Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - køn - chikane - parts- og vidneforklaringer

J. nr. 7100623-12

En polsk kvinde mente, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn og national oprindelse fra nogle mandlige polske medarbejdere og fra sin chef. Hun blev sygemeldt på grund af dette og efterfølgende opsagt. Da en afklaring af, hvad der var blevet sagt og gjort krævede bevisførelse i form af parts- og vidneforklaring, kunne nævnet ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn og/eller national oprindelse i forbindelse med, at klager, der er fra Polen, under sin ansættelsen følte sig chikaneret af 2 mandlige polske medarbejdere samt af indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn og/eller national oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager er en kvinde fra Polen, som var beskæftiget på indklagedes fabrik.

Der opstod i 2011 nogle problemer mellem nogle polske kvinder, herunder klager, og nogle polske mænd, der også var ansat hos indklagede.

Klager blev den 27. august 2011 sygemeldt på grund af dette.

Indklagede indkaldte på grund af problemerne til nogle fælles møder.

Indklagede skrev i brev af 17. oktober 2011 til klager, følgende:

"[Indklagede] har i samarbejde med [fagforbund] og afd. tillidsmand, gennemført fælles møder med personalet i filet afd., hvor du på trods af opfordringer, desværre ikke har ønsket at møde op.

[Indklagede] har indkaldt dig og alle andre personer involveret i de såkaldte problemer i afd. til personlige samtaler med afd. tillidsmand og tolk, hvor du har haft rig mulighed for, at udtrykke problemerne på arbejdspladsen. Alle har indvilget i at opføre sig ordenligt overfor hinanden. [Indklagede] har på det kraftigste givet udtryk for, at vi ikke vil tolerere dårlig opførsel overfor hinanden, samt opfordret dig til at møde på arbejde igen.

Efter en gennemgang af alle møder og samtaler med de involverede medarbejdere, hvor [indklagede], [fagforbundet] og afd. tillidsmand har været involveret, kan [indklagede] konkludere, at problemerne medarbejderne imellem ikke stammer fra virksomheden eller arbejdstiden, men derimod er af privat karakter mellem nogle medarbejder. Det er uacceptabelt, at medtage private problemer til arbejdspladsen, og på den baggrund lave falske beskyldninger og moppe hinanden på arbejdspladsen. Det skal ophøre omgående, da det har fået stor indflydelse på afdelingens trivsel.

[Indklagede] har udredt hvad der er muligt i denne sag, og på trods af personlige samtaler og opfordringer til at komme tilbage til arbejde, er du officielt sygemeldt med baggrund i ovenstående, hvilket ikke kan accepteres.

Du bedes møde på arbejde omgående, dog senest tordsag den 20. oktober 2011. Udeblivelse vil have konsekvenser for dit fremtidige arbejde ved [indklagede]."

Klager har indsendt en optagelse af et 40 minutter langt møde mellem indklagede og de 5 polske kvinder, der har været involveret i problemerne. Ved mødet deltog en tolk.

I forbindelse med oversættelse af den polske del af samtalen, hos et professionelt tolkebureau har bureauet anført, at oversættelsen på mødet var mangelfuld, at tolken ikke oversætter, hvad medarbejderne siger, og at tolken fortolker, hvad arbejdsgiveren siger.

Klager blev ved brev af 20. oktober 2011 opsagt, da hun ikke genoptog arbejdet. Klagers forbund fandt at dette var i strid med overenskomsten, da medarbejdere med 9 måneders anciennitet ikke kunne opsiges inden for de første 4 måneder, hvor de var uarbejdsdygtige på grund af dokumenteret sygdom.

Klagers forbund holdt herefter den 1. november 2011 et møde med indklagede, hvor der blev indgået aftale om at raskmelde klager pr. 20. oktober 2011, og at hun efterfølgende blev afskediget med overenskomstmæssigt varsel, hvilket i klagers tilfælde var 28 dage. Opsigelserne blev begrundet med omstrukturering.

Fagforbundets interne klageinstans har indstillet til at den lokale afdeling af forbundet betaler klager en godtgørelse på 20.000 kr., fordi det af fagforbundet indgåede forlig stillede klager dårligere end overenskomsten.

Klager har anmeldt de psykiske belastninger til Arbejdsskadestyrelsen.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn og national oprindelse. Hun ønsker godtgørelse herfor.

