Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Formål og varighed
Kapitel 2 Indhold
Kapitel 3 Struktur og tilrettelæggelse
Kapitel 4 Udbud af og adgang til undervisningsfag
Kapitel 5 Prøver
Kapitel 6 Studieordning
Kapitel 7 Andre regler
Kapitel 8 Meritlæreruddannelsen
Kapitel 9 Klage
Kapitel 10 Ikrafttræden m.v.
Bilag 1 Kompetencemål for Lærernes grundfaglighed
Bilag 2 Kompetencemål for undervisningsfagene
Bilag 3 Kompetencemål for Praktik
Bilag 4 Kompetencemål for bachelorprojektet
Bilag 5 Kompetencemål for frivillige kurser
Bilag 6 Adgangsgivende fag og niveauer til moduler, der kvalificerer til følgende undervisningsfag
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

I medfør af § 22 og § 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23. oktober 2014, og § 2, stk. 9, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksensuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 64 af 26. januar 2015, fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 1

Formål og varighed

§ 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1.

§ 2. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Den engelske titel for den uddannede er Bachelor of Education.

Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Education.

§ 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption.

Stk. 2. Institutionen kan, hvor særlige forhold foreligger, give dispensation til forlængelse af uddannelsens gennemførelse.

Kapitel 2

Indhold

§ 4. Uddannelsen består af følgende:

1) Lærernes grundfaglighed, svarende til 60-80 ECTS-point.

2) Undervisningsfag, svarende til 120-140 ECTS-point.

3) Praktik, svarende til 30 ECTS-point.

4) Bachelorprojekt, svarende til 10-20 ECTS-point.

§ 5. De studerende skal tilbydes følgende kurser vedrørende:

1) Færdselslære, inklusive førstehjælp.

2) Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

3) Uddannelse og job.

4) Det praktisk-musiske fagområde.

5) Skrivning og retorik.

Stk. 2. Deltagelse i kurserne er frivilligt for den studerende. Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset.

§ 6. Kompetencemål for uddannelsen, jf. § 4, nr. 1-4, og for de frivillige kurser, jf. § 5, nr. 1-5, fremgår af bilagene 1-5.

Stk. 2. Kompetencemålene for uddannelsen og de frivillige kurser, jf. stk. 1, beskriver den viden, de færdigheder og den refleksion, den studerende skal kunne demonstrere for at have opfyldt målene.

§ 7. De studerende kan tilbydes kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder. De studerende kan desuden tilbydes at deltage i korsang og sammenspil.

Stk. 2. De studerende kan tilbydes svømmelæreruddannelse, jf. bekendtgørelse om svømmelæreruddannelsen.

Kapitel 3

Struktur og tilrettelæggelse

§ 8. Lærernes grundfaglighed og undervisningsfag består af moduler på hver 10-20 ECTS-point.

Stk. 2. Et modul skal være kvalificerende i forhold til et eller flere kompetencemål, jf. bilagene 1-3 og 5.

§ 9. Lærernes grundfaglighed består af følgende to hovedområder med henholdsvis 4 og 1 kompetencemål, jf. bilag 1:

1) Pædagogik og lærerfaglighed, herunder

a) elevens læring og udvikling,

b) almen undervisningskompetence,

c) specialpædagogik og

d) undervisning af tosprogede.

2) Almen dannelse, herunder

a) kristendomskundskab,

b) livsoplysning og

c) medborgerskab.

§ 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2.

Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag, dog mindst 2 undervisningsfag.

Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk 1.-6. klassetrin, Dansk 4.-10. klassetrin, Matematik 1.-6. klassetrin eller Matematik 4.-10. klassetrin.

§ 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb.

Stk. 2. Den studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag.

§ 12. Praktikken består af moduler på 5-15 ECTS-point og tilrettelægges således, at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III, jf. bilag 3.

Stk. 2. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Lærernes grundfaglighed.

Stk. 3. Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau og kan efter godkendelse af professionshøjskolen i det enkelte tilfælde finde sted i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 4. Den studerende har mødepligt til praktikken.

§ 13. Professionshøjskolen godkender de praktikskoler, der indgår i praktiksamarbejdet, på grundlag af kvalitetskrav, som professionshøjskolen har udarbejdet.

Stk. 2. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen.

§ 14. Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. Kompetencemålene for professionsbachelorprojektet fremgår af bilag 4.

§ 15. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af professionshøjskolen.

Kapitel 4

Udbud af og adgang til undervisningsfag

§ 16. Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bilag 6.

Stk. 2. Institutionen fastsætter i studieordningen forudsætningerne for adgang til moduler, der kvalificerer til flere undervisningsfag i overensstemmelse med adgangskravene i bilag 6.

Stk. 3. Studerende, der ikke opfylder adgangskravene i bilag 6 til det eller de ønskede undervisningsfag, har, hvis de opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), mulighed for også efter optagelse på uddannelsen gennem gymnasial supplering at opfylde adgangskravene.

Stk. 4. Professionshøjskolen kan efter en konkret og individuel vurdering dispensere fra adgangskravene i bilag 6, hvis det skønnes, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i undervisningsfaget.

§ 17. Professionshøjskolen kan i studieordningen fastsætte begrænsning i adgangen til modulerne i et undervisningsfag. Adgang til modulerne i undervisningsfaget skal i givet fald ske på grundlag af en vurdering af den studerendes forkundskaber i faget.

Kapitel 5

Prøver

§ 18. I løbet af 1. studieår afholdes en ekstern prøve i mindst et kompetencemål, der skal bestås inden udgangen af den studerendes 2. studieår, jf. bilag 1-3.

Stk. 2. Undervisningsfag afsluttes med 1 ekstern prøve. Prøven skal bestå af mindst 2 delprøver, og der gives en samlet karakter.

Stk. 3. Almen dannelse afsluttes med 1 ekstern prøve. Prøven kan bestå af flere delprøver, og der gives en samlet karakter.

Stk. 4. Pædagogik og lærerfaglighed afsluttes med 1 ekstern prøve og 1 intern prøve, som samlet skal dække kompetenceområderne under pædagogik og lærerfaglighed, jf. bilag 1. Hver prøve kan bestå af flere delprøver med hver sin prøveform, og der gives en samlet karakter for hver prøve.

Stk. 5. Alle prøver i kompetencemål bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen.

§ 19. Hvert af niveauerne I, II og III i praktikken afsluttes med en prøve bedømt med en karakter efter 7-trins-skalaen.

Stk. 2. To af prøverne er eksterne prøver og bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor.

Stk. 3. En af prøverne er intern og bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af professionshøjskolen.

Stk. 4. Prøverne finder sted på praktikskolerne eller på uddannelsesinstitutionen.

§ 20. Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår ved en mundtlig ekstern prøve, hvor der gives en samlet individuel karakter for projektet og den mundtlige præstation.

§ 21. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt, jf. bilag 1-4

Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende

1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer,

2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og

3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis.

Stk. 3. Målet for prøven i undervisningsfagenes kompetencemål, jf. bilag 2, er at vurdere, om den studerende demonstrerer undervisningskompetence i det pågældende fag i folkeskolen.

Stk. 4. For prøverne gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

§ 22. Den studerendes gennemførelse af et modul eller en flerhed af moduler skal godkendes ved afslutningen af modulet eller modulerne. Betingelserne for godkendelse fastlægges i studieordningen og kan baseres på enten opfyldelsen af objektive kriterier eller ved prøve med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 2. Moduler, der godkendes ved prøve, bedømmes enten med en karakter efter 7-trinsskalaen eller ved bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Kapitel 6

Studieordning

§ 23. Inden for rammerne af denne bekendtgørelse og eksamensbekendtgørelsen fastsættes de nærmere regler for uddannelsen i en studieordning, jf. § 24.

Stk. 2. Studieordningens fællesdel udarbejdes i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte professionshøjskole.

Stk. 3. Inden en studieordning godkendes og ved væsentlige ændringer heraf indhentes en udtalelse fra censorformandskabet.

Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 5. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer af den gældende studieordning skal der fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Stk. 6. De gældende og tidligere studieordninger skal være tilgængelige på professionshøjskolens hjemmeside.

§ 24. Studieordningens fællesdel skal indeholde regler om følgende:

1) Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse.

2) Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve, jf. stk. 2, nr. 3.

3) Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III.

4) Krav til udformning af professionsbachelorprojektet.

Stk. 2. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om følgende:

1) Udbud af undervisningsfag.

2) Hvert modul i uddannelsen, jf. § 8 og § 12, herunder

a) adgangsforudsætninger til undervisningsfag, jf. § 16, stk. 1 og 2,

b) indhold,

c) ECTS-omfang, fordelt på uddannelseselementerne i § 4, stk. 1, nr. 1–4,

d) færdigheds- og vidensmål,

e) betingelser for godkendelse af moduler og

f) kompetencemål, som modulet kvalificerer til, jf. bilag 1-3 og 5.

3) Minimumsomfang angivet i ECTS-point for adgang til hver af de afsluttende prøver.

4) Samspillet mellem praktikken og den øvrige uddannelse.

5) Tilrettelæggelse af professionsbachelorprojektet.

6) Undervisnings- og arbejdsformer.

7) Krav til godkendelse af praktikskoler, herunder krav til udformningen af praktikskolernes uddannelsesplaner.

8) Deltagelsespligt, herunder mødepligt, og konsekvenser ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten og mulighederne for afhjælpning.

9) Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder studieophold og praktik i udlandet, i internationale udviklingsprojekter og i samarbejde med udenlandske studerende.

10) Mulighed for talentforløb.

11) Mulighed for tværprofessionelle forløb.

12) Indhold og tilrettelæggelse af frivillige kurser, jf. § 5.

13) Merit.

14) Meritlæreruddannelsen.

15) Overgangsregler.

Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at professionshøjskolen kan dispensere fra de regler i studieordning, der alene er fastsat af institutionen eller institutionerne, når særlige grunde taler derfor.

Kapitel 7

Andre regler

§ 25. Professionshøjskolen skal tilbyde den studerende rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen. I vejledningstilbuddet skal bl.a. indgå vejledning i den studerendes valg af undervisningsfag, fagmoduler mv. under hensyntagen til den studerendes ønskede faglige profil og til folkeskolens behov.

§ 26. Professionshøjskolernes samlede udbud af fagmoduler skal sikre undervisningskompetencer i forhold til folkeskolens behov, jf. § 10, stk. 1.

