Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge

Indledning

I bekendtgørelse nr. 698 af 27. maj 2015 er der fastsat regler om feriedagpenge.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler og i et vist omfang beskrives sammenhængen mellem feriedagpenge og feriepenge efter ferieloven mv.

Optjening og afholdelse af ferie efter ferieloven og øvrige love om ferierettigheder går forud for reglerne om optjening og afholdelse af ferie med feriedagpenge

Reglerne om feriedagpenge hænger i et vist omfang sammen med reglerne om at optjene og holde ferie med feriegodtgørelse eller løn efter ferieloven, herunder

1) bekendtgørelse om ferie,

2) lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.,

3) Erhvervs- og Vækstministeriets bekendtgørelse om ferie for søfarende, og

4) kollektive overenskomster.

Nogle kollektive overenskomster giver ret til et antal betalte feriefridage. Feriefridage er ikke optjent efter ferieloven eller dermed ligestillede regler. Der kan ikke udbetales feriedagpenge for sådanne dage. Se vejledningen til § 3, stk. 6.

Øvrige regler om optjening og afholdelse af ferie går forud for reglerne om udbetaling af feriedagpenge. Det betyder, at hvis medlemmet har ret til betalt ferie efter andre regler, skal medlemmet som udgangspunkt holde denne ferie, før pågældende kan få feriedagpenge.

Ferie med feriedagpenge placeres efter reglerne i ferieloven eller i de regelsæt, der er nævnt ovenfor. Ledige, der har ret til feriedagpenge, kan selv vælge, hvornår de ønsker at holde ferie med feriedagpenge. A-kassen kan ikke pålægge et medlem at holde ferie. Hvis medlemmet ikke ønsker at holde ferie, må a-kassen derfor heller ikke undlade at udbetale dagpenge i et antal dage, der svarer til ferien.

Feriedagpenge

Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge. Efter bekendtgørelsen kan man optjene 25 dage med feriedagpenge til brug i ferieåret. Det svarer til 5 ugers ferie. Medlemmet optjener alene et antal dage med en betinget ret til feriedagpenge i det pågældende ferieår.

Der er således ikke tale om, at medlemmet, som det er tilfældet med feriegodtgørelse efter ferieloven, optjener et bestemt beløb.

I modsætning til feriegodtgørelse er feriedagpenge altså ikke medlemmets »egne penge«. Der kan derfor ikke ske overførsel af feriedagpenge til et efterfølgende ferieår, og der kan heller ikke efter ferieårets afslutning ske en kontant udbetaling for ikke afholdte dage med ret til feriedagpenge fx på grund af feriehindringer mv.

På grund af ydelsens særlige karakter skal der ikke ske fradrag i feriedagpenge.

Til § 1, stk. 1, nr. 1

Lønmodtagere og ledige

En person er lønmodtager, når vedkommende er i et ansættelsesforhold. I relation til reglerne om feriedagpenge anses personen også som lønmodtager, når vedkommende er

1) i ansættelse med løntilskud eller

2) i et ansættelsesforhold og får supplerende dagpenge.

Når en person anses som lønmodtager i relation til reglerne om feriedagpenge, men er tilmeldt jobcenteret som ledig, gælder der særlige regler om besked til jobcenteret om ferie mv. Se vejledningen til § 6, stk. 1.

I relation til reglerne om feriedagpenge anses personen som udgangspunkt for ledig, når vedkommende er tilmeldt jobcenteret som fuldt ledig og ikke arbejder. I visse tilfælde behøver man dog ikke være tilmeldt jobcenteret, selv om man er ledig. Se § 5.

Dag-til-dag ansatte uden opsigelsesvarsel anses som ledige imellem to beskæftigelsesperioder.

Selvstændige erhvervsdrivende kan kun få udbetalt feriedagpenge, når det selvstændige arbejde er ophørt mere end midlertidigt, jf. § 57, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til § 1, stk. 1, nr. 2, og stk. 3

Rådighed før ferien

Ifølge ferieloven starter ferien ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. For at have ret til feriedagpenge, skal medlemmet stå til rådighed før ferien, men ikke under ferien.

Er medlemmet på første feriedag syg, frihedsberøvet eller omfattet af konflikt, står vedkommende ikke til rådighed før ferien. Medlemmet har derfor ikke ret til feriedagpenge. For så vidt angår reglerne om konflikt, se bekendtgørelse om a-kassernes og medlemmernes forhold under strejke og lockout (konflikt). Med hensyn til sygdom og frihedsberøvelse under ferien, se § 3, stk. 5.

Hvis medlemmet er under uddannelse uden at have ret til dagpenge efter lovens § 62 a, har medlemmet heller ikke ret til feriedagpenge. Se dog vejledningen til § 7 og nedenfor.

