Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om afgift af naturgas og bygas

 

Herved bekendtgøres lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 443 af 10. juni 1997, § 3 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, § 2 i lov nr. 450 af 10. juni 1997, § 16 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, § 4 i lov nr. 435 af 26. juni 1998, §§ 2 og 3 i lov nr. 437 af 26. juni 1998, lov nr. 1028 af 23. december 1998, § 2 i lov nr. 325 af 28. maj 1999, § 18 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, § 3 i lov nr. 390 af 2. juni 1999, § 1 i lov nr. 945 af 20. december 1999, lov nr. 957 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 960 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 32 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 17 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, lov nr. 1289 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 2 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, § 18 i lov nr. 325 af 18. maj 2005, § 28 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 3 i lov nr. 1416 af 21. december 2005 og § 3 i lov nr. 1417 af 21. december 2005. 1)

Afgiftspligtigt område og afgiftens størrelse

§ 1. Der betales afgift til statskassen af naturgas og bygas, der forbruges her i landet.

Stk. 2. 15)  Afgiften udgør for

1)

naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)
pr. normal m3 (Nm3 )

204,2 øre pr. Nm3

2)

bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3 ), der udleveres fra eller forbruges i særlige bygasnet, der var etableret og i brug 1. januar 1997 og registreret efter § 3

 

 

a) i perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2005

177,2 øre pr. Nm3

 

b) fra 1. januar 2006

204,2 øre pr. Nm3

Stk. 3. 15) 20)  For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof, udgør afgiften dog 284,2 øre pr. Nm3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ). Af gas, der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter stk. 2.

Stk. 4. Ved en lavere eller højere brændværdi end den i stk. 2 og 3 nævnte foretages en forholdsmæssig regulering af afgiften.

Stk. 5. 20) Hvis registrerede virksomheder foretager opgørelse af naturgas i kWh baseret på øvre brændværdi, skal omregning til Nm3 med nedre brændværdi på 39,6 MJ foretages med en faktor på 12,157 kWhø /m3.

§ 2. 12) Afgiften betales af virksomheder, der er registreret efter loven.

Registrering

§ 3. 16)  Den, der indvinder, fremstiller eller leverer afgiftspligtig gas, samt kraftværker og kraftvarmeværker, der er omfattet af bilaget til denne lov, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Ved den, der leverer afgiftspligtig gas, jf. stk. 1, forstås i denne lov distributionsselskaber og transmissionsselskaber, der driver bevillingspligtig virksomhed omfattet af § 10 i lov om naturgasforsyning, samt selskaber, der driver særlige bygasnet.

Stk. 3. 20) Virksomheder med et årligt forbrug på over 75.000 m3 gas inden for samme lokalitet direkte leveret fra en virksomhed registreret efter stk.1, et decentralt eller industrielt kraftvarmeværk registreret efter stk. 5, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 10 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. 20) Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme inden for samme lokalitet direkte leveret fra et kraftvarmeværk registreret efter stk. 1, et decentralt eller industrielt kraftvarmeværk registreret efter stk. 5, eller en mellemhandler registreret efter stk. 5, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 10 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5. 20) Decentrale og industrielle kraftvarmeværker samt mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et kraftvarmeværk registreret efter stk. 1, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen. Det er dog en betingelse, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 4.

Stk. 6. 20) Decentrale og industrielle kraftvarmeværker samt mellemhandlere, der registreres efter stk. 5, skal stille sikkerhed for afgiften af den varme, som transporteres til andre end de efter stk. 4 registrerede virksomheder. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter § 11, stk. 5, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.

Stk. 7. Ved anmodning om registrering efter stk. 3, 4 eller 5 skal virksomheden over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at virksomheden i de seneste 12 måneder har opfyldt betingelserne i stk. 3, 4 eller 5, eller sandsynliggøre, at virksomheden i de kommende 12 måneder opfylder betingelserne i stk. 3, 4 eller 5. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder benyttes de mængder gas eller varme, som er målt af de efter stk. 1 eller stk. 5 registrerede virksomheder.

Stk. 8. Såfremt en virksomhed registreret efter stk. 3, 4 eller 5 ikke længere opfylder betingelserne for registrering efter stk. 3, 4 eller 5, skal virksomheden underrette told- og skatteforvaltningen.

Stk. 9. Virksomheder, der på tidspunktet for ansøgning om registrering efter stk. 3, 4 eller 5 er i restance med skatter og afgifter, kan ikke registreres i henhold til stk. 3, 4 eller 5.

