Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven

I medfør af § 50 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, fastsættes:

Tolkebistand hos alment praktiserende læge, praktiserende speciallæge og på sygehus

§ 1. Patienter, der efter sundhedsloven har ret til behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt på sygehus, har i forbindelse hermed ret til vederlagsfri tolkebistand, når lægen skønner, at en tolk er nødvendig for behandlingen.

Tolken

§ 2. Den læge, der er ansvarlig for behandlingen af patienten, skal sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog.

§ 3. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke, med mindre det er nødvendigt i et akut og livstruende tilfælde.

Stk. 2. Børn over 15 år må, udover tilfælde omfattet af stk. 1, anvendes som tolke, når det af den behandlingsansvarlige læge, jf. § 2, vurderes at være et let og uproblematisk tilfælde.

Regionsrådets forpligtelser m.v.

§ 4. Regionsrådet afholder udgifterne til tolkebistand efter § 1. Dette gælder dog ikke, hvis tolken er nært beslægtet med patienten.

§ 5. Tolke, der yder tolkebistand til behandling hos praktiserende læge eller praktiserende speciallæge, afregner på en regningsblanket, som udarbejdes af regionsrådene. Regningen skal attesteres af lægen, og indsendes til den region, hvor den sikrede bor.

Stk. 2. Tolke, der yder tolkebistand til sygehusbehandling, afregner efter nærmere aftale med regionsrådet.

Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2015.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1413 af 28. december 2011 om tolkebistand efter sundhedsloven.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, den 23. april 2015

Nick Hækkerup

/ Frederik Rechenback Enelund