Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - national oprindelse - chikane - ej medhold

J. nr. 2013-6810-25629

En polsk kvinde følte sig chikaneret af nogle mandlige polske kollegaer på grund af køn og national oprindelse. Hun oplevede desuden, at der var problemer med tillidsmanden og ledelsen. Indklagede mente, at de havde gjort, hvad de kunne for at løse problemerne. Klager blev opsagt efter en periode, hvor hun havde været sygemeldt. Nævnet fandt, at en afgørelse af sagen krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn og national oprindelse i forbindelse med, at klager, der er fra Polen, oplevede sig chikaneret af nogle mandlige polske medarbejdere og af sin tillidsmand og chef. Klager mente ikke, at indklagede gjorde tilstrækkeligt for at forhindre dette.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn og national oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager, der er fra Polen, blev ansat på den indklagede fiskefabrik den 29. juli 2008.

Der opstod på et tidspunkt nogle problemer på arbejdspladsen mellem nogle af de ansatte.

Klager blev sygemeldt den 2. september 2011.

Der blev den 13. september 2011 afholdt fælles møder med personalet på grund af problemerne.

Klager blev opsagt den 20. oktober 2011 til fratrædelse i november 2011.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, og fordi hun kommer fra Polen.

Klager flyttede på et tidspunkt sammen med en kollega som var tillidsmand på arbejdspladsen. Hun flyttede efterfølgende fra kollegaen igen, men oplevede efterfølgende at blive udsat for en række verbale overgreb på arbejdspladsen, som for eksempel "hold kæft kvinde" fra den tidligere samlever. Hun oplevede også at blive skubbet til på arbejdspladsen.

Klagers svigersøn var også ansat hos indklagede. Klagers datter og svigersøn havde tiltagende problemer, og klager blev involveret i denne konflikt. Svigersønnen begyndte at chikanere klager på forskellig måde. Klager blev tiltalt i nedgørende/ydmygende gloser i alles påhør. Der kunne også være tale om fysisk mobning, hvor klager blev skubbet eller truet. Klager var også i privatlivet udsat for chikane, idet hun fik tilsendt ubehagelige SMS´er fra svigersønnen.

Klager blev udsat for beskyldninger om, at hun var psykisk syg og en lang række ukvemsord.

Klager oplevede desuden, at svigersønnens kusine kom over i produktionen og kaldt hende en række ukvemsord, herunder "prostitueret" og "luder".

Svigersønnen blev støttet af en polsk kollega på arbejdspladsen. Chikanen ramte også fire andre kvinder.

Klager oplyser, at hun og de andre kvinder også blev chikaneret af personer, hun ikke er i familie med eller kendte, før hun kom til indklagede.

Klager og de fire andre kvinder påtalte chikanen overfor tillidsmanden og ledelsen hos indklagede. Indklagede ville ikke tro på dem. Klager oplevede, at tillidsmanden ikke støttede hende, idet han nærmere deltog i mobningen. Problemet var, at tillidsmanden og chefen for klagers afdeling kom sammen privat. De holdt hånden over hinanden. Chefen spurgte, hvorfor de kom til Danmark for at arbejde. Hvis de var utilfredse, kunne de bare tage hjem igen. Klager er bekendt med, at hendes kollega optog noget af mødet på bånd, og at dette er indgået i en anden sag i Ligebehandlingsnævnet.

Tillidsmanden var med til et møde med ledelsen, men efter klagers mening var han inhabil, og skulle ikke have været med til mødet.

Klager kontaktede sin fagforening, der gik i dialog med indklagede, men klager følte ikke, at det ændrede noget. Forbundet vil gerne stå sig godt med indklagede, som er en vigtig arbejdsplads i kommunen.

Klager modtog på et tidspunkt brev fra indklagedes ledelse, om at hun skulle møde på arbejdspladsen, men da hun ikke reflekterede på dette, blev hun fyret med kort varsel.

Indklagede gør gældende, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling.

Indklagede henviser til, at der på virksomheden var en konflikt, hvori

4 -5 polske kvinder var involveret, herunder klageren.