Hvis medlemmet deltager i en uddannelse, som er lønnet, og ansættelsen kan medregnes til beskæftigelseskravet, kan der udbetales feriedagpenge. Se bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode.

Manglende ret til dagpenge og sanktioner mv., som en ledig er blevet pålagt før ferien

1) Midlertidig udelukkelse

Et ledigt medlem opfylder ikke betingelsen for ret til feriedagpenge ved midlertidig udelukkelse fra ret til dagpenge, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig på grund af en udeblivelse fra en samtale mv., som a-kassen, jobcenteret eller anden aktør har indkaldt til. Det ledige medlem kan først få feriedagpenge fra det tidspunkt, hvor vedkommende har henvendt sig til a-kassen, jobcenteret eller anden aktør om udeblivelsen.

2) Effektive karantæner ved selvforskyldt ledighed

En effektiv karantæne udelukker ikke selve retten til feriedagpenge efter § 3, stk. 1. Men der kan ikke udbetales ydelser, herunder feriedagpenge, under afvikling af en effektiv karantæne efter bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Karantænen vil i denne situation i stedet blive afviklet. Man kan først få feriedagpenge, når den effektive karantæne er afviklet eller bortfaldet.

Forældreorlov og ferie

Hvis medlemmet er ansat hos en arbejdsgiver og er på forældreorlov, har vedkommende i visse tilfælde mulighed for at forlænge eller udskyde en del af sin orlov. Hvis medlemmet holder ferie i forbindelse med orloven, kan vedkommende få feriedagpenge, hvis betingelserne for at have ret til feriedagpenge og for at udskyde orloven i øvrigt er opfyldt.

Det er muligt at få feriedagpenge, selv om man er på barsels- eller forældreorlov både før og efter ferien.

Ledige har ikke mulighed for at udskyde en del af forældreorloven. Se lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. og barselsloven.

Til § 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 2

Ophold i Danmark før ferien

Som udgangspunkt skal medlemmet opholde sig i Danmark, før ferien begynder, for at have ret til feriedagpenge. Medlemmet kan imidlertid få feriedagpenge, selv om medlemmet rejser ud af Danmark umiddelbart før ferien begynder, jf. stk. 2. Se dog § 2, nr. 1, om medlemmer, som vender tilbage til Danmark fra et ophold i udlandet.

Til § 2

Ophold i Danmark på ferietidspunktet, § 2, nr. 1

Medlemmet skal opholde sig i Danmark, før ferien begynder, for at have ret til feriedagpenge. Det er derfor som udgangspunkt ikke muligt at få feriedagpenge i forlængelse af ophold i udlandet. Se bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 3.

Medlemmet kan dog få feriedagpenge, hvis vedkommende vender tilbage til Danmark efter et ophold i udlandet. Det er et krav, at medlemmet senest, når ferien begynder, har bopæl og ophold i Danmark.

Det er uden betydning, om medlemmet vender hjem midlertidigt eller for at blive. Hvis medlemmet har været ansat i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, skal ansættelsesforholdet være endeligt ophørt, for at vedkommende kan få feriedagpenge. Se § 3, stk. 3.

Er medlemmet midlertidigt udstationeret af en dansk arbejdsgiver til arbejde i udlandet, er det ikke noget krav, at ansættelsesforholdet er ophørt.

Medlemmet kan også få feriedagpenge, hvis vedkommende har været i udlandet for egen regning.

Som bevis for, at medlemmet er i Danmark, når ferien begynder, kan vedkommende fx bruge en flybillet, kvittering for betaling af broafgift, eller anden dokumentation for ophold i Danmark.

Ophold i Danmark eller bopælsland på ferietidspunktet, § 2, nr. 2

Et medlem af en dansk a-kasse, der arbejder i Danmark og bor i et andet EØS-land, og som efter artikel 65 i forordning (EF) nr. 883/2004 ved ledighed er berettiget til danske dagpenge, skal opholde sig i Danmark eller bopælslandet, når ferien begynder.

Til § 3, stk. 1

Dagpengeret

Under ferien skal medlemmet opfylde de almindelige betingelser for ret til dagpenge, bortset fra rådighedsbetingelsen. Hvis medlemmet driver selvstændig bibeskæftigelse med ret til dagpenge, kan medlemmet modtage feriedagpenge under sin ferie. Der henvises til bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Særligt om rådighed

For at have ret til feriedagpenge, skal den ledige stå til rådighed før ferien, men ikke under ferien. Den ledige har derfor ikke pligt til at opholde sig i Danmark eller til at søge arbejde under ferien. Den ledige skal dog give besked til jobcenteret om ferien. Der henvises til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Sanktioner mv., som en ledig er blevet pålagt under ferien

1) Midlertidig udelukkelse

Der skal ikke ske midlertidig udelukkelse fra ret til feriedagpenge i forbindelse med udeblivelser fra samtaler mv., som a-kassen, jobcenteret eller anden aktør har indkaldt til. Det skyldes, at den ledige ikke skal stå til rådighed under ferien for at have ret til feriedagpenge. Det skal dog bemærkes, at hvis medlemmet ikke har givet meddelelse til jobcenteret om ferien, som det fremgår af reglerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan det få betydning for medlemmets ret til ydelser. Der henvises til reglerne i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

2) Effektive karantæner ved selvforskyldt ledighed

Se afsnittet herom i vejledningen til § 1, stk. 1, nr. 2, og stk. 3.

