Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. 584 af 28. april 2015 om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme m.v.

Definition af patientgruppe

Reglerne om maksimale ventetider gælder for patienter, der efter undersøgelse hos en læge henvises til nærmere udredning og behandling, efter at kræftsygdom er påvist, eller hos hvem der er mistanke om kræftsygdom.

Patienter med erkendt eller mistænkt kræftsygdom efter en sygdomsfri periode (recidiv) er omfattet af reglerne. For hudkræft gælder, at reglerne kun omfatter patienter med erkendt eller mistænkt modermærkekræft i huden (ICD 10 kode C44). Reglerne om maksimale ventetider gælder ikke for patienter med kræftsygdom, der afventer behandling med stamcelletransplantation fra knoglemarv eller navlesnorsblod. I disse tilfælde bør ventetiden være så kort som mulig, under hensyntagen til hvad der er lægefagligt forsvarligt og praktisk muligt.

Reglerne gælder også i tilfælde, hvor der erkendes eller mistænkes kræft som led i et udredningsprogram på sygehus, herunder også udredning for anden sygdom end kræft. Ligeledes gælder reglerne som led i et opfølgningsprogram på sygehus, eller som led i et befolkningsrettet screeningsprogram. Tidspunktet for erkendelse eller mistanke er at sidestille med modtagelse af henvisning fra en læge.

Beslutning ved multidisciplinærteam konference om konkret behandlingstilbud til en patient er at sidestille med modtagelse af henvisning til behandling. Dette gælder også, hvis den multidisciplinære team konference finder sted mellem afdelinger på to eller flere forskellige sygehuse.

Reglerne om maksimale ventetider gælder også for patienter med behov for revaskulariserende indgreb (genetablering af hjertets blodforsyning) efter afsluttet udredning, og hvor der ved lægeundersøgelse er påvist enten 1) venstre hovedstammesygdom, 2) dokumenteret ustabil angina pectoris eller 3) angina pectoris indenfor 30 dage efter akut koronart syndrom.

Venstre hovedstammesygdom skal være påvist ved koronararteriografi (KAG) udført på kardiologisk specialafdeling.

Dokumenteret ustabil angina forstås som angina pectoris smerter i hvile med samtidige forbigående ændringer på elektrokardiografi (EKG) eller stigninger i veldefinerede biokemiske markører i blodprøver.

Ustabil angina pectoris er en akut tilstand, der kræver indlæggelse, og tilstanden vil derfor som udgangspunkt være påvist på kardiologisk specialafdeling eller intensiv/akutmedicinsk enhed på sygehus.

Ved angina pectoris smerter umiddelbart efter akut koronart syndrom forstås en tilstand, hvor en patient efter relevant behandling af akut koronart syndrom udvikler angina-smerter indenfor 30 dage efter akut koronart syndrom. Såfremt der er tale om dokumenteret ustabil angina pectoris, gælder maksimale ventetider herfor.

Henvisning og opgørelse af maksimale ventetid

Reglerne om maksimale ventetider gælder for henholdsvis udredning og behandling, dog ikke forskningsmæssig og eksperimentel behandling.

Ved behandling forstås: Operation, initial medicinsk behandling, initial strålebehandling, medicinsk behandling/strålebehandling efter initiale behandling (adjuverende behandling) og al efterfølgende behandling.

Ved modtagelse af henvisning vil sygehuset foretage en lægelig visitation med udgangspunkt i oplysninger, der fremgår af henvisningen. Hvis det efter lægelig visitation vurderes, at henvisningens oplysninger er ufuldstændige i forhold til korrekt visitation, eller det vurderes, at der skal henvises til andet sygehus eller afdeling, skal henvisningen uden unødig forsinkelse, og sædvanligvis førstkommende hverdag efter modtagelse af henvisning, returneres til henvisende læge eller videresendes til relevant afdeling.

De maksimale ventetider gælder både ved udredning og behandling på samme sygehus, samt når det foregår på forskellige sygehuse.

De maksimale ventetider kan opgøres fra to starttidspunkter:

– Fra den dato hvor et sygehus modtager en henvisning til udredning eller behandling af en patient, som opfylder bekendtgørelsens anvendelsesområde, fra en alment praktiserende læge, en praktiserende speciallæge eller fra en sygehusafdeling, samt situationer der sidestilles med modtagelse af henvisning jfr. ovenfor.

– Fra den dato hvor en patient giver informeret samtykke til en behandling.

Den dag, hvor sygehuset modtager en henvisning til udredning eller behandling, eller patienten giver informeret samtykke til en behandling, er at betragte som dag 0. Ventetiderne opgøres i kalenderdage.

