Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - ligeløn - arbejdsvilkår - ej medhold

J.nr. 2500011-09

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at en kommune ikke forhandlede løn for en ansat, inden hun vendte tilbage fra barselsorlov, idet der havde været samme årlige lønforhandlinger for den ansatte på barselsorlov som for de øvrige ansatte.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en anmodning om lønforhandling for en kommunalt ansat psykolog på forældreorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det er ikke i strid med ligebehandlingsloven, at kommunen ikke forhandlede løn for klageren inden hendes tilbagevenden fra barsels- og forældreorlov.

Sagsfremstilling

Klageren blev den 1. maj 2006 ansat som psykolog i et familieambulatorium under kommunens socialforvaltning.

Ved lønaftale gældende fra 1. maj 2006 fik klageren funktionstillæg på 8.000 kr. for "Børn, familiearbejde" og 7.000 kr. for "Motivation" samt kvalifikationstillæg på 8.000 kr. for "Kendskab til misbrug" og 4.000 kr. for "Personlig anciennitet", i alt 27.000 kr.

I august 2007 blev indledt nye lønforhandlinger, der resulterede i en aftale af 12. december 2007, hvorefter tillægget på 7.000 kr. blev varigt fra 1. maj 2008. Det blev samtidig aftalt, at klageren med virkning fra 1. juni 2007 fik yderligere tillæg på 2.000 kr. for "Børn, familiearbejde", yderligere 3.000 kr. for "Kendskab til misbrug" samt yderligere 2.000 kr. for "personlig anciennitet", i alt 34.000 kr. Klagen fik samtidig et engangsbeløb på 2.000 kr. for "Særlig indsats".

Klageren gik på graviditetsorlov den 2. november 2007, og hun holdt herefter barselsorlov, forældreorlov samt afholdt ferie og omsorgsdage til og med den 29. august 2008. Klageren opsagde stillingen som psykolog den 31. juli 2008 med virkning fra den 31. august 2008, fordi hun var utilfreds med, at hun skulle placeres i et andet team og varetage andre arbejdsopgaver.

Klagerens forbund havde den 27. maj 2008 kontaktet kommunen med anmodning om lønforhandling for klageren, men kommunen oplyste med mail af 23. juni 2008, at man i ikke fandt, at der var grundlag for en meningsfuld lønforhandling, før klageren var tilbage og havde fungeret nogle måneder.

Efter den gældende overenskomst gjaldt om lønforhandlinger, at "Hvis der ikke er aftalt frister og regler . . . afholdes forhandling 6 uger efter modtagelsen af en forhandlingsbegæring, medmindre andet aftales" og "Umiddelbart inden en medarbejders tilbagevenden fra barsel kan der afholdes lønforhandling for vedkommende, hvis (den lokale repræsentant for) organisationen anmoder herom".

I en procedureaftale indgået mellem Socialforvaltningen i kommunen og forbundet er anført, at "Årlige lokale forhandlinger for allerede ansatte afholdes så vidt muligt i perioden 1. marts - 30. april hvert år. Hvis parterne har forslag til de årlige lønforhandlinger skal forslag og/eller forhandlingsmøder aftales i denne periode".

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at kommunen har udøvet forskelsbehandling i forbindelse med lønforhandlingen i 2008 ved at udskyde lønforhandlingen til udløbet af klagerens forældreorlov, og at dette må udløse en godtgørelse efter ligebehandlingsloven.

Klager har henvist til, at forbundet ved mail af 27. maj 2008 anmodede lederen af familieambulatoriet om lønforhandling for klageren med henblik på fortsættelse og forhøjelse af tillæg, som var til genovervejelse ved udløb den 30. april 2008. Ved e-mail af 23. juni 2008 afslog lederen at ændre klagerens løn på daværende tidspunkt, da klageren var på barsels- og forældreorlov samt holdt ferie og således ikke havde været på institutionen siden seneste lønforhandling. Lederen fandt derfor ikke grundlag for en meningsfuld lønforhandling, før klageren var tilbage på institutionen og havde fungeret i nogle måneder.

Der er ifølge overenskomsten adgang til lønforhandlinger en gang årligt fra den 1. april til den 30. marts det følgende år. Det betyder, at der i klagerens tilfælde uanset, at den seneste lønaftale havde virkning fra den 1. juli 2007 og var underskrevet den 12. december 2007, var adgang til at anmode om lønforhandling fra den 1. april 2008 til den 31. marts 2009.

Klageren har afvist, at der fandt lønforhandling sted 23. juni 2008 som hævdet af indklagede. Forbundet har ikke accepteret at udskyde lønforhandlingen til klageren vendte tilbage efter orloven, og det er klagerens opfattelse, at kommunen med sin e-mail af 23. juni 2008 har afvist forhandling. Klager har fastholdt, at overenskomsten giver de ansatte, der har været fraværende på grund af barsel, en særlig adgang til en lønforhandling, inden de vender tilbage til arbejdet.

Klageren har derfor fastholdt, at kommunen overtrådte ligebehandlingsloven ved ikke at ville forhandle klagerens løn før hun vendte tilbage fra barsels- og forældreorlov.

