Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Regelgrundlaget m.v. for mærkning af okse- og kalvekød
Bilag 2 Eksempler på mærkning af uemballeret kød
Bilag 3 Eksempler på referencer
Bilag 4 Eksempler på oprindelsesmærkning
Bilag 5 Eksempler på kategorisering af kvæg, som er under 12 måneder
Bilag 6 Indholdsfortegnelse
Den fulde tekst

Vejledning om mærkning af oksekød

Afsnit I

Generelt om mærkning af oksekød

Ordningen for mærkning af oksekød er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000. Forordningen kræver, at alle, som omsætter oksekød i EU, skal mærke kødet med en række obligatoriske oplysninger.

Reglen for oksekød, omfattet af ordningen, er, at dette ikke på noget tidspunkt, helt frem til og med den endelige forbruger, må omsættes umærket.

Endvidere er der fastsat særlige obligatoriske mærkningsregler m.v. for kød fra kvæg, som er under tolv måneder gammelt. Se herom afsnit 3.

Formålet med ordningen er at sikre sporbarheden af oksekød gennem alle handelsled og sikre forbrugerne oplysninger om kødet.

Obligatoriske mærkningsoplysninger, som er fastsat i henhold til andre regler i fødevarelovgivningen, f.eks. regler i mærkningsforordningen, gælder ved siden af reglerne om mærkning af oksekød.

En oversigt over reglerne for mærkning af oksekød og kalvekød findes i bilag I.

1.1 Hvilke typer kød er omfattet af ordningen?

Ordningen omfatter oksekød, der er omfattet af KN-kode1) 0201 (Kød af hornkvæg, fersk eller kølet), 0202 (Kød af hornkvæg, frosset), 0206 10 95 (Nyretap og mellemgulv, fersk eller kølet) og 0206 29 91 (Nyretap og mellemgulv, frosset). Det vil sige, at fersk, herunder kølet og frosset, oksekød, nyretap, mellemgulv samt hakket oksekød i blandinger, hvor oksekødet udgør mere end 50 %, er omfattet. Suppeben er tillige omfattet af mærkningskravet, da disse betragtes som udskæringer af oksekød, omfattet af KN-koderne, dog med minimalt kødindhold.

Fersk kød af hornkvæg omfatter både kølet og frosset kød af arterne: Bos Taurus (alm. tamkvæg), Bos Indicus, Bison Bison, Bison Bonasus, Bibos og Yak-okser.

Fersk kød omfatter også kød, der har været underkastet en begrænset behandling (dvs. ikke en egentlig kogning) med vand eller damp, såsom skoldning eller blanchering. Fersk kød omfatter tillige kød, som er strøet med salt som midlertidig konservering under transport samt kød, som er strøet med lidt sukker eller oversprøjtet med sukkervand.

1.2 Hvilke typer kød er ikke omfattet af ordningen?

Indmad fra kvæg på over 12 måneder er ikke omfattet, da disse dele ikke betragtes som tilhørende slagtekroppen, som beskrevet for KN-kode 0201 og 0202. Indmad fra kvæg på under 12 måneder, der er bestemt til konsum, er omfattet af de særlige mærkningsregler for kalvekød, men ikke reglerne for mærkning af oksekød, læs nærmere herom i afsnit 3.1.1. Haler, tilberedt oksekød samt kødprodukter er ikke omfattet af ordningen.

Ved tilberedt kød forstås kød, som er kendetegnet ved, at tilberedningen ikke ændrer kødets karakter af fersk. Eksempler er kød, som er marineret, kantkrydret eller omviklet med bacon. Ved kødprodukter forstås forarbejdede produkter, der ikke har fersk køds egenskaber, som f.eks. pølser og postejer. Eksempler på produkter, som ikke er omfattet, er: Kød, som er saltet, i saltlage, tørret eller røget, kødprodukter i form af pølser eller lignende, varmebehandlede produkter, produkter som er tilberedt eller konserveret på anden måde end ovennævnte, herunder produkter, som er marinerede, panerede, fyldt med f.eks. svampe eller krydrede, herunder kantkrydrede. Omvikling med eksempelvis bacon er tilberedning og dermed undtaget.

Eftersom forarbejdede varer ikke er omfattet af ordningen, skal restauranter m.v., som sælger oksekød, forarbejdet som færdigretter, måltider m.v., ikke mærke.

1.3 Hvordan skal kødet mærkes?

Mærkning af uindpakket kød på slagteriet (ingen udbening)
Det enkelte kødstykke skal mærkes.
 
Mærkningen kan bestå af flere etiketter.
 
På fjerdingsbilletter kan anvendes forkortelser for landenavn.

Mærkning af indpakket kød
For færdigpakket kød skal mærkningen påføres den enkelte pakke.
 
For engrospakninger, hvor kødstykkerne i pakningerne er individuelt indpakket (ét eller flere kødstykker pr. emballage), skal mærkningen findes på den enkelte pakke. Der er i disse tilfælde ikke specielle krav til mærkning på engrospakningen.
 
For engrospakninger, hvor kødet i pakningerne ikke er individuelt emballeret, eksempelvis i coatede kasser, skal mærkningen findes uden på kassen. Når kassen åbnes, skal der mærkes individuelt, såfremt kødet videresælges. Mærkningen kan bestå af flere etiketter.
 
Såfremt kød fra tredjelande modtages i engrospakninger, hvor kødstykkerne i pakningen er individuelt indpakket, er der ikke krav om, at mærkningen skal findes på den enkelte pakning, men hvis dette ikke er tilfældet, skal kødet mærkes når det tages ud af engrospakningen, såfremt dette videresælges.

Mærkning af uindpakket kød i detailhandlen
 
Mærkningen skal anbringes synligt i umiddelbar nærhed af kødet på salgsstedet. Mærkning kan f.eks. ske ved skiltning i lokalet eller ved direkte mærkning på kødstykker eller kødbakker.
 
Det vil f.eks. være muligt at mærke kødbakkerne med et nummer og samtidig have en liste eller lignende, som referer til nummeret på kødbakken og som indeholder mærkningsoplysningerne. Listen skal være synlig for kunderne i butikken.
 
Flere mærkningsmåder kan kombineres. Sælges der eksempelvis alene kød fra én gård, kan der skiltes med dette generelt, jf. afsnit 4 om frivillig mærkning.

Afsnit II

Obligatorisk mærkning af oksekød

Alle virksomheder, som omsætter oksekød i EU, har pligt til at sikre, at det kød, som omsættes, er mærket korrekt med disse oplysninger. Kød som ikke omsættes inden for EU, men som eksempelvis sælges til tredjelande eller bruges om bord på skib i internationalt farvand, behøver ikke at mærkes med de obligatoriske oplysninger. Det skal i givet fald overfor Fødevarestyrelsen kunne dokumenteres, at kødet skal eller er bestemt til at omsættes uden for EU, dvs. salget udenfor EU skal være kendt og kunne dokumenteres på et tidligt tidspunkt. Er dette ikke tilfældet, skal alt kødet mærkes efter reglerne for obligatorisk mærkning.

2.1 De obligatoriske mærkningsoplysninger

De obligatoriske mærkningsoplysninger skal kunne fastslå en sammenhæng mellem på den ene side identifikationen af slagtekroppen, fjerdingen eller kødstykkerne m.m. og på den anden side det enkelte dyr eller gruppen af dyr. Oplysningerne skal ikke nødvendigvis nævnes i den rækkefølge, hvori de er nævnt i denne vejledning.

2.1.1 Følgende oplysninger er obligatoriske for oksekød bortset fra hakket kød og afpuds

Reference

Den medlemsstat eller det tredjeland, hvor dyret er født, f.eks. "Født i. . ."

De medlemsstater eller tredjelande, hvor opfedningen har fundet sted, f.eks. "opdrættet i. . ."