Den samlede varighed af hele behandlingsforløbet skal være inden for en lægefagligt forsvarlig tidsramme, og der kan derfor efter en konkret lægefaglig vurdering være tale om, at patienten skal tilbydes undersøgelse eller behandling hurtigere end de maksimale ventetider, f.eks. ved tilfælde af akut blodkræft (leukæmi).

Overholdelse af de maksimale ventetider skal dokumenteres i patientjournalen, således at følgende registreres:

• dato for modtagelse af henvisning eller situationer der sidestilles hermed

• tilbudt dato for udredning

• dato for samtykke til behandling

• tilbudt dato for behandling

Opgørelse af maksimal ventetid for kræftsygdomme

1) Tid fra »henvisning til udredning« til »tilbudt dato for udredning« er 14 kalenderdage:

Datoen for modtagelse af henvisning på sygehus er dag 0. Ved befolkningsrettet screeningsprogram defineres dag 0 som dato for erkendt eller mistænkt kræftsygdom ved konstateret positiv screeningstest efter specifik undersøgelse i laboratorium, screeningsklinik m.v. Sygehuset skal tilbyde patienten start på udredning senest dag 14. Ved start på udredning forstås den første dag for fremmøde på afdelingen.

Boks 1: Eksempler på forløb fra henvisning til udredning
 
Brystkirurgisk afdeling modtager henvisning af en kvinde fra sygehusets screeningsklinik. Radiologisk speciallæge har beskrevet screeningsmammografi den 12. juli med mistanke om kræft. Brystkirugisk afdeling skal indkalde patienten til start på udredning med fremmøde senest d. 26. juli
 
Ved ambulant opfølgning flere år efter afsluttet behandling for kræft opstår mistanke om recidiv af kræft. Mistanken opstår ved ambulant besøg d. 5. marts. Sygehuset skal indkalde patienten til start på udredning med fremmøde senest d. 19. marts.
 
Klinisk biokemisk afdeling konstaterer spor af blod i afføringsprøve indsendt af borger som led i befolkningsrettet screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft. Analyseresultatet foreligger d. 2. december. Sygehuset skal indkalde patienten til start på udredning ved koloskopi med fremmøde senest d. 16. december.

2) Tid fra »samtykke til en konkret behandling« til »tilbudt dato for start på behandling« er 14 kalenderdage:

Datoen for samtykke til den konkrete operation, initial strålebehandling eller initial medicinsk behandling er dag 0. Sygehuset skal tilbyde patienten tid til start på behandling eksempelvis operation, medicinsk behandling eller strålebehandling senest dag 14.

Boks 2: Eksempel på forløb fra samtykke til konkret behandling til tilbudt dato for behandling
 
I sygehusambulatorium informeres patienten af læge om resultat af røntgenundersøgelse og vævsprøve, som viser kræft med mulig kurativ behandling ved operation. Patienten giver d. 2. juli samtykke til operation, og sygehuset skal tilbyde operation udført senest d. 16. juli.

3) Tid fra »henvisning til behandling« til »tilbudt dato for behandling« er 28 kalenderdage:

Datoen for modtagelsen af henvisning til behandling på sygehuset er dag 0. Ved beslutning ved multidisciplinær team konference om konkret behandlingstilbud til en patient defineres dag 0 som dato for konferencebeslutning. Sygehuset skal tilbyde patienten tid til start på behandling senest dag 28. En forudsætning for, at fristen på 28 dage er gældende, er, at patienten har afsluttet relevant udredning med henblik på, at der kan gives behandlingstilbud.

Boks 3: Eksempel på forløb fra henvisning til behandling til tilbudt dato for start på behandling
 
Patologisk afdeling konstaterer moderat dysplasi i celleprøve fra livmoderhalsen indsendt af læge som led i befolkningsrettet screeningsprogram. Efter yderligere udredning hos praktiserende speciallæge i gynækologi konstaterer patologisk afdeling kræft i vævsprøve fra livmoderhalsen. Speciallægen henviser patienten til gynækologisk afdeling, der modtager henvisningen d. 5. maj. Sygehuset skal indkalde patienten til behandling, der udføres eller opstartes senest d. 2. juni. Hvis patienten som led i forundersøgelse afgiver informeret samtykke til konkret behandlingstilbud f.eks. d. 15. maj, skal sygehuset indkalde patienten til behandling, der udføres eller opstartes senest d. 29. maj. Giver patienten samtykke f.eks. d. 21. maj, skal sygehuset tilbyde behandling, der udføres eller opstartes senest d. 2. juni

Opgørelse af maksimale ventetider for visse hjertesygdomme

1) Ved påvist venstre hovedstammesygdom

Tid fra »modtaget henvisning for venstre hovedstamme sygdom konstateret ved koronararteriografi« til »tilbudt dato for udførelse af revaskularisering« er 14 kalenderdage:

Datoen for modtaget henvisning er dag 0. Sygehuset skal tilbyde patienten revaskularisering senest dag 14.