Stk. 10. Såfremt virksomheden ikke har afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter eller afgifter eller har været i restance med skatter og afgifter, kan told- og skatteforvaltningen inddrage registreringen efter stk. 3, 4 eller 5. Virksomheder, der har fået inddraget registreringen efter stk. 3, 4 eller 5, kan tidligst anmode om fornyet registrering efter stk. 3, 4 og 5 efter 12 måneder. Told- og skatteforvaltningen skal give virksomheder registreret efter stk. 1 og 2 oplysninger om inddragelse af registreringen efter stk. 3, 4 eller 5.

Stk. 11. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 4. 16) Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre registrerede virksomheder at få tilført afgiftspligtig gas eller varme fremstillet af gas.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 5. Afgiftsperioden er måneden.

§ 6. 16) For virksomheder registreret efter § 3, stk. 1, er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode de leverancer af gas, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, samt virksomhedens eget forbrug af gas, i det omfang det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 10. Registrerede kraftvarmeværker kan fradrage gas, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 3, stk. 4 og 5.

Stk. 2. 20) For virksomheder registreret efter § 3, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode den mængde gas, som en virksomhed registreret efter § 3, stk. 1 eller 2, har leveret i afgiftsperioden. Ved opgørelsen kan fradrages gas, der opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 10.

Stk. 3. 20) For virksomheder registreret efter § 3, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde gas, der er indeholdt i leverancen af varme fra et kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 1, et decentralt eller industrielt kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 5, eller en mellemhandler registreret efter § 3, stk. 5, i det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 10.

Stk. 4. For mellemhandlere registreret efter § 3, stk. 5, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde gas, der er indeholdt i varmeleverancen fra et kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 1. Ved opgørelsen kan fradrages gas, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 3, stk. 4.

Stk. 5. 20) For decentrale og industrielle kraftvarmeværker registreret efter § 3, stk. 5, er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode den forbrugte mængde gas i afgiftsperioden, som virksomheden ikke kan få afgiftsfritagelse for efter reglerne i § 8, stk. 2. Ved opgørelsen kan fradrages gas, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder registreret efter § 3, stk. 4.

Stk. 6. 20) Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1-5.

§ 7. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages

1)16) gas eller varme fremstillet af gas, der tilføres en anden registreret virksomhed, jf. § 4,

2) gas, der leveres til udlandet, og

3) gas, der fritages for afgift efter § 8.

Stk. 2. 16) Den mængde gas, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til en anden registreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt.

Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

§ 8. 14)  Fritaget for afgift er en registreret virksomheds leverancer af

1) gas til anden teknisk brug end motordrift,

2) gas til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer og

3) gas til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer.

Stk. 2. 13) Der ydes endvidere afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter denne lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var gældende den 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget, såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til ikkeomkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte kraftvarmeværker gælder dog følgende:

1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med 1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel, divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli 1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles efter højst 12 år.

3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af referenceværk skal der tilstræbes størst mulig overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder, udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af referenceværk skal godkendes af told- og skatteforvaltningen.

Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, får godtgjort eller kan fritages for afgiften af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede forbrug af varer fratrukket kraftvarmeproduktionen divideret med 1,25, idet der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Andre kraftvarmeværker end de, der er omfattet af bilaget, kan desuden vælge enten at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstilede mængde varme eller at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre kraftvarmeværker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal benyttes i hele kalenderåret.

Stk. 3. 10)  14) Kraftværker, der kan få godtgjort afgiften efter stk. 2, og som ikke opfylder betingelserne for at få afgiften tilbagebetalt efter reglerne i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, kan efter anmodning til told- og skatteforvaltningen få afgiften tilbagebetalt månedsvis. Afgiftsbeløbet udbetales efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 4. 20) Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, samt værker omfattet af bilaget til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab vark, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3.

Stk. 5. 20) Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.

Stk. 6. 14) Afgiften godtgøres af

1) varer, der anvendes til jernbane- og færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i stk. 1, nr. 3, nævnte bortset fra lystfartøjer, og

2) varer, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvning af motorer til skibe i forbindelse med fremstilling af disse motorer.

Stk. 7. 8)  Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Skatteministeren kan endvidere fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 2. Skatteministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler for valg og godkendelse af referenceværk som nævnt i stk. 2.