"Slagtet i (landets navn)(slagteriets autorisationsnummer)"

"Opskåret i (landets navn)(opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer)"

(Evt. flere lande/aut. numre, hvis samme muskel/kødstykke er opskåret på flere virksomheder)

(Evt. navn og adresse på slagterbutik i forbindelse med engrosforhandling fra detailslagtere)

Hvis oksekødet stammer fra dyr, som er født, opdrættet og slagtet i samme medlemsstat, kan der dog stå: "Oprindelse i (Medlemsstatens navn)"eller "Oprindelse i (tredjelandets navn)".

2.1.2 Særligt for uemballeret opskåret kød udstillet til salg til den endelige forbruger

Alle ovennævnte oplysninger skal findes på skilt/tavle eller lignende i umiddelbar nærhed af det udstillede kød, jf. afsnit 1.3. Der findes dog en undtagelse fra dette krav for autorisationsnumrene for slagterier og opskæringsvirksomheder, idet disse kan anføres af den erhvervsdrivende med henvisning til dags dato, og meddeles mundtligt til de forbrugere, der anmoder herom.

Eksempler på mærkning af uemballeret kød kan ses i bilag 2.

2.1.3 Følgende oplysninger er obligatoriske for hakket kød

Såfremt det hakkede kød stammer fra dyr, der er født, opdrættet og slagtet i samme land som fremstillingslandet (landet hvor kødet er hakket), skal følgende angives:

Reference

"Slagtet i (landets navn)"

”Fremstillet i (landets navn)" eller "hakket i (landets navn)"

Såfremt det hakkede kød er fremstillet/hakket i et land, der er forskellig fra det land, hvor dyrene er født, opdrættet eller slagtet, skal der herudover angives følgende:

"Oprindelse: (landets/landenes navn(e))" eller

Landene, hvor dyret (dyrene) er født og opdrættet

Eksempler på oprindelser findes i bilag 4.

Bemærk, at det ikke er obligatorisk at mærke hakket kød med opskæringsland. F.eks. er det ikke nødvendigt for hakket kød af dansk oprindelse, som er opskåret i Tyskland, at oplyse, at kødet er opskåret i Tyskland.

2.1.4 Følgende oplysninger er obligatoriske for afpuds

Afpuds er defineret som små stykker kød, der anses for egnet til konsum, og som udelukkende stammer fra afpudsning ved udbening af slagtekroppe og/eller opskæring af kød.

For afpuds skal følgende angives:

Reference

"Slagtested: (Slagtemedlemsstaten eller slagtetredjelandet)”

"Produktionssted: (Produktionsmedlemsstaten eller produktionstredjelandet og virksomhedens autorisationsnummer)"

"Fødselsland og opdrætsland: (liste over de lande, hvor dyrene blev født og opdrættet)"

Hvis dyrene i gruppen er født, opdrættet og slagtet i samme land kan man erstatte "slagtested" og "fødselsland og opdrætsland" med ordet "oprindelse i (landets/landenes navn(e))".

2.2 Forklaringer til mærkning med reference

2.2.1 Generelt om reference

En reference er et nummer eller en samling af oplysninger, som gør det muligt at afgrænse en mængde af dyr eller kød fra dyr, til en homogen gruppe med samme mærkningselementer. Ordet parti eller batch vil ofte blive brugt i samme betydning som reference. Referencen må maksimalt udgøre en dagsproduktion. Referencen skal være entydig og skal sikre, at der ikke kan ske forveksling mellem partier. Hvis der er to partier med ens obligatoriske mærkningsoplysninger, og det ene parti tillige er mærket med frivillige oplysninger, kan de to partier ikke have samme reference.

Virksomheder, som opskærer,2) hakker eller pakker kødet, kan vælge imellem at videreføre referencerne fra leverandøren eller danne deres egne referencer. En reference må maksimalt udgøre en dagsproduktion hos den, der sidst opskærer eller hakker kødet. Det vil sige, at én leverandørreference skal opskæres/hakkes på én dag, hvis leverandørens reference ønskes videreført. Leverandørens reference kan benyttes som en del af virksomhedens egne referencer i kombination med holdbarheds- eller pakkedatoen, som således benyttes som en del af den nye reference.

Såfremt der er tale om opskæring i detailleddet, er det tilladt at benytte samme reference over flere dage, under forudsætning af, at der alene opskæres fra et enkelt dyr. Påbegyndes opskæring af yderligere dyr, skal der benyttes en ny reference.

Eksempler på referencer findes i bilag 3.

2.2.2 Specielt om referencer på slagteriet

For hele og halve kroppe, fjerdinger og fjerdinger delt i mindre stykker med ben, skal referencen altid henvise til det enkelte dyr (CKR-nummer eller entydigt slagtenummer).

2.2.3 Specielt om reference for opskåret kød

”Opskåret kød” er i denne vejledning defineret som kød opskåret i små tern, skiver eller andre enkeltportioner, der ikke kræver yderligere opskæring inden de afhændes til den endelige forbruger. Hakket kød, afpuds og enkelte kødstykker, f.eks. en oksemørbrad, er ikke omfattet af denne definition.

Ved produktion af opskåret kød, som defineret ovenfor, skal referencen/partiet opfylde følgende krav:

De skal have samme oprindelse, dvs. være født i samme land, opdrættet i samme land/samme lande og slagtet i samme land

De må maksimalt udgøre en dagsproduktion hos den virksomhed, der sidst opskærer kødet (inkluderer også detail med opskæring)

De skal være slagtet på højst tre forskellige slagterier

De skal være opskåret på højst tre forskellige opskæringsvirksomheder, evt. flere på hinanden følgende virksomheder (inkluderer også detail med opskæring)

Da slagteriets land og aut. nr.(evt. flere aut. numre), opskæringsvirksomhedens land og aut. nr. (evt. flere aut. numre) og oprindelsen skal fremgå af mærkningen, kan man bruge disse oplysninger som en del af referencen, således at man blot tilføjer en mærkning, der adskiller de enkelte dagsproduktioner fra hinanden. Det er ikke et krav, at oplysningerne står samlet, blot mærkningen er entydig og klart identificerer partiet.

2.2.4 Specielt om reference for hakket kød

En reference skal gøre det muligt at afgrænse en mængde af kød fra dyr, som opfylder følgende:

Dyrene skal være slagtet i samme land og

Kødet skal være hakket i samme land

Mængden må maksimalt være en dagsproduktion hos den, som hakker kødet

Da slagteland og fremstillingsland (og i visse tilfælde også oprindelsen) skal fremgå af mærkningen, kan man bruge disse oplysninger som en del af referencen, således at man blot tilføjer en mærkning, der adskiller de enkelte dagsproduktioner fra hinanden. Det er ikke et krav, at oplysningerne står samlet, blot mærkningen er entydig og klart identificerer partiet.

Kød fra dyr der er født og opdrættet i forskellige lande må godt indgå i samme reference, såfremt alt kødet stammer fra dyr, som er slagtet i det samme land.

2.2.5 Specielt om reference for afpuds

Referencen for afpuds skal gøre det muligt at afgrænse en mængde af kød fra dyr, som opfylder følgende:

Dyrene skal være slaget i samme land

Afpudset skal være fremstillet i samme land

Mængden må maksimalt være en dagsproduktion hos den, som fremstiller afpudset

Da slagteland og produktionsland skal fremgå af mærkningen, kan man bruge disse oplysninger som en del af referencen, således at man blot tilføjer en mærkning, der adskiller de enkelte dagsproduktioner fra hinanden. Det er ikke et krav, at oplysningerne står samlet, blot mærkningen er entydig og klart identificerer partiet.

Afpuds fra dyr, der er født og opdrættet i forskellige lande, må godt indgå i samme reference for afpudset, såfremt alt kødet stammer fra dyr, som er slagtet i det samme land.

