Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - national oprindelse - chikane - ej medhold

J. nr. 2013-6810-19838

En polsk kvinde følte sig chikaneret af nogle mandlige polske kollegaer på grund af køn og national oprindelse. Indklagede mente, at de havde gjort, hvad de kunne for at løse problemerne. Klager blev opsagt efter en periode, hvor hun havde været sygemeldt. Nævnet fandt, at en afgørelse af sagen krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn og national oprindelse i forbindelse med, at klager der er fra Polen, oplevede sig chikaneret af nogle mandlige polske medarbejdere og af sin chef. Klager mener ikke, at indklagede gjorde tilstrækkeligt for at forhindre dette.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn og national oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer

Sagsfremstilling

Klager er en kvinde fra Polen. Hun blev ansat den 3. august 2009 på den indklagede fiskefabrik.

Der har på arbejdspladsen været nogle problemer mellem nogle ansatte.

Klager blev sygemeldt den 8. september 2011.

Der blev den 13. september 2011 afholdt fælles møder med personalet på grund af problemerne, og den 20. oktober 2011 blev klager opsagt til fratrædelse i november 2011.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn og national oprindelse.

Hun er blevet truet, mobbet og chikaneret af to polske mandlige kolleger hos indklagede.

De kaldte hende for eksempel "dumme svin", "dumme ko", "store so", "møgluder", "luder", "svin" og flere andre ting. De har truet hende på livet.

De to polske mænd drak ofte alkohol inden de mødte på arbejde. De var derefter aggressive på arbejdspladsen.

Det værste var, at hendes chef ikke har hjulpet hende. Han har udtalt at "dumme polakkers sted er i Polen" og at hun og hendes kolleger kan "pisse af til Polen".

Chefen har også truet med at fyre hende, hvis hun gik til politi eller fagforening. Han gav lov til, at mændene chikanerede, slog, mobbede og truede.

De to polske mænd er rigtig gode kolleger med tillidsmænd og formænd, og de drak alkohol sammen, når de havde fri fra arbejde.

Klager synes også, at det er diskrimination på grund af køn, at de to polske mænd stadigvæk arbejder hos indklagede, mens fem polske kvinder blev fyret.

Indklagede gør gældende, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling.

Der har på arbejdspladsen været en konflikt, hvori 4-5 polske kvinder var involveret, herunder klager. Kvinderne følte sig efter det oplyste, chikaneret af andre polske ansatte.

De kvindelige polske medarbejdere havde angiveligt den 8. september 2011 henvendt sig til fagforeningen med en klage over chikanerier og mobning hos indklagede. Forbundet rettede henvendelse til indklagede, der allerede den 13. september 2013 afholdt mødet med de ansatte, hvor man kraftigt indskærpede, at tonen skulle være ordentlig på arbejdspladsen, og hvis dette ikke var tilfældet, kunne det være fyringsgrund.

Klager deltog så vidt vides ikke i mødet.

Efterfølgende blev der afholdt individuelle møder med de polske kvinder samt med to polske mandlige ansatte.

På baggrund af disse møder kom det frem, at der på et tidspunkt opstod en konflikt mellem en mandlig polsk ansat og hans polske svigermor i anledning af en forestående skilsmisse. Konflikten havde tilsyneladende i en kortere periode resulteret i en hård omgangstone mellem disse to ansatte. Konflikten involverede angiveligt ikke andre og i øvrigt foregik tingene på polsk, hvorfor det i nogen grad kom bag på indklagede, da problemet kom for dagen.

Indklagede mener således, at hele problemstillingen udspringer af en konflikt mellem polsktalende ansatte, der er foregået delvist i arbejdstiden og delvist i fritiden.

Da kvinderne fortsat var sygemeldt, valgte virksomheden at indkalde dem til møde for at drøfte, hvordan man kom videre. På mødet var budskabet fra indklagede, at enhver form for mobning og chikane på arbejdspladsen var helt uacceptabelt, men det var umuligt for indklagede at kontrollere, dels hvad de ansatte sagde til hinanden internt på polsk, og dels hvad der foregik mellem de ansatte uden for arbejdstiden.

Nogle ting blev på mødet sagt meget direkte, men der var fra virksomhedens side tale om en situation i hårdknude, som de gjorde alt for at løse, uden at de polske kvinder ønskede at medvirke til de fremkomne løsningsforslag.

Indklagede bestrider, at klagers chef skulle have udtalt sig som beskrevet af klager. Den beskrevne omgangstone er ikke fremkommelig på en arbejdsplads med spredning i alder, køn og nationalitet, som tilfældet er med indklagede. Klagers forbund har desuden været med som aktiv deltager i hele forløbet omkring de polske ansatte og deres interne problemer, ligesom der har været foretaget anmeldelse til politiet vedrørende påstået hærværk på en af de polske kvinders bil. Denne sag blev henlagt, da videoovervågning kunne modbevise, at hærværk havde fundet sted på det påståede tidspunkt.

