Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 8. maj 2015 i sag 20.2015

A

v/sekretær Kasper Palm, Dansk Metal

mod

B

v/C

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), chefkonsulent Simon Neergaard-Holm (DA) og advokat Ulrik Mayland (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget chefkonsulent Per Laurents, udpeget af Dansk Industri, og faglig sekretær Erik Rasmussen, udpeget af Dansk Metal.

Mellem klageren, A, født den 5. oktober 1989, og indklagede, B, blev den 27. december 2013 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som kleinsmed med uddannelsesperiode fra den 17. februar 2014 til den 10. december 2014.

Denne sag drejer sig om godtgørelse for tab af uddannelsesgode samt efterbetaling af løn mv.

A har ved sin faglige organisation, Dansk Metalarbejderforbund, ved klageskrift modtaget den 17. marts 2015 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale i alt 147.251 kr. med den til enhver tid gældende procesrente, dog således at 15.092 kr. skal indbetales til en pensionsordning efter elevens nærmere bestemmelse, og 15.765 kr. skal indbetales til FerieKonto.

Påstanden er opgjort som 30.000 kr. i godtgørelse for tab af uddannelsesgode og 115.101 kr. i efterbetaling af løn mv. til den 10. december 2014, herunder 15.092 kr. i pensionsbidrag og 15.765 kr. i feriegodtgørelse, samt 2.150 kr. i befordringsgodtgørelse.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

Sagen har været mundtligt forhandlet i Tvistighedsnævnet den 28. april 2015.

Sagsfremstilling

A påbegyndte i august 2014 et skoleforløb, men modtog ikke løn fra uge 30. Ved mail af 19. august 2014 skrev Dansk Metal til indklagede og gjorde opmærksom på, at eleven efter den indgåede aftale skulle have løn til og med den 10. december 2014. I mail af 3. september 2014 gjorde Dansk Metal yderligere opmærksom på, at der manglede at blive betalt løn mv. for den 17. februar 2014 til og med uge 33 med i alt 35.795 kr. Som svar herpå skrev indklagede samme dag en mail til Dansk Metal, hvoraf fremgår bl.a.:

”Jeg har en klokke klar aftale med skolen om (N), at hvis det ikke fungere med praktikanterne kan vi sende dem tilbage igen til skolen uden varsel. Den aftale jeg har lavet med A (N) er han er hos mig til næste hovedforløb dvs det er han er på nu, og det er kun i det tilfælde at tingene fungere.

Tingene har ikke fungeret ordentligt.

Når med laver en aftale om mødetid kommer han bare som det passer ham.

Han har indtil nu kostet mig 40.000,- i glemt materiel på byggepladser, ødelagt værktøj, ting som er brokket. Det var så slemt til sidst at hvis han ikke stoppede ville en af mine svende sige op.

Vi har hjulpet rigtigt mange elever fra skolen, dygtigt gjort dem, gjort dem klar til at komme ud og få en læreplads, så det er ikke fordi vi ikke gør noget for de unge mennesker i dag, men der er grænser. ”

Den 4. september 2014 havde indklagede en mailkorrespondance med N, som er praktik koordinator på skolen X. Det fremgår heraf bl.a.:

”Hej N

Jeg ved ikke hvad for en kontrakt der er lavet på ham, men aftalen var at han skulle være hos mig indtil det næste hovedforløb som han er på nu, eller hvis det ikke fungere.

Og han skal ikke tilbage igen…

hej C.

det er i orden, men lidt ærgerligt, ved andre det godt ! !

jeg er ikke sikker, men var det en kort kontrakt vi lavede på ham. .

skal du evt. prøve en ny. .

Hej N

A er ikke længere hos os.