3) Mistet dagpengeret

Hvis den ledige under ferien mister retten til dagpenge på grund af gentagelsesvirkningen i reglerne om selvforskyldt ledighed, opfylder vedkommende ikke betingelserne for ret til dagpenge. Den ledige har derfor ikke ret til feriedagpenge fra det tidspunkt, hvor vedkommende mister retten til dagpenge.

Til § 3, stk. 2, nr. 1

Ferien skal holdes

For at have ret til feriedagpenge, skal ferien holdes.

Man må hverken have lønnet eller ulønnet arbejde de dage, man får feriedagpenge, men man må gerne deltage i »aktive« ferieformer, som fx ulønnet ulandsarbejde. For så vidt angår frivilligt ulønnet arbejde, se bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Hvis medlemmet er ansat flere steder og ikke holder ferie på samme tidspunkt alle steder, kan vedkommende få feriedagpenge, når blot der holdes ferie et enkelt arbejdssted. Det er en betingelse, at medlemmet ikke bruger ferien til at arbejde flere timer de øvrige arbejdssteder. Se vejledningen til § 11, stk. 1, om udbetaling af feriedagpenge i disse tilfælde.

Pensioner, bestyrelseshonorarer el.lign. har ikke betydning for retten til feriedagpenge.

Til § 3, stk. 2, nr. 4

Bopæl under ferien

Ved afgørelse af om der er bopæl i Danmark, anvendes reglerne i bekendtgørelse om optagelse som lønmodtager m.fl., selvstændig erhvervsdrivende og nyuddannet i en a-kasse.

Grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere

Et medlem af en dansk a-kasse, der er grænsearbejder eller anden arbejdstager end grænsearbejder i Danmark ifølge artikel 65 i forordning (EF) nr. 883/2004, og dermed har sin bopæl i et andet EØS-land end Danmark, kan få feriedagpenge, når de øvrige betingelser for ret til feriedagpenge er opfyldt.

Til § 3, stk. 3

Ferie i et udenlandsk arbejdsforhold

Et medlem, der arbejder i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, kan ikke få feriedagpenge. Det gælder, selv om vedkommende har bevaret sin bopæl i Danmark og stadig er medlem af en dansk a-kasse. Baggrunden for denne regel er, at tilknytningen til det danske arbejdsmarked ikke er tilstrækkelig stor.

Når der er tale om et løbende ansættelsesforhold, betragtes man stadig som ansat, selv om der er ophold i ansættelsen. Det skal derfor vurderes konkret, om ansættelsesforholdet reelt er ophørt i ferieperioden.

Grønland og Færøerne anses for udlandet.

Hvis ferien ligger i forlængelse af ansættelsesforholdets ophør, kan der dog udbetales feriedagpenge, hvis § 2 og § 3, stk. 2, nr. 4, er opfyldt.

Til § 3, stk. 6

Løn eller indtægter, der træder i stedet for løn

Det er kun muligt at få feriedagpenge, hvis man har mistet en arbejdsindtægt eller dagpenge på de dage, hvor man holder ferie.

Det er ikke muligt at få feriedagpenge, hvis man under ferien får fuld eller delvis løn fra sin arbejdsgiver uden at have ret til det efter ferieloven mv. Det kan fx ske, hvis en arbejdsgiver ikke har varslet ferie i forbindelse med kollektiv ferielukning, jf. § 17, stk. 2, i ferieloven, eller hvis en arbejdsgiver pr. kulance giver en nyansat løn under ferie. Man kan heller ikke få feriedagpenge på feriefridage, da man får betaling fra arbejdsgiveren for disse dage.

Til § 4, nr. 5

Karantænen kan fx være pålagt efter reglerne om

1) svig og uagtsomhed, se § 87, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) for sen betaling af medlemsbidrag, se bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse, eller

3) manglende besked ved ændring i arbejdstiden, se bekendtgørelse om overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring.

Til § 5

Tilmelding til jobcenteret

Bestemmelsen opregner situationer, hvor et medlem ikke behøver at tilmelde sig jobcenteret for at få feriedagpenge, selv om vedkommende er ledig.

