Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
    Kapitel 1Dokumentation for afgiftsgodtgørelse vedrørende landbrugsaktiviteter og rutekørsel
    Kapitel 2Dokumentation for afgiftsgodtgørelse vedrørende benzin anvendt til sejlads
    Kapitel 3EU-handel
    Kapitel 4Andre bestemmelser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om dokumentation for afgiftsgodtgørelse
for olie og gas anvendt til landbrugsaktiviteter og rutekørsel,
benzin anvendt til sejlads og sikkerhedsstillelse og lister
vedrørende EU-handel (Dokumentationsbekendtgørelsen)

 

I medfør af § 4, stk. 9, § 9, stk. 10, § 11, stk. 17, § 15, stk. 2, § 24, stk. 2, og § 25, stk. 2 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som senest ændret ved lov nr. 462 af 9. juni 2004, fastsættes:

Kapitel 1

Dokumentation for afgiftsgodtgørelse vedrørende landbrugsaktiviteter og rutekørsel

§ 1. Dette kapitel finder anvendelse på:

1) Virksomheder, der både anvender farvede olieprodukter som motorbrændstof i køretøjer med videre til formål, der berettiger til godtgørelse efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, og til formål, der ikke giver adgang til godtgørelse (bortset fra forbrug i registrerede køretøjer).

2) Virksomheder, der anvender svovlfri og –fattig dieselolie og gas i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel eller efter Rådets forordning nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus, anvendes til rutekørsel.

§ 2. Virksomheder omfattet af § 1, nr. 1, skal kunne dokumentere forbruget af farvede olieprodukter, der er anvendt til formål, der berettiger til godtgørelse efter mineralolieafgiftsloven.

Stk. 2. Dokumentationen skal ske ved enten at opgøre forbruget:

1) forholdsmæssigt på grundlag af en omsætningsfordeling, eller

2) på grundlag af en konkret registrering og opgørelse af forbruget for hvert enkelt driftsmiddel.

Stk. 3. Virksomheder, omfattet af stk. 2, nr. 1 skal opdele forbruget af farvede olieprodukter, der anvendes som motorbrændstof forholdsmæssigt. Opdelingen skal ske enten ved at opgøre den del, der ikke kan tilbagebetales eller ved at opgøre den del, der kan tilbagebetales. Virksomhederne skal måle forbruget af farvede olieprodukter til opvarmning. Olieforbruget til opvarmning indgår ikke i det forbrug, der skal fordeles. Forbruget af farvede olieprodukter, der anvendes som motorbrændstof, hvoraf der ikke kan ske tilbagebetaling, kan opgøres forholdsmæssigt på grundlag af den del af omsætningen, hvortil der ikke kan ydes tilbagebetaling, og den samlede omsætning vedrørende aktiviteter, hvortil der anvendes farvede olieprodukter. Hvis der anvendes omsætningsfordeling til opgørelse af det godtgørelsesberettigede brændstofforbrug, skal der føres et regnskab over omsætningen, sådan at det er muligt at foretage en fordeling af omsætningen i aktiviteter, der kan gives godtgørelse for, og andre aktiviteter. Ved samlet fakturering af en arbejdsopgave, der både omfatter aktiviteter, der ydes godtgørelse for, og aktiviteter, der ikke ydes godtgørelse for, skal de enkelte aktiviteter specificeres i fakturaen. Virksomheder, der bruger omsætningsfordelingen som grundlag for opgørelsen af det fradragsberettigede brændstofforbrug, fritages for at føre et forbrugsregnskab for hvert enkelt driftsmiddel og aktivitet.

Stk. 4. Virksomheder, omfattet af stk. 2, nr. 2, skal tilrettelægge regnskabet over forbruget af farvede olieprodukter således, at det enten viser den mængde, der i virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven kan ske tilbagebetaling for eller den del, der ikke kan ske tilbagebetaling for. Forbrugsregnskabet skal føres for hvert enkelt køretøj/driftsmiddel og skal indeholde oplysninger om:

1) køretøjernes/driftsmidlernes aktiviteter,

2) kilometertællerens eller driftstimetællerens udvisende ved begyndelsen af hver afgiftsperiode efter momsloven og ved hver påfyldning af motorbrændstof med angivelse af dato og mængde og

3) forbruget af motorbrændstof og arbejdsydelsens art for hver enkelt aktivitet.

Anskaffes eller afhændes et køretøj i afgiftsperioden efter momsloven, oplyses anskaffelses- henholdsvis afhændelsesdatoen og køretøjets kilometertællers udvisende på denne dato.

§ 3. Virksomheder, omfattet af § 1, nr. 2, skal kunne dokumentere forbruget af svovlfri og – fattig dieselolie eller gas, der er anvendt til rutekørsel.

Stk. 2. Dokumentationen skal ske enten ved at opgøre forbruget:

1) forholdsmæssigt på grundlag af kørte kilometer til henholdsvis rutekørsel og anden kørsel eller

2) efter omsætningen til hhv. rutekørsel og anden kørsel.

