Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - køn - chikane - ej medhold

J. nr. 2013-6810-12910

En polsk kvinde følte sig chikaneret af nogle mandlige polske kollegaer på grund af køn og etnisk oprindelse. Hun mente ikke, at ledelsen greb ind i konflikten i tilstrækkeligt omfang. Indklagede mente, at de havde gjort, hvad de kunne, for at løse problemerne. Klager blev opsagt efter en periode, hvor hun havde været sygemeldt. Nævnet fandt, at en afgørelse af sagen krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager, der er fra Polen, følte sig chikaneret af nogle mandlige polske medarbejdere. Klager mente desuden ikke, at indklagede gjorde tilstrækkeligt for at forhindre dette.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn og etnisk oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager, der er fra Polen, blev i 2009 ansat på den indklagede fiskefabrik.

I afdelingen var ansat otte polakker, herunder en mand og dennes svigermor. I forbindelse med at den mandlige medarbejder blev skilt, opstod der en konflikt mellem disse to medarbejdere.

Klager blev sygemeldt den 13. september 2011.

Der blev den 13. september 2011 afholdt fælles møder med personalet på grund af problemerne.

Indklagede skrev i brev af 17. oktober 2011 til klager følgende:

"[Indklagede] har i samarbejde med [fagforbund] og afd. tillidsmand, gennemført fælles møder med personalet i filet afd., hvor du på trods af opfordringer, desværre ikke har ønsket at møde op.

[Indklagede] har indkaldt dig og alle andre personer involveret i de såkaldte problemer i afd. til personlige samtaler med afd. tillidsmand og tolk, hvor du har haft rig mulighed for, at udtrykke problemerne på arbejdspladsen. Alle har indvilget i at opføre sig ordenligt overfor hinanden. [Indklagede] har på det kraftigste givet udtryk for, at vi ikke vil tolerere dårlig opførsel overfor hinanden, samt opfordret dig til at møde på arbejde igen.

Efter en gennemgang af alle møder og samtaler med de involverede medarbejdere, hvor [indklagede], [fagforbundet] og afd. tillidsmand har været involveret, kan [indklagede] konkludere, at problemerne medarbejderne imellem ikke stammer fra virksomheden eller arbejdstiden, men derimod er af privat karakter mellem nogle medarbejder. Det er uacceptabelt, at medtage private problemer til arbejdspladsen, og på den baggrund lave falske beskyldninger og moppe hinanden på arbejdspladsen. Det skal ophøre omgående, da det har fået stor indflydelse på afdelingens trivsel.

[Indklagede] har udredt hvad der er muligt i denne sag, og på trods af personlige samtaler og opfordringer til at komme tilbage til arbejde, er du officielt sygemeldt med baggrund i ovenstående, hvilket ikke kan accepteres.

Du bedes møde på arbejde omgående, dog senest tordsag den 20. oktober 2011. Udeblivelse vil have konsekvenser for dit fremtidige arbejde ved [indklagede]."

Klager har for nævnet fremlagt en optagelse af et 40 minutter langt møde mellem indklagede og de 5 polske kvinder, der har været involveret i problemerne. Ved mødet deltog en tolk. Hun har også indsendt en optagelse af et møde, hun selv har haft med indklagede.

Klager blev ved brev af 20. oktober 2011 opsagt til fratrædelse den 17. november 2011, da hun ikke genoptog arbejdet. Klagers forbund fandt, at dette var i strid med overenskomsten, da medarbejdere med 9 måneders anciennitet ikke kunne opsiges inden for de første 4 måneder, hvor de var uarbejdsdygtige på grund af dokumenteret sygdom.

Klagers forbund holdt herefter den 1. november 2011 et møde med indklagede, hvor der blev indgået aftale om at raskmelde klager pr. 20. oktober 2011, og at hun efterfølgende blev afskediget med overenskomstmæssigt varsel, hvilket i klagers tilfælde var 28 dage. Opsigelserne blev begrundet med omstrukturering.

Fagforbundets interne klageinstans har indstillet til, at den lokale afdeling af forbundet betaler klager en godtgørelse på 20.000 kr., fordi det af fagforbundet indgåede forlig stillede klager dårligere end overenskomsten.