Hvis medlemmet holder ferie i forlængelse af et ophold i udlandet, skal vedkommende også opfylde betingelserne i § 2 for at få feriedagpenge.

Til § 5, nr. 6

Hvis medlemmet vender tilbage til Danmark efter arbejdssøgning i andet EØS-land med danske dagpenge efter artikel 64 i forordning (EF) nr. 883/2004, er det vigtigt, at medlemmet tilmelder sig jobcenteret inden udløb af retten til EØS-dagpenge (sidste dag på dokument PD U2, da medlemmet ellers mister sin dagpengeret og dermed ret til feriedagpenge). Der henvises til bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland.

Til § 6, stk. 1

Meddelelsespligt

Det fremgår af vejledningen til § 1, stk. 1, nr. 1, hvornår et medlem anses for ledig.

Pligten til at give a-kassen besked om ferien gælder, selv om medlemmet efter § 5 ikke behøver at være tilmeldt jobcenteret.

Hvis a-kassen har fået besked om ferien, kan medlemmet få feriedagpenge, selv om vedkommende først søger om dem efter ferien. Se dog § 16, stk. 2.

Det er muligt at give a-kassen besked om ferien ved at indsende en ansøgning om feriedagpenge eller en anden skriftlig besked. Beskeden kan også gives telefonisk eller via e-mail. A-kassen skal notere ferieperioden på sagen.

Hvis medlemmet anses for lønmodtager i relation til reglerne om feriedagpenge, jf. § 1, men er tilmeldt jobcenteret som ledig, skal vedkommende, ud over at give a-kassen besked om ferien, også give jobcenteret besked om ferien senest 14 dage før ferien af hensyn til reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed. Det gælder fx, hvis man får supplerende dagpenge.

14-dages-reglen gælder ikke for medlemmer i ansættelse på fuld tid med løntilskud og i ansættelse på fuld tid som vikar i forbindelse med jobrotation. Her gælder, at ferie alene skal aftales med arbejdsgiveren. Se bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Til § 7

Uddannelse

Et medlem kan som udgangspunkt ikke få feriedagpenge, hvis vedkommende er under uddannelse. Ledige medlemmer kan dog få feriedagpenge, hvis betingelserne i § 7 er opfyldt.

Ferielukning er også perioder, hvor uddannelsesstedet har lukket i få dage, fx i forbindelse med søgnehelligdage og indeklemte fridage.

Det er også muligt at få feriedagpenge uden for et uddannelsessteds ferielukning, hvis ferien er indskrevet i »Min Plan«.

Til § 8

Optjeningsgrundlaget

Der optjenes feriedagpenge af ydelser, der udbetales i optjeningsåret. Ydelserne skal som udgangspunkt være indkomstbeskattede i optjeningsåret. Se dog § 8, stk. 5, og vejledningen hertil, om beløb, der udbetales efter optjeningsåret.

Til § 8, stk. 3

Ydelser udbetalt af a-kassen

Man optjener ret til feriedagpenge af følgende ydelser fra a-kassen

1) dagpenge,

2) feriedagpenge, og

3) EØS-dagpenge efter artikel 64 i forordning (EF) nr. 883/2004.

Der optjenes ikke ret til feriedagpenge af

1) efterløn,

2) tilbagebetalte efterlønsbidrag,

3) præmien efter § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (den skattefri efterlønspræmie),

4) VEU-godtgørelse,

5) udbetaling af renter, eller

6) befordringsgodtgørelse.

Til § 8, stk. 4, nr. 1

Syge- og barselsdagpenge

Man optjener ret til feriedagpenge af dagpenge efter lov om sygedagpenge og barselsloven, som man har fået udbetalt fra en kommune eller via sin arbejdsgiver. Man må ikke i samme periode have optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse efter ferielovens regler.

Til § 8, stk. 5

Efterbetaling af ydelser mv.

Der optjenes som hovedregel kun feriedagpenge af ydelser, der er udbetalt og indkomstbeskattet i optjeningsåret.

Ydelser, der er udbetalt efter et optjeningsårs udløb, regnes som hovedregel ikke med.

Det gælder også udbetalinger, der sædvanligvis udbetales og beskattes i det efterfølgende ferieår, selv om en del af udbetalingen vedrører et tidligere optjeningsår. Beregningen af feriedagpengene for sådanne udbetalinger skal henføres til det efterfølgende optjeningsår.

Hvis a-kassen efterbetaler ydelser for udbetalingsperioder i et tidligere optjeningsår, jf. § 46 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan medlemmet bede skattemyndighederne om at få beløbene tilbageført til beskatning til det optjeningsår, som udbetalingen vedrører. Situationen kan fx opstå, hvis Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg omgør en afgørelse, således at en karantæne bliver mindre eller bortfalder. Hvis beløbet bliver regnet med til det tidligere optjeningsår, skal der beregnes feriedagpenge af beløbet for det optjeningsår, det vedrører. Betingelserne for udbetaling skal være opfyldt i det tilhørende ferieår.

