Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - kommuner - medhold

J.nr. 7100128-12 

En gravid værkstedschef blev opsagt fra sit job hos en bilforhandler. Ligebehandlingsnævnet fandt, at indklagede ikke havde dokumenteret, at han forud for afskedigelsen klart havde tilkendegivet over for klager, at hun ikke varetog stillingen som værkstedschef på tilfredsstillende måde. Der forelå således ikke dokumentation for, at klager havde fået en mundtlig eller skriftlig advarsel som følge af nogen af de forhold, der var henvist til i opsigelsen. Indklagede havde derfor ikke godtgjort, at afskedigelsen ikke helt eller delvist skyldtes graviditeten. Afskedigelsen af klager var derfor i strid med ligebehandlingsloven. Klager blev tilkendt en godtgørelse på 300.000 kr.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en gravid kvinde blev afskediget fra sin stilling som værkstedschef hos en bilforhandler.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra stillingen som værkstedschef hos indklagede.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 300.000 kr. med procesrente fra den 1. juli 2011, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. august 2010 ansat hos indklagede som værkstedschef.

Ifølge vandrejournal blev klager den 6. juni 2011 undersøgt af læge i anledning af graviditeten. Klager havde termin til den 24. januar 2012.

Det er ikke bestridt af indklagede, at klager gav indklagede besked om graviditeten den 20. juni 2011.

Den 21. juni 2011 blev klager opsagt med tre måneders varsel til fratræden den 30. september 2011.

Opsigelsen blev begrundet med "vedvarende problemer i indskrivningen, trods vi har afholdt møder og samtaler løbende vedrørende problemerne. Du har ikke kunne ændre vores kundetilfredshedsanalyse [ ] til at blive bedre, vi ligger i dag i den dårligste gruppe. Ingen opfølgning efter 2 gange kursus af 2 dage. Manglende overblik af indskrevne biler, herunder biler som ankommer på chancen. Retningslinjer, der ikke bliver overholdt. Udlevering af regninger på over 10.000,-, der ikke bliver betalt ved afhentning af kundebiler. Reservedele sælges med tab. Ved sidste møde i maj måned blev der talt om vi arbejdede os væk fra hinanden og at vi skulle orientere hinanden om problemstillinger og beslutninger løbende, dette er ikke sket. Ved værkstedsmødet den 20. juli 2011 kom du uforberedt og havde ikke indlæg med til mødet, hvordan vi kunne forbedre vores kundetilfredshed, som du havde været på kursus i."

Det fremgår af opsigelsen, at klager blev fritstillet.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at afskedigelsen er i strid med ligebehandlingsloven, og hun ønsker en godtgørelse.

Klager henviser til, at hun blev opsagt fra stillingen som værkstedschef dagen efter, at hun meddelte indklagede, at hun var gravid. Klager tilbageviser begrundelserne for opsigelsen, som hun mener dækker over, at indklagede ikke ønskede at have hende ansat efter, at hun var blevet gravid.

Klager oplyser, at hun den 20. juni 2011 henvendte sig til indklagede på hans kontor og fortalte, at hun var gravid. Klager spurgte arbejdsgiveren om det var i orden, at hun på værkstedsmødet senere på dagen underrettede sine nærmeste tre kolleger om graviditeten. Hun fortalte herefter om graviditeten på værkstedsmødet, hvor indklagede også var til stede.

Den 21. juni 2011 blev klager kaldt ind til indklagede, hvor hun fik sin opsigelse.

For så vidt angår begrundelsen for opsigelsen, forklarer klager, at hun havde påtaget sig at udføre nogle arbejdsopgaver for en kollega på reservedelslageret, der var syg og efterfølgende blev afskediget.

Der var tale om opgaver i form af bestilling, returnering, påpladslægning og reklamation af reservedele samt ekspedition og andet forefaldende arbejde på reservedelslageret, som lå uden for klagers område. Ifølge ansættelseskontrakten var klagers stilling værkstedschef, hvilket ikke inkluderede ansvar for reservedelslageret. Klager bestrider, at hun havde ønsket at få ansvaret for lageret.

Klager havde klart overfor indklagede givet udtryk for, at dette ville betyde, at hun måtte nedprioritere andre af sine normale arbejdsopgaver, herunder at hun ikke kunne have øget fokus på kundetilfredshed. Der var personalemangel på lageret fra slutningen af 2010, og det var primært klager, der måtte tage ansvaret for at få lageret til at fungere. Klager kunne derfor ikke have den nødvendige fokus på værkstedets kundetilfredshed.

Klager bestrider, at hun ikke havde overblik over arbejdsopgaven med biler, "som ankom på chancen".