2.3 Forklaringer til mærkning med slagteland og slagteriets aut. nr.

2.3.1 Specielt for slagtekroppe og opskåret kød

Hele og halve slagtekroppe, fjerdinger (evt. halve kroppe delt i højst 3 dele af slagteriet) samt udbenet/opskåret kød skal mærkes med oplysning om det land, hvor slagteriet ligger, samt slagteriets autorisationsnummer. Hvis der blandes opskåret kød fra højst tre forskellige slagterier, skal autorisationsnumrene for samtlige slagterier angives.

Kød fra dyr slagtet i forskellige lande må ikke blandes i samme parti.

Nedskæring i halve og kvarte kroppe m.v. betragtes ikke som en opskæring. I tilfælde, hvor slagteriet deler de halve kroppe i mindre dele end tre delstykker, betragtes dette ikke som en opskæring, når det sker på det slagteri, der har slagtet dyret. Hvis et slagteri også er autoriseret til opskæring og foretager opskæring kan man vælge at angive "slagtet og opskåret i (land) (aut. nr.)".

Hvis kødet er mærket med oprindelse (landets navn), er det ikke nødvendigt også at skrive slagtelandet. I disse tilfælde kan man nøjes med at skrive "slagtet i (aut. nr.)".

2.3.2 Specielt for hakket kød og afpuds

Hakket kød og afpuds skal mærkes med landet, hvor dyrene er slagtet.

Slagteriets autorisationsnummer/slagteriernes autorisationsnumre skal ikke angives for hakket kød og afpuds, men oplysningen kan gives frivilligt og betragtes i så fald som under den obligatoriske mærkningsordning.

2.4 Forklaring til opskæringsland, opskæringsvirksomhedens aut. nr. samt fremstillingsland

2.4.1 Specielt for opskåret kød

Opskåret kød skal mærkes med opskæringslandets navn samt autorisationsnummeret på opskæringsvirksomheden. Hvis der blandes kød fra højst tre forskellige opskæringsvirksomheder, skal lande og autorisationsnumrene for samtlige virksomheder angives.

Hvis den samme muskel opskæres på flere opskæringsvirksomheder, skal der angives land og aut. nr. for alle virksomhederne.

For at spare plads på etiketten må man kombinere den obligatoriske oksekødsmærkning med identifikationsmærket, således, at der skrives "opskåret i (landets navn)" efterfulgt af identifikationsmærket (hvori indgår aut. nr.).

For slagterbutikker, som videresælger kød en gros med henblik på yderligere videresalg (såkaldte "2/3-slagtere", hvor under 2/3 af omsætningen går til en gros salg), skal der, udover angivelse af lande og autorisationsnummer for en eventuel tidligere autoriseret opskæringsvirksomhed, mærkes med navn og adresse på slagterbutikken. Mærkningen vil derfor omfatte følgende ordlyd "opskåret i Danmark af (navn og adresse på slagterbutikken)".

Kød, som sælges i den detailbutik, hvori det er opskåret, skal ikke mærkes med ”opskåret i (butikkens navn)”. Dette gælder også slagterbutikker.

2.4.2 Specielt for hakket kød

Hakket kød skal mærkes med fremstillingsland, dvs. landet hvor kødet er hakket. Kød hakket i forskellige lande må ikke blandes i samme parti.

Mærkningen kan enten være "fremstillet i (landets navn)", "hakket i (landets navn)" eller "fremstillet (hakket) i (landets navn)".

Opskæringsland og aut. nr. skal ikke angives for hakket kød, men kan angives frivilligt og betragtes i så fald som under den obligatoriske mærkningsordning.

2.4.3 Specielt vedrørende formulering på opskåret og hakket kød

For opskåret og hakket kød gælder, at formuleringen "Opskåret i/fremstillet i" eller "Opskåret i/hakket i" må anvendes. Det er dog en forudsætning, at såfremt der er tale om hakket kød, skal kødet været opskåret og hakket i samme land. Dette er for at undgå, at kød, der er opskåret og hakket i forskellige lande fremstår som værende opskåret og hakket i samme land, såfremt dette ikke er tilfældet.

2.4.4 Specielt vedrørende formulering på afpuds

For afpuds skal produktionslandet samt autorisationsnummeret på den virksomhed, hvor afpudset er fremstillet, angives. Oplysningerne formuleres således: ”produktionssted: (produktionslandet og virksomhedens autorisationsnummer)”.

2.5 Forklaringer til mærkning med oprindelse

2.5.1 Generelt om oprindelse

Oprindelse er defineret som det eller de lande (hakket kød), hvor kvæget er født, opdrættet og slagtet.

Eksempler på oprindelsesmærkning findes i bilag 4.

2.5.2 Specielt om oprindelse for slagtekroppe og opskåret kød

Slagtekroppe og opskåret kød skal mærkes med oprindelse.

Mærkningen med "oprindelse (landets navn)" kan kun anvendes, hvis kødet kommer fra kvæg, som er født, opdrættet og slagtet i det samme land.

Mærkning med "født i (landets navn)" og opdrættet i (landets navn/landenes navne) anvendes, hvis kødet kommer fra kvæg, som ikke er født, opdrættet og slagtet i det samme land, eller hvis virksomheden foretrækker denne mærkning i stedet for "oprindelse i (landets navn)".

Hvis der er angivet "oprindelse i (landets navn)" på mærkningen, er det ikke nødvendigt også at skrive slagtelandet. I disse tilfælde kan man nøjes med at skrive "slagtet i (aut. nr.)".

Som undtagelse med hensyn til angivelse af opdrætslande gælder, at kvægets fødselsland og slagteland ikke tillige skal angives som opdrætsland, hvis kvæget har været mindre end 30 dage i disse lande, forudsat at det har været længere end 30 dage i opdrætslandet eller ét af opdrætslandene.

2.5.3 Specielt for mærkning med oprindelse af hakket kød

Hvis dyrene alene har opholdt sig i det samme land, hvor kødet hakkes, er det ikke obligatorisk at angive oprindelse, men oprindelse kan i disse tilfælde frivilligt angives. Såfremt det land, hvori kødet er hakket, angives som oprindelsesland, betragtes denne oplysning som under den obligatoriske mærkningsordning.

Betegnelserne "født i (landets navn/landenes navne)" og opdrættet i (landets navn/landenes navne) kan anvendes i stedet for ”oprindelse i (landets navn/landenes navne)". Ved anvendelse af denne mærkning gælder, at kvægets fødselsland(e) og slagteland ikke tillige skal angives som opdrætsland, hvis kvæget har været mindre end 30 dage i disse lande, forudsat at det har været længere end 30 dage i opdrætslandet eller ét af opdrætslandene. Såfremt betegnelserne "født i (landets navn/landenes navne)" og opdrættet i (landets navn/landenes navne) anvendes i stedet for oprindelse, betragtes disse oplysninger som under den obligatoriske mærkningsordning.

Kød fra kvæg som er født og opdrættet i forskellige lande, må gerne blandes sammen i samme reference, når blot dyrene er slagtet i det samme land.

2.5.4 Specielt for mærkning med oprindelse af afpuds

For afpuds skal de lande, hvor dyrene i gruppen er født og opdrættet angives således: ”Fødselsland og opdrætsland: (liste over de lande, hvor dyrene i gruppen blev født og opdrættet)”. Hvis fødsels-, opdræts- og slagteland for alle dyr i gruppen er det samme, kan formuleringen ”oprindelse i (det pågældende lands navn)” anvendes i stedet for fødsels-, opdræts- og slagteland.

2.5.5 Kød fra dyr fra tredjelande

Oksekød, der er importeret til EU fra tredjelande, og for hvilket ikke alle de obligatoriske oplysninger nævnt i afsnit 2.1 foreligger, skal mærkes med oprindelse og slagteland. Angivelsen "oprindelse i (landets navn)" eller alternativt "Født i (landets navn)" og opdrættet i (landets navn) må kun anvendes, hvis kødet er importeret fra et land, for hvilket Kommissionen har godkendt oprindelsesmærkning. I andre tilfælde skal angivelsen være "oprindelse i: tredjeland". "Oprindelse i: tredjeland" kan erstattes med betegnelserne "født i tredjeland" og opdrættet i tredjeland.