Til § 9

Beregningsmetoden

Antallet af dage med feriedagpenge beregnes på grundlag af udbetalte ydelser.

Til § 9, stk. 1

De ydelser, der er nævnt i § 8, indgår i optjeningsgrundlaget.

Har medlemmet i optjeningsåret fået ydelser fra mere end en a-kasse, opgør og beregner hver a-kasse antallet af dage med feriedagpenge på grundlag af de beløb, a-kassen har udbetalt.

Til § 9, stk. 2 og 3

Det beløb, som i alt er udbetalt i optjeningsåret, jf. § 8 og § 9, stk. 1, skal divideres med den beregnede (individuelle) sats, som a-kassen senest har brugt ved fx udbetaling af dagpenge i optjeningsåret.

Hvis a-kassen ikke har udbetalt med en beregnet sats i optjeningsåret, divideres beløbet med et fast beløb, der svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter § 47 eller § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der skelnes mellem fuldtids- og deltidsforsikrede.

Til § 9, stk. 4

Beregningen er baseret på, at et medlem, der har fået udbetalt ydelser, der svarer til maksimale dagpenge i 52 uger i et optjeningsår, skal have ret til 25 dage med feriedagpenge.

Man skal betale bidrag til ATP. Disse bidrag bliver trukket fra optjeningsgrundlaget efter stk. 1. For at sikre, at man trods dette fradrag kan optjene ret til 25 dage med feriedagpenge, er der fastsat en omregningsfaktor. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddeler ved årsskifte den fastsatte omregningsfaktor for det følgende år.

På grund af beregningsmetoden kan det ske, at der beregnes et større antal dage med feriedagpenge end 25 dage. Der er dog aldrig ret til mere end 25 dage med feriedagpenge i et ferieår.

Omvendt kan det også ske, at der ikke optjenes ret til 25 dage med feriedagpenge. Det sker fx, hvis medlemmet ikke har fået den maksimale dagpengesats i hele optjeningsåret.

Til § 10

Feriedagpengesats

Feriedagpenge udbetales som hovedregel med samme sats, som hvis man var ledig.

Hvis man fra optjeningsårets begyndelse til tidspunktet for ferien har fået udbetalt fx dagpenge med en individuel beregnet sats, får man denne sats udbetalt under ferie inkl. eventuelle reguleringer. Det gælder også unge under 25 år, der får dagpenge efter § 52 e i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

A-kassen skal aldrig beregne en individuel sats blot for at kunne udbetale feriedagpenge.

Når der ikke er beregnet en individuel sats, som er anvendt ved udbetaling af fx dagpenge, skal der som divisor anvendes en sats, der udgør 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter § 47 eller § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Denne sats skal derfor bruges, hvis man i et optjeningsår frem til tidspunktet for ferien kun har fået udbetalt andre ydelser, som fx syge- eller feriedagpenge.

Når et medlem holder ferie hen over et satsskifte, skal der udbetales med den gamle sats for perioden før satsskiftet og med den nye sats for perioden efter satsskiftet.

Til § 11, stk. 1

Optjent og overført ferie efter ferieloven mv.

Et medlem vil som hovedregel først kunne få feriedagpenge, når medlemmet har holdt sin betalte ferie efter ferieloven mv.

Hvis medlemmet samlet har optjent ret til mere end 25 dage med feriepenge og feriedagpenge, kan medlemmet dog få feriepenge og feriedagpenge samtidig for nogle af dagene. Medlemmet kan få feriedagpenge, når medlemmet har holdt eller overført et antal feriedage, der svarer til forskellen mellem 25 og det optjente antal dage med feriedagpenge.

Ferie, som er overført fra et tidligere ferieår, skal også være holdt, før man kan få feriedagpenge. Se dog stk. 6.

Reglen om samtidig udbetaling af feriepenge og feriedagpenge kan kun bruges, når den betalte ferie efter ferieloven mv. er optjent. Reglen gælder således fx ikke for betalt ferie til elever efter ferielovens § 9, da denne ferie ikke er optjent.

Eksempel:

I eksemplet er der ikke overført ferie efter ferieloven mv.

Et medlem – Peter – har i et ferieår ret til 10 dage med feriedagpenge.

1) Hvis Peter kun har ret til 5 dages betalt ferie efter ferieloven, har han ret til at få feriedagpenge fra den 6. dag.