For så vidt angår det i opsigelsen anførte om fejl ved udlevering af biler, hvor regningen var på mere end 10.000 kr., og hvor der ikke blev betalt ved afhentning af bilen, mener klager, at dette ikke alene var hendes ansvar. Klager henviser i den forbindelse til, at der sad tre personer i indskrivningen.

Klager erkender, at hun i et enkelt tilfælde har solgte reservedele med tab. Klager bemærker i den forbindelse, at salg af reservedele ikke var hendes ansvarsområde.

Klager afviser indklagedes påstand om, at hun havde "taget sig selv til rette".

¬For så vidt angår det af indklagede omtalte møde den 28. april 2011, mener klager, at dette fandt sted den 29. april 2011, og at det i øvrigt er det møde, som der i opsigelsen er henvist til som et møde i maj.

Baggrunden for mødet var en uoverensstemmelse i forbindelse med en månedsafslutning, hvor indklagede spurgte, hvor langt de var nået, og hvor klager svarede, at det havde højeste prioritet, men at de var underbemandede. Indklagedes svar til klageren var, at hvis hun var ved "at kaste håndklædet" i ringen, så kunne hun bare sige til. Da dette ikke var klagers mening, tog klager initiativ til det omtalte møde.

Klager er ikke enig i indklagedes udlægning af mødet. Ifølge klager påpegede hun, at det var uholdbart, at der var underbemanding, hvilket resulterede i meget overarbejde og dermed påvirkede klagers privatliv. Klager afviser, at det under dette møde var på tale, at hun skulle afskediges. Hun modtog heller ikke noget skriftligt om eventuel afskedigelse.

På mødet aftalte klager og indklagede i øvrigt at afsætte et kvarter om dagen til at informere hinanden om eventuelle problemstillinger. De aftalte, at indklagede skulle hente klager, når han havde tid, men arbejdsgiveren overholdt ikke denne aftale.

For så vidt angår værkstedsmødet den 20. juni 2011 var det klagers opfattelse, at det ikke ville være muligt at gennemgå kursusmaterialet på et møde, hvor der kun var afsat et par timer. Hun foreslog derfor, at kollegerne skulle gennemgå det skriftlige materiale, og at de så på et senere tidspunkt i fællesskab kunne fastsætte nogle kvalitetsmål for værkstedet.

Klager oplyser i øvrigt, at hun hverken havde fået mundtlige eller skriftlige advarsler om, at indklagede var utilfreds med hendes arbejdsindsats. Klager afviser også, at der havde været en lang dialog omkring hendes arbejdsindsats.

Klager har i øvrigt fremsat sine bemærkninger til en række af de bilag, som indklagede har fremlagt.

Indklagede afviser påstanden om, at klager blev opsagt fra stillingen som værkstedschef, fordi hun var gravid.

Indklagede henviser til, at klager blev afskediget, fordi hun ikke havde de fornødne kompetencer til at varetage stillingen som værkstedschef og leder af kvalitetsarbejdet i virksomheden. Der er indklagedes opfattelse, at klager ikke ville påtage sig sit ansvar som leder.

Indklagede henviser videre til, at der gennem stort set hele ansættelsesperioden havde været dialog mellem klager og indklagede om kvaliteten af klagers arbejde som værkstedschef.

Klager havde som værkstedschef ansvar for at lede værksted og indskrivning/lager med personaleansvar for i alt 7,5 medarbejdere. Klagers vigtigste arbejde som værkstedschef var at løfte kvaliteten af værkstedsarbejdet og i indskrivningen for at øge kundetilfredsheden. Klager havde specifikt ønsket også at få ansvaret for lageret.

Indklagede henviser i den forbindelse til, at virksomheden har ligget meget meget, meget dårligt de landssammenligninger, som [bilmærke] Danmark gennemfører. Det er forretningskritisk for indklagede at løfte kundernes tilfredshed, og i den forbindelse var klagers rolle helt central.

Indklagede har fremlagt en række bilag, som efter indklagedes opfattelse viser, at klager ikke har formået at løfte denne opgave.

Indklagede har også fremlagt en række bilag, som efter indklagedes opfattelse viser en række arbejdsmæssige svigt fra klagers side, og som beskriver den fuldstændige mangel på kvalitet i klagers arbejde, hvilket var begrundelsen for opsigelsen.