Klager har anmeldt de psykiske belastninger til Arbejdsskadestyrelsen.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn og etnisk oprindelse.

Der var allerede på ansættelsestidspunktet en konflikt i gruppen af polske ansatte i klagers afdeling.

Konflikten mellem den polske mand og hans svigermor kom til udtryk i voldsomme verbale opgør, hvor den mandlige medarbejder råbte og skreg og overfusede ikke alene svigermoderen, men også de øvrige kvindelige polske medarbejdere med blandt andet ord som "luder".

Hun oplevede ikke selv at være en del af konflikten, men hun oplevede det som et voldsomt overgreb at være i den meget konfliktfyldte zone, hvor der blev delt verbale grovheder ud til kvindelige polske medarbejdere. En anden mandlig polsk medarbejder havde en meget negativ attitude i forhold til de kvindelige polske medarbejdere. Denne medarbejder var samtidig meget opfarende. Hvis han havde en dårlig dag, blev klager tiltalt med "luder" og "fuck off". Indklagede truede de polske kvinder med fyring, hvis de gik videre med sagen.

Hun følte sig kritiseret og ydmyget på grund af sit udseende, idet der blev henvist til, at hendes tænder var skæve, samt at hun havde skægvækst. Hendes garderobeskab blev ødelagt, ligesom hendes nøgle forsvandt.

Hun er gentagne gange blevet betegnet med nedsættende bemærkninger af typen "luder" af en polsk mandlig kollega. Hun er også blevet kaldt "klud", der på polsk har en nedsættende seksuel betydning.

Klager henviser til, at ledelsen ikke greb ind i konflikten trods gentagne henvendelser herom. Kvinderne på arbejdspladsen oplevede, at de mandlige medarbejdere var beskyttet af ledelsen og fagforeningen. De kvindelige medarbejdere blev sat til tunge løft, under stor moro for de mandlige medarbejdere, og uden at ledelsen greb ind.

Under en samtale mellem fem polske kvindelige medarbejdere, tillidsmanden og ledelsen repræsenteret ved A blev kvinderne nægtet egne tolke. Ledelsen indsatte sin egen tolk, som var en ven af A. Kvinderne oplevede dette, som om der blev manipuleret med oversættelserne til kvindernes ugunst. Der blev desuden gjort grin med, at kvindernes læge var en polsk læge ansat i Danmark. Afslutningsvis blev det fra ledelsens side gjort klart, at man fremover ikke ville ansætte "flere polakker". Klager til A over mobning blev besvaret med en opfordring om at rejse hjem til Polen.

Klager oplyser, at de to polske mandlige medarbejdere drak alkohol sammen med tillidsmanden.

Klager endte med at blive afskediget under sygemelding, mens de personer, der skabte problemerne, ikke blev afskediget.

Klager levede i håbet om forbedring af arbejdsforholdene. Hun og de øvrige polakker kommer for at arbejde, ikke for at skabe problemer eller sygemelde sig.

Indklagede gør gældende, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling.

Indklagede kan ikke afvise klagers påstand om, at mandlige medarbejdere er kommet med nedladende ytringer over for klageren. Det er formentlig korrekt, at der mellem nogle polske ansatte har været en meget anspændt stemning i en periode, men det er decideret ukorrekt, når klager hævder, at indklagede ikke har gjort noget ved dette problem, straks de blev informeret herom.

Indklagede blev den 9. september 2011 af fagforeningen konfronteret med, at nogle polske kvindelige medarbejdere den 8. september 2011 havde henvendt sig til fagforeningen med oplysninger om grov chikane på arbejdspladsen, og at der var begået hærværk mod en af kvindernes biler den 2. september 2011.

Indklagede reagerede øjeblikkeligt ved at indkalde til stormøde i samråd med fagforeningen. Dette møde blev afholdt den 13. september 2011, og her blev det i meget kraftige vendinger indskærpet over for alle de ansatte, at intern chikane ikke ville blive tolereret under nogen omstændigheder. De mandlige polske ansatte, der kunne være relevante for sagen, blev indkaldt til særskilte samtaler, hvor det blev indskærpet, at arbejdet skulle foregå i en ordentlig tone, og at private problemer skulle holdes uden for arbejdspladsen. Det er ubestridt, at hele sagen udspringer af en skilsmissesag involverende mindst en polsk ansat på virksomheden. Indklagede skred således øjeblikkeligt ind over for den påståede mobning med de virkemidler, indklagede nu engang havde på dette tidspunkt.

