Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - national oprindelse - handicap - uanset handicap - afskedigelse - ej medhold

J.nr. 7100607-12

Klager, som er muslim, blev afskediget fra sin stilling som omsorgsmedhjælper på et bosted for udviklingshæmmede. Klager havde ikke påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn efter ligebehandlingsloven eller etnisk/national oprindelse samt handicap efter forskelsbehandlingsloven. Det forhold, at klager mente, at han ikke havde fået en tilstrækkelig begrundelse for afskedigelsen, og at indklagede efter hans mening ikke havde haft sagligt grundlag for at afskedige ham, havde nævnet ikke kompetence til at tage stilling til. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn, etnisk/national oprindelse samt handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som omsorgsmedhjælper på det indklagede bosted for udviklingshæmmede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven i forbindelse med afskedigelsen af klager.

Sagsfremstilling

Klager er brite. Hans far stammer fra Yemen. Klager er muslim.

Den 19. september 2011 blev klager ansat i virksomhedspraktik som omsorgsmedhjælper hos indklagede, som er en boform for udviklingshæmmede under en kommune. Den 17. oktober 2011 blev klager ansat samme sted i en stilling med løntilskud.

Den 25. november 2011 blev der afholdt møde mellem klager og indklagede omkring påstået chikane udøvet af klager over for en rengøringsmedarbejder og en arbejdsmiljørepræsentant. Klager blev efter mødet sendt hjem fra arbejde, og indklagede meddelte kommunen, at ansættelsesforholdet ophørte omgående.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, etnisk/national oprindelse samt handicap i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling hos indklagede.

Klager er blevet afskediget uden begrundelse, uden bevis og uden passende repræsentation. Personen, som havde fremsat beskyldninger mod klager, var ansat som rengøringsmedarbejder, og klager har aldrig haft noget med hende at gøre eller talt med hende.

Rengøringsmedarbejderen mødte ikke engang op til ydmygelsen af klager, som foregik ved et møde med seks medarbejdere på institutionen, hvoraf fem af dem var imod klager. Der var tre repræsentanter fra rengøringspersonalet.

Klager kan ikke forstå, hvorfor han ikke har modtaget noget på skrift omkring beskyldningerne mod ham, hvorfor han ikke har modtaget noget på skrift eller pr. telefon omkring afskedigelsen, eller hvorfor han ikke var repræsenteret af en mandlig sagsbehandler. Klager kan heller ikke forstå, hvordan man kan tillade en person at fremsætte beskyldninger for derefter at holde sig væk fra et møde, hvor hun skulle forklare sin forurettelse. Politiet har ikke været involveret i sagen, hvilket betyder, at beskyldningerne helt klart er opdigtede. Klager er desuden bekendt med, at rengøringsmedarbejderen tidligere har haft problemer med personer, som hun ikke kunne lide.

Der var ikke tale om alvorlige beskyldninger om eksempelvis overfald, trusler eller truende adfærd eller sexchikane. Der er tale om en person, der har opfundet en smålig undskyldning for at plette klagers navn.

Klager ved ikke, hvorfor rengøringsmedarbejderen ikke kunne lide klager. Klager lider af sygdommen alopecia (pletskaldethed), som betyder, at han ikke har hår i ansigtet. Måske blev hans udseende vurderet af indklagede til at være skræmmende for patienterne. Klager arbejdede som hjælper for patienterne, hvorimod hans anklager var rengøringsmedarbejder. Klagers patienter og kolleger havde ikke noget imod klager.

Hvis indklagede ikke kunne lide klager eller hans person, hvorfor valgte de så at ansætte ham efter en måneds praktik.

På mødet sagde HR-medarbejderen, at det måske var klagers kropssprog, der havde forurettet rengøringsmedarbejderen. Da klager blev ansat, foregik samtalen med den selv samme HR-medarbejder, og der var klagers kropssprog ikke noget problem. Klager kan nu se, at HR-medarbejderen ikke længere er ansat på stedet.