Bilagene vedrører efter det oplyste:

problemer i forhold til overordnet kvalitetsarbejde

klagers manglende evne til at lære nyt og til at lære fra sig

eksempler hvor klagers indsats har kostet virksomheden mange penge

eksempler hvor klagers manglende ansvarlighed og manglende overholdelse af procedurer har medført større tab

mindre, men mærkelige sager, der er udført uden den nødvendige omhu og med tab for virksomheden

eksempler på manglende personaleledelse og ledelseskompetence samt manglende respekt hos de ansatte på grund af dårligt udført arbejde

eksempler på at klager har udnyttet sin stilling til uretmæssige personlige goder

eksempler på generelt sjusk og rod samt mangelfuld udførelse af arbejdet

Indklagede har også fremlagt et bilag, som viser, at mere end hver fjerde kunde under klagers ansættelse måtte vende tilbage til værkstedet for at få rettet et eller andet. Dette medførte kontante reaktioner fra [bilmærke] Danmark. Indklagede var derfor nødt til at afskedige klager for at sikre, at der hurtigt og effektivt blev gjort noget ved kvalitetsarbejdet.

Det er indklagedes opfattelse, at omfanget af problemsager sammenholdt med det økonomiske tab, som det har medført for virksomheden, medfører, at indklagede ikke kunne beholde klager som værkstedschef og dermed ansvarlig for kvalitetsarbejdet. Efter indklagedes opfattelse viser den fremlagte dokumentation, at det var en fejl at ansætte klager som værkstedschef.

Afskedigelsen var også begrundet i, at klager ved flere lejligheder i den sidste del af ansættelsen havde "taget sig selv til rette", herunder ladet virksomheden betale en del af prisen for varer og reservedele til sig selv og sine venner.

Indklagede havde løbende konfronteret klager med disse forhold. Klager har derfor efter indklagedes opfattelse ikke været i tvivl om, at der var stor utilfredshed med hendes indsats og kvaliteten af arbejdet. Indklagede havde den 28. april 2011 indkaldt klager til samtale og fortalt hende, at han var nødt til at afskedige hende. På grund af klagers reaktion, havde indklagede besluttet at give hende en chance. Indklagede har fremlagt kopi af et afskedigelsessbrev dateret 11. april 2011, som ifølge indklagede var "på bordet" under samtalen den 28. april 2011.

Det forhold, der udløste opsigelsen, var, at klager den 20. juni 2011 efter sit andet kursus i kvalitetsløft skulle fortælle sine kollegaer, hvad hun havde lært, og hvilke arbejdsgange hun ville ændre på for at løfte kvaliteten. Klager kom imidlertid fuldstændig uforberedt til mødet og var ikke i stand til at fortælle, hvad hun havde lært på de to kurser. Det er indklagedes opfattelse, at klager gennem et godt forberedt oplæg skulle have vist, at hun havde en plan for det fremadrettede kvalitetsarbejde.

Det var på denne baggrund indklagedes opfattelse, at det ikke var muligt fortsat at have klager ansat som værkstedschef og kvalitetsansvarlig. Indklagede var derfor tvunget til at afskedige klager, hvilket han gjorde dagen efter, den 21. juni 2011.

Indklagede bestrider ikke det af klager anførte om, at hun havde spurgt indklagede, om hun måtte fortælle, at hun var gravid.

Indklagede afviser, at spørgsmålet om klagers graviditet blev tillagt betydningen ved vurderingen af, om hun kunne fortsætte i stillingen som værkstedschef.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet. Hvis en gravid medarbejder afskediges, gælder der omvendt bevisbyrde, det vil sige, at det påhviler arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i graviditeten.

Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at klager forud for værkstedsmødet den 20. juni 2011 havde fortalt indklagede, at hun var gravid. Der var således en tæt tidsmæssig sammenhæng mellem meddelelsen om graviditeten og afskedigelsen den 21. juni 2011.

Nævnet finder, at indklagede ikke har dokumenteret, at han forud for afskedigelsen klart havde tilkendegivet over for klager, at hun ikke varetog stillingen som værkstedschef, herunder arbejdet med kvalitetssikring, på tilfredsstillende måde. Der foreligger således ikke dokumentation for, at klager havde fået en mundtlig eller skriftlig advarsel som følge af nogen af de forhold, som der er henvist til i opsigelsen.

Der foreligger heller ikke dokumentation for, hvilke aftale parterne havde om klagers opfølgning på kurset i kvalitetssikring på værkstedsmødet den 20. juni 2011.

Indklagede har herefter ikke godtgjort, at afskedigelsen ikke helt eller delvist skyldtes graviditeten.

Afskedigelsen af klager var derfor i strid med ligebehandlingsloven.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 300.000 kr., svarende til cirka 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på lønnens størrelse, ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 300.000 kr. til klager med procesrente fra den 1. juli 2011, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

<7100128-12>