Klager blev opfordret til at deltage på mødet, men udeblev.

Politiet har været involveret i hærværkssagen, der imidlertid blev henlagt, idet videoovervågningen fra den påståede gerningsdag viste, at der ikke havde været nogen i nærheden af den pågældende bil.

Indklagede tager på det skarpeste afstand fra det, han må opfatte som en beskyldning om alkoholmisbrug på arbejdspladsen.

Klager og de øvrige polske kvinder, der oplevede sig selv som forurettede, har været overordentlig tilbageholdende med at oplyse, hvem de øvrige implicerede var, og flere af kvinderne nægtede at genoptage arbejdet efter stormødet, hvorfor det ikke var muligt for indklagede at følge op på problemstillingen.

Indklagede har vanskeligt ved at se, at episoden kan karakteriseres som forskelsbehandling på grund af køn. Der er tale om interne mishagsytringer mellem polske ansatte på virksomheden. Dette er uacceptabelt, og vil efter omstændighederne kunne medføre en bortvisning, men det har ikke noget at gøre med forskelsbehandling på grund af køn fra indklagedes side.

De beskrevne forhold om tunge løft, der skulle have medført stor moro hos de mandlige medarbejdere, er virksomheden ubekendt. Indklagede tager dog afstand fra, at ledelsen på virksomheden skulle have dikteret kvindelige ansatte at udføre løft ud over det forsvarlige og især ikke under nedladende omstændigheder.

Indklagede har ingen interesse i dårlig trivsel eller malplacerede morsomheder i løbet af arbejdsdagen. Det bemærkes, at Arbejdstilsynet ingen bemærkninger har haft i negativ retning over for vilkårene hos indklagede, selvom virksomheden indgår i en pulje med andre virksomheder, der bliver underlagt hyppigere kontroleftersyn på grund af virksomhedens karakter. Dette skyldes, at fiskeindustrien ikke just kan beskrives som ufarlig.

Indklagede beskæftiger mange kvindelige ansatte, der har været der i mange år. Dette ville ikke være tilfældet, hvis forholdene var som beskrevet af klager.

Indklagede har vanskeligt ved at se, hvori forskelsbehandlingen ligger i forbindelse med det møde, indklagede afholdt med de berørte polske kvinder. Det er muligt, at den tolk, der medvirkede ved mødet ikke levede op til klagers forventninger. Dette kunne klager have gjort opmærksom på i forbindelse med mødet. Indklagede har vanskeligt ved at forholde sig til, at de skulle have nogen interesse i, at tolken oversatte forkert.

Indklagede er ikke bekendt med, at de fem kvinder havde udtrykt ønske om at medbringe egen tolk hver især. Det fremgår heller ikke af den fremlagte lydoptagelse.

Indklagede gør opmærksom på, at klager selv har fremlagt en lydoptagelse fra mødet mellem kvinderne og indklagede. Det fremgår ikke heraf, at der blev gjort grin med, at kvindernes læge var fra polen. Der fremgår intet om denne polske læge på lydfilen, i hvert fald ikke på dansk. Indklagede kan ikke udtale sig om, hvorvidt der mellem kvinderne blev talt om denne læge på polsk.

Indklagede opfordrede gentagne gange de fem polske kvinder til at genoptage arbejdet, og han har meget svært ved på lydoptagelsen at finde ytringer om, at indklagede ikke fremover vil ansætte polakker.

Det er oplagt, at tonefaldet til tider blev firkantet under mødet, men opmærksomheden henledes på, at de fem polske kvinder - i hvert fald i det omfang det oversættes - reelt ikke gav indklagede nogen mulighed for at lave en plan for genoptagelse af arbejdet, ordensregler vedrørende sprog eller andre muligheder for at imødekomme de problemer, som de polske kvinder påstår at have oplyst om.

Det er i lydfilen netop dokumenteret, at de forhold, klager påstår er fremkommet under mødet, aldrig har fundet sted.