§ 9. 16) For gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel eller efter Rådets forordning nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus anvendes til rutekørsel efter regler fastsat af skatteministeren, ydes fuld godtgørelse af afgiften, jf. stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgørelsen. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Skatteministeren kan endvidere fastsætte de nærmere regler for brug af brændstof efter stk. 1.

§ 10. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt afgiften efter denne lov

1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige gas og

2) af den gas, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2. 12)  Afgiften efter stk. 1 tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for gas og varme. Afgiften af gas, der anvendes som motorbrændstof, tilbagebetales ikke. Undtaget herfra er afgiften af gas, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvningen af gasmotorer i forbindelse med produktionen af disse.

Stk. 3. 5)  Afgiften af gas, der udelukkende anvendes som motorbrændstof til afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, tilbagebetales efter stk. 2. Der sker ligeledes tilbagebetaling af afgift for transport fra ejendommens område af egne produkter hidrørende fra den i 1. pkt. nævnte virksomhed. Afgift af gas, der anvendes som motorbrændstof i registrerede motorkøretøjer, tilbagebetales ikke.

Stk. 4. 3)  Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og gas, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning.

Stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for:

1) 2) Afgiften af varme og gas omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10 grader C såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog stk. 7.

2)3) Afgiften af varme og gas omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45 grader C eller i malekabiner og lokaler specielt indrettet til lagring af oste eller spegepølser, når lagringen er en integreret del af henholdsvis ostningsprocessen og spegepølseproduktionen, og lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer), samt lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 7.

3) 9) Afgiften af varme og gas omfattet af stk. 4 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet, og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 7. Omfattet af tilbagebetalingen for varme og varer anvendt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme og varer sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum og lign. er ikke omfattet af tilbagebetalingen. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.

4)14) En forholdsmæssig del af afgiften af gas og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede varme. På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90 grader C, eller anlæg, hvor den ikke tilbagebetalingsberettigede del udgør mindre end 10 pct. af den samlede fremstilling, eller den ikke tilbagebetalingsberettigede andel udgør mindre end 200 GJ årligt, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, der anvendes i ikke tilbagebetalingsberettigede anlæg, efter ovenstående metode og at opgøre forbruget til ikke tilbagebetalingsberettigede formål direkte. Den direkte opgjorte mængde opgøres som den mængde energi, der forbruges til ikke tilbagebetalingsberettigede formål divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 8, stk. 2. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til den tilbagebetalingsberettigede del. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.

5)3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport eller salg af varer, og afgiften af varme og varer, som anvendes til vask eller rens af tekstiler og efterbehandling i forbindelse hermed. For genbrugsemballage gælder det også, selv om indtil 25 pct. af genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af varer. Nr. 4 finder tilsvarende anvendelse.

6)9) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål, som omfattet af nr. 30 i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes tilbagebetaling for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål. Det er en forudsætning for opnåelse af tilbagebetaling, at der smeltes mindst 10 t jern og stål om dagen.

7)9) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af armeret hærdeplast, når varmen m.v. anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af armeret hærdeplast, og som ikke er omfattet af nr. 2. Der kan dog højst ydes tilbagebetaling for 1/3 af det samlede forbrug af varme og varer i sådanne lokaler.

8)14) Afgiften af varme og varer, der udelukkende forbruges til udtørring af bygningsmaterialer eller opretholdelse af den for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger.

Stk. 6. 3) 6)  Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 5, nr. 4, vedrører opvarmning af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af varmeforbruget for et areal under 100 m2. Det er dog en betingelse, at rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser, der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, og at der indbetales en afgift pr. m2 af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og denne lov nedsættes med 10 kr. pr. m2 pr. måned.

Stk. 7. 2) I det omfang, der er tale om opvarmning af rum over 100 m2, finder stk. 6 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuld tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i m2 -afgiften. Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end direkte måling, når virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling.

Stk. 8. 14)20) Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager måling med henblik på opgørelse af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme, tillade, at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Der kan ikke gives tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter 1. pkt., medmindre der foreligger månedsvis registrerede målerdata for en periode af mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for regulering, at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede. Reguleringsbeløb under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over 10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af en revisor.

Stk. 9. 3)6)13)14) 19)  I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 15, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller til fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m2 pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5.

Stk. 10. I det omfang den nyttiggjorte varme eller varme vand delvis er fremstillet ved andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen for en forholdsvis mængde varme. Den forholdsvise nedsættelse opgøres som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i de brændsler, som der ydes til bagebetaling for, og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler m.v., jf. § 8, stk. 2.

