Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - parts- og vidneforklaringer

J. nr. 7100703-12

Klager mente, at han var blevet afskediget fra sin stilling som pædagogisk medhjælper på grund af sin ægteskabelige stilling. Hans ægtefælle, der havde været ansat samme sted, var blevet afskediget en uges tid tidligere. Indklagede afskedigede klager, fordi de mente, at han var en del af den konflikt, som klagers ægtefællen havde optrappet med indklagede efter sin afskedigelse. Nævnet afviste sagen, da den ville kræve mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en mand blev afskediget fra sin stilling som pædagogisk medarbejder på et opholdsted.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager ved afskedigelsen blev forskelsbehandlet på grund af sin ægteskabelige stilling, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager blev den 16. august 2011 ansat som timelønnet pædagogisk medarbejder hos indklagede, der er en skole og et opholdsted for udsatte børn og unge.

Klagers ægtefælle blev afskediget fra den indklagede institution den 1. maj 2012.

Klager var den 8. maj 2012 til samtale med forstanderen.

Det fremgår af de noter, som klagers bisidder tog under samtalen den 8. maj 2012 blandt andet, at der var problemer med klagers ægtefælle efter afskedigelsen. Personalet havde ikke tillid til klager, og han kunne ikke adskille arbejde og privatliv. Man kunne godt lide klager som person, og han havde kvaliteter, som man godt kunne lide. &Aelig; gtefællen havde sat ballade i gang, og hun måtte ikke bruge personlige oplysninger.

Klager modtog samme dag en skriftlig afskedigelse underskrevet af forstanderen. Det fremgik heraf, at klager med udgangspunkt i samtalen samme dag blev afskediget med øjeblikkelig virkning. Baggrunden for afskedigelsen var blandt andet, at klager "med eller uden egen medvirken" gennem den sidste tid var blevet en del af den konflikt, som hans ægtefælle havde optrappet med indklagede. Klagers personlige involvering i sagen gjorde, at indklagede ikke længere havde den fornødne tillid til, at klager "oppebærer hverken en loyalitet eller habilitet, der gør det muligt at fortsætte samarbejdet med såvel dine kolleger som undertegnede".

Klagers faglige organisation holdt den 19. juni 2012 møde med indklagede i anledning af afskedigelsen. Resultatet af mødet var, at indklagede skulle efterbetale en særlig fratrædelsesgodtgørelse til klager på 39,30 timer for perioden fra den 8. til den 20. maj 2012.

Parternes bemærkninger

Klager mener, at han udelukkende blev afskediget, fordi han var gift.

Klager henviser til, at han blev afskediget én uge efter, at hans ægtefælle den 1. maj 2012 var blevet afskediget fra arbejdspladsen.

Klager forstår ikke, hvorfor han nu bliver anklaget for dybt uforsvarlig og kritisabel adfærd, efter at hans ægtefælle blev afskediget. Klager mener ikke, at han kan stilles til ansvar for, hvad hans ægtefælle foretog sig.

På mødet den 8. maj 2012 blev det, som det fremgår af bisidderens notater, nævnt, at indklagede var glad for at have klager ansat, og at han havde kvaliteter, som man godt kunne lide. Indklagede var imidlertid nødt til at afskedige klager, da han antagelig med eller uden egen medvirken skulle være en del af ægtefællens påståede konflikt med indklagede.

Klager er uforstående overfor, at hans private forhold havde indflydelse på hans ansættelsesforhold, og han burde ikke miste sit arbejde, fordi han med eller uden egen medvirken skulle have været en del af den påståede konflikt mellem ægtefællen og indklagede. Klager afviser, at han på noget tidspunkt har været illoyal overfor kolleger, ledelse eller de anbragte unge.

Klager passede sit arbejde, som han hele tiden havde gjort, fra hans ægtefælle blev afskediget den 1. maj 2012, og indtil han selv blev afskediget den 8. maj 2012. Han mærkede heller ikke noget fra sine kolleger eller de anbragte børn.

Klager henviser i øvrigt til, at brevet til hans ægtefælle er underskrevet den 8. maj 2012, så han mener, at det må være sendt efter den dag, hvor han var til samtale "med fyresedlen liggende klar på bordet". Klager kunne derfor ikke have viden om en påstået konflikt med hans ægtefælle, ligesom han heller ikke ville have haft mulighed for at agere anderledes end med den professionelle indstilling og loyalitet, som han altid havde været kendt for.

Klager ønsker at få en godtgørelse.

Indklagede afviser, at afskedigelsen af klager var baseret på hans ægtestand.

Indklagede henviser til, at klager og hans ægtefælle i perioden efter ægtefællens afskedigelse og frem til den 8. maj 2012 udviste en så dybt kritisabel og uforsvarlig adfærd over for såvel de anbragte børn og unge som de ansatte og institutionen som helhed. Indklagede så derfor ingen anden udvej end at afskedige klager.

Afskedigelsen af klager var alene begrundet i hans kendskab til og deltagelse i disse handlinger.

Indklagede benyttede vendingen "med eller uden egen medvirken" som udtryk for, at man ikke kunne påvise, at klager var aktiv i forløbet, men at han omvendt heller ikke havde været aktiv i forsøg på at bringe de beskrevne handlinger til ophør. Dette bragte efter indklagedes opfattelse klager i direkte konflikt med loyalitetsforpligtelsen over for institutionen/arbejdsgiveren.

Dette forhold medførte, at klager efter indklagedes bedste overbevisning ikke fortsat kunne varetage sit arbejde på betryggende vis med den tillid, der krævedes i det daglige arbejde med børnene, de unge mennesker og kollegerne.

Indklagede henviser i øvrigt til, at man den 8. maj 2012 sendte et brev til klagers ægtefælle, hvor man bad hende om omgående at holde op med at kontakte såvel de anbragte børn/unge som de ansatte.

Indklagede undrer sig i øvrigt over klagen, da der på møde den 19. juni 2012 blev indgået forlig med klagers faglige organisation. Indklagede, der på dette møde havde fremlagt alle sagens detaljer, anser sagen for afsluttet med udbetaling af en særlig fratrædelsesgodtgørelse for manglende opfyldelse af opsigelsesvarslet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås efter ligebehandlingsloven, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Dette gælder både direkte og indirekte forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller til ægteskabelig eller familiemæssig stilling.

Princippet om ligebehandling af mænd og kvinder gælder blandt andet ved afskedigelse.

Der ses ikke i forbindelse med aftalen mellem indklagede og klagers faglige organisation at være gjort op med spørgsmålet om, hvorvidt klager kunne have et krav på indklagede for overtrædelse af ligebehandlingsloven. Denne lov kan i øvrigt som det klare udgangspunkt ikke ved aftale fraviges til ugunst for klager.

Ligebehandlingsnævnet er derfor ikke af den grund afskåret fra at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har overtrådt ligebehandlingsloven i forbindelse med afskedigelsen af klager.

Klager blev afskediget den 8. maj 2012, da han efter indklagedes opfattelse var blevet en del af ægtefællens konflikt med indklagede, efter at hun var blevet afskediget.

Det fremgår af parternes indlæg, at parterne er uenige om, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang, klager var en del af den konflikt, som klagers ægtefælle havde optrappet efter, at hun den 1. maj 2012 var blevet afskediget, eller om klager reelt blev afskediget alene på grund af sin ægteskabelige stilling.

Det kan ikke på det foreliggende grundlag vurderes, om afskedigelsen af klager er i strid med ligebehandlingsloven.

En afklaring af dette spørgsmål kan efter Ligebehandlingsnævnets opfattelse kun ske ved bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen.

<7100703-12>