Slagtelandet skal angives ved tredjelandets navn, dvs. som ”slagtet i (tredjelandet navn)”.

Kød fra dyr importeret levende fra tredjeland må kun mærkes med oprindelseslandenes navne, hvis der er sket registrering af fødsels- og opdrætsland i kvægpasset. Ellers skal følgende angives: "Indført levende til EU" eller "indført levende fra (landets navn)".

Afsnit III

Supplerende obligatorisk mærkning m.v. af kalvekød

Følgende afsnit vedrører de supplerende obligatoriske mærkningsregler m.v. for kød fra kvæg som er under 12 måneder gammelt. Dette kød er tillige omfattet af ordningen for oksekødsmærkning.

Formålet med denne særlige ordning er, at opnå en ensartet markedsføring af kød fra kvæg under 12 måneder i hele EU, hvor der tidligere har været meget varierende anvendelser af betegnelsen ”kalv”.

Ordningen for afsætning af kød fra kvæg under 12 måneder gammelt, er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1308/2013, bilag VII, del I. Forordningen kræver, at alle, som afsætter kød fra kvæg, under 12 måneder gammelt i EU, skal opdele kødet i to kategorier og herefter mærke kødet med oplysninger om varebetegnelse og kategori/slagtealder i alle produktions- og omsætningsled.

Alle virksomheder, som afsætter kød fra kvæg, under 12 måneder gammelt i EU, har pligt til at sikre, at det kød, som omsættes, er mærket korrekt med disse oplysninger. Kød som ikke omsættes inden for EU, men som eksempelvis sælges til tredjelande eller bruges om bord på skib i internationalt farvand, behøver ikke at mærkes med de obligatoriske oplysninger. Det skal i givet fald overfor Fødevarestyrelsen kunne dokumenteres, at kødet skal eller er bestemt til at omsættes uden for EU, dvs. salget udenfor EU skal være kendt og kunne dokumenteres på et tidligt tidspunkt. Er dette ikke tilfældet, skal alt kødet mærkes efter reglerne for obligatorisk mærkning af kød fra kvæg under 12 måneder.

3.1. Hvilket kød er omfattet af ordningen for kalvekød

Som udgangspunkt er alt kød fra kvæg under 12 måneder, som skal omsættes i EU, omfattet af forordningens krav. Således gælder ordningen både for kød produceret i EU og kød, der importeres fra tredjelande.

Ordningen gælder ikke for kød fra kvæg, som er under 12 måneder gammelt, for hvilket der inden 29. juni 2007 er registret en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til forordning (EF) nr. 510/2006.

3.1.1 Hvilke typer kød er omfattet af ordningen for kalvekød

Denne ordning omfatter slagtekroppe, kød, (også udbenet og opskåret), slagtebiprodukter (også udskåret), som er bestemt til konsum, fra kvæg under 12 måneder. Kødet/slagtebiprodukterne kan være ferske, kølede eller frosne, også pakkede eller emballerede.

Indmad, afpuds og hakket kød fra kvæg under 12 måneder i blandinger, hvor indmaden, afpudset eller kødet udgør mere end 50 %, er ligeledes omfattet.

3.1.2 Hvilke typer af kød er ikke omfattet af ordningen for kalvekød

Kalvekødsordningen omfatter ikke tilberedninger eller kødprodukter af kød fra kvæg, under 12 måneder gammelt. Det vil sige, de kødtyper der er nævnt i afsnit 1.2, undtagen indmad, er ikke omfattet af ordningen.

3.2 Opdeling af kreaturer på slagteriet

Ved slagtningen skal alle kreaturer på under 12 måneder opdeles i 2 kategorier:

Kategori V, for kreaturer, under 8 måneder

Kategori Z, for kreaturer, på 8 måneder, men under 12 måneder

Opdelingen skal foretages på grundlag af de oplysninger der står i kvægpasset eller, hvis ikke der findes et kvægpas, oplysningerne i det elektroniske CHR-register.

Opdelingen betyder, at virksomhederne skal holde de to typer af kalvekød adskilt fra hinanden og fra kød fra kvæg, som er 12 måneder gammelt eller ældre. Denne adskillelse starter ved slagtningen af dyrene, således ved mærkning af slagtekroppen umiddelbart efter slagtning, og skal opretholdes gennem alle led af produktion og markedsføring.

For eksempler på kategorisering henvises til bilag 5.

3.3 Mærkning af slagtekroppe

For kød fra kvæg i kategori V anvendes kategoriseringsbogstavet ”V” og for kød fra kvæg i kategori Z anvendes kategoriseringsbogstavet ”Z” i mærkningen. Bogstavet anbringes på slagtekroppene enten ved hjælp af en etiket eller et stempel.

3.3.1 Størrelse og placering af etiket eller stempel

Etiketten eller stemplet med kategoriseringsbogstavet skal anbringes på bagfjerdinger ud fra højrebet ved den ved den fjerde lændehvirvel og på forfjerdingerne ud for spidsbrystet ca. 10-30 cm fra brystbenflækningen.

Kødet skal endvidere mærkes med varebetegnelsen, som er henholdsvis "lyst kalvekød" og "kalvekød" for kategorierne V og Z. Det er muligt at anvende såvel stempel som etiket til angivelse af varebetegnelse. Oplysningerne om slagtealder og varebetegnelse skal kunne læses tydeligt i hvert produktions- og omsætningsled.

Der er fastsat følgende krav til etiketternes og stemplets størrelse:

Hvis der anvendes etiket, skal etiketten være mindst 50 cm2, og kategoriseringsbogstavet skal tydeligt fremgå heraf.

Hvis der bruges stempel, skal bogstavet være mindst 2 cm højt, og stemplet skal sidde på kødets yderside og der skal anvendes en stempelfarve, der ikke kan fjernes.

Udføres kødet til andet EU-land angives varebetegnelsen på afsætningslandets sprog. Afsætningsland skal forstås som det land, der afsætter kødet. Det vil sige, hvis en virksomhed i Danmark sælger kalvekød til Tyskland, er afsætningslandet Danmark, og kødet ville i så fald skulle mærkes på dansk. Da kødet skal være mærket med kategoriseringsbogstavet "V" eller "Z", vil modtageren tydeligt kunne se, hvilken type kalvekød, der er tale om.

3.4 Mærkning af kød fra kvæg på under 12 måneder

Alt kød fra kvæg på under tolv måneder skal markedsføres som enten ”lyst kalvekød” eller ”kalvekød”. Det er ikke tilladt at markedsføre kød fra kvæg på under tolv måneder som ”oksekød”.

3.4.1 Generelt om angivelse af slagtealder og varebetegnelse

Følgende supplerende oplysninger er obligatoriske for kød fra kvæg på under tolv måneder:

Slagtealder

Varebetegnelse

For kød fra kvæg, som er under otte måneder gammelt, anvendes varebetegnelsen ”lyst kalvekød” og slagtealderen angives som ”slagtealder: under 8 måneder”.

For kød fra kvæg som er otte måneder, men under tolv måneder, anvendes varebetegnelsen ”kalvekød” og slagtealderen angives som ”slagtealder: fra 8 til under 12 måneder”.

Oplysning om slagtealder og varebetegnelse skal i alle produktions- og omsætningsled kunne læses tydeligt og ved direkte salg til den endelige forbruger, skal oplysningerne endvidere være anbragt på samme etiket i samme synsfelt.

Når kødet eventuelt udføres til et andet EU-land angives mærkningsoplysningerne på afsætningslandets sprog. Da kødet tillige skal være mærket med enten slagtealder (udtrykt i tal) eller kategoriseringsbogstavet (V eller Z), vil modtageren tydeligt kunne se, hvilken type kalvekød, der er tale om.

Når kødet sælges til den endelige forbruger i modtagerlandet, f.eks. Italien, er det virksomheden i modtagerlandet, der er ansvarlig for, at mærkningen oversættes til italiensk ved salg til den endelige forbruger.