Det fungeret simpelhen ikke mere, det er sket med virkning fra uge 29”

Den 26. september 2014 sendte skolen et uunderskrevet tillæg til uddannelsesaftalen til indklagede, hvorved aftaleperioden ændredes, således at den løb fra den 17. februar 2014 til den 11. oktober 2014. Indklagede underskrev tillægget og returnerede det til erhvervsskolen, der registrerede tillægget den 18. november 2014. Eleven har aldrig underskrevet tillægget.

Retsgrundlag

Af erhvervsuddannelseslovens § 55 fremgår bl.a.:

”Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.

Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. ”

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at han begyndte i virksomhedsforlagt praktik, hvorefter der på foranledning af N fra erhvervsskolen blev indgået en uddannelsesaftale. Uddannelsen forløb godt, og han var glad for at være der. Han fik at vide i august 2014, at der ikke var så meget at lave på værkstedet, og at han godt kunne tage tilbage på skolen. 2 uger inde i skoleforløbet fandt han ud af, at han ikke havde fået løn og rettede derfor henvendelse til Dansk Metal. Han har ikke kendskab til noget tillæg til uddannelsesaftalen.

C har forklaret bl.a., at han har en aftale med N fra skolen om, at elever kan komme i praktik hos ham, men hvis ikke det fungerer, så kan han sende dem tilbage til skolen. Dette var også aftalen vedrørende A, som han måtte sende tilbage, fordi han ikke kunne overholde mødetider, glemte værktøj på pladserne og ikke kom godt ud af det med svendene. Derfor sagde han til A efter ferien i august 2014, at han ikke skulle komme mere på virksomheden. Han har blot skrevet under på de papirer, som han fik fra skolen, herunder tillægget fra september 2014, idet han gik ud fra, at papirerne afspejlede hans aftale med N. Da han havde underskrevet tillægget til uddannelsesaftalen fra september 2014, returnerede han det til skolen. Han gik ud fra, at skolen ordnede det internt med A.

Procedure

Klager har anført bl.a., at uddannelsesaftalen ikke er ophævet fra nogen af parternes side, og at eleven derfor har krav på løn mv. som opgjort indtil den udløb den 10. december 2014. Eleven har aldrig underskrevet tillægget til uddannelsesaftalen eller tiltrådt aftalen mellem erhvervsskolen og indklagede om at ”tilbagesende” eleven til skolen, og den har derfor ikke virkning for eleven. Hertil kommer, at indklagede må anses for at have misligholdt uddannelsesaftalen ved ikke at betale eleven løn og derfor skal betale en godtgørelse efter erhvervsuddannelsesloven.

Indklagede har anført bl.a., at han havde en aftale med erhvervsskolen om, at hvis ikke den praktik, som eleverne kom på hos ham, forløb tilfredsstillende, så var han berettiget til at sende dem tilbage til skolen. Efter den rådgivning han modtog fra skolen, havde han en berettiget forventning om, at skolen ordnede det papirmæssige arbejde, således at aftalen også var gældende for A.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Efter indholdet af den uddannelsesaftale, der blev underskrevet af parterne den 27. december 2013, var uddannelsesaftalen gældende frem til den 10. december 2014. Eleven har ikke underskrevet tillægget hertil, og det er heller ikke dokumenteret, at han på anden måde har tiltrådt, at uddannelsesforholdet ophørte før denne dato. Herefter er indklagede forpligtet til at betale eleven løn til den 10. december 2014.

Elevens efterbetalingskrav på løn mv., der er opgjort i overensstemmelse med den for uddannelsesforholdet gældende overenskomst, tages derfor til følge.

Da uddannelsesaftalen ikke blev ophævet, har eleven ikke krav på godtgørelse for tab af uddannelsesgode, hvorfor indklagede frifindes for denne del af påstanden.

T h i b e s t e m m e s:

B skal inden 14 dage betale 117.251 kr. til A med tillæg af procesrente fra den 17. marts 2015, hvoraf 15.092 kr. skal indbetales til en pensionsordning efter elevens nærmere bestemmelse og 15.765 kr. skal indbetales til FerieKonto.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.