Stk. 2. Professionshøjskolerne skal hvert år udarbejde en samlet redegørelse om beståede undervisningskompetencer og frafald på uddannelsen i det foregående studieår. Redegørelsen indsendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser.

§ 27. For optagelse til uddannelsen gælder bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

§ 28. I øvrigt gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser om studieophold i udlandet, merit og fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg.

Kapitel 8

Meritlæreruddannelsen

§ 29. Uddannelsen til meritlærer udbydes som en særlig tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne om åben uddannelse og reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer og erfaringer, de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen.

Stk. 3. Uddannelsen udbydes på de af professionshøjskolernes udbudssteder, der udbyder uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen.

§ 30. Adgang til uddannelsen forudsætter

1) at ansøgeren har en afsluttet kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eller

2) at ansøgeren er mindst 25 år, har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau og har mindst 2 års erhvervserfaring.

Stk. 2. Der kan på baggrund af en konkret og individuel vurdering dispenseres fra adgangsbetingelserne i stk. 1, hvis en samlet vurdering af ansøgerens kvalifikationer og kompetencer begrunder optagelse

§ 31. Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og omfatter

1) moduler, der rettet sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag, jf. § 10, stk. 1,

2) moduler i Pædagogik og lærerfaglighed, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, og

3) praktik på niveau III i undervisningsfagene.

§ 32. Studerende, der har kvalifikationer svarende til hele eller dele af et eller flere af uddannelsens dele, jf. § 31, nr. 1-3, får merit for disse dele.

§ 33. Prøve i undervisningsfag og Pædagogik og lærerfaglighed aflægges efter reglerne i § 18.

Stk. 2. Prøve i praktik på niveau III aflægges efter reglerne i § 19, stk. 2

§ 34. For meritlæreruddannelsen gælder i øvrigt følgende bestemmelser i denne bekendtgørelse: § 3 om frist for afslutning af uddannelsen, §§ 11- 13 om praktikken, §§ 16 og 17 om adgang til undervisningsfagene, § 21 om prøver og eksamensbekendtgørelsen, § 23 om studieordningen, § 25 om vejledning og rådgivning og § 35 om klager.

Kapitel 9

Klage

§ 35. Klage over en afgørelse truffet af professionshøjskolen kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2. Klagen indgives til professionshøjskolen. Fastholder professionshøjskolen sin afgørelse, afgiver professionshøjskolen en udtalelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere inden for en frist af 1 uge. Professionshøjskolen sender klagen til Styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 3. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, professionshøjskolens afgørelse er meddelt klageren.

Stk. 4. Klage over helt eller delvist afslag på merit indbringes via professionshøjskolen for Kvalifikationsnævnet inden for en frist af 4 uger fra den dag, professionshøjskolens afgørelse er meddelt klageren.

Stk. 5. Klage over prøver følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen.

Kapitel 10

Ikrafttræden m.v.

§ 36. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2015 og finder anvendelse for studerende, der efter denne dato begynder på uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen eller meritlæreruddannelsen.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 231 af 8. marts 2013 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ophæves, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 651 af 29. juni 2009 om uddannelsen til meritlærer ophæves, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Studerende, der er begyndt på uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen eller meritlæreruddannelsen før 1. august 2015, kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtil gældende regler indtil sommeren 2018.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der er begyndt på uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen eller meritlæreruddannelsen før 8. marts 2013, skal færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Styrelsen for Videregående Uddannelser, den 1. maj 2015

Nils Agerhus

/ Kirsten Lippert


Bilag 1

Kompetencemål for Lærernes grundfaglighed

Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Lærerens grundfaglighed er ét fagområde, som består af to hovedområder.

Pædagogik og lærerfaglighed

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling

Kompetenceområde 2:Almen undervisningskompetence

Kompetenceområde 3: Specialpædagogik

Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever

Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen.

Kompetencemål: Den studerende kan alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål,
elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet,
observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling,
elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation,
facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer,
udviklingsstøttende relationer,
facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling,
klasse-, lærings- og gruppeledelse,
selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed,
samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører,
anvende og begrunde forskellige vejledningsformer,
pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring,
kan anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer og
attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning og
lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs udvikling understøttes.
inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering.

Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev,
skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning,
anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer,
undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold,
anvende et bredt repertoire af relevante lærermidler og andre ressourcer,
analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold,
systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning,
Evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring,
differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer,
undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer,
lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer,
klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik,
planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle,
kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis,
udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning,
det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling,
kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater vedrørende undervisning og læring og
forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater og
planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager.
it og mediekompetencer.

Kompetenceområde 3: Specialpædagogik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af særligt tilrettelagt undervisning af elever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde,
paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet,
begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling,
internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau,
foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever,
metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil,
udarbejde elev- og handlingsplaner,
metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner,
begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser og
forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning og
samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner.
kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde.

Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt mangfoldige klasserum.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis,
andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling,
støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling,
intersprog,
planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling,
sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv,
inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen,
sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen,
identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen og
andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde og
samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling.
lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen.

Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM)

Kompetenceområde: Almen dannelse (KLM) omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed.

Kompetencemål: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning,
kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn,
gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn,
kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst,
håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag,
forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag,
anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation,
livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund,
organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen,
ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner,
begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse,
menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati,
vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave og
forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv og
organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab.
den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen.


Bilag 2

Kompetencemål for undervisningsfagene

Billedkunst

Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og fagoverskridende sammenhænge

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer

Kompetenceområde 4: Visuel didaktik

Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse omhandler billedfremstilling i analoge og digitale medier såvel i faglige som tværfaglige sammenhænge.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
anvende forskellige materialer og teknikker til billedfremstilling,
billedsproglige virkemidler,
analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne billedproduktive erfaringer med henblik på differentieret undervisning i folkeskolen.
analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,
anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer,
varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer,
producere billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer,
billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier,
anvende billedkommunikation inden for forskellige tema-og fagområder og
varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder og
anvende analoge og digitale billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer.
varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer.

Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse omhandler anvendelse af billedanalytiske metoder inden for analoge og digitale billeder.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
analysere forskellige analoge og digitale billedmedier,
visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser,
identificere billeders og visualiseringers forskellige læringspotentialer,
visuel og æstetisk læring,
forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af,
synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk,
anvende forskellige strategier til at undersøge visuelle fænomener, og
visuel kultur og brugen af forskellige blikpositioner og
analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på læringsmålstyret undervisning i folkeskolen.
synsmåders betydning for afkodning og analyse af billeder.

Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer omhandler anvendelse af billedfaglige metoder i fysiske og digitale læringsomgivelser.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser,
visuelle notationsformers betydning i innovative processer,
gennemføre undersøgende og eksperimenterende billedprocesser såvel fagligt som tværfagligt,
undersøgende, kunstneriske og eksperimenterende arbejdsmetoder til billedfremstilling,
anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser og
sociale mediers visuelle læringspotentialer og
analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen.
metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk læring.

Kompetenceområde 4: Visuel didaktik omhandler kombination af det billedfaglige og didaktiske i billedkunstfaget og fag- og fagovergribende samarbejder og med inddragelse af viden om internationale positioner.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning,
centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning,
analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer,
videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder,
analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv,
fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner,
analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger,
fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv,
udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på tværs af genrer, metoder og billedformer og
billedfeltets kulturskabende og erkendelsesmæssige betydning, herunder billeder som sprog, og
tilrettelægge læringsmålstyret undervisning på forskellige alderstrin og i forskellige typer billedforløb.
forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder motivation, billedsproglig og verbalsproglig udvikling samt erkendelse.

Biologi

Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, fysiologi, genetik og evolution samt menneskets sundhed og den praktiske anvendelse af biologi i eksempelvis bioteknologi og anden produktion. I faget arbejdes der med biologifaglige og almene naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden samt kommunikation og perspektivering. Arbejdet tilrettelægges, gennemføres, evalueres og udvikles gennem fagdidaktiske studier og praksis om koblingen mellem modeller, undersøgelser, teorier og praktisk eksperimentelt arbejde. Dette sker med en bred almendannende tilgang til menneskets samspil med naturen, den samfundsmæssige udnyttelse af naturgrundlaget og bæredygtige principper for dette.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvad, hvordan og hvorfor og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i biologiundervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag,
naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning,
gennemføre læringsmålstyret undervisning, der sikrer sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter og evaluering,
læringsmålstyret undervisning,
planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi,
naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen,
planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af biologiske fænomener og sammenhænge,
naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller,
planlægge og gennemføre biologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression,
didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til biologiske begreber og naturfaglige kompetencer,
anvende forskellige undervisningsressourcer,
naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it,
planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer,
læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale,
planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger og
elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene og
begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte.
formativ og summativ evaluering i biologiundervisning.

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtighed og teknologisk udvikling.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse,
hovedtræk af naturvidenskabs historie og filosofi,
forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles,
processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse,
planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende,
naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen,
inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen,
naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen,
planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi,
interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi,
planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner med inddragelse af etiske, og samfundsmæssige interessemodsætninger og
naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger og
inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen.
nyere forskning inden for naturvidenskab.

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde omhandler færdigheder og viden, der gør det muligt at reflektere over, hvordan naturfagene enkeltvis, i fællesskab og i samarbejde med andre fag kan bidrage til at udvikle naturfaglige kompetencer og skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer,
elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv,
planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, samt strålings indvirkning på levende organismer,
tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samt strålings indvirkning på levende organismer
planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer,
tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer,
planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på bæredygtig energiforsyning,
tværfaglige perspektiver på energiforsyning,
planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren og
tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren og
planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget.
tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget.

Kompetenceområde 4: Undervisningen omhandler kerneområderne i biologi i læreruddannelsen samt relationer til folkeskolens biologifag.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge og gennemføre biologi-undervisning med praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser,
evolution, herunder eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser,
planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution, artsdannelse og adfærdsteori, levende organismers systematiske tilhørsforhold samt det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien,
evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling,
planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer,
økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser,
planlægge og gennemføre biologiundervisning som en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme samt anvende og udvikle naturfaglige modeller og repræsentationsformer,
økosystemer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof, fødekæder og fødenet, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationsformer,
planlægge og gennemføre biologiundervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi,
bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø,
planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til omverdenen,
bioteknologi og bioteknologisk produktion, herunder biologisk baggrund for og perspektiver i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning,
planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed og
krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismermed vægt på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber og
sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling.
anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører.

