Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser og lov om elforsyning

(Ny ansøgningsprocedure og grænse på 500 kW for støtte til bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller, investeringstilskud og driftsstøtte til kraft-varme-værker, afregningsvilkår for Horns Rev 3 og ophævelse af treledstariffen m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 6. februar 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 641 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr. 900 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) Projektets påbegyndelse: Enten påbegyndelse af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræder først.«

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

2. I § 35, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »§ 37, stk. 2, nr. 3,«: »eller af havvindmølleparken Horns Rev 3 som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4,«.

3. I § 35 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »2019« til: »2016«.

4. I § 37, stk. 2, indsættes som nr. 4:

»4) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 3 udbudt den 6. december 2013 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 77 øre pr. kWh.«

5. I § 37, stk. 4, 1. pkt., ændres »de i stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte havvindmølleparker og 20 TWh for den i stk. 2, nr. 3, nævnte havvindmøllepark« til: »de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og 20 TWh for de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4«.

6. § 37, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Der ydes ikke pristillæg for elproduktion fra de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4, i timer, hvor den markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er positiv. For den havvindmøllepark, der er nævnt i stk. 2, nr. 3, gælder dette dog højst i 300 timer pr. kalenderår.«

7. I § 41 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Pristillæg for elektricitet fra vindmøller nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere er betinget af Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets påbegyndelse.«

8. Før § 43 indsættes som ny overskrift:

»Fælles regler for pristillæg m.v. til vindmøller«.

9. I § 43, stk. 1, 2 og 4, ændres », 36, 37, 37 a og 38-42« til: »og 36-42«.

10. I § 43, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 35 a, 35 b og 41, og om, hvordan disse skal opgøres.«

11. I § 43 a, stk. 2, indsættes efter »stk. 7«: »og 8«.

12. I § 43 a, stk. 7, 4. pkt., indsættes efter »anlægget«: », jf. dog stk. 8«.

13. I § 43 a indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er valg af pristillæg efter stk. 7 betinget af Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets påbegyndelse.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

14. I § 44, stk. 2, indsættes efter »stk. 5«: »og 6«.

15. I § 44, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »anlægget«: », jf. dog stk. 6«.

16. I § 44 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er valg af pristillæg efter stk. 5 betinget af Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets påbegyndelse.«

17. I § 47, stk. 6, ændres »den 11. juni 2013 eller senere« til: »efter den 10. juni 2013, dog senest den 31. december 2015«, og »stk. 7 og 8« ændres til: »stk. 8 og 9«.

18. I § 47 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, ydes pristillæg som nævnt i stk. 6, dog således, at pristillægget er betinget af Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Tilsagn og pristillæg kan ikke gives for elektricitet fremstillet på anlæg, som Energinet.dk har givet tilsagn om er omfattet af den pulje, som er nævnt i stk. 8 og 9.«

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.

19. § 47, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Energinet.dk kan forud for et projekts påbegyndelse give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg inden for en pulje på 20 MW årligt i 5 år fra og med 2013. I 2016 og 2017 kan Energinet.dk alene give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW.«

20. I § 47, stk. 8, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 9, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

21. § 47, stk. 8, 4. pkt., der bliver stk. 9, 4. pkt., ophæves.

22. I § 47, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 4-8« til: »stk. 4-9«, og efter »måde« indsættes: », jf. dog stk. 11«.

23. I § 47 indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 10, som nyt stykke:

»Stk. 11. For elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, ydes alene pristillæg efter stk. 10, hvis anlægget har en installeret effekt på under 500 kW. Pristillægget er endvidere betinget af Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets påbegyndelse.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 12.

24. I § 48, stk. 3, ændres »den 22. april 2004 eller senere« til: »i perioden fra og med den 22. april 2004 til og med den 9. november 2015«.

25. I § 49, stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 4-7 eller stk. 9, nr. 1 eller 2,« til: »stk. 4-8 eller stk. 10, nr. 1 eller 2,«.

26. Før § 50 indsættes som ny overskrift:

»Fælles regler om pristillæg m.v. til biogas og andre VE-elproduktionsanlæg«.