Da klager kom tilbage fra barselorlov i maj 2011, begyndte to mandlige polske kolleger at kalde hende for en stor kvinde, grim, fedt svin, gamle møgluder, polske møgluder og meget mere. Det hele foregik på polsk.

En af mændene slog hende rigtig hårdt på arbejdspladsen, idet han med vilje skubbede en stor balje med vand mod hende, således at hun slog den ene hofte.

Da hun gik til sin chef for at få hjælp, sagde han, at hun skulle tjene penge til ham og firmaet, at hun kun var en dum polak, at dumme polakkers plads var i Polen, og at hun skulle pisse af til Polen. Hendes chef nægtede at foretage sig noget videre i sagen, og han forbød hende at foretage en politianmeldelse samt at få foretaget en lægeundersøgelse efter den beskrevne voldsepisode. Chefen truede hende med fyring, hvis hun ikke adlød hans ordre vedrørende dette.

Klager blev også telefonisk truet på livet, hvilket hun politianmeldte. Politiet undersøgte sagen, men kunne ikke spore hvorfra opkaldene kom, bortset fra at det drejede sig om nogle polske numre.

Klager har desuden været udsat for, at der er blevet kastet sten mod hendes ruder i hjemmet, og at der ved hjemmet blev placeret en saks i en plasticpose ved bilens spejl. Politiet har heller ikke været i stand til at finde spor efter disse hændelser.

Ud over klager var der 4 kvindelige kolleger, der blev udsat for den samme behandling på arbejdspladsen.

Den behandling klager har været udsat for, skyldes ikke private forhold mellem nogen af de ansatte.

Klager kom ikke til det af indklagede nævnte møde, fordi hun var sygemeldt.

Indklagede har ikke respekt for kvinder, kun mænd betyder noget for dem. Indklagede beskytter de 2 polske mænd.

Klager har fremsendt skema til APV (arbejdspladsvurdering) hos indklagede. Man kan ikke besvare skemaet anonymt, og de ansatte kan ikke give deres ærlige mening, fordi de er bange for at miste deres arbejde.

Af et svar, en kollega har sendt til Arbejdsskadestyrelsen i forbindelse med klagers arbejdsskadesag, fremgår det, at kollegaen ikke vil besvare spørgsmålene om forholdene på arbejdspladsen, fordi hun er bange for sin arbejdsplads. Hun mener, hun kan blive fyret, hvis hun besvarer spørgsmålene.

Indklagede gør gældende, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling.

Indklagede henviser til, at de beskæftiger medarbejdere af begge køn og at medarbejderskaren omfatter forskellige nationaliteter, hudfarve og formentlig religioner.

Indklagede har aldrig interesseret sig specielt for sådanne private forhold og har aldrig udøvet nogen form for forskelsbehandling på baggrund heraf.

Der har i virksomheden været en konflikt, hvori 4-5 polske kvinder var involveret, herunder klager. Kvinderne oplyste overfor virksomhedens ledelse, at de følte sig chikaneret af andre polske ansatte.

Virksomheden indkaldte herefter øjeblikkeligt til et møde med alle de ansatte og med deltagelse af den lokale repræsentant for de pågældende medarbejderes fagforbund.

På dette møde blev det indskærpet overfor alle ansatte, at enhver form for chikane, mobning eller anden omgangstone, der kunne genere de ansatte, var uacceptabel og fyringsgrund.

Efterfølgende blev der afholdt individuelle møder med de polske kvinder samt to polske mandlige ansatte.

Indklagede oplyser, at der på et tidspunkt var opstået en konflikt mellem en mandlig polsk ansat og hans ligeledes polske svigermor i anledning af en forestående skilsmisse. Konflikten havde tilsyneladende i en kortere periode resulteret i en hård omgangstone mellem disse to ansatte. Konflikten involverede angiveligt ikke andre og i øvrigt foregik tingene på polsk, hvorfor det i nogen grad kom bag på indklagede, da problemet kom for dagen.

Indklagede mener således, at hele problemstillingen omkring klager udspringer af en konflikt mellem polsktalende ansatte, der er foregået delvist i arbejdstiden og delvist i fritiden.