2) Har Peter i stedet ret til 20 dages betalt ferie efter ferieloven, kan han få feriedagpenge, når 25-10=15 dages ferie efter ferieloven er holdt. Peter kan for de næste 5 dage få både feriedagpenge og feriepenge. Herefter kan han få feriedagpenge for de sidste 5 dage.

3) Hvis Peter slet ikke har ret til betalt ferie efter ferieloven, kan han få feriedagpenge fra første feriedag.

Hvis et medlem har optjent ret til ferie i timer efter ferieloven mv., omregner a-kassen disse timer til dage.

Et ledigt medlem kan kun få feriedagpenge for hele dage. Det gælder dog ikke, hvis medlemmet afvikler en effektiv karantæne for en del af dagen. Se vejledningen til § 1, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, og til § 3, stk. 1.

Et medlem, der er i arbejde, kan også kun få feriedagpenge for hele dage. Medlemmet kan således ikke få »supplerende feriedagpenge«. Det gælder dog ikke, når arbejdsgiveren har placeret ferie på halve dage, som fx 1. maj og 5. juni.

Forholdsmæssig udbetaling ved arbejde hos flere arbejdsgivere

Et medlem, der arbejder hos flere arbejdsgivere, kan få udbetalt feriedagpenge forholdsmæssigt, hvis medlemmet ikke holder ferie på samme tid i alle arbejdsforhold.

Eksempel:

Et medlem – Pia – har to arbejdsforhold. I arbejdsforhold A arbejder Pia 37 timer pr. uge, og i arbejdsforhold B arbejder hun 10 timer pr. uge.

Pia arbejder således i alt 47 timer pr. uge.

Hun har optjent ret til 15 dage med feriedagpenge.

Pia holder 16 dages ferie fra arbejdsforhold A og senere 9 dages ferie fra arbejdsforhold B.

Hun har herefter ret til at få feriedagpenge for:

37x15/47 = 12 dage for ferien fra arbejdsforhold A

og

10x15/47 = 3 dage for ferien fra arbejdsforhold B.

Til § 11, stk. 2

Ferie i en 6 dages uge

Som udgangspunkt optjenes og holdes ferie efter ferieloven i en 5 dages uge. Ferie kan dog fortsat optjenes og holdes i en 6 dages uge.

Hvis ferie efter ferieloven mv. er holdt i en 6 dages uge, skal a-kassen omregne dagene til en 5 dages uge. Det sker ved at gange antallet af betalte feriedage efter ferieloven mv. med 5/6.

Når man har omregnet den betalte ferie efter ferieloven mv., skal denne ferie i forhold til reglerne om feriedagpenge holdes med 5 dage pr. uge.

Til § 11, stk. 3

Kollektiv ferielukning

§ 11, stk. 1 og 2, gælder også, hvis man er ansat i en virksomhed, der holder kollektivt ferielukket efter reglerne i ferieloven.

Hvis arbejdsgiveren efter § 17, stk. 2, i ferieloven har varslet betalt ferie under en julelukning, kan man få feriedagpenge, fx i efterårsferien, selv om ferien efter ferieloven først holdes mellem jul og nytår.

Eksempel:

Et medlem – Bo – har efter ferieloven optjent 18 dages ferie i en 5 dages uge. Bo har desuden optjent ret til 6 dage med feriedagpenge.

Arbejdsgiveren har placeret 15 dages ferie om sommeren, og de sidste 3 optjente feriedage mellem jul og nytår. Virksomheden holder ferielukket 4 hverdage mellem jul og nytår.

Bo holder efter aftale med arbejdsgiveren en uges efterårsferie.

Reglen i § 11, stk. 3, medfører, at Bo vil kunne få feriedagpenge for 5 dage i efterårsferien, selv om han endnu ikke har holdt de sidste 3 dage med ferie efter ferieloven.

Han vil desuden, jf. § 11, stk. 1 og 2, kunne få udbetalt feriedagpenge for den sidste feriedag mellem jul og nytår, hvortil der ikke er optjent ret til ferie efter ferieloven.

Under en kollektiv ferielukning kan et medlem vælge at melde sig midlertidigt ledig, hvis

1) medlemmet har holdt al betalt ferie efter ferieloven, og medlemmet har holdt alle sine dage med feriedagpenge, eller

2) medlemmet ikke har ret til hverken feriepenge eller feriedagpenge.

Hvis medlemmet melder sig midlertidigt ledig, kan medlemmet have ret til dagpenge under den kollektive ferielukning, hvis betingelserne for ret til dagpenge i øvrigt er opfyldt.

Til § 11, stk. 4

Overført ferie anses for holdt i det ferieår, ferien overføres fra. For at have ret til feriedagpenge i det ferieår, ferien overføres fra, skal den egen optjente ferie derfor enten være holdt eller overført. Overført ferie kan kun sidestilles med holdt ferie i stk. 1 og 2, hvis medlemmet kan dokumentere, at ferien vil blive overført.