27. I § 50, stk. 2, ændres »stk. 9« til: »stk. 10«, og »stk. 7« til: »stk. 8«.

28. I § 50, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:

»2. pkt. gælder dog ikke pristillæg efter §§ 43 a og 45, når elektriciteten er produceret af et kraft-varme-værk, som ydes støtte efter § 3, stk. 3, nr. 4, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser.«

29. I § 50, stk. 3, 3. pkt., der bliver 4. pkt., udgår »dog«.

30. I § 50, stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 58 og 58 a« til: »§ 58«.

31. I § 50 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 43 a-43 d, 44, 45 og 47, og om hvordan disse skal opgøres.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

32. § 50, stk. 6, der bliver stk. 7, ophæves.

33. I § 51, stk. 1, § 53, stk. 1, § 55, stk. 1 og 2, § 56, stk. 1, og § 57, stk. 1, 1. pkt., ændres »36, 37, 37 a, 38-43« til: »36-43«.

34. I § 51, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1 og 2« til: »stk. 4-8 og stk. 10, nr. 1 og 2«.

35. I § 52, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

36. I § 52, stk. 5, udgår », dog ikke opgaver som nævnt i § 59 a, stk. 1, i lov om elforsyning«.

37. I § 66, stk. 2, indsættes efter »§§ 18-21«: », § 41, stk. 4, § 43 a, stk. 8, § 44, stk. 6, § 47, stk. 7 og 11,«.

§ 2

I lov nr. 607 af 12. juni 2013 om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, som ændret ved § 4 i lov nr. 1498 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Der vil dog kunne ydes tilskud i medfør af § 3, stk. 3, nr. 4, til projekter i kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme til procesformål i virksomheder, uanset at der også ydes pristillæg efter §§ 43 a eller 45 i lov om fremme af vedvarende energi.«

2. I § 4, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., udgår »dog«.

§ 3

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 8 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 1 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 og § 1 i lov nr. 1498 af 23. december 2014 og senest ved § 1 i lov nr. 577 af 4. maj 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, nr. 1, § 8 a, stk. 1, 1. pkt., og § 9 ændres »36, 37, 37 a, 38-43« til: »36-43«.

2. I § 8, stk. 1, nr. 2, udgår », 58 a« og »og § 59 a, stk. 1 og 2,«.

3. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., udgår », 58 a«.

4. I § 27 c, stk. 2, 2. pkt., udgår »§ 59 a, stk. 1, eller«.

5. I § 27 c, stk. 8, 2. pkt., ændres », et VE-elproduktionsanlæg« til: »og fra et VE-elproduktionsanlæg«, og »og et decentralt kraft-varme-anlæg eller et elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a i denne lov« udgår.

6. § 58, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ophæves.

7. I § 58, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., der bliver 2. pkt., ændres »Endvidere finder bestemmelsen ikke« til: »Bestemmelsen finder ikke«.

8. § 58 a ophæves.

9. I § 58 b, stk. 1, ændres »§§ 58 og 58 a« til: »§ 58«.

10. Efter § 58 b indsættes før overskriften før § 59:

»§ 58 c. Denne bestemmelse omhandler tilskud til elektricitet til industrielle kraft-varme-værker, som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012. Tilskuddet ydes fra og med den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2020.

Stk. 2. Tilskuddet fastsættes og udbetales månedligt til værker omfattet af stk. 1 med udgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet som nævnt i stk. 3. Når den gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, er 13,453 øre pr. kWh eller derunder, indekseres grundbeløbet med faktoren 1,7122. Grundbeløbet reduceres lineært ved en markedspris over 13,453 øre pr. kWh, således at det bortfalder, når markedsprisen er 41,582 øre pr. kWh.

Stk. 3. Grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh pr. 1. januar 2013 og stiger pr. 1. januar 2014 til 7 øre pr. kWh. Grundbeløbet opgøres på baggrund af værkets elproduktion i 2011 med fradrag af det nødvendige egetforbrug til elproduktionen. Hvis der ikke har været elproduktion i mere end 4 uger i 2011, fastsættes grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i 2010, hvis værket anmoder om dette.

Stk. 4. Ydelsen af tilskuddet er betinget af, at værket er driftsklart og til rådighed for driften af det sammenhængende elforsyningsnet. Desuden skal elektriciteten fra værket være fremstillet ved en højeffektiv kraft-varme-produktion. Endvidere skal der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet for den elektricitet, som værket producerer. Tilskuddet ydes, uanset om der tillige ydes pristillæg efter regler i denne lov eller i lov om fremme af vedvarende energi.

Stk. 5. Administrationen af tilskuddet, herunder beregning og udbetaling af dette, varetages af Energinet.dk.