Sygehuset skal i øvrigt tilbyde udførelse af revaskularisering senest dag 10 i forhold til, at patienten har givet samtykke til den konkrete behandling dag 0.

Boks 4: Eksempel på forløb fra henvisning til revaskularisering ved påvist venstre hovedstammesygdom
 
Thoraxkirurgisk afdeling modtager henvisning for venstre hovedstamme sygdom konstateret ved koronararteriografi udført på kardiologisk afdeling. Ved multidisciplinær teamkonference d. 2. juli er det blevet besluttet at tilbyde by-pass behandling. Sygehuset skal som udgangspunkt tilbyde operation med start senest d. 16. juli.
 
Patienten giver informeret samtykke til operationen ved en samtale allerede d. 3. juli. Sygehuset skal derfor tilbyde patienten operation med start senest d. 13. juli.

2) Dokumenteret ustabil angina pectoris

Tid fra »modtaget henvisning efter afsluttet udredning for ustabil angina pectoris« til »tilbudt dato for udførelse af revaskularisering« er 14 kalenderdage:

Datoen for modtaget henvisning er dag 0. Sygehuset skal tilbyde patienten revaskularisering senest dag 21.

Sygehuset skal i øvrigt tilbyde udførelse af revaskularisering senest dag 14 i forhold til, at patienten har givet samtykke til den konkrete behandling dag 0.

Boks 6: Eksempel på forløb fra modtaget henvisning til revaskularisering ved ustabil angina pectoris
 
Kardiologisk afdeling modtager henvisning efter afsluttet udredning for ustabil angina pectoris den 2. juli. Sygehuset skal tilbyde patienten behandling senest d. 23. juli.

Patienten giver informeret samtykke til revaskularisering ved en samtale d. 3. juli. Sygehuset skal derfor tilbyde patienten behandling senest d. 17. juli.

3) Stabil angina pectoris indenfor 30 dage efter akut myokardieinfarkt

Tid fra »modtaget henvisning efter afsluttet udredning ved stabil angina pectoris efter akut koronart syndrom« til »tilbudt dato for udførelse af revaskularisering« er 35 kalendedage:

Datoen for modtaget henvisning er dag 0. Sygehuset skal tilbyde patienten koronararteriografi og revaskularisering senest dag 35.

Sygehuset skal i øvrigt tilbyde udførelse af revaskularisering senest dag 21 i forhold til, at patienten har givet samtykke til den konkrete behandling dag 0.

Boks 7: Eksempel på forløb fra modtaget henvisning efter afsluttet udredning ved stabil angina pectoris efter akut koronart syndrom til revaskularisering
 
Kardiologisk afdeling modtager henvisning efter afsluttet udredning ved stabil angina pectoris efter akut myokardie infarkt den 3. juli. Sygehuset skal tilbyde patienten koronararteriograf og revaskularisering senest d. 7. august.
 
Patienten giver informeret samtykke til revaskularisering ved en samtale d. 9. juli. Sygehuset skal derfor tilbyde patienten behandling senest d. 30. juli.

Hensyn til patientens helbredtilstand og ønsker

Reglerne om de maksimale ventetider gælder ikke, hvis hensyn til patientens helbredtilstand tilsiger, at undersøgelse og behandling skal udskydes. Der kan f.eks. være tale om, at patienten har anden samtidig sygdom (komorbiditet), som skal stabiliseres eller behandles, før det er lægefagligt forsvarligt at tilbyde behandling for patientens kræftsygdom. Der skal i alle tilfælde foretages en løbende lægefaglig revurdering af patientens tilstand og forhold, således at der kan gives tilbud om behandling m.v. inden for reglerne om maksimale ventetider, når patientens helbredstilstand tillader det.

Hvis en patient ikke ønsker udredning eller behandling på en tilbudt tid, som ligger inden for de maksimale ventetider, har patienten ikke ret til at få en ny tid inden for den maksimale ventetid. Patienten skal dog tilbydes en ny tid hurtigst muligt. Har patienten ønsket udsættelse af en eller flere dele af forløbet, f.eks. udredning, gælder reglerne om maksimale ventetider for øvrige dele af forløbet, fx operation efter afsluttet udredning.

Såfremt patienten ikke behandles inden for den maksimale ventetid, fordi hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger det, eller fordi patienten ønsker det, skal det dokumenteres i patientens journal.

Forholdet mellem bekendtgørelsens regler om maksimale ventetider, forløbstiderne i kræft- og hjertepakker og reglerne om udredningsret og udvidet frit sygehusvalg.