Ved et individuelt møde, der blev holdt med klager, blev klager spurgt, om hun havde været ved læge, og klager begyndte herefter at fortælle, hvilken læge hun har. Indklagede indskød i den forbindelse, at det er underordnet, hvilken læge hun har. Dette har intet med en nedsættende holdning eller ytring vedrørende lægens nationalitet at gøre.

Klager oplyste på mødet, at hun ville vende tilbage til arbejdet, hvis lægen tillod det. Hun var sygemeldt, fordi en veninde havde fortalt, at forholdene på fabrikken var uforandrede. Hun mente ikke, at indklagede ville gøre noget ved den mobning og chikane, der var skyld i sygemeldingen.

På mødet ville klager ikke udtale sig om, hvorfor hun var sygemeldt, og hun ville heller ikke forklare, hvilke problemer der måtte være hos indklagede. Hun ville muligvis komme tilbage til arbejdet, når hun var rask.

Mødet blev afholdt under medvirken af tillidsmand og tolk, og referatet er underskrevet af klager.

På baggrund af de beskrevne møder og møder med de mandlige polske medarbejdere vurderede indklagede, at de angivelige problemer, der hverken udsprang af ledelses- eller arbejdsforhold eller arbejdstider, måtte være af privat karakter, og det blev derfor pålagt klager at påbegynde arbejdet.

Da dette ikke skete, blev klager opsagt. Det var indklagedes opfattelse, at der ikke var fornødent grundlag eller dokumentation for (fortsat) sygemelding, og at klager skulle have påbegyndt arbejdet ved påbud. Fremgangsmåden blev aftalt med klagers fagforbund.

Indklagede bestrider, at afskedigelsen af de kvindelige polske ansatte har forbindelse med de konflikter, der var mellem de ansatte internt.

Afskedigelsen var alene begrundet i, at klager uden grund udeblev fra arbejdet. Indklagede har forstået, at klager mente sig sygemeldt på dette tidspunkt, men dette er et rent arbejdsretligt spørgsmål, der for længst har fundet sin afslutning.

Indklagede har nu været indbragt for stort set alle offentlige instanser vedrørende alle tænkelige spørgsmål i relation til de fem polske kvindelige ansatte. Efter indklagedes opfattelse begynder det at ligne en hetz, som udspringer af et dårligt forhold til nogle polske kollegaer. Indklagede har vanskeligt ved at se, hvordan indklagede skulle have håndteret situationen anderledes.

Det er dybt beklageligt, hvis klager har pådraget sig psykiske skavanker, men selv med indklagedes bedste vilje kan de ikke se, at dette skulle være udtryk for forskelsbehandling begået af indklagede.

Indklagede indstiller at klagen afvises, medmindre det præciseres, på hvilke punkter deres ageren har været udtryk for forskelsbehandling, eller fordi punkterne alt andet lige ikke kan afklares uden bevisførelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn og etnisk oprindelse efter ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.

Det fremgår af disse love, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved afskedigelse eller med hensyn til arbejdsvilkår.

Chikane betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons køn og etniske oprindelse finder sted med det formål, eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. En arbejdsgiver er forpligtet til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane. Dette gælder ikke blot krænkelser begået af arbejdsgiveren personligt, men også krænkelser, der begås af andre ansatte. Hvis den, der udøver chikanen er en anden ansat, skal arbejdsgiveren sørge for at stoppe den krænkende adfærd.

Det må på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at der har været nogle konflikter mellem nogle mandlige og kvindelige polske medarbejdere hos indklagede. Der er dog ikke dokumentation for, hvad der nærmere er blevet sagt og gjort mellem medarbejderne.

Der er i øvrigt ikke enighed mellem klager og indklagede om, hvorvidt indklagede har truffet de nødvendige foranstaltninger i forhold til at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø.

På baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen finder nævnet det ikke muligt at afgøre, om klager har været udsat for forskelsbehandling på arbejdspladsen på grund af køn og etnisk oprindelse.

En afklaring af de nævnte forhold kræver bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted for nævnet.

Nævnet kan derfor ikke behandle sagen.

<2013-6810-12910>