Stk. 11. 6)14)19)20) I det omfang den i stk. 6 og stk. 7 omhandlede rumvarme eller den i stk. 9 omhandlede overskudsvarme i perioder af mindst én måneds varighed er nyttiggjort fra anlæg udelukkende baseret på naturgas, udgør nedsættelsen af tilbagebetalingen for periodens overskudsvarme fra disse anlæg dog kun den andel af afgiften på 10 kr. pr. m2, jf. stk. 6 og stk. 7, eller 52,50 kr. pr. GJ varme, henholdsvis 32,5 pct. af det samlede vederlag, som svarer til forholdet mellem afgiftssatsen fastsat i § 1, stk. 2, og 204,2 øre pr. Nm3.

Stk. 12. 3)14) For varm luft, der er opvarmet ved afgiftspligtige varer eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 9 eller 11, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 13. 14) Energiindholdet i den i stk. 12 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde, og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort varme efter stk. 9. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 12, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 11, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.

Stk. 14. 3) Uanset stk. 4 kan der dog altid ydes tilbagebetaling for forbruget af afgiftspligtige varer og varme, der overstiger en beregnet mængde, når mindst 25 pct. af den indfyrede energi hidrører fra andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet. Denne mængde beregnes for hvert afgiftspligtigt brændsel som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i det afgiftspligtige brændsel og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede mængder ganget med den leverede mængde varme divideret med 0,7 og omregnet til liter henholdsvis kilogram efter de i § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. anførte værdier for energiindhold. Såfremt virksomheden ikke nærmere kan dokumentere energiindholdet i de afgiftspligtige brændsler, anvendes de anførte værdier. Kun varer, hvis energiindhold utvivlsomt overstiger 9,4 MJ/kg, medregnes, såfremt energiindholdet i de indfyrede brændsler opgøres på grundlag af de anførte værdier.

Stk. 15. 14) Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 9, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 9 i samme omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 4, 5 og 6 eller afgiftsfritagelse eller -godtgørelse efter § 8, stk. 1, nr. 2, eller § 8, stk. 2.

§ 11. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet efter § 10 skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet, jf. § 12, stk. 8, og godtgøre, at gas, for hvilken der er ydet tilbagebetaling efter § 10, stk. 2, 1. pkt., ikke er anvendt som motorbrændstof.

Stk. 2. 16)20) For virksomheder med et årligt energiforbrug inden for samme lokalitet under 75.000 m3 gas eller under 4.000 GJ varme kan tilbagebetaling af afgift af gas og kuldioxidafgift ske på baggrund af acontofakturering af afgift, før de leverancer af gas eller varme, for hvilke der skal ske tilbagebetaling af afgift, har fundet sted. For andre virksomheder kan der ikke ske tilbagebetaling af afgift, før leverancen har fundet sted.

Stk. 3. 16) Såfremt tilbagebetalingsbeløbet opgøres på baggrund af fakturaer og lignende fra andre end registrerede virksomheder, kan told- og skatteforvaltningen bestemme, at der kun kan medtages fakturaer og lignende, hvor afgiften er forfaldet, jf. § 2, stk. 4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 4. 16) Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse af afgift, der er tilbagebetalingsberettiget efter § 10, stk. 3, og bestemmelser om dokumentation efter stk. 1.

§ 12. Tilbagebetalingsbeløbet efter § 10 opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter denne lov, jf. dog § 10, stk. 2, 2. pkt., af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtig gas og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under ét.

Stk. 2. Opgørelsesperioden for tilbagebetalingsbeløb vedrørende leverancer, der både anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettigede efter loven, og til formål, der ikke er tilbagebetalingsberettigede, er dog kalenderåret, jf. stk. 3-5. For virksomheder, der ikke anvender kalenderåret som opgørelsesperiode, er perioden en 12-måneders-periode.

Stk. 3. Der ydes godtgørelse for en forholdsmæssig fordeling af leverancen. Den tilbagebetalingsberettigede del opgøres som forholdet mellem periodens forbrug af det lager m.v., som leverancen indgår i, til tilbagebetalingsberettigede formål og det totale forbrug af lageret m.v. For leverancer, der anvendes som nævnt i § 10, stk. 5, nr. 4, opgøres den tilbagebetalingsberettigede del efter reglerne i § 10, stk. 5, nr. 4.