3.4.2 Forklaringer til mærkning med slagtealder

Da der opereres med to kategorier af kalvekød, jf. afsnit 3.4.1, skal det fremgå tydeligt over for den endelige forbruger, hvilket aldersinterval den pågældende kategori dækker over.

Da den angivne slagtealder skal repræsentere en kategori, vil det ikke være muligt at indskrænke de fastsatte aldersintervaller ved f.eks. at erstatte ”slagtealder: fra 8 til under 12 måneder” med ”8-10 mdr. ”, selvom kødet stammer fra kvæg, som er mellem 8 og 10 måneder. Der vil dog være mulighed for frivilligt at mærke med, f.eks. oplysning om, at kødet stammer fra kvæg på højst 10 måneder. Oplysning om slagtealder kan i hvert produktions- og omsætningsled, undtagen ved salg til den endelige forbruger, erstattes med bogstavet til identificering af kategorien. Det vil sige, at bogstavet kan anvendes i alle led helt frem til levering i detailleddet. I det øjeblik kødet udbydes til salg til den endelige forbruger, skal kødet være mærket med slagtealderen.

Den endelige forbruger af en fødevare er den, som ikke anvender varen som led i operationer eller aktiviteter i forbindelse med en fødevarevirksomhed. Storkøkkener er i denne sammenhæng således ikke omfattet af begrebet ”den endelige forbruger”, og det vil være tilstrækkeligt at angive varebetegnelse og kategoriseringsbogstav ved f.eks. salg til restauranter.

For engrossupermarkeder er kundekredsen virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder og personer, der handler på vegne af virksomheder. I engrossupermarkeder vil det derfor være tilladt at mærke kødet med kategoriseringsbogstavet i stedet for slagtealderen.

3.4.3 Forklaringer til mærkning med varebetegnelse

Varebetegnelsen kan suppleres med navnet eller betegnelsen på de pågældende kødstykker eller slagtebiprodukter. I den forbindelse er det afgørende, at det fremstår tydeligt for forbrugeren, hvorvidt de pågældende udskæringer eller biprodukter stammer fra lyst kalvekød eller kalvekød.

Ved supplering af varebetegnelsen for kød fra kvæg fra 8 måneder til under 12 måneder, skal kødet afsættes under varebetegnelser, hvori enten ordet ”kalvekød” eller ”kalv” indgår. Ordet ”lys” må derimod på ingen måder indgå. For kød fra kvæg på under 8 måneder skal udtrykket ”lys kalv” indgå i varebetegnelsen.

F.eks. kan koteletter fra kvæg fra 8 måneder, men under 12 måneder afsættes under varebetegnelser som ”koteletter af kalvekød” eller ”kalvekoteletter”. Mørbrad fra kvæg på under 8 måneder kan afsættes under varebetegnelser såsom ”lys kalvemørbrad” eller ”mørbrad af lyst kalvekød”.

Endvidere kan varebetegnelsen suppleres med yderligere frivillige oplysninger. F.eks. kan varebetegnelsen ledsages af oplysninger om race, som f.eks. ”Limousine kalvemørbrad”.

3.4.4 Særligt for blandinger af hakket kød eller indmad

Ordningen gælder som udgangspunkt for hakket kød og for indmad bestemt til konsum fra kvæg, som er under 12 måneder.

Ordningen gælder dog ikke for blandinger af hakket kød, hvor mindre end 50 % udgøres af kød fra kvæg, som er under tolv måneder gammelt. Endvidere gælder ordningen kun for blandinger af indmad, hvor kalvekødsdelen udgør minimum 50 %.

I blandinger af hakket kød fra kvæg, som er under 12 måneder gammelt, med kød fra en anden dyrerace, som f.eks. svinekød, hvor kalvekødet udgør mindre end 50 %, afsættes det hakkede kød i overensstemmelse med mærkningsforordningen, under f.eks. varebetegnelsen ”hakket svinekød/kalvekød”. Der skal ikke mærkes med slagtealder, når kalvekødet udgør mindre end 50 %, selvom betegnelsen ”kalvekød” angives i varebetegnelsen.

Under iagttagelse af de generelle mærknings- og vildledningsbestemmelser, vil den anvendte varebetegnelse for kalvekødsdelen kunne angives alene under betegnelsen ”kalvekød”, også når det drejer sig om blandinger af hakket kød, hvoraf mindre end 50 % består af både ”kalvekød” og ”lyst kalvekød”. For hakket oksekød, hvor under 50 % stammer fra kød fra kvæg, som er under 12 måneder gammelt, kan hele det færdige produkt afsættes som hakket oksekød eller det kan afsættes som hakket oksekød/kalvekød. Der skal ikke mærkes med slagtealder, selvom betegnelsen ”kalvekød” angives i varebetegnelsen.

3.4.5 Særligt for uemballeret kød, der udstilles til salg til den endelige forbruger

Som udgangspunkt skal alle obligatoriske mærkningsoplysninger for kød fra kvæg på under 12 måneder, anbringes synligt i umiddelbar nærhed af kødet på salgsstedet, ved f.eks. skiltning i lokalet eller ved direkte mærkning på kødstykker eller kødbakker. Den skriftlige formulering af mærkningen med oplysning om henholdsvis slagtealder og varebetegnelse skal for uemballeret kød følge de samme retningslinjer, som nævnt ovenfor i afsnit 3.4.2 og 3.4.3. Det er for uemballeret kød, som sælges til den endelige forbruger, ikke et krav at slagtealder og varebetegnelse angives på samme skilt eller etiket.

Som en undtagelse til ovennævnte krav, kan oplysningerne om varebetegnelse og slagtealder gives mundtligt til de forbrugere, der anmoder herom. Denne fremgangsmåde kan bl.a. søges tilsikret ved at mærke kødbakkerne med et nummer og samtidig have oplysningerne på en liste eller lignende med reference til nummeret på kødbakken.

Eksempler på mærkning af uemballeret kød kan ses i bilag 2.

3.4.6 Særligt om ommærkning i tilfælde af uoverensstemmelser

Hvis kød indført fra en anden medlemsstat eller importeret fra et tredjeland ikke opfylder kravene i ordningen for kalvekød, skal det pågældende kød kræves fjernet fra markedet, indtil det er ommærket i overensstemmelse med ordningen. Der vil kunne ommærkes i overensstemmelse med ordningens krav, så længe det er muligt at identificere hvilken kategori, det pågældende kød tilhører. Er der ikke konsensus mellem den angivne varebetegnelse og den angivne slagtealder eller kategoriseringsbogstav, kan kategorien for det pågældende kød bestemmes via referencenummeret. I overensstemmelse med de generelle regler for sporbarhed af oksekød skal alle mærkningsoplysninger kunne spores tilbage til det omsætningsled, hvor oplysningen oprindeligt er givet. Alt kød under ordningen skal derfor kunne identificeres entydigt via den benyttede reference, således at det kan spores tilbage via opskæringsvirksomhed og slagteri til besætning(er). Se hertil afsnit 5.

Kødet må under ingen omstændigheder ”nedklassificeres” til oksekød. Hvis der mod forventning skulle opstå tilfælde, hvor det ikke er muligt at ommærke kødet, kan virksomhederne vælge at anvende kødet som tilberedninger eller i kødprodukter, eller eventuelt i blandinger af hakket kød, hvor kalvekødsdelen herefter udgør mindre end 50 %.

3.5 Dokumentation af visse oplysninger

I hvert produktions- og omsætningsled skal virksomhederne kunne redegøre for, at de angivne oplysninger på etiketten om varebetegnelse, slagtealder samt eventuelle frivillige oplysninger er korrekte.

Det er ikke hensigten, at der skal ske en egentlig registrering af oplysningerne, men det er et krav, at sporbarheden skal kunne dokumenteres, f.eks. via handelsdokumenter.

Med hvert produktions- og omsætningsled forstås alle led fra slagteri til detailsalg til den endelige forbruger.