Dansk 1.- 6. klassetrin

Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning

Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning,
sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning,
vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning.
sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper,
planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur,
nordiske sprog og nabosprogsdidaktik,
planlægge gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence,
sprogdidaktik,
kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.- 6. klasse,
læremidler til sprogundervisning i skolen,
skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler,
dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt
planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning,
mundtlig udtryksfærdighed,
vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse og
intersprog og intersprogsudvikling og
kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed.
informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme.

Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i læsning,
læsedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for læsning og læseundervisning,
planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i 1.- 6. klassetrin,
teorier om læsning,
vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster,
læsestrategier,
planlægge og gennemføre differentieret læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget,
læsningens didaktik,
kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som til fortsat læsning og fremstille supplerende læremidler,
læremidler til læseundervisningen,
understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen,
it som læringsressource i læseundervisningen,
anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling og
test og evaluering og
anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag.
sammenhænge mellem læsning og skrivning.

Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet gennemføre læringsmålstyret skriveundervisning,
skrivedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for skrivning og skriveundervisning,
anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter,
skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin,
understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogedes elevers skriveudvikling på andetsproget,
skrivningens didaktik,
kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning og
læremidler til undervisning i skriftlighed og
understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier.
tekstproduktion i forskellige medier.

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikleundervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning,
tekstdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning,
kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv,
tekster, genrer og medier,
kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog,
tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv,
udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner,
tekster til elever og elevers tekstbrug,
udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur,
tekstdidaktik,
begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på 1.-6. klassetrin,
dansk børne- og ungdomslitteratur,
anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning og
evaluering af tekstarbejde og
anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning.
tekstperformance.

Dansk 4.-10. klassetrin

Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning,
sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning,
vurdere dansk tale – og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, deres beherskelse af dansk retskrivning,
sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper,
planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur,
nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik,
planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence,
sprogdidaktik,
kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog,
læremidler til sprogundervisning i skolen,
skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg af medier og sproglige virkemidler,
dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt,
vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning,
mundtlig udtryksfærdighed,
give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse og
intersprog og intersprogsudvikling og
kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed.
informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme.

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i literacy,
literacydidaktik og fagdidaktisk forskning inden for fortsat læsning og skrivning,
anvende teorier om literacy,
literacy,
vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning,
læseforståelse,
vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning,
skrivestrategier,
planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier
digitale medier i børns – læse og skrivepraksis i og uden for skolen,
planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier,
argumentationsanalyse og kildekritik,
anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling og
test og evalueringsformer og
forberede elever til folkeskolens afgangsprøve i dansk.
folkeskolens afgangsprøve i dansk.

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik omhandler didaktisk teori, faglig udvikling og innovation i danskfaget.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
udvikle begrundede innovativt, læringsmålstyrede undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen,
innivativ danskdidaktik og forskning i didaktisk design inden for dansk didaktik,
kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter,
didaktisk design,
udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden,
læremiddelproduktion til danskundervisning,
udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven,
fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk,
samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb og
tværfagligt samarbejde i skolen og
kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning.
digitale ressourcer og danskfaglig læring.

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre for heterogene elevgrupper.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning og undervisning i forskellige tekstgenrer,
tekstdidaktik og genredidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning,
kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv,
tekster, genrer og medier,
kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog,
tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv,
udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner,
tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur,
tekstdidaktik,
begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på 4.-10. klassetrin,
dansk litteraturs kanon,
anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning og
evaluering af tekstarbejde og
anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning.
tekstperformance.

Engelsk 1.-6. klassetrin

Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning

Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation

Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning omhandler sproglige delområder som pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat,
det engelske sprogs opbygning og anvendelse,
beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper,
metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer og
kommunikativ kompetence og
anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder under hensyntagen til elevernes alder.
intersprog.

Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for sprogtilegnelse og for sproglig reception og produktion, herunder engelsk som 3. sprog.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og -strategier,
kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier,
anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger,
læringsstrategier,
vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejleder,
intersprogsudvikling,
inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og
faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle og
anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.
it og læreprocesser.

Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet beskæftiger sig med engelskundervisning på 1.-6. klassetrin omhandlende sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praktisser og kulturmøder i indskolingen og på mellemtrinnet,
kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet,
begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning,
sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering,
anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning,
tekstkompetence, herunder it og medier,
indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer og
interkulturel kompetence og
planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen.
internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder.

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt deres tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence, under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv,
fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn,
begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev,
lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer,
planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed,
kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning,
planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse,
fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag,
begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning og
teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog og
orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt.
national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik.

Engelsk, 4.-10. klassetrin

Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning

Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation

Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning omhandler sproglige delområder som pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat,
det engelske sprogs opbygning og anvendelse,
beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper,
metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer og
kommunikativ kompetence og
anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder under hensyntagen til elevernes alder.
intersprog.

Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for sprogtilegnelse og for sproglig reception og produktion, herunder engelsk som 3. sprog.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og -strategier,
kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier,
anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger,
læringsstrategier,
vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejleder,
intersprogsudvikling,
inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og
faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle og
anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.
it og læreprocesser.

Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen beskæftiger sig med engelskundervisning på 4.-10. klassetrin omhandlende sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde på mellemtrinnet og i udskolingen.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder på mellemtrinnet og i udskolingen,
kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet,
begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning ud fra et verdensborgerperspektiv,
sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering,
anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning,
tekstkompetence, herunder it og medier,
indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer,
interkulturel kompetence,
planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen og
internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder, og
samarbejde omkring planlægning af tværfaglige projekter og organisere aktiviteter til faglig fordybelse med fokus på elevers almene dannelse.
fagets bidrag til almen dannelse, faglig fordybelse og sammenhæng med andre fag.

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt deres tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv,
fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn,
begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev,
lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer,
planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed,
kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning,
planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse,
fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag,
begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning og
teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog og
orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt.
national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik.

Fransk

Fransk omhandler udvikling af sproglige og flerkulturelle bevidstheder, interkulturel kommunikation, dannelse og identitet.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden

Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning

Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekst, kultur, samfund og identitet både generelt og i relation til fransk sprog.

 

Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning omhandler det franske sprogs opbygning, kommunikativ kompetence og intersprogsudvikling.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i eget og elevers sprog og sprogbrug.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
beherske fransk til undervisningsbrug og personligt brug,
det franske sprogs opbygning og anvendelse, herunder sprogbrugsregler og sprogregistre,
analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med elever, forældre og fagfæller og
kommunikativ kompetence og intersprog og
give respons på intersprog.
intersprogsudvikling.

Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevers sprogtilegnelse og sproglige reception og produktion.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig reception og produktion,
sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse og tilegnelse gennem forskellige former for reception og produktion,
analysere varierende former for elevdata i relation til den enkelte elevs udvikling i sprogtilegnelse,
analysemetoder med relevans for beskrivelse og vurdering af sproglige processer og strategier,
udvikle faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde bruge sproget og
undervisningstilganges betydning for motivation, æstetiske, erkendelsesmæssige læreprocesser, tilegnelses- og kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive, og
planlægge og gennemføre lærings- og kommunikationsprocesser i forhold til elevers forskellige læringsforudsætninger.
modersmål-, andetsprogs og fremmedsprogstilegnelse.

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af differentieret undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i franskfaget,
fagdidaktik forstået som sprog-, kultur, lærings- og dannelsesdidaktik,
kan anvende varierede undervisnings- og læringsformer gennem anvendelse af data fra evalueringer,
skolefagets begrundelse, fagsyn, nationale retningslinjer, målsætning og evaluering og praktisk tilrettelæggelse af franskundervisning,
anvende læremidler og medier i forhold til elevers forudsætninger og de givne rammebetingelser,
læremidler og medier og deres anvendelse til franskundervisningen,
udvikle egen undervisning i et samarbejde med andre relevante aktører i ind- og udland, elever, forældre, ledelser og kommune og
læringspotentiale og læreprocesser, indhold og organisations- og arbejdsformer og
anvende forskningsresultater som grundlag for egen undervisning og deltagelse i den faglige debat.
national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik.

Fysik/kemi

Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af menneskets samspil med natur, samfund og teknologi.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi

Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning

Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvad, hvordan og hvorfor og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i fysik/kemi-undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag,
naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning,
tage stilling til undervisning, der bygger på forskellige syn på elevers læring i fysik/kemi,
forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder betydningen af sprog og dialog samt elevernes forkundskaber og hverdagsforestillinger,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen,
folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression,
didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til fysiske og kemiske begreber og naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer,
skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning, mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene samt formidling gennem digitale medier,
anvende forskellige undervisningsressourcer,
naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it og
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning og
didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi og
begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte elevs udbytte.
formativ og summativ evaluering i fysik/kemi-undervisning.

Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at udvikle elevernes kompetencer til at forholde sig til problemstillinger i samfundet, som kan belyses med naturvidenskabelige, teknologiske, historiske og almendannende perspektiver.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål , formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser,
naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge,
naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger,
naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet,
naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige,
teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk
viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi,
interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til produktion og menneskets samspil med natur, samfund og teknologi,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger,
naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben og
hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi og
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende.
naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen.

Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde omhandler viden og færdigheder, der gør det muligt at reflektere over, hvordan naturfagene enkeltvis, i fællesskab og i samarbejde med andre fag kan bidrage til at udvikle naturfaglige kompetencer og skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer,
elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling,
tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse,
tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme og og energikilder, herunder bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb,
tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af stoffer i naturen,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, og
tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion, og
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår.
tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår.

Kompetenceområde 4: Undervisning i fysik/kemis kerneområder omhandler kerneområder fra fysik og kemi samt relationen til folkeskolens fysik/kemifag.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om stof og stofkredsløb,
stoffers opbygning, egenskaber, omdannelser og kredsløb i naturen,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om partikler, bølger og stråling,
partiklers opbygning, egenskaber, og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om energiomsætning,
energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om Jorden og Universet,
astronomi og astrofysik,
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi, og
produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring og
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser.
laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed.