Stk. 3. Virksomheder, omfattet af stk. 2, nr. 1, skal føre regnskab over forbruget for hvert enkelt køretøj. Regnskabet skal føres løbende og med følgende oplysninger:

1) Kilometertællerens udvisende ved begyndelsen af hver afgiftsperiode efter momsloven.

2) Den målte mængde brændstof, der er påfyldt, brændstoffets art samt dato for hver påfyldning.

3) Om brændstoffet er påfyldt fra egen beholdning, på tankstationer mv. eller i udlandet.

4) For busser, der bruges både til rutekørsel og til anden kørsel, skal regnskabet også indeholde oplysninger om kilometertællerens udvisende ved hver begyndelse og afslutning af rutekørsel. Efter udløbet af hver afgiftsperiode efter momsloven skal der ske en opgørelse af det samlede forbrug af brændstof på grundlag af regnskabet for den enkelte bus og ske en afstemning af forbruget. Anskaffes eller afhændes et køretøj i afgiftsperioden efter momsloven, oplyses anskaffelses- henholdsvis afhændelsesdatoen og køretøjets kilometertællers udvisende på denne dato. Forbruget af brændstof skal fordeles forholdsmæssigt på grundlag af det kørte antal kilometer til henholdsvis rutekørsel og anden kørsel. Opgørelsen skal fremgå af virksomhedens regnskab. For virksomheder, der bruger svovlfri eller -fattig dieselolie og anden dieselolie til drift af busser, der både benyttes ved rutekørsel og turistkørsel, tillades det, at den svovlfri eller -fattige dieselolie først og fremmest anses for at være brugt til rutekørsel. Der kan dog aldrig opnås tilbagebetaling af afgiften af en større mængde brændstof, end mængden af den forbrugte mængde svovlfri eller -fattige dieselolie eller gas.

Stk. 4. Virksomheder, omfattet af stk. 2, nr. 2, skal opgøre forbruget efter omsætningen til rutekørsel og anden kørsel. Opgørelsen sker ved, at omsætningen deles i sektorer efter bussernes anvendelse. For busser, der udelukkende anvendes til rutekørsel, er hele forbruget af svovlfri og -fattig dieselolie og gas godtgørelsesberettiget. For busser, der anvendes både til rutekørsel og anden kørsel (blandet anvendelse) er det alene omsætningen for disse busser, der skal indgå i opgørelsen af det godtgørelsesberettigede forbrug. For busser, der ikke anvendes til rutekørsel, kan der ikke opnås godtgørelse af olieafgiften af brændstofforbruget. Omsætningen i henseende til godtgørelsen omfatter alle ydelser, som er betaling for kørslen, herunder billetindtægter og eventuelle tilskud mm. Opgørelsen af den forholdsmæssige fordeling af omsætningen og opgørelsen af afgift, som virksomheden kan opnå godtgørelse for, skal fremgå af regnskabet. Ved opgørelsen af den energiafgift, der ydes godtgørelse for, skal virksomheden modsætningsvis beregne en fradragsprocent for de benyttede busser til rutekørsel på grundlag af forholdet mellem virksomhedens momsfri omsætning ved rutekørsel og den samlede busomsætning. Virksomheder, der bruger omsætningsfordelingen som grundlag for opgørelse af afgift, som der ydes godtgørelse for, fritages for at føre et forbrugsregnskab for hver bus.

§ 4. Virksomheder, som har egen beholdning af olieprodukter, skal føre regnskab over tilgang, beholdning, udlevering og forbrug. Regnskabet over forbruget skal være tilrettelagt på en sådan måde, at der kan redegøres for mængden og anvendelse for hver udlevering.

Stk. 2. Motorbrændstof skal opbevares adskilt fra anden olie og gas.

Stk. 3. Virksomheder, som både har egen beholdning af svovlfri eller -fattig dieselolie eller gas og anden afgiftspligtig olie, skal holde produkterne adskilt.

§ 5. Afgiften af olieprodukter, der indkøbes til brug som motorbrændstof, kan ikke tilbagebetales.

Stk. 2. Anvendes det indkøbte motorbrændstof til godtgørelsesberettigede formål, ydes der dog tilbagebetaling af afgiften af den forbrugte mængde, hvis betingelserne herfor er opfyldte.

Kapitel 2

Dokumentation for afgiftsgodtgørelse vedrørende benzin anvendt til sejlads

§ 6. Told- og skatteforvaltningen kan meddele virksomheder, der er registreret efter momsloven, bevilling til afgiftsgodtgørelse for benzin, der bruges i fartøjer ved erhvervsmæssigt fiskeri eller i fartøjer til anden erhvervsmæssig sejlads bortset fra lystfartøjer.

Stk. 2. Det er en betingelse, at det årlige forbrug udgør mindst 200 liter.

Stk. 3. Virksomhederne skal efterkomme told- og skatteforvaltningens krav om oplysninger ved ansøgninger om bevillinger til afgiftsgodtgørelse, herunder redegøre for den faktiske anvendelse, fartøjets navn og kendingsbogstaver, art, type og brændstofforbrug/time samt forventet årligt forbrug.