Stk. 4. Virksomheder kan uanset stk. 2 foretage en foreløbig modregning af afgiften. Den foreløbige fordeling på de forskellige anvendelser sker i forhold til den foregående opgørelsesperiodes fordeling. Såfremt der ikke foreligger en tidligere fordeling, eller hvis der er sket væsentlige ændringer i forbrugssammensætningen, sker den løbende fordeling på baggrund af virksomhedens kvalificerede skøn.

Stk. 5. Efter udløbet af en opgørelsesperiode foretager virksomheden en endelig opgørelse af det tilbagebetalingsberettigede beløb for opgørelsesperioden. Beløbet anføres på virksomhedens angivelse efter merværdiafgiftsloven for den sidste afgiftsperiode i opgørelsesperioden. Overstiger beløbet den foreløbige tilbagebetaling til virksomheden efter stk. 4, kan virksomheden modregne det overskydende beløb i afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Har virksomheden modtaget for store tilbagebetalinger efter stk. 4, tillægges beløbet afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 6. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Stk. 7. 10) Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 8. Virksomheder, der leverer naturgas, bygas eller varme, skal mindst én gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter § 10, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.

Afgift af gas, der modtages fra udlandet

§ 13. 10) Ved modtagelse fra udlandet af afgiftspligtig gas betales afgift ved modtagelsen, medmindre gassen modtages efter reglerne i § 4. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afregningen af afgiften. §§ 6 og 7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Der skal ikke betales afgift af gas, der medbringes fra udlandet i køretøjers og specialcontaineres normale tanke som brændstof eller drivmiddel for køleanlæg og lign. under transporten.

Regnskabsbestemmelser

§ 14. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over tilgangen, afsætningen og forbruget i virksomheden af afgiftspligtig gas, som kan danne grundlag for opgørelse af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.

Stk. 2. Ved udlevering af afgiftspligtig gas fra en registreret virksomhed skal fakturaen indeholde oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, varemodtagerens navn, leveringsstedet, art og mængde af den afgiftspligtige gas samt afgiftens størrelse. Hvis udlevering finder sted fra andre end registrerede virksomheder, skal leverandøren, såfremt modtageren er registreret efter merværdiafgiftsloven, på forlangende udstede en faktura med de nævnte oplysninger.

Stk. 3. Registrerede virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer og fakturakopier, i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse og for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.

Afregning af afgiften

§ 15. 10) Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. § 6, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

§ 16. 10) (Ophævet).

§ 17. 10) Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., kan told- og skatteforvaltningen inddrage registreringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.

§ 18. 10) (Ophævet).

Kontrolbestemmelser

§ 19. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3. 18)  Det i stk. 1 nævnte materiale skal på told- og skatteforvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til denne.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om deres indkøb af afgiftspligtig gas.

Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af regnskaber m.v. hos de i stk. 4 omhandlede virksomheder.

Stk. 6. 7)  18) I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 og 5 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

§ 20. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen enhver oplysning til brug for registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 2. 7) Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 19. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

Straffebestemmelser

§ 21. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2)10) overtræder § 3, stk. 1, § 12, stk. 8, § 14, eller § 19, stk. 2-4,

3) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender gas, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller

4) 10) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 17 og told- og skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. 11)   17)  Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 22. 10) Reglerne i §§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov.

Andre bestemmelser

§ 23. 18) (Ophævet).

§ 24. 18) (Ophævet).

§ 25. 10) Reglerne om eftergivelse og henstand i § 15 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov.

§ 26. 4)  (Ophævet).

§ 27. 10) For betaling af afgift efter loven hæfter selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

§ 28. Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender gas, hvoraf der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, skal betale afgift af gassen. Afgiften afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb i godtgørelse efter §§ 8, 9 eller 10.

Stk. 2. 10) Hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal indbetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet.

Stk. 3. Såfremt gas, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil den er bestemt, kan told- og skatteforvaltningen inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri gas. Virksomheden afkræves afgiften af den nævnte gas til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 4. 10) §§ 6 og 7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse ved ikke rettidig betaling i de i stk. 1 eller 3 nævnte tilfælde.

§ 29. 10) (Ophævet).

§ 30. Med udlandet sidestilles med hensyn til lovens bestemmelser Færøerne og Grønland.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 31. 13) Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren. Skatteministeren kan bestemme, at § 3 skal træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på afgiftspligtig gas, der efter lovens ikrafttræden udleveres eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Stk. 3. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.