Geografi

Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner. Undervisningsfaget tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger, samt regionale og globale mønstre og analyser, ved anvendelse af geografisk teori og arbejdsmetoder. Undervisningsfaget geografi integrerer fagfaglig og fagdidaktisk indsigt, som er forudsætninger for en faglig, innovativ og engagerende undervisning i skolefaget. Faget medvirker til, at de studerende opnår kompetencer til at forestå undervisning, som udvikler omverdensforståelse for elever i en globaliseret verden samt at arbejde med elevers udvikling, inklusion, begrebsudvikling og undervisningsdifferentiering.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi

Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning udgør en del af geografididaktikken og omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvad, hvordan og hvorfor og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i geografiundervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
udvikle egen læringsmålstyret undervisning i geografi, bl.a. på et naturfagsdidaktisk grundlag,
naturfagsdidaktikkens betydning for geografididaktik og dertilhørende forskning,
tilrettelægge undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og vælge relevante undersøgelsesmetoder, samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi,
naturfaglige og geografiske undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen,
planlægge og gennemføre læringsmålstyret geografiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af geografiske fænomener og sammenhænge,
geografiske modeller, herunder modellers karakteristika og vurderingskriterier for geografiske modeller,
planlægge og gennemføre geografiundervisning, der bl.a. fremmer elevernes udvikling af naturfaglige kompetencer og er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression,
natur- og geografifaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression,
anvende forskellige undervisningsressourcer,
geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it,
planlægge og gennemføre undervisning der understøtter elevernes læse- og skrivekompetencer inden for geografifagets genrer,
læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og formidling gennem digitale medier,
planlægge og gennemføre undervisning, som understøtter elevers sproglige udvikling, fra kontekst bundet hverdagssprog til kontekst uafhængigt fagsprog og
elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget og
begrundet evaluerer geografiundervisning og elevers læringsudbytte.
formativ og summativ evaluering i geografiundervisning.

Kompetenceområde 2: Kompetenceområdet omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling.

Kompetencemål: Den studerende kan Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge og gennemføre geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben,
hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi, og hvordan natur- og samfundsvidenskabelig viden diskuteres og udvikles,
planlægge og gennemføre geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende,
naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen,
inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen,
naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen,
planlægge og gennemføre geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi og
handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi og
planlægge og gennemføre geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter
argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger
inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografi-undervisning.
nyere forskning inden for natur- og samfundsvidenskab.

Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde omhandler, hvordan naturfag indbyrdes og i samarbejde med andre fag kan skabe forståelse af samspillet mellem naturgivne og menneskeskabte forhold som det kommer til udtryk for menneskets levevilkår forskellige steder på jorden.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret tværfaglig undervisning med udgangspunkt i problemstillinger der bl.a. udvikler elevernes alsidige- og naturfaglige kompetencer,
elevers arbejde med tværfaglige problemstillinger der fremmer deres alsidige- og naturfaglige kompetencer,
planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, begrundet ud fra nyere tværfaglig forskning,
nyere tværfaglig forskning i relation til geografi,
planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, som omhandler drikkevandsforsyning forskellige steder på kloden og som inddrager fremtidsperspektiver på drikkevandsforsyningen ud fra et ressourceperspektiv,
drikkevandsforsyning for fremtidige generationer,
planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler bæredygtig energiforsyning, herunder hvordan forskellige teknologier til løsning af energiforsyningsproblemet kan påvirke menneskers levevilkår i et lokalt og globalt perspektiv,
bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan,
planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler stofkredsløb og menneskelig udledning af stoffer til det omgivende miljø,
stofkredsløb og den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til det omgivende miljø,
planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der giver elever viden om og får eleverne til at reflektere over konsekvenserne af forskellige erhvervs- og produktionsformer, i lyset af forskellige natur- og samfundssyn samt forskellige strategier for arealanvendelse og fysisk planlægning,
produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget,
planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler natur- og menneskeskab stråling og
årsager til natur- og menneskeskabt stråling, herunder strålings indvirkning på levende organismer og
planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår.
teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår.

Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder omhandler geografisk: identitet, orienteringsfærdighed, omverdensforståelse og handlekompetence, der søger forklaring på levevilkårenes forskellighed og menneskers interaktion i lokal, regional og global sammenhæng.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret geografiundervisning med geografifaglige begreber.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder,
demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold,
planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til jordens opbygning og udvikling samt pladetektoniske forhold der influere på ressource-, produktions- og levevilkår forskellige steder på kloden,
jordklodens dynamiske udvikling og dens indflydelse på menneskers levevilkår globalt, regionalt og lokalt,
planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til vejr og vejrfænomener og ændringer i klimatiske forhold og deres betydning for menneskers ændrede levevilkår globalt, regionalt og lokalt,
jorden og dens klima i et bæredygtigt perspektiv, globalt, regional og lokalt,
planlægge og gennemføre undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere,
globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag,
planlægge og gennemføre undervisning, der forklarer landskabers dannelse, råstoffer og levevilkår der knytter sig dertil, samt de forskellige interessemodsætninger i forbindelse med arealanvendelser og de natursyn som det er udtryk for,
naturgrundlag og levevilkår,
planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder satellitbilleder og GPS og
geografiske metoder i undervisningen og
inddrage elevernes egne oplevelser, målinger, iagttagelser og fortolkninger i geografi-undervisningen, og gør dem i stand til at forstå, argumentere, perspektivere og kommunikere disse.
elevers egne oplevelser og undersøgelser i undervisningen.

Historie

Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for at udbygge kronologisk overblik over og indsigt i tolkninger af historiske forløb og sammenhænge med henblik på at udvikle elevernes historiebevidsthed og historiebrug i et identitetsmæssigt og samfundsmæssigt perspektiv.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie

Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed

Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse

Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling

Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie omhandler historiedidaktiske teorier, undersøgelser og undervisningsformer.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrunde historieundervisning med referenence til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner,
historiedidaktik og historie som livsverden og som fag,
planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter,
historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen,
udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug,
teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidshed og historiebrug,
planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie,
teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie,
planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer,
problemorienteret historieundervisning,
anvende forskellige former for læremidler i historieundervisningen,
varierede didaktiserede og ikke-didaktiserede læremidler, herunder billed- og filmanalyse,
anvende forskellige didaktiske arbejdsformer begrundet i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevernes forskellige læringsforudsætninger og
didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget og
understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver.
faglig læsning og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget.

Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed omhandler samfundsmæssig og individuel historiebrug og erindring i et samspil mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen,
historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber,
anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen,
forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv,
planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed og
teorier om historiebevidsthed og
inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen.
samspil mellem historie, identitet og kulturer.

Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse omhandler samspillet mellem aktører og strukturer i historiske forløb med spredning i tid, rum og emne med henblik på at styrke forståelsen af at være historieskabt og historieskabende.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid.

Færdighedsmål: Den studerende har viden om
Vidensmål: Den studerende har viden om
udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter,
historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen,
udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdenshistorie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter,
historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdenshistorie med relevans for historieundervisning i folkeskole,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb,
lokale, regionale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie,
vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen,
historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer,
vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver,
historievidenskabelige perspektiver,
inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb og
sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet og
inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi.
innovation i et historisk perspektiv.

Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling omhandler historievidenskabelige teorier og metoder til frembringelse, fortolkning og vurdering af historisk viden samt kendskab til forskellige historiske formidlingsformer.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sætter eleverne i stand til at indkredse problemstillinger, analysere kilder og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper,
videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden,
anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning,
historievidenskabelige metoder,
inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling,
it og digitale medier i erkendelse og formidling,
udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske scenarier, fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer og
narrativitet i konstruktion og formidling af historie og
udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger.
forskellige historiske fremstillingsformer.

Håndværk og design

Håndværk og design omhandler håndværksmæssig virksomhed koblet til designprocesser, innovation og entreprenørskab med henblik på at forstå, skabe og udvikle materiel kultur. Håndværk og design giver adgang til at undervise i det obligatoriske fag på 4.-7. klassetrin samt valgfag og det tværgående emne innovation og entreprenørskab

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi

Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt

Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur

Kompetenceområde 4: Fagdidaktik

Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi omhandler et bredt udvalg af materialer, metoder, teknologier og udtryksmæssige virkemidler.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede undervisningsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til fælles mål og elevernes forudsætninger.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i undervisningen,
materialers egenskaber og anvendelsesmuligheder, især træ, metal og tekstil,
mestre håndværksmæssige teknologier for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe,
håndværksmæssige teknologier,
vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknologier og indhold,
elevers formsproglige udvikling,
vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet,
arbejdsgange og differentiering i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet,
anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj og
maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet og
vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i forskellige processer og materialer i undervisningen.
materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og bæredygtighed.

Kompetenceområde 2: Design, proces og produkt omhandler analyse af materiel kultur, idéudvikling, håndværksmæssige eksperimenter og designprocesser.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge og gennemføre forskellige former for ideudvikling som udgangspunkt for elevernes designprocesser i undervisning,
metoder til ideudvikling,
tilrettelæge og facilitere meningsfulde metoder til idéafprøvning og konceptudvikling,
metoder til idéafprøvning og konceptudvikling,
rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab,
analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative og fabulerende designprocesser,
analysere design som udtryk for smag, behov og tidsånd med eleverne,
design i et æstetisk, funktionelt og kommunikativt perspektiv,
planlægge og gennemføre undervisning, hvor der skabes mulighed for at eksperimentere med udtryk og betydning, og
formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion og komposition og
evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning.
præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser.

Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur omhandler innovative, kreative og entreprenante arbejdsformer og metoder til forståelse og udvikling af materiel kultur.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med den materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige kulturers teknologier og formudtryk i en innovativ produktudvikling.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
arbejde praktisk med innovative og entreprenante processer,
innovation og entreprenørskab,
arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur,
håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder,
analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid og sted i undervisning,
materiel kultur i form af genstandes kommunikative betydning,
praktisk og teoretisk formidle undervisning i bæredygtigt design,
bæredygtigt design i henseende til miljø, klima, økonomi og etik,
anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som udgangspunkt for brugerorienteret design  i undervisning og
aktuelle praksisnære problemstillinger og
samarbejde med værksteder, museer, virksomheder og institutioner i forhold til udvikling af materiel kultur.
fagets muligheder i relation til den åbne skole.