Indklagede påstår, at kommunen ikke har overtrådt ligebehandlingsloven.

Indklagede har henvist til, at der, inden klageren gik på orlov, blev indledt lønforhandlinger, som blev afsluttet den 12. december 2007. Allerede fem måneder efter bad forbundet om en ny lønforhandling. Kommunen afviste ikke at forhandle klagerens løn, men oplyste at eventuel lønforbedring for klageren i givet fald skulle ske som funktionsløn. Da klageren forventedes at få nye funktioner efter orloven, tilkendegav lederen, at det bedste fundament for løndrøftelserne ville være til stede, når klagerens funktioner efter tilbagevenden fra orloven var fastlagt. Kommunen og forbundet aftalte derfor at udskyde de yderligere forhandlinger til efter klagerens orlov.

Indklagede har i øvrigt henvist til, at klageren under barselsorloven har haft samme adgang til lønforhandlinger og de facto opnået samme lønforbedringer, som hvis hun ikke havde holdt orlov.

Indklagede har oplyst, at klageren ved ansættelsen blev tilknyttet et team, der behandler sager om udeboende børn, men at hun efter eget ønske pr. 15. august 2007 blev flyttet til et team, der varetager sager om familier med hjemmeboende børn. Hun nåede ikke at udføre opgaver i dette team, før hun gik på graviditetsorlov.

Der var telefonisk forhandling mellem forbundet og lederen den 23. juni 2008. Lederen oplyste, at der i henhold til procedureaftalen mellem kommunens socialforvaltning og forbundet kun kan gives tillæg for autorisation, hvis pågældende udfører klinisk arbejde. Da klagerens arbejde på familieambulatoriet ikke indebar klinisk arbejde, var det ikke muligt med en lønstigning med afsæt i klagerens autorisation. Klageren havde allerede fået sin autorisation, da lønforhandlingerne blev gennemført i august - december 2007, hvorfor klagerens autorisation af 1. maj 2007 ikke kunne begrunde ny lønforhandling. Lederen tilkendegav dog at være positivt indstillet over for eventuelt yderligere tillæg baseret på de eventuelt ændrede funktionsområder, som klageren muligvis skulle varetage, når hun vendte tilbage efter orloven. Som følge af overvejelserne om ændrede funktionsområder foreslog lederen, at man udskød de yderlige lønforhandlinger til klagerens tilbagevenden.

Indklagede har i øvrigt oplyst, at lønforhandlingerne for 2007 generelt var udskudt, således at forhandlingerne for de øvrige 12 medarbejdere også først blev gennemført i efteråret 2007. Der blev ikke anmodet om lønforhandlinger for andre af institutionens medarbejdere i maj 2008.

Indklagede har fastholdt, at kommunen i juni 2008 accepterede at indlede forhandling om løn, men at der på daværende tidspunkt ikke var basis for et lønløft. Klageren havde under fraværet samme adgang til lønforhandling og de facto samme lønforbedring, som hvis hun ikke havde været fraværende på grund af barsel. Det forhold, at lederen havde accepteret at genoptage forhandlingerne i efteråret 2008, kan ikke udlægges, som at forhandlingen blev afvist i juni 2008.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Indledningsvis bemærkes, at Ligebehandlingsnævnet ikke har kompetence til at tage stilling til, om overenskomsten og/eller procedureaftalen er misligholdt af indklagede.

Efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse skal en arbejdsgiver behandle mænd og kvinder lige for så vidt angår arbejdsvilkår.

Hvis en person, der anser sig for krænket som følge af manglende ligebehandling, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet har lagt til grund, at lønforholdene for den enkelte ansatte i kommunen ifølge overenskomsten skal vurderes ved årlige lønforhandlinger. Det fremgår også af overenskomsten, at der umiddelbart inden en medarbejders tilbagevenden fra barsel kan afholdes lønforhandling for vedkommende, hvis organisationen anmoder herom.

Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at der er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klageren blev udsat for forskelsbehandling som følge af, at der ikke blev forhandlet løn i maj/juni 2008.

Nævnet har lagt vægt på, at der var lønforhandlinger i gang for klageren og de øvrige ansatte på institutionen, da klageren i begyndelsen af november 2007 gik på orlov. Denne forhandling blev afsluttet ved lønaftalen, der blev underskrevet den 12. december 2007, hvor klageren blandt andet fik yderligere tillæg på 7.000 kr., således at hun samlet modtog tillæg på 34.000 kr., som alle blev gjort varige og derudover fik et engangstillæg på 2.000 kr. for ekstraordinær indsats.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ledelsen efter det oplyste ikke har holdt lønforhandlinger med nogen af de øvrige ansatte på institutionen i maj/juni 2008.

Nævnet finder på denne baggrund ikke, at ligebehandlingsprincippet er blevet krænket, idet der har været samme årlige lønforhandlinger for klageren som for de øvrige ansatte.

Klageren har derfor ikke ret til en godtgørelse.

<2500011-09>