Stk. 4. I perioden fra lovens ikrafttræden til og med den 31. december 1997 udgør forhøjelsen af den fulde godtgørelse af afgiften i § 9, stk. 1, 88 øre pr. Nm3 gas.

§ 32. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 3. april 2006

P.M.V.
Peter Loft

/John Fuhrmann



Bilag

Kraftværkspladser, hvor kraftværker og kraft-varme-værker ikke skal betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen

H.C. Ørstedsværket

Svanemølleværket

Amagerværket

Avedøreværket

Kyndbyværket

Asnæsværket

Stigsnæsværket

Masnedøværket

Fynsværket

Enstedværket, inkl. Blok 3

Vestkraft, Esbjerg- og Herningværkerne

Midtkraft, Studstrup- og Århusværkerne

Randersværket

Nordjyllandsværket

Vendsysselværket

Skærbækværket

Østkraft, Rønneværket

Officielle noter

1) Bemærkninger om bestemmelser vedtaget siden den seneste lovbekendtgørelse og som ikke længere gælder, er ikke medtaget i noterne.

2) Indsættelse af § 10, stk. 7, (stk. 7-11 bliver stk. 8-12) og ændring af § 21, stk. 4, trådte i kraft den 11. juni 1997. Ophævelsen af pkt. 2 i § 10, stk. 5, nr. 1, trådet i kraft den 1. juli 1997, jf. lov nr. 444 af 10. juni 1997.

3) Indsættelsen af nyt pkt. 2 i § 10, stk. 4, ændring af § 10, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., stk. 6, stk. 7 (nu stk. 9) og stk. 10 (nu stk. 12), indsættelse af stk. 5, nr. 5 og nyt stk. 13 (nu stk. 14), er sket ved lov nr. 444 af 10. juni 1997 som trådte i kraft den 1. januar 1998, jf. bekendtgørelse nr. 1076 af 23. december 1997. § 10, stk. 13, har virkning fra den 1. januar 1996, § 10, stk. 4, stk. 5, nr. 2 og 5 og stk. 6, (nu stk. 9 og 12) har virkning fra 1. maj 1997, jf. § 8, stk. 3 og 6 i lov nr. 444 af 10. juni 1997.

4) Ophævelsen af § 26 trådte i kraft den 1. april 1998, jf. lov nr. 1098 af 29. december 1997.

5) Ændringen i § 10, stk. 3, trådte i kraft den 1. januar 1999, jf. lov nr. 435 af 26. juni 1998.

6) Ændring af § 10, stk. 6, stk. 8 (nu stk. 9) og stk. 10 (nu stk. 11), trådte i kraft den 1. juli 1998, jf. lov nr. 437 af 26. juni 1998.

7) Indsættelse af § 19, stk. 6, og ændring af § 20, stk. 2, trådte i kraft den 4. juni 1999, jf. lov nr. 380 af 2. juni 1999.

8) Ændringen i § 8, stk. 4 (nu stk. 7), trådte i kraft den 1. juli 1999, jf. lov nr. 390 af 2. juni 1999.

9) Ændringerne i § 10, stk. 5, er sket ved lov nr. 963 af 20. december 1999 som trådte i kraft den 8. august 2002 og har virkning fra den 1. januar 2000, jf. bekendtgørelse nr. 646 af 1. august 2002.

10) Ændring af § 8, stk. 3, § 12, stk. 7, § 13, stk. 1, § 15, ophævelse af §§ 16, 18 og 29, ændring af § 17, § 21, stk. 1, nr. 2 og 5 (nu 4), ophævelse af § 21, stk. 1, nr. 3 (nr. 4 og 5 bliver nr. 3 og 4), ændring af § 22, § 25, § 27, nyt stk. 2 og 4 i § 28 (stk. 2 bliver stk. 3) trådte i kraft den 1. januar 2001, jf. lov nr. 165 af 15. marts 2000.

11) Ændringen i § 21, stk. 3, trådte i kraft den 1. juli 2001, jf. lov nr. 1029 af 22. november 2000.

12) Ændring af § 10, stk. 2, trådte i kraft den 1. januar 2001, jf. lov nr. 1289 af 20. december 2000. Ophævelsen af § 2, stk. 2, trådte i kraft den 15. december 2003, jf. bekendtgørelse nr. 964 af 3. december 2003.