§ 7. Virksomhederne skal kunne dokumentere, at benzinen er anvendt til godtgørelsesberettigede formål.

Stk. 2. Dokumentationen skal ske ved at opgøre forbruget af benzin, der er anvendt til godtgørelsesberettigede formål.

Stk. 3. Regnskabet skal føres for hvert enkelt fartøj. Det skal indeholde oplysninger om start- og sluttidspunkt for sejladsen og enten registrering af driftstimetællers udvisende eller registrering af driftstimer pr. dag fartøjet har været anvendt. Dato og tidspunkt for påfyldning af benzin og mængde skal fremgå af regnskabet.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1 og 2 i kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Regnskabet over forbruget opgøres som den mængde benzin, der i virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven er påfyldt fartøjet.

Stk. 6. Anmodning om afgiftsgodtgørelse sendes til told- og skatteforvaltningen. Beløbet angives i hele kroner. Anmodningen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse. Udbetaling og modregning i godtgørelse sker efter reglerne i opkrævningsloven.

Stk. 7. Ved misbrug eller manglende overholdelse af vilkår, kan bevillingen inddrages.

Kapitel 3

EU-handel

§ 8. Registrering som oplagshaver er betinget af, at der stilles sikkerhed på mindst 10.000 kr., hvis virksomheden leverer varer under suspension til en anden registreret oplagshaver eller varemodtager i EU.

§ 9. Sikkerhed kan stilles kontant, i form af selvskylderkaution fra forsikringsselskaber eller pengeinstitutter, indlånsbøger med pengeinstitutter eller børsnoterede obligationer, som er ihændehaverpapirer. Selvskylderkautionsbeviser skal være affattet i overensstemmelse med de af told- og skatteforvaltningen fastlagte retningslinier. Sikkerheden skal være told- og skatteforvaltningen i hænde, før forsendelsen af ubeskattede leverancer påbegyndes.

§ 10. Der skal ikke stilles sikkerhed, hvis virksomheden kun leverer:

1) Beskattede varer.

2) Ubeskattede varer til 3. lande ved direkte udførsel her fra landet.

3) Ubeskattede varer til virksomheder her i landet med bevilling til ubeskattet indkøb.

§ 11. Virksomheder og institutioner mv., der ikke er registreret som oplagshaver eller varemodtager, og som fra andre EU-lande får tilført eller erhverver afgiftspligtige varer, skal indgive en anmeldelse til told- og skatteforvaltningen og stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelse og sikkerhedsstillelse skal ske, inden transporten af varerne påbegyndes i det pågældende EU-land. Sikkerheden stilles på de i § 9, anførte måder.

Stk. 2. Senest 14 dage efter modtagelse af varerne skal køberen rette henvendelse til told- og skatteforvaltningen for endelig opgørelse og afregning af afgifterne.

§ 12. Den, der her til landet sælger afgiftspligtige varer fra andre EU-lande ved fjernsalg, skal stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter. Dette gælder også for virksomhedens herboende repræsentanter. Ved løbende salg kan sikkerheden stilles som en fast sikkerhed, hvis størrelse fastsættes på grundlag af de seneste 12 måneders leverancer. Sikkerheder stilles på de i § 9, anførte måder.

§ 13. Virksomheder mv. skal udarbejde lister over ubeskattet køb i og salg til andre EU-lande på grundlag af ledsagedokumenter.

Stk. 2. Listerne skal udarbejdes kvartalsvis og indeholde følgende oplysninger for hver enkelt leverandør/kunde:

1) Landebetegnelse evt. i form af landekode.

2) Punktafgiftsnummer (evt. momsnummer).

3) Varebetegnelse evt. i form af varekode.

4) Den samlede mængde i perioden.

Stk. 3. Listerne skal opbevares i 5 år, efter at leverancen har fundet sted, og skal på begæring udleveres eller indsendes til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan til andre EU-lande udlevere oplysninger om registreringsnummer, navn og adresse mv. for danske virksomheder.

Kapitel 4

Andre bestemmelser

§ 14. Virksomhederne skal opbevare regnskabsmaterialet vedrørende afgiftsgodtgørelse i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 2. Regnskaberne kan føres i enhver form, der kan danne grundlag for told- og skatteforvaltningens kontrol.

§ 15. Bestemmelserne i §§ 22 og 23 i mineralolieafgiftsloven finder tilsvarende anvendelse på denne bekendtgørelses anvendelsesområde.

§ 16. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter lovens § 25, stk. 3. Bestemmelserne i lovens § 25, stk. 4, og § 26 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af §§ 2-4, 7, 9, 11-14 straffes med bøde.

§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2005.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 643 af 22. juni 2005 om dokumentation for afgiftsgodtgørelse for olie og gas anvendt til landbrugsaktiviteter og rutekørsel, benzin anvendt til sejlads og sikkerhedsstillelse og lister vedrørende EU-handel. (Dokumentationsbekendtgørelsen).

Skatteministeriet, den 18. oktober 2005

Kristian Jensen

/John Fuhrmann