I øvrigt følges de generelle regler om sporbarhed et trin frem og et tilbage, jf. afsnit 5 om sporbarhed.

3.5.1 Dokumentation på slagteriet af identifikationsnummer og fødselsdato

I slagterileddet skal dyrenes identifikationsnummer og fødselsdato registreres eller kunne dokumenteres.

Identifikationsnummeret fremgår af øremærket, og fødselsdatoen fremgår af kvægpasset, som principielt skal følge alle kvæg ved flytninger, eller af CHR-registeret.

3.5.2 Reference for kød fra kvæg på under 12 måneder

Referencer for slagtekroppe og kød fra kvæg på under 12 måneder skal sammensættes, så identifikationsnummeret på de pågældende dyr, som kødet stammer fra, kan kædes sammen med varebetegnelsen, slagtealderen og kategoriseringsbogstavet på kødets etiket.

Kategori- eller varebetegnelsen kan indgå i referencen, evt. som kode.

Såfremt muligheden for, ved produktion af opskåret kød at sammenblande kød fra højst 3 forskellige slagterier/3 forskellige opskæringsvirksomheder, anvendes forudsættes det, at der er tale om kød af den samme kategori.

3.5.3 Dokumentation af dato for ankomst og afgang af kødet

For at sikre korrelation mellem oplysningerne skal virksomhederne i alle led fra slagteri til detailforretning kunne redegøre for den dato, hvor dyrene og kødet ankommer til virksomheden samt den dato eller det datointerval, hvor kødet forlader virksomheden. Dette kan f.eks. opfyldes ved at kunne fremvise daterede fakturaer.

Afsnit IV

Frivillig mærkning

Frivillig mærkning af oksekød skal, i henhold til forordning 1760/2000, være objektiv, kunne kontrolleres af myndighederne og kunne forstås af forbrugerne. Mærkningen skal desuden være i overensstemmelse med de horisontale mærkningsregler, særligt mærkningsforordningen.3)

Afsnit V

Sporbarhed

Alle mærkningsoplysninger skal kunne spores tilbage til det omsætningsled, hvor oplysningen oprindeligt er givet. Alt kød under ordningen skal derfor kunne identificeres entydigt via den benyttede reference, således at det kan spores tilbage via opskæringsvirksomhed og slagteri til besætning(er).

Når ikke-detailpakket kød sendes videre i systemet, eksempelvis fra slagteri til opskæringsvirksomhed (herunder detailvirksomhed m. opskæring og 2/3-slagtere), skal opskæringsvirksomheden kunne redegøre for, hvorledes referencen er sammensat. Det vil sige, at den virksomhed, der har dannet referencen, skal forsyne opskæringsvirksomheden med denne information, enten via handelsdokumenterne eller i elektronisk form.

Alle virksomheder, der handler med kød, skal have etableret et system, hvorefter der overfor Fødevarestyrelsen kan dokumenteres sporbarhed et led frem og et led tilbage, dvs. hvorfra kødet er købt og hvortil det er leveret. Dette gælder dog ikke for detailleddet, som kun er ansvarlig for sporing et led tilbage.4)

Ved dannelse af nye referencer skal virksomheden være i besiddelse af oplysninger om, hvorfra de anvendte referencer er sammensat.

Såfremt nye referencer alene dannes ved hjælp af den modtagne reference og eksempelvis en holdbarheds- eller pakkedato, skal der ikke føres lister over hvorledes de nye referencer er sammensat.

Der stilles ikke krav om mængderegnskab, hverken for den obligatoriske eller den frivillige mærkning.

Afsnit VI

Ikrafttræden

Denne vejledning er gældende fra den 20. april 2015. Samtidig bortfalder vejledning nr. 9555 af 11. november 2011.

Fødevarestyrelsen, den 13. april 2015

Pernille Lundquist Madsen

/ Tereza Gabriel


Bilag 1

Regelgrundlaget m.v. for mærkning af okse- og kalvekød

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 820/97, som ændret ved forordning nr. 653/2014 af 15. maj 2014.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1825/2000 af 25. august 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår mærkning af oksekød og oksekødsprodukter, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 275/2007 af 15. marts 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1825/2000 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår mærkning af oksekød og oksekødsprodukter.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007.

Kommissionens forordning (EF) nr. 566/2008 af 18. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår afsætning af kød fra kvæg, som er højst 12 måneder gammelt.

Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 1281 af 5. december 2014 om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød.

De til enhver tid gældende regler om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, art 18.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside findes ovennævnte forordninger. Adressen er: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Guides/Sider/Hvilke-regler-gaelder-for-maerkning-af-okse-og-kalvekoed.aspx


Bilag 2

Eksempler på mærkning af uemballeret kød

Eksempel 1:

Uemballeret opskåret oksekød i tern, der udstilles til salg til den endelige forbruger. Kødet stammer fra dyr, som er født og opvokset i Tyskland og slagtet i Danmark på tre forskellige slagterier med autorisationsnumrene 123, 456 og 789. Kødet er opskåret i Danmark på en opskæringsvirksomhed med autorisationsnummer 159.

Følgende oplysninger skal være synlige for forbrugeren på skilt, tavle eller lignende:

- Reference

- Født i Tyskland

- Opdrættet i Tyskland

- Slagtet i Danmark

- Opskåret i Danmark

Følgende skal kunne meddeles mundtligt til forbrugeren:

- Autorisationsnumre for de tre slagterier (123,456 og 789)

- Autorisationsnummer for opskæringsvirksomheden (159)

Eksempel 2:

Uemballerede koteletter af kalvekød (dvs. kød fra kvæg på 8, men under 12 måneder), der udstilles til salg til den endelige forbruger. Kødet stammer fra dyr, der er født, opvokset og slagtet i Danmark på et slagteri med autorisationsnummer 123. Kødet er opskåret i Danmark på en opskæringsvirksomhed med autorisationsnummer 159.

Følgende oplysninger skal være synlige for forbrugeren på skilt, tavle eller lignende:

- Reference

- Oprindelse i Danmark

- Slagtet i Danmark

- Opskåret i Danmark

Følgende skal kunne meddeles mundtligt til forbrugeren:

- Autorisationsnummer for slagteriet (123)

- Autorisationsnummer for opskæringsvirksomheden (159)

- Varebetegnelsen ”kalvekød”

- Slagtealder ”8-12 mdr. ”


Bilag 3

Eksempler på referencer

I dette bilag er nævnt en række eksempler på, hvordan en reference kan sammensættes. Eksemplerne er ikke udtømmende.

Eksempel 1 - slagtekroppe
 
For slagtekroppe vil referencen altid være dyrets CKR-nummer eller et entydigt slagtenummer
 
"CKR-nummer 123456789"
 
"Slagtenummer 1234 den 010101"

Eksempel 2 - opskåret kød
Man kan videreføre referencen fra slagtekroppene, jf. eksempel 1.

Eksempel 3 - opskåret kød
Man kan benytte de obligatoriske oplysninger om slagteriets og opskæringsvirksomhedens aut. nr. som del af referencen samt eksempelvis opskæringsdatoen, som den variable del af referencen.
 
"Født i …"
 
"Opdrættet i …"
 
"Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, aut. 567, 251100" eller
 
"Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, Svend Slagter, Torvegade 8800 Kødby, 171200"

Eksempel 4 - opskåret kød
Man kan vælge at danne en reference, som indeholder alle de oplysninger, der skal til for at identificere partiet. Systemet beskrives, så man altid kan forklare, hvad referencen betyder.
 
Beskrivelse af koden: Koden består af 6 cifre, som følger:
 
1. ciffer er kode for slagteriets land og aut. nr., "7" = DK aut. nr. 345, "8" = D aut. nr. 417 osv.
 
2. ciffer er kode for opskæringsvirksomhedens land og aut. nr. "3" = DK 567, "4"= D 612 osv.
 
3. ciffer kode for fødsels- og opdrætsland "1" = dansk, "2" = tysk osv.
 
