Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 24. april 2015 i sag 12.2015

A

v/Sekretær Erik B. Wiberg, Dansk Metalarbejderforbund

mod

B

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Tine Benedikte Skyum (DA) og advokat Pernille Leidersdorff-Ernst (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget chefkonsulent Per Laurents, udpeget af Dansk Industri, og faglig sekretær Kjeld Husted, udpeget af Dansk Metal.

Mellem klageren, A, født den 17. november 1994, og indklagede, B blev den 3. december 2012 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som personvognsmekaniker med uddannelsesperiode fra den 3. december 2012 til den 23. marts 2016.

Denne sag drejer sig om godtgørelse i anledning af virksomhedens ensidige ophævelse af uddannelsesaftalen og efterbetaling af løn.

A har ved sin faglige organisation, Dansk Metalarbejderforbund, ved klageskrift modtaget den 6. februar 2015 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 83.625,27 kr. med den til enhver tid gældende procesrente.

Påstanden er opgjort som 30.000 kr. i godtgørelse for tab af uddannelsesgode, 44.489,84 kr. i tilgodehavende løn fra den 21. marts til den 22. august 2014, 851,96 kr. i betaling til fritvalgskonto og 8.283,47 kr. i feriepenge.

Indklagede har ikke givet møde under forligsmødet i det faglige udvalg og har heller ikke svaret, efter at sagen er blevet indbragt for Tvistighedsnævnet. På den baggrund har sagen været skriftligt behandlet i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 5, jf. bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet § 23.

Sagsfremstilling

I klageskriftet er om forløbet af uddannelsesforholdet anført følgende:

”B udlejer værkstedet pr. 1. februar 2014 til X v/N1, hvor A åbenbart udlånes, da uddannelsesaftalen ikke ophæves eller der udarbejdes en ny uddannelsesaftale mellem X og A.

B ophæver lejemålet med X til udløb den 30. juli 2014, og A oplyser, at han fortsætter med at arbejde i virksomheden indtil den 22. august 2014, hvor han med hjælp fra vores lokale afdeling bliver optaget på CELF som SKP-elev.

I perioden 1. august til 22. august er det nu – efter N1 (X) er forsvundet – N2, der leder og fordeler arbejdet.

Siden værkstedet blev udlejet til X, har A ikke modtaget lønsedler og har kun modtaget a-conto beløb i en periode fra N1(X), hvilket fremgår af opgørelsen. Han har efterfølgende ikke modtaget løn m.v. fra hverken N1 (X) eller B indtil han den 22. august 2014 bliver SKP-elev på CELF. ”

Sammen med klageskriftet er til nævnet fremsendt bl.a. brev af 10. juli 2014 fra Dansk Metal til indklagede, hvori der rejses krav om betaling af løn, fritvalgskonto og feriegodtgørelse fra den 21. februar 2014.

Indklagede har som svar på indkaldelse til forligsmøde i det faglige udvalg i mail af 18. januar 2015 til N3 skrevet følgende:

”På grund af sygdom i januar 2014 blev værkstedet B udlejet til Y pr. 1-2 2014, samtlige medarbejder blev orienteret og forespurgt om de ville fortsætte, og det ville kun A, vi blev enige om at Y skulle sørge for det fornødne om overtagelse af læreforholdet m.v., og B har betalt alt hvad de skylder til A frem til den dato hvor udlejningen starter, at han så går med til at få nogle a conto beløb fra Y er først kommet til vores kendskab senere. Jeg kan oplyse at både Flemming Pedersen fra Metal Maribo og en uddannelseskonsulent har været på virksomheden efter at Y har lejet sig ind og talt med dem, og det er mærkeligt, at de ikke gør indsigelser hvis der er opstået fejl. Y ophører lejeforholdet pr. 1-5-2014 og lejer det ud til X ved N1 som også var daglig leder af virksomheden under Y’s lejemål. Lejeforholdet blev stoppet fra vores side pr. 31-7 2014 da den nye lejer åbenbart troede at der ikke skulle betales for lejemålet, hvilket han ikke gjorde. Dengang kom Flemming Pedersen over og vi talte med ham angående A, og vi fik oplyst A skulle på skole i løbet af august måned, det er her forunderligt at Flemming Pedersen på det tidspunkt ikke flytter A på skolepraktik (hvilket A aller mindst ønskede) A har ikke været ansat ved B i august 2014 og ikke efter lejemålets indgåelse, og denne forklaring har vi givet ved alle de møder der er afholdt hvor vi har været med og A har også ved disse møder fortalt at det på ingen måde var B der skyldte ham løn m.m. da den altid var betalt til tiden. Til orientering kan oplyses at der på nuværende ikke er aktivitet på værkstedet.