Kompetenceområde 4: Fagdidaktik omhandler inkluderende undervisning i håndværk og design som fag i folkeskolen og som element i tværfaglige temaer.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i håndværk og design,
didaktik og didaktisk forskning inden for håndværk og design,
anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærerstøttede processer med elever,
tavs viden og kropslig erfaringsdannelse,
udvikle undervisning, der giver en innovativ og entreprenant tilgang til problemløsning,
innovation og entreprenørskab,
planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret i læringsmålsstyret undervisning,
æstetiske læreprocesser,
gennemføre differentieret og inkluderende undervisning med valg af varierede materialer, teknikker og processer,
inklusion og undervisningsdifferentiering i værkstedsfag,
veksle mellem forskellige lærerroller og værkstedets særlige pædagogiske muligheder,
klasseledelse i værkstedsfag,
anvende digitale læremidler til at understøtte lære- og designprocesser,
digitale læremidler,
anvende relevante metoder til evaluering af den enkelte elevs læring, processer og produkter, herunder anvendelse af tegn på læring, og
varierede evalueringsmetoder og
deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden.
aktuelle fokusområder i national og international forskning indenfor fagområdet.

Idræt, 1.-6. klassetrin

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed

Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt

Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet

Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur

Kompetenceområde 1: Kompetenceområdet beskæftiger sig med udvikling af alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer.

Kompetencemål: Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk,
bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk,
analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk,
anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber,
udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori,
didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt,
etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it,
motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer,
anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning og
fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen og
analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning.
sikkerhed i idrætsundervisningen.

Kompetenceområde 2: Kompetenceområdet beskæftiger sig med viden om og undervisning i tværvidenskabelige tilgange til krop, træning og trivsel.

Kompetencemål: Den studerende kan anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning,
træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning,
udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests,
fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it,
forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader,
forebyggelse og håndtering af idrætsskader,
varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel,
samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed,
varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel, og
sammenhænge mellem krop, træning og trivsel og
analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed.
sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed.

Kompetenceområde 3: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrætsundervisning på 1.-6. klassetrin.

Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på 1.-6. klassetrin.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering,
elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet,
begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring,
evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motoriske udvikling og læring,
begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum,
leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen,
begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt og
idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet og
udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsprogrammer.
opvarmnings- og grundtræningselementer, -principper og formål.

Kompetenceområde 4: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrættens kulturelle mangfoldighed og udvikling samt fagets sammenhæng med elevens sociale og personlige udvikling.

Kompetencemål: Den studerende kan analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer,
idrætskulturers struktur, normer og værdier,
analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur,
skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv,
udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum,
idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum,
udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling, og
inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber og
udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde.
idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning.

Idræt, 4.-10. klassetrin

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed

Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt

Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen

Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur

Kompetenceområde 1: Kompetenceområdet beskæftiger sig med udvikling af alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer.

Kompetencemål: Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk,
bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk,
analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk,
anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber,
udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori,
didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt,
etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it,
motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer,
anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning og
fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen og
analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning.
sikkerhed i idrætsundervisningen.

Kompetenceområde 2: Kompetenceområdet beskæftiger sig med viden om og undervisning i tværvidenskabelige tilgange til krop, træning og trivsel.

Kompetencemål: Den studerende kan anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning,
træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning,
udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests,
fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it,
forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader,
forebyggelse og håndtering af idrætsskader,
varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel,
samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed,
varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel og
sammenhænge mellem krop, træning og trivsel og
analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed.
sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed.

Kompetenceområde 3: Kompetenceområdet beskæftiger sig medidrætsundervisning 4.-10. klassetrin.

Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på 4.-10. klassetrin.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning i idræt med vægt på elevernes læring, inklusion og medbestemmelse,
elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen,
begrundet anvende forskellige digitale teknologier og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt,
evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i idræt,
begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever,
de særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen,
begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt,
idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen,
formidle viden, som gør eleverne i stand til at analysere og udarbejde opvarmnings- og træningsprogrammer, og
opvarmnings- og træningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder og
varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem krop, identitet og samfund.
sammenhænge mellem krop, identitet og samfund.

Kompetenceområde 4: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrættens kulturelle mangfoldighed og udvikling samt fagets sammenhæng med elevens sociale og personlige udvikling.

Kompetencemål: Den studerende kan analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer,
idrætskulturers struktur, normer og værdier,
analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur,
skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv,
udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum,
idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum,
udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling, og
inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber og
udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde.
idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning.

Kristendomskundskab/religion

Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv og med menneskers kollektive og individuelle verdens- menneske- og samfundsopfattelser i både religiøse og ikke-religiøse sammenhænge og de handlinger, der er forbundet hermed.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik

Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom

Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner

Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse,
elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål,
planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i
tværfaglige forløb,
fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi,
entreprenørskab, kreativitet og innovation,
anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler
samt praktisk-musiske arbejdsformer og it,
undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier,
planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning.
elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget,
beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation,
faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være,
analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen,
skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv,
udvikle faget i konkrete handlingsforslag og
udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk og
begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget.
religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning.

Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom omhandler kristendom i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet kristendom.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt,
kristendom i Danmark, historisk og nutidigt,
formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark,
kristendom som nutidig religion i Danmark,
beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, og dens tekster, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom samt udvalgte sekter og frikirker,
kristendom som verdensreligion i historie og nutid,
analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik,
kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur,
give eksempler på hvordan bibelske fortællinger kan bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål,
Bibelen og livstydning,
give eksempler på brugen af bibelske fortællinger kulturelt i sprog, kunst og samfund,
Bibelen og kultur,
beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden og
kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser og
formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission.
kristendommen i det virtuelle rum.

Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner omhandler islam og andre religioner i nutid og fortid, lokalt og globalt, religiøs innovation og som undervisningsemne.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver,
islam som verdensreligion,
formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark,
islam som nutidig religion i Danmark,
analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam,
centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam,
analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag,
andre religioner, herunder religioner i Danmark,
beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning,
religiøse og spirituelle forandringer,
vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst,
religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk,
beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden, og
religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser og
formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse.
religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum.

Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser omhandler filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
give eksempler på, hvad filosofi beskæftiger sig med,
filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner,
give eksempler på drøftelser af etiske problemer og
dilemmaer,
forskellige etiske positioner,
redegøre for opfattelser af livsfilosofi,
livsfilosofi og dansk filosofisk tradition,
begrunde redegøre for forskellige opfattelser af filosofi
med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne
filosoferer i undervisningen,
filosofi for børn,
redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en
ikke-religiøs tænkning og
livsopfattelser uden religion og
formulere spørgsmål vedrørende tro og tvivl samt
værdigrundlag og moralsk praksis.
filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser.

Madkundskab

Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske læreprocesser, personlig stillingtagen og etiske holdninger. Som grundlag herfor arbejdes med færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider for at kvalificere valg og refleksion af egne smags- og madvalg i en forpligtigende praksis.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel

Kompetenceområde 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg

Kompetenceområde 3: Måltider, madlavning og madkultur

Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik

Kompetenceområde 1: Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel omhandler at tilegne sig og anvende færdigheder og viden om sundhedsbevidsthed, hvad der påvirker den, ernæring, energibehov, kost og hygiejne samt hvordan arbejdet med mad og madlavning kan fremme læring af områdets indhold.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende begreber, praksisser og sammenhænge indenfor sundhed, ernæring, kost og hygiejne.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
anvende alsidige brede og positive sundhedsbegreber,
sundhedsbegreber og teorier om sundhed og kost,
begrundet beherske sundhedsundervisning, der motiverer eleverne til med lyst at søge viden om ernæringsfaglige begreber og sammenhænge,
begreber indenfor ernæringslæren, som teoretisk forståelse af energibehov, energivende stoffers, fibres, vitaminers, mineralers og sekundære stoffers betydning for sygdom og sundhed,
mestre en begrundet sammensætning og vurdering af måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger,
kost, kostberegninger, kostvaner, kostundersøgelsesmetoder- og anbefalinger og deres anvendelse,
begrundet gennemføre differentieret undervisning med kritisk inddragelse kostanbefalinger, it-beregninger og diverse aktuelle kure med mål om sundhed, trivsel og livskvalitet,
de officielle kostanbefalinger, deres videnskabelige baggrund og deres sammenhæng med livsstil og levevilkår,
begrundet gennemføre undervisning som kan fremme elevernes muligheder for at handle bevidst og kritisk i forhold til sundhed, trivsel og livskvalitet,
kostvaners sammenhæng med følelsesmæssige, etiske, æstetiske og kulturelle aspekter samt inddragelse af det brede og positive sundhedsbegreb,
begrundet anvende almene hygiejneprincipper, herunder personlig hygiejne, ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer, og
hygiejne forstået som mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt den mikrobiologiske baggrund for opbevarings – og konserveringsmetoder og
begrundet gennemføre undervisning i praktisk madfremstilling, der tager hensyn til og tydeliggør mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger.
mikroorganismer og håndteringen af fødevarer i hjemmet, industrien og detailhandlen.

Kompetenceområde 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg omhandler at kunne træffe begrundede madvalg i forhold til fødevarers produktionsforhold, sæson, smag, bæredygtighed, anvendelsesmuligheder i madlavningen og øvrige kvalitetsparametre.

Kompetencemål: Den studerende kan analysere og vurdere fødevarer, fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet gennemføre undervisning i fødevarers/ fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og fysisk kemiske madlavnings egenskaber, sundhed, miljø, etik, æstetik og pris,
veje for fødevaregrupper fra jord til bord til jord i forhold til et bredt kvalitetsbegreb fx bæredygtighed, økologi, funktionelle fødevarer, klimaaftryk og smag,
begrundet gennemføre undervisning i at bedømme varer ud fra en varedeklaration og diverse mærkningsordninger i forhold til funktion, hygiejne og miljøaspektet,
fødevareforarbejdning, mærkningsordninger og institutioner på området,
beherske tilberedning af fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og – metoder til afdækning af industriens fremstillingsmåder,
fødevarefremstillingsteknikker og metoders fysisk-kemiske betydninger for sensoriske kvaliteter, holdbarhed og tilberedningsmåder,
beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og oprydning,
madlavningsmetodik samt logistik og overvejelser for madfremstillingsprocesser,
eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk, udtryk og kommunikation, og sammenhæng med, hvordan det styrer vores forbrug,
sensorik og sammenhæng mellem smag, smagsdom og forbrugsvalg,
gennemføre eksperimenterende undervisning, der kan fremme innovation og kreativitet i frembringelse af ”nye” produkter med mulighed for udvikling af entreprenørskab,
æstetiske udtryk deres fortolkninger og kommunikation, skaberglæde og udviklingen af kreativitet som del af dannelsen,
begrundet gennemføre undervisning i anvendelse af principper for madens, madforbrugets og husholdningsarbejdets betydning for miljø, sundhed og livskvalitet og
teorier om samfundsmæssige og kulturelle faktorer af betydning for madforbrug, madvaner og måder at vise omsorg for omgivelserne på og
begrundet gennemføre en undervisning, der fremmer et reflekteret kritisk madvalg.
sammenhæng mellem videnskabeligt analytiske læreprocesser, etisk stillingtagen og æstetiske læreprocesser.