Klagers chef har på intet tidspunkt accepteret mobning, vold eller lignende imellem de ansatte - tværtimod.

Indklagede kan med sikkerhed sige, at der ikke er nogen ansatte, der er mødt på arbejde i beruset tilstand, eller som har drukket i løbet af arbejdstiden.

Indklagede er en produktionsvirksomhed i en kategori, der må betegnes som farlig. Af samme grund har Arbejdstilsynet haft et skærpet tilsyn overfor en række virksomheder i denne kategori. Rent tilfældigt har man herunder udvalgt indklagede. Dette skærpede tilsyn har ikke givet anledning til bemærkninger. Tværtimod har indklagede fået en smiley for forholdene på arbejdspladsen.

Indklagede understreger, at beruselse i arbejdstiden vil medføre øjeblikkelig bortvisning, og de kan kategorisk udelukke, at det beskrevne har fundet sted.

Indklagede bemærker, at klagen er særdeles ukonkrete i relation til, hvori forskelsbehandlingen skulle bestå. Der er tale om postulater rettet mod klagers chef i et stadigt mere skingert tonefald.

Det bestrides ikke, at der har været problemer de polske ansatte internt imellem og heller ikke, at tonen har været uacceptabel.

Det er imidlertid direkte usandt, når det af klager gøres gældende, at indklagede ikke har forsøgt at løse problemet. Tværtimod skred indklagede øjeblikkeligt ind, da de fik henvendelsen fra forbundet og med forbundets mellemkomst efter bedste evne forsøgte at løse problemet til alles bedste. Indklagede finder det mindre sandsynligt, at de påståede ting er passeret med forbundets viden.

Indklagede må på det foreliggende grundlag kategorisk afvise klagers beskyldninger. Det bemærkes i den sammenhæng, at indklagede i kølvandet på problemerne med de fem polske ansatte er blevet indbragt for stort set samtlige myndigheder og nævn, der er mulighed for, vedrørende sagen.

Konflikten har ikke kunnet danne belæg for advarsler eller fyringer, da alt stod som udokumenterede påstande. Indklagede har således anvendt de muligheder, de med rimelighed havde i en sådan situation.

Det er dybt beklageligt, hvis der mellem ansatte har været en uacceptabel omgangstone. Indklagede har imidlertid øjeblikkeligt og resolut taget hånd om problemet, hvorimod de fem kvinder, hvoraf klager er den ene, ikke har villet genoptage arbejdet, og i øvrigt ikke har medvirket til nogen løsning.

Det bemærkes videre, at i den sag, hvori der er blevet truffet afgørelse ved Ligebehandlingsnævnet, er klagen blevet afvist. De ansøgninger der har været fremsendt til Civilstyrelsen vedrørende fri proces, er blevet afvist. Anmeldelsen til politiet vedrørende hærværk er blevet afvist. Derudover har der været anonyme anmeldelser til andre kontrollerende myndigheder, og i ingen af disse tilfælde har anmeldelserne "båret frugt".

Der tegner sig et mønster, der bedst kan karakteriseres som hetz mod indklagede, muligvis på baggrund af interne problemer imellem de ansatte, muligvis af andre grunde.

Ingen af beskyldningerne kan dokumenteres og beskyldningerne fremstår enten som stærkt usandsynlige eller direkte usandfærdige.

Indklagede noterer sig endvidere med betydelig undren, at klager først finder anledning til at klage mere end to år efter forløbet.

En behandling af sagen må medføre egentlig bevisførelse, hvorfor klagen af denne grund falder uden for Ligebehandlingsnævnets virke.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn og national oprindelse efter ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere ved afskedigelse eller med hensyn til arbejdsvilkår.

Chikane betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons køn og nationale oprindelse finder sted med det formål, eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. En arbejdsgiver er forpligtet til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane. Dette gælder ikke blot krænkelser begået af arbejdsgiveren personligt, men også krænkelser, der begås af andre ansatte. Hvis den, der udøver chikanen er en anden ansat, skal arbejdsgiveren sørge for at stoppe den krænkende adfærd.

Det må på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at der har været nogle konflikter mellem nogle mandlige og kvindelige polske medarbejdere. Der er dog ikke dokumentation for, hvad der nærmere er blevet sagt og gjort mellem medarbejderne.

Klager oplyser herudover, at der har været problemer mellem klager og klagers chef.

Der er ikke enighed mellem klager og indklagede om, hvorvidt indklagede har truffet de nødvendige foranstaltninger i forhold til at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø.

På baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen finder nævnet det ikke muligt at afgøre, om klager har været udsat for forskelsbehandling på arbejdspladsen på grund af køn og national oprindelse.

En afklaring af de nævnte forhold kræver bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted for nævnet.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

<2013-6810-19838>