Denne forklaring gives endnu engang, og vi kan ikke indse at vi skal stille op den 30. januar for at gentage det vi har at sige om denne sag endnu engang, vi syntes at i skal rette henvendelse til dem der har lavet fejlene i denne sag og som skylder A de manglende løn og lønsedler, da vi over på ingen måde har mulighed for at efterkomme dette. ”

Retsgrundlag

Af erhvervsuddannelseslovens § 55 fremgår bl.a.:

”Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.

Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. ”

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Ad efterbetaling af løn mv.

Nævnet lægger efter det af indklagede oplyste til grund, at B med virkning fra den 1. februar 2014 udlejede virksomhedens lokaler til Y, der fra den 1. maj 2014 videreudlejede lokalerne til X v/N1. A fortsatte efter B’s opfattelse sit elevforhold i de to virksomheder, indtil lejemålet blev ophævet af B med virkning fra den 1. august 2014.

Der blev i forbindelse med disse lejemål ikke indgået en ny uddannelsesaftale mellem A og de to firmaer, som drev virksomhed fra indklagedes adresse fra den 1. februar til den 1. august 2014. Den oprindelige uddannelsesaftale af 3. december 2012, der efter prøvetidens udløb ikke ensidigt kunne opsiges af indklagede, må derfor anses for fortsat at have været i kraft, og i henhold hertil er indklagede bl.a. forpligtet til at sørge for, at eleven modtager mindst den løn, han er berettiget til efter den for uddannelsesområdet gældende overenskomst, jf. erhvervsuddannelseslovens § 55.

Herefter, og da der ikke er grundlag for at tilsidesætte opgørelsen af elevens løntilgodehavende mv., gives der elevens medhold i det rejste lønkrav.

Ad godtgørelse for tab af uddannelsesgode

3 voterende udtaler:

Vi finder, at indklagedes tilkendegivelse om ikke at ville betale løn for perioden fra den 21. februar til den 31. juli 2014 og fra den 1. august 2014 må sidestilles med en ensidig ophævelse af uddannelsesaftalen. Der er ikke oplyst forhold, der berettigede virksomheden hertil, jf. erhvervsuddannelseslovens § 60. Vi bemærker herved, at en virksomheds eventuelle økonomiske vanskeligheder eller ophør som udgangspunkt ikke er forhold, som eleven bærer ansvaret for i relation til ophævelse.

På denne baggrund og efter nævnets faste praksis stemmer vi for at give eleven medhold i det rejste krav på godtgørelse på 30.000 kr. for tab af uddannelsesgode.

2 voterende udtaler:

Hverken eleven eller dennes forbund gjorde indsigelse over for virksomheden i anledning af de mangelfulde og manglende lønudbetalinger, og de tog heller ikke skridt til at hæve uddannelsesaftalen i anledning heraf. Herefter og på baggrund af de foreliggende oplysninger i øvrigt finder vi, at forholdet må sidestilles med en gensidig ophævelse, og at der derfor ikke er grundlag for at tilkende godtgørelse efter erhvervsuddannelsesloven.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

T h i b e s t e m m e s:

Indklagede, B, skal inden 14 dage betale 83.625,27 kr. til A.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.