Kompetenceområde 3: Måltider, madlavning og madkultur omhandler madvaner, måltider og madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer,
måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder,
begrundet planlægge en undervisning i sammensætning og tilberedning af retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer,
måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt og tidsmæssigt,
vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv,
madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art, som påvirker dem,
begrundet inddrage fælles håndværksfremstilling, måltidslære og måltidsrumsledelse som del af en inkluderende undervisningspraksis og
måltidsstrategier i den pædagogiske praksis, klasserumsledelse i værksteder og praktisk/håndværksmæssigt arbejde og
begrundet gennemføre undervisning i madlavning som demonstration af kulturteknikker med brug af redskaber og fødevarer som læremidler.
teorier og forskningstilgange indenfor madkultur og madsociologi.

Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik omhandler alsidig undervisningstilrettelæggelse som tilgodeser æstetiske, praktiske og videnskabelige lærings- og virksomhedsformer i et samfundsmæssigt handlende perspektiv.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende madvælgende praksis.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i madkundskab,
madkundskabsdidaktik og madkundskabsdidaktisk forskning,
begrundet gennemføre undervisning der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn og undervisningens indhold,
dannelsessyn og deres betydning for menneskets håndtering af mad som livsområde,
begrundet gennemføre undervisning der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i madkundskab,
maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med livslang læring og sundhedssyn,
begrundet gennemføre undervisning i reflekteret handling og overskridelse i forhold til mad, barrierer, måltider, madforbrug,
mennesket som reflekteret kritisk vælgende æstetisk orienteret individ med etiske intentioner og omsorgsfuldhed,
mestre omsætning af fagsyn i madkundskab i begrundet undervisningstilrettelæggelse og praksis,
fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn,
begrundet planlægge og gennemføre undervisningsforløb der tilgodeser læring af genstandsfelter relateret til mad med tydelige læringsmål og tegn på læring,
læringsteorier, læringsmodeller, fagdidaktiske modeller, læringsmålsstyret undervisning, tilegnelsesformer, fx virksomhedsformer og deres videnskabsteoretiske tilhørsforhold,
begrundet gennemføre undervisning i madkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning og
organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, læremidler, metoder og læringsrum og
beherske en eksemplarisk undervisning i madkundskab, der medtænker læringsrumstilrettelæggelse og stofudvælgelse i såvel faglig som tværfaglig undervisning.
fagets betydning og placering i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn.

Matematik, 1.-6. klassetrin

Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Matematiske emner

Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer

Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis

Kompetenceområde 1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, analogier, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på 1.-6. klassetrin. Hertil hører matematisk begrebsdannelse i førskolealderen, børnehaveklassen og det videre forløb samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge.

Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet,
talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de natulige tal over de hele tal til de rationale tal,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder anvendelse af digitale værktøjer,
regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning,
benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med anvendelse af digitale værktøjer,
variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner inden for diskret matematik, fx talteori og kombinatorik, og anvendelse af digitale værktøjer til visualisering, beregning og analyse,
begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen,
plangeometri med inddragelse af digitale værktøjer, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner og retning, flytningsgeometri med analyse af symmetri og mønstre samt undersøgende virksomhed og bevisførelse,
anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri bl.a. med inddragelse af digitale værktøjer,
rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner samt mulige anvendelser af digitale værktøjer,
anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer,
sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af digitale værktøjer,
analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer og
statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af digitale værktøjer til analyse og præsentation og
anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger.
matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for 1.- 6. klassetrin.

Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger.

Kompetencemål: Den studerende kan stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.-6. klassetrin.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn,
matematisk tankegang,
problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer,
matematisk problembehandling,
modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller,
matematisk modellering,
ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse,
matematisk ræsonnement,
anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder,
matematiske repræsentationer,
anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken,
matematisk symbolbehandling- og formalisme,
kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret og
matematisk kommunikation og
vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer.
matematiske hjælpemidler.

Kompetenceområde 3: Matematikdidaktisk teori omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
anvende gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning,
skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid,
tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring,
forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 1. -6 klassetrin ud fra et begrundet læringssyn,
matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder,
vurdere forskellige evalueringsprincipper, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte,
forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger, herunder forskellen på summativ og formativ evaluering,
tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler,
elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, og
elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler, og
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i 1.-6. klasse.
elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget.

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på 1.-6. klassetrin.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
udforme læringsmål,
modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik,
planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed,
undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen,
observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik,
observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik,
evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer,
evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen,
anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik,
læremidler til aldersgruppen 1.-6.- klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger,
samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning og
fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder og
udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur.
kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur.

Matematik, 4.-10. klassetrin

Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Matematiske emner

Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer

Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis

Kompetenceområde 1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, ræsonnementer, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på 4.-10. klassetrin. Hertil hører elevernes fortsatte matematisk begrebsdannelse og det videre forløb til ungdomsuddannelserne samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge.

Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori,
talbegrebet, talsystemets opbygning og historie, elementære talmængder samt talteori og dets anvendelse,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med anvendelse af digitale værktøjer,
regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning,
anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af digitale værktøjer,
funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af digitale værktøjer til beregning, analyse og visualisering,
begrunde sammenhænge inden for plangeometri, herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med i anvendelse i af digitale værktøjer som baggrund for undervisningen i plangeometri,
plangeometri, flytninger og geometriske mønstre, tegneformer, analytisk geometri, herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse samt anvendelse af digitale værktøjer til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse,
beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, blandt andet med anvendelse af digitale værktøjer, med henblik på undervisning i rumgeometri,
rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer,
anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it,
sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it,
analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt vurdere usikkerheden i stikprøveundersøgelser, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer og
statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med digitale værktøjer og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt usikkerhed i stikprøveundersøgelser og
anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger.
matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for 4. -10. klassetrin.

Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger.

Kompetencemål: Den studerende kan stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn,
matematisk tankegang,
problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer,
matematisk problembehandling,
modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller,
matematisk modellering,
ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse,
matematisk ræsonnement,
anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder,
matematiske repræsentationer,
anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken,
matematisk symbolbehandling - og formalisme,
kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret og
matematisk kommunikation og
tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer.
matematiske hjælpemidler.

Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
forholde sig til gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning,
skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid,
tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring,
forskellige syn på elevers matematiklæring, herunder sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 4.-10. klassetrin ud fra et begrundet læringssyn,
matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder,
vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte,
forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering,
tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler,
elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, og
elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler og
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i 4.-10. klasse.
Elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget.

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på 4.-10. klassetrin.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
udforme læringsmål,
modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik,
planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed,
undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen,
observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik,
observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik,
evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer,
evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen,
anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik,
læremidler til aldersgruppen 4.-10. klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger,
samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning og
fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder og
udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur.
kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur.

Musik

Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende i stand til begrundet at gennemføre musikundervisning og udvikle elevers dannelse.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Musikudøvelse

Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben

Kompetenceområde 3: Musikforståelse

Kompetenceområde 4: Musikdidaktik

Kompetenceområde 1: Musikudøvelse omhandler inkluderende ledelse af musikalsk udfoldelse i klassefællesskabet såvel som i mindre grupper på baggrund af individuelle musikalske færdigheder.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter,
musikteori, spilleteknik, repertoire, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil,
anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen,
stemmearbejde i relation til musikalsk og sproglig udvikling og udvikling af egen og andres stemmer,
udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre og teknik,
musikalske genrer, motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning,
lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer,
udvikling af børns stemmer, sproglig udvikling, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner,
vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter,
sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi,
lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger og
kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring og
etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med musikudøvelse.
læreprocesser og organisering.

Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben omhandler at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål,
musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler,
skabe musik på baggrund af egne vokale og instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik,
kreative processer, musikalsk interpretation og varierede udtryksformer,
anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj,
lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer,
lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation.
kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer.

Kompetenceområde 3: Musikforståelse omhandler analyse og oplevelse af musik i et strukturelt, kulturelt og historisk samt et overordnet æstetisk perspektiv både i relation til egen beskæftigelse med musik og i relation til almen musikundervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen,
musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk og samfundsmæssigt perspektiv, herunder forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier,
fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer,
musikteori og musikalsk analyse,
udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse,
hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske stilarter,
formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra forskellige historiske perioder og
musikalske genrer, stilarter og musikhistorie og
planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse.
metoder til musiklytning og musikalsk udvikling.

Kompetenceområde 4: Musikdidaktik omhandler teoretisk funderet, professionelt og udviklingsorienteret musikundervisning i folkeskolen.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
formulere og anvende differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning,
musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold,
udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende,
musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget,
agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik,
undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser,
varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer,
musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori,
analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning i folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer,
evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som metoder til at skabe viden om musikundervisning i folkeskolen,
analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde,
læremidler samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde,
anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen og
tværfaglighed og
bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt.
musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen.

Natur/teknologi

Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1- 6. klasse. Helt centralt i faget står udvikling af evnen til at arbejde med målstyret og kompetencebaseret undervisning, og evnen og viljen til at varetage egen og undervisningsfagets fortsatte faglige udvikling. Undervisningsfaget er et integreret naturfag og baseres på oplevelser, aktiviteter og undersøgelser, der egner sig som udgangspunkt for eftertanke, dialog, og udvikling af lærerfaglig viden, kunnen og handlen.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi

Kompetenceområde 2: Natur/teknologiundervisning i et kompetenceperspektiv

Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): Mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget

Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag,
naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forsknin,g
anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser,
undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it,
evaluere den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte af undervisningen i natur/teknologi såvel formativt som summativt i relation til fagets læringsmål,
evaluering i naturfagsundervisning,
gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger,
elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene,
gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag og
forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag og
inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen.
naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt viden om inddragelse af omverden i undervisningen.

Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle af undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence,
didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklekompetenceudviklende natur/teknologi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau,
naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning omhandlende historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben,
hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens historie og filosofi,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge,
anvendelse af modeller i undervisningsfaget og i naturvidenskaben,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen,
interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen,
inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning og
nyere forskning inden for naturvidenskab og
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner.
naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder.

Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv,
ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i menneskets fysiologi og anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv,
menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter,
teknologiudvikling, innovation og designprocesser,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der inddrager lokalsamfundet,
udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens almendannende potentialer og
naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem perspektivering af fagets elementer og forståelse af omverdenen og
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning omhandlende interessemodsætninger knyttet til menneskers levevilkår forskellige steder på Jorden.
begrebet bæredygtighed set i forhold til forskellige typer af samfund, hvor mennesket interagerer med naturgrundlaget.

Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger som elever møder i hverdagen.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen,
naturfaglige og teknologiske hverdagsfænomener,
inddrage den lokale natur i undervisningen,
levende organismer, landskaber og levesteder,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv,
systematik og evolution,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen, og
grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning og
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden.
universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden.

Samfundsfag

Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis og samfundsfaglige undersøgelser som led i udviklingen af samfundsmæssig indsigt og handlekompetence hos eleverne i folkeskolen samt deres evne til at se hverdagslivet i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse

Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering

Kompetenceområde 3: Samfundsøkonomi og økonomisk adfærd

Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik

Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse omhandler politisk og demokratisk dannelse for at styrke elevers kompetencer i forhold til selvstændig kritisk stillingtagen og aktiv deltagelse i samfundslivet.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i politiske problemstillinger og demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8. -10 klasse.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning,
demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer,
motivere elever til at tage stilling til det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning,
politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse,
analysere den aktuelle parlamentariske situation med anvendelse af relevante teorier og empiriske undersøgelser,
den aktuelle parlamentariske situation, politiske partiers adfærd og vælgeradfærd,
inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses- og beslutningsmuligheder,
forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it,
udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et demokratisk perspektiv,
Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU’s institutioner, beslutningsprocedurer og integration,
analysere udvalgte aktuelle politiske problemstillinger på europæisk plan og diskutere hvordan disse kan indgå i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen,
aktuelle europæiske politiske problemstillinger i EU,
styrke elevernes færdigheder i at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde og
Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens og
styrke elevers færdigheder i at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på samfundsmæssig deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt og globalt.
sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på lokalt og globalt plan.

Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering omhandler elevernes stillingtagen og handlen i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger samt globalisering.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens 8. -10 klasse.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
fremme elevernes forståelse for sammenhænge mellem identitet, gruppedannelse og deres egen stillingtagen,
sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen,
fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse og socialisering i et etnisk, kulturelt og religiøst heterogent Danmark,
identitetsdannelse, socialisering, fællesskaber og ligestilling på lokalt og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet,
inddrage begreber om social differentiering til beskrivelse af sociale forskelle i Danmark og i verden i undervisningen,
sociologisk teori og undersøgelser af social differentiering og samfundsmæssig integration,
inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af sammenhænge mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og deltagelsesformer,
sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer,
styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns fortolkning af hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund,
samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund,
styrke elevers færdigheder i at analysere sammenhænge mellem regionale, europæiske samt globale processer og lokale kulturelle og etniske udtryk,
sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration,
styrke elevers muligheder for at reflektere over politisk, kulturel og økonomisk globalisering og
teori og empiriske undersøgelser af politisk, økonomisk og kulturel globalisering og
inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske tænkning.
massemedier i et globalt perspektiv, herunder internettet og it samt betydningen for lokale fællesskaber.

Kompetenceområde 3: Økonomi omhandler elevers evne til kritisk refleksion over egen økonomisk adfærd og økonomisk politik i et samfundsmæssigt perspektiv.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi samt privatøkonomi og forbrugeradfærd i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it,
markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel,
styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen og andre aktørers økonomiske adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab,
sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi,
sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet,
arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse,
anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning,
forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme,
styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv,
velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund,
inddrage elevers forbrug og forståelse af samfundsøkonomiske sammenhænge i arbejdet med bæredygtig udvikling, innovation og økonomisk vækst,
sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning, bæredygtig udvikling, vækst og innovation,
inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner og
sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status og
Inddrage unges økonomi og økonomiske forståelse i undervisning i privatøkonomi i et samfundsfagligt perspektiv.
privatøkonomiske begreber og unges privatøkonomi.

Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik omhandler metoder til samfundsfaglige undersøgelser samt kompetencer indenfor planlægning, gennemførelse og evaluering af samfundsfagsundervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens 8. –10. klasse.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
foretage enkle empiriske undersøgelser og analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it, og diskutere de videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til en undersøgelse,
kvantitativ og kvalitativ metode samt samfundsvidenskabelig videnskabsteori,
begrundet gennemføre læringsmålstyret samfundsfagsundervisning,
samfundsdidaktik og fagdidaktisk forskning,
formulere læringsmål for undervisningsforløb i samfundsfag og diskutere begrundelsen af disse med inddragelse af undersøgelser af elevgruppen,
formulering af mål og læringsmål i samfundsfag, undersøgelser af elevers forudsætninger inden for fagets områder, metoder til vurdering af elevernes forudsætninger i samfundsfag,
formulere beskrivelser af tegn på læring i samfundsfag, og anvende og designe egnede metoder til evaluering af elevernes udbygge af undervisningen og give fremadrettet feedback til eleverne,
evaluering, beskrivelser af ”tegn på læring” og feedback til eleverne i samfundsfag,
foretage fagligt begrundede materialevalg, herunder af digitale læremidler,
anvendelse og analyse af forskellige former for kilder og læremidler til samfundsfagsundervisningen,
tilrettelægge undervisning med fokus på faglige begreber og læsning af faglige tekster,
elevers tilegnelse af fagsprog og faglige begreber i samfundsfag, herunder faglig læsning,
planlægge, lede, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger og
problemformulering, projektarbejde og problemformulering, som undervisningsform, og inddragelse af det omgivende samfund i undervisningen, tværfaglighed og
planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i det juridiske grundlag for samfundsfaget.
folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for samfundsfag.

Tysk

Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering

Kompetenceområde 2: Sprog

Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering omhandler den studerendes kulturelle samt kommunikative kompetence med speciel fokus på sproget tysk i en globaliseret verden.

Kompetencemål: Den studerende kan analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer,
sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning,
forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen,
samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier,
anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen og
it og medier i tyskundervisningen og
planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk som kommunikationssprog.
interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og erhverv.

Kompetenceområde 2: Sprog omhandler mundtlig og skriftlig kommunikation med hensyn til pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale.

Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale,
det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale,
udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne og
tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster og
understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter.
intersprog og intersprogsudvikling.

Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevernes sprogtilegnelse og sproglige reception og produktion.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion,
sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion,
motivere elever til selvstændig brug og eksperimenteren med sproget i samspil med andre,
læreprocessers betingelser og faktorer,
anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger,
sproglæringsstrategier,
anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse og
informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse og
samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag.
tværfaglighed.

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler tilrettelæggelse og udvikling af sprogundervisning samt udvikling af elevernes innovative kompetencer.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
analysere sammenhænge mellem sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og sproglig viden,
skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og historiske udvikling,
anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til planlægning af læringsmålstyret undervisning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer,
lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder viden om læremidler, om læringsmålstyret undervisning og evalueringsformer,
begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrerede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper,
læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning,
udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningsmål og målgrupper,
læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen,
anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning og
aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder,
anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne.
teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen.


Bilag 3

Kompetencemål for Praktik

Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.

Kompetenceområder:

Kompetenceområde 1: Didaktik

Kompetenceområde 2: Klasseledelse

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
1. praktikniveau
målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende og kolleger,
folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger,
redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål og
evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen,
analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen,
observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder,
2. praktikniveau
planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret undervisningsforløb i samarbejde med medstuderende med anvendelse af en variation af metoder, herunder anvendelsesorienterede undervisningsformer og bevægelse i undervisningen,
undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it,
evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte,
formative og summative evalueringsmetoder samt test,
observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen,
observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder.
3. praktikniveau
planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner,
organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer,
evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt og
metoder til formativ og summativ evaluering og
udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag.
observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder.

Kompetenceområde 2: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø.

Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
1. praktikniveau
lede elevernes deltagelse i undervisningen,
klasseledelse,
2. praktikniveau
udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne og
klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer og
3. praktikniveau
lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne.
læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning.

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner.

Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
1. praktikniveau
kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever,
kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer,
kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave,
skole-hjemsamarbejde,
2. praktikniveau
samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse,
kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel,
kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb,
professionel kommunikation - mundtligt og digitalt,
3. praktikniveau
støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og i klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen, og
anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser og
kommunikere med forældre om elevernes skolegang.
Processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper.


Bilag 4

Kompetencemål for bachelorprojektet

Kompetenceområde: Professionsbachelorprojekt omhandler vidensøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger.

Kompetencemål: Den studerende kan systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet,
folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis,
reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejdsrelationer,
lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver,
analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører,
professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning,
anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis,
nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen,
udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde,
innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer,
anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser og
forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder og
formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis.
akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling.


Bilag 5

Kompetencemål for frivillige kurser

Færdselslære

Kompetenceområde: Færdselslære omhandler trafikal adfærd, forstået som samspillet mellem den enkelte og trafikken samt ansvar, medansvar, forpligtelser og sikkerhed. Ulykkeshåndtering omhandler standsning af ulykker, livredende førstehjælp, mindre skader og uheld samt hjælp og omsorg.

Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i Færdselslære i folkeskolen.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning ud fra konkrete undervisningsmaterialer for færdselslære,
adfærd, holdninger og ansvar i trafikken,
redegøre for øvelser, der fremmer sikker trafikal adfærd, og forklare deres teoretiske baggrund,
Færdselsregler, sikker trafikal adfærd, og samspil i trafikken,
prioritere rækkefølgen af indsatser i forbindelse med ulykker i trafik eller skolesammenhænge og tilrettelægge undervisning i dette, der tager hensyn til, hvad elever på forskellige klassetrin kan overskue og magte,
ulykkeshåndtering i forhold til tilskadekomst og ulykker i trafik og hverdag: skabe sikkerhed, vurdere tilskadekommen, tilkalde hjælp og yde førstehjælp,
demonstrere livreddende førstehjælp, herunder anvendelse af hjertestarter, i en række tænkte situationer,
livreddende førstehjælp,
redegøre for håndtering af mindre uheld som standsning af blødning og behandling af ledskader og
håndtering af mindre uheld og
anbringe en person i aflåst sideleje og vide, hvornår det skal anvendes.
aflåst sideleje.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Kompetenceområde: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab på læreruddannelsen omhandler udvikling af de studerendes kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende undervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende undervisning i det obligatoriske emne Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
anvende et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb til fremme af elevers sundhedsmæssige handlekompetence i undervisning om sundhed,
sundhedsfremmende undervisning med henblik på udvikling af elevers sundhedsmæssige handlekompetence,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og lede diskussioner vedrørende sundhed og seksualitet med respekt for elevers forforståelse, mangfoldighed, rettigheder, personlige grænser, følelser og forskellige værdier,
undervisning i familie- og samlivsformer, herunder etiske forhold vedrørende elevers forforståelse, mangfoldighed, rettigheder, personlige grænser, følelser og forskellige værdier,
tilpasse sundhedsundervisning til konkrete elevgruppers forudsætninger, behov og alder vedrørende livsstils- og levevilkårs indflydelse på seksualitet, kost, rygning, alkohol og motion,
Livsstil og levevilkårs indflydelse på seksualitet, kost, rygning, alkohol og motion,
planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsundervisning i tværfaglige sammenhænge hvor også samarbejde med ressourcepersoner kan indgå,
tværfaglighed i folkeskolens undervisning samt brug af ressourcepersoner,
planlægge, gennemføre og evaluere en differentieret undervisning, der tager hensyn til udviklingsmæssige udfordringer i forskellige aldersgrupper og
udvikling fra barn til voksen samt fysiske og psykiske forandringer i puberteten og
tilrettelægge sundhedsfremmende undervisning med henblik på elevers anerkendelse af mangfoldighed i forhold til kønsroller, kropsidealer, og seksualitet, samt betydning af livsstil og levevilkår.
Identitetsdannelse, herunder seksuel orientering, kønsroller samt elevers udvikling af forståelse af mangfoldighed vedrørende køn, krop og seksualitet samt betydning af livsstil og levevilkår.

Uddannelse og job

Kompetenceområde: Uddannelses og job omhandler at fremme den enkelte elevs lyst og evne til at træffe selvstændige uddannelses- og karrierevalg samt til at kunne agere på arbejdsmarkedet.

Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, samt karriereplanlægning i folkeskolens 0. – 10. klasse.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der styrker elevernes evner til at se sammenhænge mellem valg af uddannelse og erhvervs- og jobmuligheder indenfor forskellige brancheområder samt motivere den enkelte elev til at afdække egne ønsker, muligheder og potentialer,
sammenhænge mellem brancher, erhvervsmuligheder og uddannelsesveje,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevernes indsigt i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold lokalt, nationalt, i EU og globalt,
uddannelse på arbejdsmarkedet lokalt, nationalt, i EU og globalt,
skabe et læringsrum, der anskueliggør forskellige arbejdsmarkeds- og lønformer i konkret form samt motivere eleverne til at diskutere muligheder for at etablere og drive egen virksomhed,
arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation, lønmodtagere og ulønnet arbejde,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der med evt. inddragelse af elevernes fritidsarbejde fremmer deres forståelse for og viden om rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet,
børn og unges arbejdsvilkår,
planlægge, gennemføre og evaluere læringsaktiviteter, der med inddragelse af den enkelte elevs hverdagsliv styrker eleven til at reflektere over sammenhænge mellem levevilkår og livsformer og uddannelses- og karrieremuligheder,
levevilkår og livsformer,
skabe læringsrum, der motiverer eleverne til at diskutere og reflektere over lighed og ulighed på arbejdsmarkedet,
lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til uddannelse, køn og kulturforskelle,
planlægge, gennemføre og evaluere læringsaktiviteter, der i praksis fremmer elevernes evne til uddannelses- og jobsøgning bl.a. ved brug af it, og
forskellige teknikker i uddannelses- og jobsøgning, herunder brug af internettet, og
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sikrer eleverne kendskab til den danske arbejdsmarkedsmodel og kompetencer til at agere på arbejdsmarkedet, herunder tilrettelægge projektarbejdsforløb med forskellige jobfunktioner, hvor eleverne producerer et produkt med efterfølgende evaluering.
den danske arbejdsmarkedsmodel, herunder fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, overenskomstsystemet, flexicuritybegrebet, A-kasser og jobcentre.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der styrker elevernes evner til at se sammenhænge mellem valg af uddannelse og erhvervs- og jobmuligheder indenfor forskellige brancheområder samt motivere den enkelte elev til at afdække egne ønsker, muligheder og potentialer,
sammenhænge mellem brancher, erhvervsmuligheder og uddannelsesveje,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevernes indsigt i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold lokalt, nationalt, i EU og globalt,
uddannelse på arbejdsmarkedet lokalt, nationalt, i EU og globalt,
skabe et læringsrum, der anskueliggør forskellige arbejdsmarkeds- og lønformer i konkret form samt motivere eleverne til at diskutere muligheder for at etablere og drive egen virksomhed,
arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation, lønmodtagere og ulønnet arbejde,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der med evt. inddragelse af elevernes fritidsarbejde fremmer deres forståelse for og viden om rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet,
børn og unges arbejdsvilkår,
planlægge, gennemføre og evaluere læringsaktiviteter, der med inddragelse af den enkelte elevs hverdagsliv styrker eleven til at reflektere over sammenhænge mellem levevilkår og livsformer og uddannelses- og karrieremuligheder,
levevilkår og livsformer,
skabe læringsrum, der motiverer eleverne til at diskutere og reflektere over lighed og ulighed på arbejdsmarkedet,
lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til uddannelse, køn og kulturforskelle,
planlægge, gennemføre og evaluere læringsaktiviteter, der i praksis fremmer elevernes evne til uddannelses- og jobsøgning bl.a. ved brug af it, og
forskellige teknikker i uddannelses- og jobsøgning, herunder brug af internettet, og
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sikrer eleverne kendskab til den danske arbejdsmarkedsmodel og kompetencer til at agere på arbejdsmarkedet, herunder tilrettelægge projektarbejdsforløb med forskellige jobfunktioner, hvor eleverne producerer et produkt med efterfølgende evaluering.
den danske arbejdsmarkedsmodel, herunder fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, overenskomstsystemet, flexicuritybegrebet, A-kasser og jobcentre.

Det praktisk-musiske fagområde

Kompetenceområde: Det praktisk-musiske fagområde.

Kompetencemål: Den studerende kan analysere, vurdere og integrere praktisk-musiske aktiviteter i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i folkeskolen.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
anvende praktisk-musiske tilgange til læring, der styrker elevernes evne til at udtrykke sig i og gennem praktisk-musiske og æstetiske udtryksformer,
æstetiske læreprocesser og det praktisk-musiske som udtryksform og indgang til læring og erkendelse,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der integrerer praktisk-musiske aktiviteter i folkeskolens fag med henblik på at facilitere og stimulere elevernes læring,
det praktisk-musiske som indgang til motivation og stimulation af elevernes lyst til at lære,
anvende det praktisk-musiske i en undervisning, der fremmer elevernes alsidige udvikling, og skaber rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst og
nonverbale og sansemæssige udtryksformer og elevernes alsidige udvikling og
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der stimulerer elevernes lyst til innovation og foretagsomhed gennem praktisk-musiske aktiviteter.
innovation og foretagsomhed.

Skrivning og retorik

Kompetenceområde: Skrivning og retorik omhandler lærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt, og hvordan de gennemføres hensigtsmæssigt.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende stemme, krop, medier, hjælpemidler og skriftlighed til kommunikation med elever, kolleger, forældre og andre aktører i et genreadækvat, modtagerrettet og korrekt sprog.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
anvende medier og sproglige virkemidler til understøttelse af kommunikation i en given kommunikationssituation,
lærerens kommunikative opgaver,
understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige remedier,
tekstproduktion i forskellige medier og med forskellige remedier, herunder håndskrivning,
vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler og
stemmen som udtryksmiddel og
anvende retoriske udtryksmidler i egen oplæsning og ved andre former for fremføring af tekst.
tekstperformance.


Bilag 6

Adgangsgivende fag og niveauer til moduler, der kvalificerer til følgende undervisningsfag

Billedkunst

Kulturforståelse B, Mediefag B, Billedkunst C eller Design C.

Biologi

Teknikfag A – proces, levnedsmiddel og sundhed.

Biologi B, Fysik B, Kemi B eller Naturgeografi B.

Dansk 1.-6. klassetrin

Dansk A.

Dansk 4.-10. klassetrin

Dansk A.

Engelsk 1.-6. klassetrin

Engelsk B.

Engelsk 4.-10. klassetrin

Engelsk B.

Fransk

Fransk begynder- eller fortsættersprog B.

Fysik/kemi

Teknikfag A eller Bioteknologi A.

Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B.

Geografi

Biologi B, Fysik B, International Økonomi B, Kemi B eller Naturgeografi B.

Historie

Historie B, Idéhistorie B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B.

Madkundskab

Bioteknologi A eller Teknikfag A – proces, levnedsmiddel og sundhed.

Biologi C eller Kemi C.

Håndværk & design

Teknikfag A – design og produktion eller Teknikfag A – byggeri og energi.

Mediefag B, Kulturforståelse B, Billedkunst C eller Design C.

Idræt 1.-6. klassetrin

Idræt B eller Dans B.

Idræt 4.-10. klassetrin

Idræt B eller Dans B.

Kristendomskundskab/religion

Filosofi B, Historie B, Idéhistorie B, Kulturforståelse B, psykologi B, religion B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B.

Matematik 1.-6. klassetrin

Matematik B.

Matematik 4.-10. klassetrin

Matematik B.

Musik

Musik B.

Natur/teknologi

Teknikfag A eller Bioteknologi A.

Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B.

Samfundsfag

Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B.

Tysk

Tysk begynder- eller fortsættersprog B.