Der følger en handlepligt af bekendtgørelsens regler om maksimale ventetider jf. §§ 8-11, således at bopælsregionen, subsidiært Sundhedsstyrelsen, har pligt til at tilvejebringe et behandlingstilbud inden for de maksimale ventetider.

Sundhedsstyrelsens pakkeforløbsbeskrivelser er faglige rettesnore, der definerer et standardforløb. Reglerne om maksimale ventetider har forrang, således at patienten altid skal tilbydes behandling indenfor de maksimale ventetider, medmindre hensyn til patientens helbredtilstand tilsiger noget andet, og uagtet at en pakkeforløbsbeskrivelse beskriver en standardforløbstid, der er længere end den maksimale ventetid.

Retten til hurtig udredning følger af sundhedslovens § 82 b, jf. tillige § 14 i bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling m.v., og fastlægger en ydelsespligt for bopælsregionen til at sikre udredning inden for 1 måned, såfremt det er fagligt muligt. Såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned, skal patienten modtage en plan for det videre udredningsforløb. Reglerne om maksimale ventetider har forrang, således at patienten altid skal tilbydes behandling inden for de maksimale ventetider, med mindre hensyn til patientens helbredtilstand tilsiger noget andet.

Det udvidede frie sygehusvalg følger af sundhedslovens § 87, jf. tillige § 19 i bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling m.v., og fastlægger en ret, hvorefter patienten kan vælge at blive behandlet på et aftalesygehus, hvis bopælsregionen ikke kan tilbyde forundersøgelse og behandling inden for 2 måneder, når personen er henvist til behandling på sygehus. Er patienten henvist på grund af alvorlig sygdom er fristen 1 måned. Reglerne om maksimale ventetider har forrang, således at bopælsregionen altid skal tilbyde behandling indenfor de maksimale ventetider, medmindre hensyn til patientens helbredtilstand tilsiger noget andet.

Procedure såfremt der ikke findes behandlingssted

Ansvaret for at tilbyde undersøgelse og behandling inden for de maksimale ventetider påhviler bopælsregionen eller den behandlende region, som bopælsregionen har indgået aftale med. Den ansvarlige region har en generel forpligtigelse til at informere patienten om dennes rettigheder i forlængelse af bekendtgørelsen.

Kan den ansvarlige region ikke tilbyde undersøgelse eller behandling på eget sygehus inden for den maksimale ventetid, følger det af regionens handlepligt efter bekendtgørelsens § 8, at patienten skal tilbydes udredning eller behandling inden for den maksimale ventetid på et sygehus i en anden region, et privat sygehus her i landet eller et offentligt eller privat sygehus i udlandet.

Såfremt patienten ikke ønsker at modtage dette tilbud, men i stedet ønsker undersøgelse eller behandling ved et sygehus i bopælsregionen på en dato, der ligger ud over den maksimale ventetid, skal dette, og patientens samtykker hertil, dokumenteres i patientens journal.

Kan regionen ikke tilvejebringe et tilbud om undersøgelse eller behandling inden for den maksimale ventetid, skal regionen straks meddele dette til Sundhedsstyrelsen, hvis patienten ønsker det.

En sådan meddelelse til Sundhedsstyrelsen forudsætter, at regionen har undersøgt og udtømt mulighederne for at henvise den konkrete patient til undersøgelse og behandling inden for de maksimale ventetider på et offentligt sygehus i en anden region, på privathospital her i landet eller et sygehus i udlandet. Regionens tiltag og patientens samtykke skal dokumenteres i regionens meddelelse til Sundhedsstyrelsen og i patientens journal.

Såfremt regionens meddelelse opfylder ovenstående, overtager Sundhedsstyrelsen herefter informationen til patienten. Sundhedsstyrelsen skal om muligt henvise patienten til behandling på et sygehus her i landet eller i udlandet inden for den maksimale ventetid. Kan Sundhedsstyrelsen ikke tilvejebringe et tilbud inden for den maksimale ventetid, skal styrelsen hurtigst muligt meddele dette til patienten samt informere om mulighed for, at patienten under visse betingelser selv kan finde et behandlingstilbud på et offentligt eller privat sygehus her i landet eller i udlandet, hvortil der ydes betaling eller tilskud af regionen.

Efter bekendtgørelsens § 13 kan Sundhedsstyrelsen i særlige tilfælde pålægge et offentligt sygehus her i landet at tage patienten i behandling, hvis Sundhedsstyrelsen skønner, at sygehuset er i stand til det uden væsentlige ulemper.

Vejledningen træder i kraft den 1. juni 2015.

Sundhedsstyrelsen, den 28. april 2015

Jacob Cold

/ Søren Brostrøm

Redaktionel note
  • Eksemplet i boks 7 er den 17. juni 2019 rettet, således at [d. 9 august] er korrigeret til: [d. 7. august]