Stk. 6. Staten afholder udgifterne til tilskud til industrielle kraft-varme-værker efter stk. 1-3 og omkostningerne forbundet med administration af ordningen efter stk. 5 inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven.

Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at tilskuddet skal nedsættes eller bortfalde.

Stk. 8. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder efter stk. 2 og 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes betingelserne i stk. 4 skal opfyldes.«

11. I § 59, stk. 1, 1. pkt., udgår », 58 a«.

12. I § 59, stk. 1, 1. pkt., ændres »og 58 b« til: », 58 b og 58 c«.

13. § 59, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Energinet.dk fastsætter markedsprisen for elektricitet på anlæg nævnt i stk. 1 på månedsbasis som et gennemsnit af spotprisen, jf. stk. 3, i det pågældende område.«

14. § 59, stk. 4, og § 59 a ophæves.

15. I § 64, 1. pkt., udgår », 58 a« og »og § 59 a, stk. 1«.

16. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »Udbetaling af pristillæg for elektricitet omfattet af § 58 a og beregning« til: »Beregning«.

17. I § 65, stk. 2, udgår », 58 a«.

18. I § 65, stk. 2, indsættes efter »pristillæg«: »eller tilskud«, og »og 58 b« ændres til: », 58 b og 58 c«.

19. I § 65 a, stk. 1, udgår », 58 a«.

20. I § 65 a, stk. 1, indsættes efter »for lidt udbetalt pristillæg«: »eller tilskud«, »og 58 b« ændres til: », 58 b og 58 c«, og efter »for meget udbetalt pristillæg« indsættes: »eller tilskud«.

21. I § 68 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »58 a,« og »59 a,«.

§ 4

I lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraftvarmeværker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.), som ændret ved § 5 i lov nr. 1390 af 23. december 2012, § 5 i lov nr. 641 af 12. juni 2013, § 12 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og § 7 i lov nr. 1498 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 6, ophæves.

2. § 2, nr. 7, ophæves.

3. § 2, nr. 8 og 9, ophæves.

§ 5

I lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven (Rammer for kystnære havvindmøller og revision af værditabs- og køberetsordningerne m.v.), som ændret ved § 3 i lov nr. 900 af 4. juli 2013, foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 21, 27 og 33, ophæves.

§ 6

I lov nr. 903 af 4. juli 2013 om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet, momsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af afgifter på el til erhverv, bortfald af CO2-afgift af el for erhverv, nedsættelse af energiafgifter på brændsler til proces, ændret lagerprincip ved deponering af farligt affald, lempelse af momskredittider samt supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker), som ændret ved § 9 i lov nr. 93 af 29. januar 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 8 ophæves.

2. I § 13, stk. 1, ændres », 9 og 10« til » og 9«.

3. § 13, stk. 10, ophæves.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 30 og 36, § 3, nr. 2-9, 11, 13-17, 19 og 21, og § 4, nr. 2, træder i kraft den 1. november 2015.

Stk. 3. § 1, nr. 32, træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3, nr. 10, 12, 18 og 20, og § 6.

Stk. 5. Der kan ydes pristillæg efter § 41, stk. 3, § 43 a, stk. 7, § 44, stk. 5, og § 47, stk. 6 og 9, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 6. februar 2015, for elektricitet fremstillet på anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, hvis projektet er påbegyndt inden den 1. juli 2015, og hvis det forhold, at nettilslutning ikke er opnået inden den 1. januar 2016, ikke kan tilregnes ejeren af anlægget. Har et anlæg, som er omfattet af 1. pkt., en installeret effekt på 500 kW eller derover, er det endvidere en betingelse, at der er truffet afgørelse herom i 2015, og at ansøgning herom er modtaget af Energinet.dk senest den 31. oktober 2015.

Stk. 6. Elektricitet fra solcelleanlæg, hvor ejeren opfylder betingelserne i § 4, stk. 7-9, i lov nr. 900 af 4. juli 2013, er ikke omfattet af § 47, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, uanset om anlægget er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere. Har anlægget en installeret effekt på 500 kW eller derover, er det dog en betingelse, at der er truffet afgørelse om pristillæg i 2015, og at ansøgning herom er modtaget af Energinet.dk senest den 31. oktober 2015.

Stk. 7. Energinet.dk træffer afgørelse om pristillæg efter stk. 5 og 6. Sådanne afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.

Givet på Christiansborg Slot, den 1. juni 2015

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Rasmus Helveg Petersen