Indklagede henviser til et brev, de har modtaget fra Arbejdsskadestyrelsen vedrørende en anden polsk kvinde, som var ansat i afdelingen. Af brevet fremgår:

"Ud over ovennævnte høje arbejdsbelastning var der allerede ved starten af ansættelsen en pågående konflikt i gruppen af polske ansatte i afdelingen. Efter det oplyste blev det omtalte arbejdsområde benævnt "vådhal", hvor der var beskæftiget 13-14 personer med ovennævnte arbejdsopgaver. Heraf var de 8 polske medarbejdere og de resterende danske medarbejdere. Af de polske medarbejdere var der 2 mandlige medarbejdere, hvoraf den ene mandlige medarbejders svigermor var ansat i afdelingen. I forbindelse med den ovennævnte mandlige medarbejder blev skilt, opstod der voldsom konflikt mellem denne medarbejder og dennes svigermor med voldsomme verbale opgør, hvor den mandlige medarbejder råbte og skreg og overfusede ikke alene svigermoderen, men også de øvrige kvindelige polske medarbejdere bl.a. med ord som "luder". Skadelidte oplevede ikke sig selv som en direkte del af konflikten, men oplevede det som en voldsom overgreb at være i den meget konfliktfyldte zone, hvor der blev delt verbale grovheder ud til kvindelige polske medarbejdere. Den anden mandlige polske medarbejder havde også en meget negativ attitude i forhold til de kvindelige polske medarbejdere og var samtidig meget opfarende. Skadelidte var nervøs for at spørge ham om hjælp, og hvis han havde en "dårlig dag" blev skadelidte tiltalt som "luder" og med begreber som "fuck off". "

Der har været tale om en konflikt på virksomheden, der var begrænset til omgangstonen mellem ganske få polske ansatte. Virksomheden tog øjeblikkeligt skridt til at få bremset konflikten, da den kom for dagen. Hverken virksomhedens ledelse, mellemledere, tillidsrepræsentanter eller sikkerhedsrepræsentanter har været direkte involveret i konflikten, der foregik på polsk.

Klager havde anmeldt 2 mandlige polske kolleger til politiet for at have udøvet hærværk på hendes bil. Da videoovervågning på parkeringspladsen påviste, at ingen havde været i nærheden af hendes bil på det påståede gerningstidspunkt, blev sagen henlagt.

Indklagede stiller spørgsmålstegn ved troværdigheden af det af klager fremførte.

I forhold til den af klager indsendte lydoptagelse anfører indklagede, at man tydelig høre indklagede sige, at de bestræber sig på at løse de problemer, der eventuelt måtte være mellem de polske ansatte, og at de fortsat ønsker at deltage i en løsning heraf.

De ansatte blev gentagne gange kraftigt opfordret til at genoptage arbejdet for at vurdere, om der fortsat var et problem og for at medvirke til at løse et eventuelt problem. De ansatte fik også at vide, at det ville få konsekvenser, hvis de til stadighed udeblev fra arbejdet.

Tonen på mødet var delvist kontant. Indklagede mener ikke at optagelsen indikerer, at indklagede har sagt eller foretaget sig noget, der er af interesse for Ligebehandlingsnævnets virke.

Der er tale om en rent arbejdsretlig problematik, hvor en håndfuld ansatte nægter at møde på arbejde trods arbejdsgiverens instruktion herom.

De ansatte fik at vide, at det ikke var muligt for virksomheden at vurdere, hvad der blev sagt på polsk i løbet af arbejdstiden.

Indklagede oplyser, at de har forsøgt at løse konflikten. De oplyser også, at der ikke har været grundlag for advarsler eller fyringer på grund af konflikten, da alt fremstod som udokumenterede påstande. Indklagede har således anvendt de muligheder, de med rimelighed havde i en sådan situation.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn og national oprindelse efter ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere ved afskedigelse eller med hensyn til arbejdsvilkår.

Chikane betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons køn eller nationale oprindelse finder sted med det formål, eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. En arbejdsgiver er forpligtet til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane. Dette gælder ikke blot krænkelser begået af arbejdsgiveren personligt, men også krænkelser, der begås af andre ansatte. Hvis den, der udøver chikanen er en anden ansat, skal arbejdsgiveren sørge for at stoppe den krænkende adfærd.

Det må på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at der mellem en gruppe mandlige og kvindelige polske medarbejdere har været nogle konflikter. Der er dog ikke dokumentation for, hvad der nærmere er blevet sagt og gjort mellem medarbejderne.

Da en afklaring af disse forhold kræver en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted for nævnet, kan nævnet ikke behandle sagen.

<7100623-12>