes.

Afgørelsen skal i videst muligt omfang træffes inden eller i forbindelse med afgørelsen om tiltalespørgsmålet. Der bør således senest samtidig med underretningen om tiltalespørgsmålet tillige gives den pågældende underretning om afgørelsen vedrørende indkaldelse til kontrollerende køreprøve.

Er spørgsmålet om indkaldelse til kontrollerende køreprøve undtagelsesvis ikke afgjort senest ved afgørelse af tiltalespørgsmålet, skal kørekortindehaveren gøres bekendt med den betydning, straffesagens udfald vil blive tillagt, herunder navnlig, at en bødevedtagelse indebærer en vedgåelse af det forhold, der kan begrunde indkaldelse til kontrollerende køreprøve.

Afgørelse om indkaldelse til kontrollerende køreprøve skal være nøje begrundet. Det skal fremgå af afgørelsen, om indkaldelsen er begrundet i begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende er i besiddelse af fornøden kørefærdighed, fornødent kendskab til færdselsreglerne eller forståelse for hensynet til andre trafikanter. Endvidere skal afgørelsen indeholde en kort redegørelse for det nærmere grundlag for indkaldelsen med henvisning til sagens konkrete omstændigheder.

Afgørelsen skal vedlægges en vejledning (blanket P19B) om betingelserne for aflæggelse af kontrollerende køreprøve.

Afgørelsen skal indeholde oplysning om muligheden for påklage til Rigspolitichefen.

Kontrollerende køreprøve i henhold til kørekortbekendtgørelsens § 76 må ikke gennemføres under medvirken af en prøvesagkyndig fra den politikreds, som har truffet afgørelse om, at kontrollerende køreprøve skal aflægges.


Bilag 3

Retningslinjer for afholdelse af vejledende helbredsmæssig køretest, jf. kørekortbekendtgørelsens § 70, for personer med mulig svækkelse af de kognitive funktioner

I. Indledende bestemmelser

Politiet kan kræve, at en ansøger aflægger en vejledende helbredsmæssig køretest til bedømmelse af:

1) om kørekort kan udstedes,

2) om kørekort skal udstedes på særlige vilkår,

3) om kørekort kan fornyes, eller

4) om en kørekortindehaver forsat kan bevare sin førerret helt eller delvist, jf. kørekortbekendtgørelsens § 102.

Beslutning om afholdelse af vejledende helbredsmæssig køretest for personer med mulig svækkelse af de kognitive funktioner træffes på baggrund af oplysningerne i lægeattesten og efter forelæggelse for Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution.

II. Krav til testen

1) Kørselsrute:

Køretesten bør følge en nærmere tilrettelagt kørselsrute i og udenfor byområdet.

Kørselsruten skal tilrettelægges, så den omfatter varierende kørselshastigheder, vejbredder og trafikintensitet.

Det skal ved fastlæggelsen af kørselsruten sikres, at ansøgeren/kørekortindehaveren får lejlighed til at vise flest mulige af sine orienterings- og manøvrefærdigheder. Der skal tages hensyn til, at ruten så vidt muligt ikke bringer ansøgeren/kørekortindehaveren i særligt vanskelige færdselssituationer under de første minutters kørsel.

Kørsel på motorvej eller motortrafikvej samt kørsel i mørke kan indgå i køretesten, hvis det vurderes hensigtsmæssigt.

2) Varighed:

Køretesten bør have en varighed af ca. 30 minutter. Køretesten bør forlænges, hvis ansøgeren/kørekortindehaveren viser tegn på svigtende koncentrationsevne.

Køretesten bør dog straks afsluttes, hvis den prøvesagkyndige bedømmer, at forsat kørsel vil være til fare for færdselssikkerheden.

3) Indhold:

Ved køretestens afholdelse er det vigtigt at tilvejebringe grundlag for den prøvesagkyndiges vurdering af ansøgerens/kørekortindehaverens hukommelse, orientering, rum- og retningssans samt koncentration.

Følgende elementer bør således indgå i køretesten:

Ad hukommelse:

Ansøgeren/kørekortindehaveren skal kunne huske en given besked om f.eks. at »køre til højre ad første sidevej«, også efter afledning (diskussion af færdsel, vejr eller lignende).

Ansøgeren/kørekortindehaveren skal kunne genkende og efterleve betydningen af nogle af de mest almindelige færdselstavler.

Ad orientering:

Ansøgeren/kørekortindehaveren skal kunne placere køretøjet i korrekt vejbane efter planlagt rute mod angivent mål.

Ansøgeren/kørekortindehaveren skal kunne beherske almindelig parkering mellem holdende køretøjer.

Ansøgeren/kørekortindehaveren skal kunne beherske almindelig bakning.

Ad rum- og retningssans:

Ansøgeren/kørekortindehaveren skal kunne tage hensyn til korrekt bremseafstand til forankørende køretøj.

Ansøgeren/kørekortindehaveren skal kunne køre med passende hastighed i forhold til øvrige trafikale og vejrmæssige forhold.

Ansøgeren/kørekortindehaveren skal kunne beherske udkørsel ved vej med ubetinget vigepligt samt korrekt venstresving i lysreguleret kryds, hvor især bedømmelse af afstand til modkørende og disses hastigheder bør vurderes.

Ad koncentrationsevne:

Den prøvesagkyndige skal iagttage, at ansøgeren/kørekortindehaveren ikke viser tegn på træthed/svigtende koncentrationsevne under kørslen. Er der mistanke herom, bør køretestens varighed forlænges, idet der dog skal tages højde for, at testsituationerne i sig selv er forskellige, og at testens tilrettelæggelse i høj grad afgør, hvor længe ansøgeren/kørekortindehaveren med rimelighed kan bevare koncentrationen.

III. Afgørelse om udstedelse/fornyelse/bevarelse af kørekort

På baggrund af en samlet vurdering af udfaldet af køretesten afgør politiet, om den pågældende bør have udstedt/fornyet sit kørekort eller kan bevare sin førerret. I vurderingen af forløbet af testen bør indgå, at den pågældende er henvist på grund af mulig svækkelse af de kognitive funktioner.

Hvis der under testen konstateres manglende kundskaber eller færdigheder af væsentlig betydning for evnen til at føre motordrevne køretøjer, hvortil der kræves kørekort, bør det indgå i vurderingen, om dette kan antages at skyldes svækkelse i de kognitive funktioner og dermed skyldes helbredsmæssige forhold, således at det af den grund ikke kan anbefales, at kørekort udstedes, fornyes eller at førerretten bevares.

Hvis det på det foreliggende grundlag ikke kan vurderes, om manglende kundskaber eller færdigheder skyldes helbredsmæssige forhold, kan sagen på ny forelægges Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution.

I situationer, hvor de manglende kundskaber og færdigheder ikke kan antages at skyldes helbredsmæssige forhold, kan den pågældende indkaldes til en kontrollerende køreprøve, jf. kørekortbekendtgørelsens § 101.