Efter afskedigelsen klagede klager til virksomhedskonsulenten, som ikke undersøgte sagen og som først svarede klager efter to måneder. Da svaret kom, var det tydeligvis blevet skrevet hurtigt, således at svaret alene var skrevet for at begrænse skadefølgerne af sagen.

Indklagede har over for Ligebehandlingsnævnet oplyst, at klager skulle have opført sig racistisk overfor rengøringsmedarbejderen. Dette benægter klager. Klager er gift med en immigrant uden for EU/EØS. Klager har rejst over alt i mellemøsten, Yemen, Jordan, Syrien, Egypten og Tunesien, og klager har boet i både Holland, Tyskland, USA, Spanien og Indien. Det er rengøringsmedarbejderen og hendes leder, der er racistiske over for klager. Rengøringsmedarbejderen er fra Irak, så måske hun hader alle briter, fordi de for nyligt har besat Irak.

Klager forstår, men taler ikke dansk, så han kan derfor ikke have sagt de ting, som rengøringsmedarbejderen beskylder ham for. Klager er frivilligt kommet til Danmark, så hvorfor skulle han fortælle andre immigranter, at de skulle tage hjem til deres egne lande. Rengøringsmedarbejderen, hendes leder og indklagede lyver og har fabrikeret løgne om klager. Hvis klager har sagt racistiske ting, hvorfor har indklagede så ikke meldt ham til politiet. Og hvorfor gik der to uger fra den påstående chikane, til mødet med klager blev holdt. Hvis klager havde opført sig racistisk, kunne indklagede have afskediget ham med det samme.

Kælderen hos indklagede er en stor kælder med vaskerum, musikrum, lager/opbevaringsrum og toiletter og ikke et mørkt, skræmmende sted. En del af klagers daglige arbejde var at bringe vasketøj ned i kælderen. Det var således en del af klagers arbejde at færdes i kælderen. Klager havde ligeledes nøgle til rengøringsrummet i kælderen. Klager mener, at indklagede prøver at få det til at se ud som om, at klager opholdt sig i kælderen uden grund. Klager blev desuden ofte bedt om at hænge hylder op eller flytte tunge møbler for sygeplejerskerne, ligesom han blev bedt om at vaske indklagedes minibusser, som var parkeret i parkeringskælderen ved siden af.

Indklagede har anført, at klager i kælderen skulle have udstødt høje, ubehagelige lyde og lavet skræmmende fagter. Klager finder det frastødende, at indklagede beskylder klager for at være psykisk ustabil. Der var ofte beboere nede i kælderen. Beboerne har adfærdsproblemer eller er udviklingshæmmede.

Klager mener, at rengøringsmedarbejderen var ked af sit arbejde, og at hun med beskyldningerne mod klager forsøger at slippe væk fra sit arbejde.

Klager har aldrig haft problemer på sin tidligere arbejdsplads, hvor 90 procent af hans kolleger var afghanere og tyrkere. Klager var glad for at arbejde der, men måtte stoppe på grund af en skulderskade.

Det fremgår af en e-mail, som blev sendt fra jobkonsulenten den 24. november 2011, at indklagede allerede den dag havde besluttet sig for at afskedige klager. Dette var dagen før mødet med indklagede. Klager forstår ikke, hvorfor jobkonsulenten, som det var meningen skulle repræsentere klager, ikke advarede klager om, at han ville blive afskediget, så klager kunne have undgået den ydmygelse, det var at deltage i mødet.

Indklagedes sammensætning og arbejde for ligebehandling har ikke noget med sagen at gøre. Kernen i sagen er, at klager er blevet behandlet ydmygende og uretfærdigt ved at blive afskediget uden grund og på falsk grundlag, og ved at blive stillet for en "domstol" bestående udelukkende af kvinder, uden nogen mulighed for at forsvare sig.

Klager ønsker, at det bliver slået fast, at selvom han var ansat i en stilling med løntilskud, så kan han stadig forvente at blive behandlet ordentligt og med respekt. Klager har fået psykiske problemer og depression efter afskedigelsen, og hver dag ser han personer fra arbejdsstedet i den by, hvor han bor, og nogle af dem griner af ham. Klagers kone er også meget påvirket af situationen.