Kvinderne oplyste overfor virksomhedens ledelse, at de følte sig chikaneret af andre polske ansatte.

Indklagede indkaldte øjeblikkeligt til et møde med alle de ansatte og med deltagelse af den lokale repræsentant fra de pågældendes fagforbund.

På dette møde blev det indskærpet overfor alle ansatte, at enhver form for chikane, mobning eller anden omgangstone, der kunne genere de ansatte, var uacceptabel og fyringsgrund.

Efterfølgende blev der afholdt individuelle møder med de polske kvinder samt to polske mandlige ansatte.

Indklagede oplyser, at der på et tidspunkt var opstået en konflikt mellem en mandlig polsk ansat og hans ligeledes polske svigermor i anledning af en forestående skilsmisse. Konflikten havde tilsyneladende i en kortere periode resulteret i en hård omgangstone mellem disse to ansatte. Konflikten involverede angiveligt ikke andre, og i øvrigt foregik tingene på polsk, hvorfor det i nogen grad kom bag på indklagede, da problemet kom for dagen.

Indklagede mener således, at hele problemstillingen omkring klager udspringer af en konflikt mellem polsktalende ansatte, der er foregået delvist i arbejdstiden og delvist i fritiden.

Virksomheden tog øjeblikkeligt skridt til at få bremset konflikten, da den kom for dagen. Hverken virksomhedens ledelse, mellemledere, tillidsrepræsentanter eller sikkerhedsrepræsentanter har været direkte involveret i konflikten, der foregik på polsk.

På et møde mellem indklagede og de fem kvinder, blev kvinderne gentagne gange kraftigt opfordret til at genoptage arbejdet for at vurdere, om der fortsat var et problem og for at medvirke til at løse et eventuelt problem. De ansatte fik også at vide, at det ville få konsekvenser, hvis de til stadighed udeblev fra arbejdet.

Tonen på mødet var delvist kontant.

Der er tale om en rent arbejdsretlig problematik, hvor en håndfuld ansatte nægter at møde på arbejde trods arbejdsgiverens instruktion herom.

De ansatte fik at vide, at det ikke var muligt for virksomheden at vurdere, hvad der blev sagt på polsk i arbejdstiden.

Indklagede oplyser, at de har forsøgt at løse konflikten. De oplyser også, at der ikke har været grundlag for advarsler eller fyringer på grund af konflikten, da alt fremstod som udokumenterede påstande. Indklagede har således anvendt de muligheder, de med rimelighed havde i en sådan situation.

Indklagede har ingen intention om at nedgøre klagerens situation, men selv med klagers egne ord, drejer det sig om en konflikt med tidligere familiemedlemmer og en tidligere kæreste.

Indklagede foreslår derfor, at klagen afvises.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn og national oprindelse efter ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere ved afskedigelse eller med hensyn til arbejdsvilkår.

Chikane betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons køn og nationale oprindelse finder sted med det formål, eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. En arbejdsgiver er forpligtet til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane. Dette gælder ikke blot krænkelser begået af arbejdsgiveren personligt, men også krænkelser, der begås af andre ansatte. Hvis den, der udøver chikanen er en anden ansat, skal arbejdsgiveren sørge for at stoppe den krænkende adfærd.

Det må på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at der har været nogle konflikter mellem nogle mandlige og kvindelige polske medarbejdere. Der er dog ikke dokumentation for, hvad der nærmere er blevet sagt og gjort mellem medarbejderne.

Klager oplyser herudover, at der har været problemer mellem klager, tillidsmanden og klagers chef.

Der er i øvrigt ikke enighed mellem klager og indklagede om, hvorvidt indklagede har truffet de nødvendige foranstaltninger i forhold til at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø.

På baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen finder nævnet det ikke muligt at afgøre, om klager har været udsat for forskelsbehandling på arbejdspladsen på grund af køn og national oprindelse.

En afklaring af de nævnte forhold kræver bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted for nævnet.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

<2013-6810-25629>