4.-6. ciffer er dagens nummer i året.
   
 
Kød med slagteaut. nr. 345, opskæringsaut. nr. 567, dansk oprindelse pakket 25.11.2000 = ref. nr. 731335
 
Kød med slagteaut. nr. 345, opskæringsaut. nr. 612, tysk oprindelse pakket 25.11.2000 = ref. nr. 742335 og
 
Kød med slagteaut. nr. 345, opskæringsaut. nr. 612, tysk oprindelse, pakket 26.11.2000 = ref nr. 742336.
   
 
Ved blandet oprindelse skal modellen udvides med cifre for både fødsels- og opvækstland i stedet for oprindelse.

Eksempel 5 - opskåret kød
Kød mærket med særlige mærkningsordninger, eksempelvis økologisk, skal holdes adskilt fra andet kød og skal dermed have en særlig reference, hvis man samme dag opskærer både dette og "almindeligt" kød.
   
 
"Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, aut. 567, 251100/A" for det almindelige kød og
 
"Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, aut. 567, 251120/B" for det økologiske kød

Eksempel 6 - hakket kød
Man kan benytte de obligatoriske oplysninger om varebetegnelse, slagteland og fremstillingsland som del af referencen, hvorfor den variable del af referencen bliver eksempelvis hakkedatoen.
   
 
"Hakket kød, slagtet i Danmark, fremstillet i eller hakket i Danmark, 210101"

Eksempel 7 - hakket kød
Hakket kød med supplerende mærkning, eksempelvis økologisk, skal holdes adskilt fra andet hakket kød og skal dermed have en særlig reference, hvis begge dele hakkes samme dag.
   
 
"Slagtet i Danmark, fremstillet i eller hakket i Danmark, 210101/A", for det almindelige kød
 
"Slagtet i Danmark, fremstillet i eller hakket i Danmark, 210101/B", for det økologiske kød eller
 
"Slagtet i Danmark, fremstillet i eller hakket i Danmark, 210101, økologisk", hvis man vil benytte mærkningen med økologisk i sin reference

Eksempel 8 - opskåret kød med stregkode
Stregkoder er alene et supplement til en læsbar etikette enten på kartonen eller kødstykket og kan således ikke erstatte mærkning med "almindelig tekst".
oksekød Size: (310 X 165)
1 EAN-stregkode for ISO landekode + slagteriets autorisationsnummer
2 208 er Danmark, 037 er slagteriets autorisationsnummer
3 EAN-stregkode for ISO landekode + opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer
4 208 er Danmark, 742 er opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer
5 Fødeland
6 Land(e) hvor dyret er opvokset
7 Batch/referencenummer
8 Danmark
9 Slagtedato ååmmdd
10 EAN kode for CKR-nr. og CKR-nummer


Bilag 4

Eksempler på oprindelsesmærkning

Eksempel 1 - slagtekrop
 
En slagtekrop fra et dyr, som er født, opdrættet og slagtet i Danmark, skal mærkes med:
 
Reference
 
"Slagtet i Danmark, aut. nr. . . . . ."
 
"Oprindelse: Danmark" eller "Født i Danmark" og "Opdrættet i Danmark"

Eksempel 2 - slagtekrop
 
En slagtekrop fra et dyr, som er født, opdrættet og slagtet i Holland, skal mærkes med:
 
Reference
 
"Slagtet i Holland, aut. nr. . . . . ."
 
"Oprindelse: Holland" eller "Født i Holland" og "Opdrættet i Holland"

Eksempel 3 - slagtekrop
 
En slagtekrop fra et dyr, som er født i Danmark, udført til Tyskland inden 30 dage, opdrættet i Tyskland, udført til Holland, hvor det har opholdt sig mere end 30 dage, førend det slagtes, skal mærkes med:
 
Reference
 
"Slagtet i Holland, aut. nr. . . . . ."
 
"Født i Danmark" og "Opdrættet i Tyskland og Holland"

Eksempel 4 - slagtekrop
 
En slagtekrop fra et dyr, som er født i Schweiz, hvor det har været i mere end 30 dage, opdrættet i Tyskland og slagtet i Tyskland, skal mærkes med:
 
Reference
 
"Slagtet i Tyskland, aut. nr. . . . . ."
 
"Indført levende fra Schweiz" og "Opdrættet i Tyskland" (hvis Schweiz ikke er angivet i kvægpasset) eller "Født i Schweiz" og "Opdrættet i Schweiz og Tyskland" (hvis Schweiz er angivet i kvægpasset)

Eksempel 5 - opskåret kød
 
Opskåret kød fra et dyr, som er født, opdrættet og slagtet i Danmark, og herefter opskåret på én opskæringsvirksomhed i Danmark, skal mærkes med:
 
Reference
 
"Slagtet i Danmark, aut. nr. . . . . ."
 
"Opskåret i Danmark, aut. nr. . . . . ."
 
"Oprindelse: Danmark" eller "Født i Danmark" og "Opdrættet i Danmark"

Eksempel 6 - opskåret kød
 
Opskåret kød fra et dyr, som er født, opdrættet og slagtet i Danmark, og herefter opskåret i den samme slagtebutik, hvorfra det sælges (dvs. hvor slagtekroppene er leveret direkte fra slagteriet til slagtebutikken, eller hvor slagtebutikken har egen tilladelse til at foretage slagtninger), skal mærkes med:
 
Reference
 
"Slagtet i Danmark, aut. nr. . . . . ."
 
"Oprindelse: Danmark" eller "Født i Danmark" og "Opdrættet i Danmark"

Eksempel 7 - opskåret kød
 
Opskåret kød fra et dyr, som er født, opdrættet og slagtet i Holland, og herefter opskåret først på en opskæringsvirksomhed i Holland og herefter (samme muskel) på en opskæringsvirksomhed i Danmark, skal mærkes med:
 
Reference
 
"Slagtet i Holland, aut. nr. . . . . ."
 
"Opskåret i Holland, aut. nr. . . . . . og i Danmark, aut. nr. . . . . ."
 
"Oprindelse: Holland" eller "Født i Holland" og "Opdrættet i Danmark"

Eksempel 8 - opskåret kød
 
Opskåret kød fra et dyr, som er født i Danmark, udført til Tyskland inden 30 dage, opdrættet i Tyskland, udført til Holland, hvor det har opholdt sig mere end 30 dage, førend det slagtes, og herefter opskæres på én opskæringsvirksomhed i Danmark, skal mærkes med:
 
Reference
 
"Slagtet i Holland, aut. nr. . . . . ."
 
"Opskåret i Danmark, aut. nr. . . . . ."
 
"Født i Danmark" og "Opdrættet i Tyskland og Holland"

Eksempel 9 - opskåret kød
 
Opskåret kød fra et dyr, som er født, opdrættet og slagtet i Argentina, først opskåret i Argentina på én opskæringsvirksomhed og herefter opskåret i Danmark på én opskæringsvirksomhed (samme muskel), skal mærkes med:
 
Reference
 
"Slagtet i Argentina, aut. nr. . . . . ."
 
"Opskåret i Argentina, aut. nr. . . . . . og i Danmark, aut. nr. . . . . ."
 
"Oprindelse i tredjeland" eller "Født i tredjeland" og "Opdrættet i tredjeland" eller "Oprindelse: Argentina" eller "Født i Argentina" og "Opdrættet i Argentina

Eksempel 10 - opskåret kød
 
Opskåret kød fra et dyr, som er født i Schweiz, hvor det har været i mere end 30 dage, opdrættet i Tyskland og slagtet i Tyskland, og herefter opskåret i Tyskland på én opskæringsvirksomhed, skal mærkes med:
 
Reference
 
"Slagtet i Tyskland, aut. nr. . . . . ."
 
"Opskåret i Tyskland, aut. nr. . . . . ."
 