13) Ændring af § 8, stk. 2, § 10, stk. 8 (stk. 9 i note 14) og ophævelse af § 31, stk. 5, trådte i kraft den 1. juli 2002, og har virkning fra den 1. juli 2002, jf. lov nr. 393 af 6. juni 2002.

14) Ændring af § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, indsættelse af nr. 3, § 8, stk. 3, 1. pkt., indsættelse af nyt § 8, stk. 4, (stk. 4 og 5 bliver stk. 6 og 7 i note 20), ændring af § 10, stk. 5, nr. 4, 3. pkt., indsættelse af nr. 8, indsættelse af nyt stk. 8, (stk. 8-14 bliver hefter stk. 9-15), ændring af § 10, stk. 8 (nyt stk. 9) stk. 10-12, (nye stk. 11-13), og 14 (nyt 15), trådte i kraft den 1. juli 2004, jf. lov nr. 462 af 9. juni 2004. § 8, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, har virkning fra den 1. januar 2004.

15) Ændringen i § 1, stk. 2 og 3, trådte i kraft den 1. januar 2005, jf. lov nr. 462 af 9. juni 2004.

16) Ændring af § 3, § 4, § 6, § 7, stk. 1, nr. 1, indsættelse af stk. 2, og indsættelse af § 11, stk. 2 og 3, (stk. 2 bliver herefter stk. 4), er sket ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 og trådte i kraft den 1. september 2004, jf. bekendtgørelse nr. 807 af 12. juli 2004.
§ 9, stk. 1, mangler skatteministerens ikrafttræden – den gældende formulering af § 9, stk. 1, lyder således:
»§ 9. For gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel, ydes fuld godtgørelse af afgiften.«

17) Ændringen i § 21, stk. 3, trådte i kraft den 20. maj 2005, jf. lov 325 af 18. maj 2005.

18) Overalt i loven ændres »de statslige told- og skattemyndigheder« til: »told- og skatteforvaltningen«, ændring af § 19, stk. 3 og 6, ophævelse af §§ 23 og 24, trådte i kraft den 8. juni 2005, og har virkning fra den 1. november 2005, jf. lov nr. 428 af 6. juni 2005.

19) Ændring af § 10, stk. 9, 3. pkt. og 11, er sket ved lov nr. 1416 af 21. december 2005. Mangler skatteministerens ikrafttræden – den gældende formulering af § 10, stk. 9, 3. pkt. lyder således:
»I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.«
Den gældende formulering af § 10, stk. 11, lyder således:
»Stk. 11. I det omfang den i stk. 6 og stk. 7 omhandlede rumvarme eller den i stk. 9 omhandlede overskudsvarme i perioder af mindst én måneds varighed er nyttiggjort fra anlæg udelukkende baseret på naturgas, udgør nedsættelsen af tilbagebetalingen for periodens overskudsvarme fra disse anlæg dog kun den andel af afgiften på 10 kr. pr. m2, jf. stk. 6 og stk. 7, eller 52,50 kr. pr. GJ varme, henholdsvis 47,5 pct. af det samlede vederlag, som svarer til forholdet mellem afgiftssatsen fastsat i § 1, stk. 2, og 204,2 øre pr. Nm3

20) Ændring af § 1, stk. 3, 2. pkt., indsættelse af stk. 5 i § 1, ændring af § 3, stk. 3-6, ændring af § 6, stk. 2 og 3, stk. 5, (der bliver stk. 6), indsættelse af nyt stk. 5 (stk. 5 bliver stk. 6), indsættelse af § 8, stk. 4 og 5, (stk. 4 og 5 bliver stk. 6 og 7), ændring af § 10, stk. 8, 1. pkt., og stk. 11, § 11, stk. 2, trådte i kraft den 1. januar 2006, jf. lov nr. 1417 af 21. december 2005. § 8, stk. 4 og 5, mangler skatteministerens ikrafttræden, den gældende formulering af § 8, stk. 4-5, lyder således:
Stk. 4. Afgiften godtgøres af
1) varer, der anvendes til jernbane- og færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i stk. 1, nr. 3, nævnte bortset fra lystfartøjer, og
2) varer, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvning af motorer til skibe i forbindelse med fremstilling af disse motorer.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og –godtgørelse. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Skatteministeren kan endvidere fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 2. Skatteministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler for valg og godkendelse af referenceværk som nævnt i stk. 2.«