Eksempel 1:

Et fuldtidsforsikret medlem – Stine – arbejder 5 timer om ugen. Hun får supplerende dagpenge efter lovens § 59.

Stine har i optjeningsåret 2010 optjent ret til 25 dage med betalt ferie efter ferieloven og til 14 dage med feriedagpenge til ferieåret 2011/2012. Hun overfører 4 dages ferie fra dette ferieår til ferieåret 2012/2013. Dette er dokumenteret ved en skriftlig aftale med arbejdsgiveren.

Reglen i § 11, stk. 1, indebærer, at Stine har ret til feriedagpenge, når der er holdt 25 dage minus 14 dage (antallet af dage med feriedagpenge), dvs. 11 dage. Der skal således være holdt 11 dages betalt ferie efter ferieloven, før der kan udbetales feriedagpenge.

Reglen i stk. 5, indebærer, at overført ferie sidestilles med holdt ferie. Da der er overført 4 dages ferie, kan Stine få feriedagpenge, når hun har holdt 7 dages betalt ferie.

Til § 11, stk. 5

Ferie, der er overført fra et tidligere ferieår efter ferielovens regler, medregnes ikke ved beregningen i stk. 1. Det antal dage, der er overført fra det tidligere ferieår, skal dog holdes, før der kan udbetales feriedagpenge efter § 11, stk. 1. Medlemmet skal ved ansøgning om feriedagpenge oplyse om overført ferie fra et tidligere ferieår er holdt.

Eksempel 1:

Et medlem – Lars – har fra optjeningsåret 2009 efter aftale med sin arbejdsgiver, overført 5 dages ferie fra ferieåret 2010/2011 til 2011/2012. Han har i optjeningsåret 2010 optjent ret til 25 dage med betalt ferie efter ferieloven og til 14 dage med feriedagpenge til ferieåret 2011/2012.

Før Lars kan få feriedagpenge i ferieåret 2011/2012, skal de 5 overførte dage være holdt, jf. § 11, stk. 5. Reglen i § 11, stk. 1, betyder, at han har ret til feriedagpenge, når der er holdt 25 dage minus 14 dage (antallet af dage med feriedagpenge), dvs. 11 dage. Efter reglen i § 11, stk. 1, og stk. 4, kan Lars få feriedagpenge, når der er holdt eller overført 11 dages betalt ferie. Lars skal derfor først holde de 5 dages overført ferie, jf. § 11, stk. 5. Derpå skal han holde eller overføre 11 dages betalt ferie, jf. § 11, stk. 1 og 4, før der kan udbetales feriedagpenge.

Eksempel 2:

Et medlem – Bente – har overført 20 dages ferie fra ferieåret 2010/2011 til 2011/2012. Bente har i optjeningsåret 2010 optjent ret til 10 dage med betalt ferie efter ferieloven og til 5 dage med feriedagpenge til ferieåret 2011/2012.

Før Bente kan få feriedagpenge i ferieåret 2011/2012, skal de 20 overførte dage først være holdt, jf. § 11, stk. 5. Derpå skal hun holde eller overføre de 10 dage med betalt ferie, jf. § 11, stk. 1 og stk. 4. Hvis Bente har mulighed for at holde ferie herefter, kan hun få feriedagpenge.

Til § 11, stk. 6

Ifølge § 30, stk. 2 og 3, i ferieloven, kan mindre beløb udbetales, uden at ferien holdes. Ifølge ferielovens § 38 kan feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg udbetales, hvis man på grund af særlige omstændigheder helt eller delvist er afskåret fra at holde ferie inden ferieårets udløb. Se også bekendtgørelse om ferie.

Hvis man efter § 30, stk. 2 eller 3, eller § 38 i ferieloven har fået udbetalt feriegodtgørelse for hovedferien uden at holde ferie, betragtes det som om, man har holdt det antal feriedage, som svarer til den udbetalte feriegodtgørelse.

Dækker feriegodtgørelsen mindre end 15 dage (5 dages uge), kan man få feriedagpenge for den resterende del af hovedferien.

Det er en betingelse, at man selv gør a-kassen opmærksom på forholdet, og at man fremlægger den fornødne dokumentation.

Feriegodtgørelse, der udbetales efter § 30, stk. 4, i ferieloven, har ingen betydning for retten til feriedagpenge. Der er tale om feriegodtgørelse for ferie ud over 25 dage, der udbetales kontant ved fratræden, hvis man fratræder inden den overførte ferie er holdt.

Til § 12

Lørdage, søndage og søgnehelligdage

Hvis man er ledig, kan man få feriedagpenge for søgnehelligdage, som indgår i ferien. Det gælder, selv om man ikke kan placere ferie efter ferieloven, og selv om man ikke har holdt sin betalte ferie efter ferieloven, jf. § 11, stk. 1 og 2.