Klager ønsker at få en begrundelse fra indklagede, og han ønsker, at hans navn bliver renset.

Indklagede afviser, at de har udsat klager for forskelsbehandling.

Indklagede oplyser, at de blev kontaktet af rengøringslederen, som fortalte, at en af rengøringsmedarbejderne følte sig chikaneret. Arbejdsmiljørepræsentanten i rengøringsafdelingen var vidne til chikanen.

Teamlederen og en HR-medarbejder indkaldte til et møde, hvor boenhedslederen, rengøringslederen og arbejdsmiljørepræsentanten deltog foruden klager. Den rengøringsmedarbejder, der følte sig chikaneret, blev indkaldt til mødet, men turde ikke deltage. Rengøringsmedarbejderen er fra Irak, og en del af chikanen var racistisk. Kvinden var desuden decideret bange for klager.

På mødet blev kritikken mod klager fremført, ligesom klager også blev hørt. Klager kunne ikke genkende elementerne i kritikken.

De konkrete kritikpunkter var:

At klager mange gange i arbejdstiden var blevet set i et kælderområde, hvor klager ikke havde arbejdsmæssige opgaver

At klager i kælderen adskillelige gange var fulgt efter rengøringsmedarbejderen, havde udstødt høje, ubehagelige lyde og lavet skræmmende fagter

At klager havde udtalt "Tag hjem hvor du kommer fra - du skal ikke være her"

Arbejdsmiljørepræsentanten var én gang fulgt med rengøringsmedarbejderen ned i kælderen for at finde ud af, hvem der gik dernede. Ved den lejlighed mødte de klager, der sagde "du er dum, du skal tage hjem".

Udfaldet af mødet blev, at indklagede ønskede at afbryde ansættelsesforholdet. Indklagede lagde vægt på to faste medarbejderes udtalelser, og indklagede følte sig utryg ved klagers adfærd og fortsatte tilstedeværelse på arbejdspladsen. Indklagede kontaktede kommunens jobkonsulent, hvorefter ansættelseskontrakten blev ophævet.

Indklagede genkender ikke klagers synspunkter omkring, hvilke motiver omkring klagers person, indklagede skulle have lagt til grund for afskedigelsen. Indklagede har modtaget mange breve fra klager med - for dem at se - gisninger om, at forskellige medarbejdere vil genere klager. Indklagede har intet ønske om at genere klager. Indklagede er en arbejdsplads med ca. 700 ansatte, hvoraf en stor del har oprindelse i andre lande end Danmark. Indklagede har i mange år haft et internationalt netværk, hvor medarbejdere har mødtes på tværs af arbejdsopgaver og uddannelse.

Indklagede har ikke haft intentioner om at behandle klager anderledes end alle andre medarbejdere. Det ligger indklagede meget fjernt at forskelsbehandle, og indklagede mener, at de har gjort en stor indsats for at fremme ligebehandling.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter ligebehandlingsloven og over etnisk/national oprindelse samt handicap efter forskelsbehandlingsloven.

Det fremgår af disse love, at en arbejdsgiver ikke må lægge vægt på en medarbejders køn, etniske/nationale oprindelse eller handicap i forbindelse med blandt andet afskedigelse.

Det er klagers synspunkt, at han er blevet afskediget uberettiget og på grund af ovennævnte forhold.

Efter bevisbyrdereglen er det klager, der i første omgang skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for forskelsbehandling.

Det er nævnets vurdering, at klager ikke har påvist sådanne faktiske omstændigheder. Der er ikke fremført noget, der nærmere underbygger klagers påstande om, at indklagede skulle have lagt vægt på klagers køn, etniske/nationale oprindelse eller klagers udseende/handicap i forbindelse med afskedigelsen.

Det forhold, at klager mener, at han ikke har fået en tilstrækkelig begrundelse for afskedigelsen, og at indklagede efter hans mening ikke har haft sagligt grundlag for at afskedige ham, er ikke noget som nævnet har kompetence til tage stilling til.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

<7100607-12>