"Født i tredjeland" og "Opdrættet i tredjeland og Tyskland" (hvis Schweiz ikke er angivet som fødselsland i kvægpasset) eller "Født i Schweiz" og "Opdrættet i Schweiz og Tyskland" (hvis Schweiz er angivet i kvægpasset). Det er slagteriet, som skal undersøge hvilke oplysninger, der er givet i kvægpasset, og give oplysningerne om oprindelse videre til opskæringsvirksomheden, hvorfor opskæringsvirksomheden bare skal videreføre oprindelsesmærkningen fra slagteriet.

Eksempel 11 - hakket kød
 
Hakket kød fra dyr, som er født, opdrættet og slagtet i Danmark, og herefter hakket i Danmark, skal mærkes med:
 
Reference
 
"Slagtet i Danmark"
 
"Fremstillet i Danmark", "Fremstillet(hakket) i Danmark" eller "Hakket i Danmark"

Eksempel 12 - hakket kød
 
Hakket kød fra dyr, som er født, opdrættet og slagtet i Holland, og herefter hakket i Danmark, skal mærkes med:
 
Reference
 
"Slagtet i Holland"
 
"Fremstillet i Danmark", "Fremstillet(hakket) i Danmark" eller "Hakket i Danmark"
 
"Oprindelse: Holland" eller "Født i Holland" og "Opdrættet i Holland"

Eksempel 13 - hakket kød
 
Hakket kød fra flere dyr med forskellig oprindelse, de er født i Tyskland og Holland, opdrættet i Tyskland, Holland, Belgien og Danmark (alle mere end 30 dage) og slagtet i Danmark, hvorefter de er hakket i Danmark, skal mærkes med:
 
Reference
 
"Slagtet i Danmark"
 
"Fremstillet i Danmark", "Fremstillet/hakket i Danmark" eller "Hakket i Danmark"
 
"Oprindelse: Tyskland, Holland, Belgien, Danmark" eller "Født i Tyskland og Holland" og "Opdrættet i Tyskland, Holland, Belgien og Danmark"

Eksempel 14 - Afpuds
 
Afpuds fra dyr, som er født i Holland, opdrættet i Tyskland, og herefter slagtet og fremstillet i Danmark, skal mærkes med:
 
Reference
 
"Slagtet i Danmark"
 
"Fremstillet i Danmark, aut. nr. …. ." eller "Produceret i Danmark, aut. nr. …. ."
 
"Født og opdrættet i Holland og Tyskland" eller "Født i Holland" og "Opdrættet i Tyskland"

Eksempel 15 - Afpuds
 
Afpuds fra dyr, som er født, opdrættet og slagtet i Danmark, og herefter fremstillet i Danmark, skal mærkes med:
 
Reference
 
"Slagtet i Danmark"
 
"Fremstillet i Danmark, aut. nr. …. ." eller "Produceret i Danmark, aut. nr. …. ."
 
"Oprindelse: Danmark" eller "Født i Danmark" og "Opdrættet i Danmark"


Bilag 5

Eksempler på kategorisering af kvæg, som er under 12 måneder

Ifølge forordning (EF) nr. 1308/2013, Bilag VII, del I, skal alle kreaturer på under 12 måneder ved slagtningen opdeles i følgende to kategorier:

Kategori V, for kreaturer på under 8 måneder,

Kategori Z, for kreaturer på over 8 måneder, men under 12 måneder.

En måned løber fra dag ”x” i en bestemt måned til og med dagen før dag ”x” i den følgende måned.

Se nedenstående eksempler.

Eksempel:

Fødselsdato
Slagtedato
Kategori
12.2.2014
11.10.2014
V
 
12.10.2014
Z
31.3.2014
30.11.2014
V
 
1.12.2014
Z
29.6.2011
28.2.2012
V
 
29.2.2012
Z


Bilag 6

Indholdsfortegnelse

Afsnit I Generelt om mærkning af oksekød
1.1
Hvilke typer kød er omfattet af ordningen?
1.2
Hvilke typer kød er ikke omfattet af ordningen?
1.3
Hvordan skal kødet mærkes?
Afsnit II Obligatorisk mærkning af oksekød
2.1.
De obligatoriske mærkningsoplysninger
2.1.1
Følgende oplysninger er obligatoriske for oksekød bortset fra hakket
kød og afpuds
 
2.1.2
Særligt for uemballeret opskåret kød udstillet til salg til den endelige forbruger
 
2.1.3
Følgende oplysninger er obligatoriske for hakket kød
2.1.4
Følgende oplysninger er obligatoriske for afpuds
2.2
Forklaringer til mærkning med reference
2.2.1
Generelt om reference
2.2.2
Specielt om referencer på slagteriet
2.2.3
Specielt om reference for opskåret kød
2.2.4
Specielt om reference for hakket kød
2.2.5
Specielt om reference for afpuds
2.3
Forklaringer til mærkning med slagteland og slagteriets aut. nr.
2.3.1
Specielt for slagtekroppe og opskåret kød
2.3.2
Specielt for hakket kød og afpuds
2.4
Forklaring til opskæringsland, opskæringsvirksomhedens aut. nr. samt fremstillingsland
 
2.4.1
Specielt for opskåret kød
2.4.2
Specielt for hakket kød
2.4.3
Specielt vedrørende formulering på opskåret og hakket kød
2.4.4
Specielt vedrørende formulering på afpuds
2.5
Forklaringer til mærkning med oprindelse
2.5.1
Generelt om oprindelse
2.5.2
Specielt om oprindelse for slagtekroppe og opskåret kød
2.5.3
Specielt for mærkning med oprindelse af hakket kød
2.5.4
Specielt for mærkning med oprindelse af afpuds
2.5.5
Kød fra dyr fra tredjelande
Afsnit III Supplerende obligatorisk mærkning m.v. af kalvekød
3.1
Hvilket kød er omfattet af ordningen for kalvekød
3.1.1
Hvilke typer af kød er omfattet af ordningen for kalvekød
3.1.2
Hvilke typer af kød er ikke omfattet af ordningen for kalvekød
3.2
Opdeling af kreaturer på slagteriet
3.3
Mærkning af slagtekroppe
3.3.1
Størrelse og placering af etiket eller stempel
3.4
Mærkning af kød fra kvæg på under 12 måneder
3.4.1
Generelt om angivelse af slagtealder og varebetegnelse
3.4.2
Forklaringer til mærkning med slagtealder
3.4.3
Forklaringer til mærkning med varebetegnelse
3.4.4
Særligt for blandinger af hakket kød eller indmad
3.4.5
Særligt for uemballeret kød, der udstilles til salg til den endelige forbruger
 
3.4.6
Særligt om ommærkning i tilfælde af uoverensstemmelser
3.5
Dokumentation af visse oplysninger
3.5.1
Dokumentation på slagteriet af identifikationsnummer og fødselsdato
 
3.5.2
Reference for kød fra kvæg på under 12 måneder
3.5.3
Dokumentation af dato for ankomst og afgang af kødet
Afsnit IV Frivillig mærkning
Afsnit V – Sporbarhed
Afsnit VI – Ikrafttræden
Bilag 1 Regelgrundlaget m.v. for mærkning af okse- og kalvekød
Bilag 2 Eksempler på mærkning af uemballeret kød
Bilag 3 Eksempler på referencer
Bilag 4 Eksempler på oprindelsesmærkning
Bilag 5 Eksempler på kategorisering af kvæg, som er under 12 måneder
Bilag 6 Indholdsfortegnelse

Officielle noter

1) Den Kombinerede Nomenklatur = diverse toldkoder

2) Ved opskæring forstås, at større stykker kød opdeles i mindre dele (eksempelvis opdeling af oksefilet i engelske bøffer), udbening (dvs. udskæring af knogler) samt fjernelse af sener. Nedskæring af halve kroppe i højst tre delstykker på slagteriet betragtes ikke som opskæring, såfremt der ikke samtidig sker en udbening. Endvidere betragtes trimning eller afpudsning af fedt ikke som opskæring.

3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011.

4) jf. tillige Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav til fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.