Selv om man får udbetalt optjent søgnehelligdagsbetaling, kan man alligevel få feriedagpenge.

Man kan dog aldrig få feriedagpenge for mere end 5 dage pr. uge.

Til § 13

Løn under ferie uden ret hertil

Reglen er relevant, når man arbejder på nedsat tid med supplerende dagpenge og under ferien får løn af sin arbejdsgiver pr. kulance. Da man er på nedsat tid, får man ikke løn for 37 timer. Uanset § 3, stk. 6, kan man i denne situation få feriedagpenge og løn samtidig, når man har holdt et forholdsmæssigt antal feriedage. De øvrige betingelser for ret til feriedagpenge skal være opfyldt.

Tallene 7,4 og 4,8 er værdien af en feriedag (37/5 = 7,4 og 24/5 = 4,8).

Eksempel:

Et fuldtidsforsikret medlem – Tom – arbejder 20 timer ugentlig og får under sin ferie løn for disse timer. Tom har ikke ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Tom har i ferieåret ret til 15 dage med feriedagpenge.

Han holder 3 ugers ferie = 15 dage.

Den udbetalte løn dækker 3 x 20 timer = 60 timer.

Timerne regnes om til dage ved at dividere med 7,4. Lønnen dækker således 8 dage, og Tom vil først kunne få feriedagpenge fra den 9. dag.

For så vidt angår betalt ferie efter ferieloven, se vejledningen til § 11.

Til § 14

Optjeningsmeddelelse

A-kassen bør i optjeningsmeddelelsen eller sammen med denne nævne de vigtigste betingelser for, at man kan få feriedagpenge. A-kassen bør i den forbindelse være særligt opmærksom på pligten til at vejlede om, hvordan et medlem kan opfylde de krav, der er i lovgivningen, jf. bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. Fx vejledning om meddelelse om ferie og ansøgningsfrist, rådighed, dagpengeret og 25-minus-reglen i § 11, stk. 1.

Til § 15

Dokumentation

Generelt

Forud for et ferieår får a-kasserne oplysninger om, hvilke beløb, der er udbetalt til medlemmerne efter lov om sygedagpenge og barselsloven. Se bekendtgørelse om elektronisk overførsel af visse oplysninger til a-kasserne.

Hvis a-kassen ikke har fået oplysningerne, fx fordi medlemmet på tidspunktet for overførslen var forsikret i et andet EØS-land, eller fordi dagpengene er udbetalt via en arbejdsgiver, må medlemmet selv dokumentere omfanget af de udbetalte ydelser. Det kan fx ske ved hjælp af oplysningssedler eller kvitteringer for udbetaling.

Hvis medlemmet har skiftet a-kasse og har fået en optjeningsmeddelelse fra sin tidligere a-kasse, skal medlemmet vedlægge denne optjeningsmeddelelse som dokumentation over for den nye a-kasse, når medlemmet søger om feriedagpenge.

Overførsel af ferie

Overførsel af ferie skal efter ferieloven aftales skriftligt mellem medlemmet og arbejdsgiveren. Dokumentation for overført ferie kan bestå i en kopi af den skriftlige aftale eller i en erklæring fra arbejdsgiveren. Hvis den planlagt overførte ferie alligevel ikke overføres, skal a-kassen straks have besked. Det gælder også, selv om medlemmet holder ferien, i stedet for at overføre den. Hvis ferien er holdt i stedet for overført, er der ikke sket udbetaling af feriedagpenge med urette. Det er dog et krav, at de almindelige betingelser for at få feriedagpenge er opfyldt på det tidspunkt, ferien holdes, i stedet for at blive overført.

Optjening af feriedagpenge efter § 8, stk. 5

Hvis medlemmet har optjent ret til feriedagpenge efter § 8, stk. 5, skal medlemmet vedlægge dokumentation for størrelsen af de modtagne ydelser. Det kan fx ske ved hjælp af lønindberetninger til indkomstregisteret, hvoraf det fremgår, at beløbet vedrører et bestemt optjeningsår.

Til § 16

Ansøgningsfrist mv.

Ansøgningen om feriedagpenge skal afleveres til den a-kasse, som man er forsikret i på ferietidspunktet. Ansøgningen skal være modtaget i a-kassen senest den 31. maj i det følgende ferieår. Hvis den 31. maj er en lørdag, søndag eller en søgnehelligdag, er der søgt i rette tid, hvis a-kassen får ansøgningen den følgende hverdag.

Til § 18

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 58 af 15. juli 2011 om feriedagpenge.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 1. juli 2015

Kirsten Brix Pedersen

/ Karina Miller