Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - køn - ansættelse - ej medhold

J.nr. 7100202-12

Klagen drejede sig og forskelsbehandling på grund af alder og køn. En 36-årig kvinde fik afslag på en ansøgning til en stilling som klinikassistentelev hos en tandlæge. Arbejdsgiveren foretrak en yngre ansøger, fordi tandlægen i så fald ville kunne få tilskud på 50.000 kr. til uddannelsesaftalen. Afslaget var også begrundet i, at tandlægen var bekymret for, om ansøgeren med to børn kunne overskue arbejdstiderne i klinikken.  Ligebehandlingsnævnet fandt, at der hverken var sket forskelsbehandling efter ligebehandlingsloven eller efter forskelsbehandlingsloven. Klageren fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om angivelig forskelsbehandling på grund af køn og alder i forbindelse med, at en kvinde fik afslag på sin ansøgning til en stilling som klinikassistentelev hos en tandlæge. Arbejdsgiveren foretrak en yngre ansøger, således at man kunne få tilskud på 50.000 kr. til uddannelsesaftalen. Arbejdsgiveren var også bekymret for, om ansøgeren med to børn kunne overskue arbejdstiderne i klinikken.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på stillingen som klinikassistentelev hos indklagede under henvisning til, at klinikken ikke kunne få tilskud på 50.000 kr. til ansættelsen.

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at der i afslaget blev henvist til, at klager har to børn.

Sagsfremstilling

En 36-årig kvinde søgte en stilling som klinikassistentelev i en tandklinik.

Kvinden fik den 27. august 2010 skriftligt afslag på ansøgningen. Begrundelsen for afslaget var, at klinikken skulle bruge en elev, hvor man kunne få et tilskud på 50.000 kr.

Der blev desuden henvist til, at klinikken var bekymret for, om ansøgeren, der har to børn, kunne overskue klinikkens arbejdstider.

Arbejdsgiverens Elevrefusion yder under visse betingelser bonus til arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale. Bonussen, der på daværende tidspunkt udgjorde 32.000 kr., kan ikke ydes for elever, der er fyldt 25 år, og som udløser løntilskud til arbejdsgiveren efter loven om en aktiv beskæftigelsesindsats. Arbejdsgiveren kan også få en præmie på op til 18.000 kr. i prøvetiden.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev udsat for diskrimination på grund af sin alder og sine to børn i forbindelse med, at hun fik afslag på stillingen som klinikassistentelev.

Baggrunden for at klagen først er fremkommet til Ligebehandlingsnævnet 14 måneder efter afslaget var, at et familiemedlem, der arbejder inden for a-kasseområdet, ville tjekke klagers ansøgninger og afslag for at hjælpe hende på vej i jobansøgningen.

Indklagede afviser, at klager blev udsat for forskelsbehandling.

Indklagede kontaktede omkring seks ansøgere til stillingen som klinikassistentelev og havde to til samtale.

Det er indklagedes praksis, at ansøgerne får en ærlig grund, når de får afslag på en ansøgning i stedet for at få at vide, "at stillingen er besat til anden side". I dette tilfælde gjorde indklagede det også for at fortælle klager, at hun ikke blev fravalgt på grund af sin etniske oprindelse. Indklagede henviser i den forbindelse til, at der blev valgt en kosovoalbaner til stillingen som klinikassistentelev.

Indklagede henviser til, at den primære grund til afslaget var, at klinikken ikke med klager kunne få et tilskud på 50.000 kr. Det er indklagedes opfattelse, at det er tilskudsreglerne, der er diskriminerende. Indklagede går ud fra, at reglerne er lavet for at få yngre mennesker ind på arbejdsmarkedet. Indklagede afviser derfor at diskriminere ved at bruge tilskudsordningen.

Herudover havde indklagede en ægte bekymring for, at klager ville kunne leve op til klinikkens krav om stabilitet og energi med en 37 timers arbejdsuge, to timers daglig transport og sine øvrige forpligtelser. Indklagede henviser i den forbindelse til, at der allerede er syv mødre med små børn ansat på klinikken, og at det derfor er nødvendigt for at få de ansattes hverdag til at hænge sammen, at eleven skal kunne tage mange sene tider.

Indklagede anfører i øvrigt, at der er gået 14 måneder mellem den angivelige diskrimination og klagen til Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskelsbehandlingsloven).

Nævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven)

Efter forskelsbehandlingsloven forstås der ved forskelsbehandling enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Efter ligebehandlingsloven må der ikke finde direkte eller indirekte forskelsbehandling sted på grund af køn.

Det foreligger efter begge love direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn eller for eksempel alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelse.

Hvis en jobansøger, der føler sig krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling i forbindelse med afslaget på ansættelse. påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

For så vidt angår spørgsmålet om angivelig forskelsbehandling på grund af køn, har indklagede forklaret, at bemærkningen om, hvorvidt klager med to børn kunne klare arbejdstiderne, skulle ses i lyset af to timers daglig transport. Nævnet finder på denne baggrund ikke, at det i tilstrækkeligt omfang er sandsynliggjort, at klagers køn har haft medvirkende betydning for indklagedes beslutning om ikke at tilbyde hende stillingen som klinikassistentelev.

Den del af klagen, der vedrører angivelig forskelsbehandling på grund af køn, tages derfor ikke til følge.

For så vidt angår spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af alder, lægger nævnet vægt på, at betaling af bonus i henhold til lov om arbejdsgivers elevrefusion til en arbejdsgiver, der ansætter elever under 25 år, ifølge forarbejderne til denne lov sigter mod at fremme indgåelsen af nye uddannelsesaftaler. Dette skal ses i lyset af finanskrisens negative påvirkning af praktikpladsområdet.

Betaling af bonus til arbejdsgiver, der ansætter elever, tjener derfor legitime beskæftigelsesmæssige og erhvervsuddannelsespolitiske mål inden for rammerne af EU-retten.

Indklagede har ved fravalget af klager handlet i overensstemmelse med lovens hensigt og har derfor ikke udøvet ulovlig forskelsbehandling.

Den del af klagen, der vedrører forskelsbehandling på grund af alder, tages derfor heller ikke til følge.

<7100202-12>