Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Aftale
om opkrævning af afgifter
for tunge erhvervskøretøjers
benyttelse af visse veje
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om afgift af vejbenyttelse

 

Herved bekendtgøres lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 1. april 2003, med den ændring, der følger af § 77 i lov nr. 428 af 6. juni 2005.

Afgiftspligtige køretøjer

§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales afgift til statskassen for retten til benyttelse af vejnettet, jf. § 5, stk. 1, eller visse dele af dette, jf. § 7, stk. 1 og 2, for lastbiler og lastvognstog m.v. til vejgodstransport, der har en tilladt totalvægt på 12 t eller derover.

Stk. 2. Afgiften betales for det enkelte køretøj og kan ikke overføres til et andet køretøj.

Afgiftsperiode og afgiftens størrelse

§ 2. For afgiftspligtige køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark, er afgiftsperioden et år, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved anmeldelse af ny ejer (bruger) eller ændring af betydning for beregning af afgift efter denne lov eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. afkortes afgiftsperioden med de resterende dage af perioden.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren de nærmere regler for afgiftens tilbagebetaling som følge af anmeldelse af ny ejer (bruger) eller omberegning som følge af ændringer og træffer herunder bestemmelse om tidspunktet for overgang til de ændrede afgiftsbeløb.

Stk. 4. For udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales afgiften for perioder, jf. § 3, stk. 1 og 2, der mindst udgør en dag og højst et år.

Stk. 5. Afgiftsperioden starter ved døgnets begyndelse.

§ 3. 2)   Den årlige afgift inklusive administrationsomkostninger, jf. dog § 20, stk. 6, udgør for køretøjer:

1)

Med højst 3 aksler

Udstødningsklasse

Kr.

 

IKKE-EURO

7.156

 

EURO I

6.336

 

EURO II og renere

5.591

2)

Med mindst 4 aksler

Udstødningsklasse

Kr.

 

IKKE-EURO

11.555

 

EURO I

10.437

 

EURO II og renere

9.318

Stk. 2. 2) For køretøjer, der er indregistreret i udlandet, udgør afgiften inklusive administrationsomkostninger, jf. dog § 20, stk. 6:

1) Pr. måned

Med højst 3 aksler

Udstødningsklasse

Kr.

 

IKKE-EURO

715

 

EURO I

633

 

EURO II og renere

559

 

 

 

Med mindst 4 aksler

Udstødningsklasse

Kr.

 

IKKE-EURO

1.155

 

EURO I

1.043

 

EURO II og renere

931

2) Pr. uge

Med højst 3 aksler

Udstødningsklasse

Kr.

 

IKKE-EURO

193

 

EURO I

171

 

EURO II og renere

149

 

 

 

Med mindst 4 aksler

Udstødningsklasse

Kr.

 

IKKE-EURO

305

 

EURO I

275

 

EURO II og renere

246

3) Pr. dag

Alle køretøjer 59 kr.

Stk. 3. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for én påhængs- eller sættevogn, fastsættes afgiften efter det registrerede antal aksler og den registrerede totalvægt af det samlede vogntog.

Stk. 4. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for flere forskellige påhængs- eller sættevogne, fastsættes afgiften efter den kombination af totalvægt og akselantal, der giver det højeste afgiftsbeløb.

Stk. 5. 3)   For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for en eller flere blokvogne, svares afgift med den sats, der er gældende for køretøjer med 4 aksler eller derover, jf. stk. 1.

Stk. 6. 4)   Ved »EURO I« og »EURO II« forstås køretøjer med de karakteristika, som er anført i henholdsvis række A og B i tabellen i afsnit 8.3.1.1 i bilag I til Rådets direktiv 88/77/EØF af 3. december 1987 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra dieselmotorer til fremdrift af køretøjer.

§ 4. Afgiftsbeløbene i § 3, stk. 1 og 2, og det gebyrbeløb, der er nævnt i § 12, stk. 3, reguleres pr. 1. januar i hvert kalenderår på grundlag af den modværdi i danske kroner af euro, som var gældende den første hverdag i oktober det foregående år, og som offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Ved omregningen til danske kroner nedrundes de fremkomne beløb til nærmeste antal hele kroner.

Stk. 2. 4) Omregningen sker på grundlag af de afgiftssatser i euro, som fremgår af artikel 8 i aftalen af 9. februar 1994 om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje som ændret ved artikel 5 i protokol af 22. marts 2000, der er optaget som bilag til denne lov, om ændring af nævnte aftale med henblik på gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer. Satserne reguleres ikke, hvis omregningen før nedrunding medfører en ændring, som udtrykt i danske kroner er på under 5 pct.

Stk. 3. Skatteministeren offentliggør reguleringer af satserne ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Afgiftspligtige veje, afgiftspligtens indtræden og afregning af afgiften

§ 5. For afgiftspligtige køretøjer registreret i Danmark betales afgiften for retten til benyttelse af det danske vejnet.

Stk. 2. Afgiften opkræves af Centralregisteret for Motorkøretøjer. Der betales afgift fra og med dagen for registrering.

Stk. 3. For betalt afgift udstedes et bevis.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afgiftens opkrævning og betaling.

§ 6. Hvis afgiften for en afgiftsperiode ikke er betalt, skal køretøjets nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt eller delvis hæfter for afgiften, jf. § 10, stk. 1, kan herefter ikke få køretøjet registreret, før den afgift, der påhviler den pågældende, er betalt.

Stk. 2. §§ 6 og 7 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på opkrævning af afgift efter denne lov.

Stk. 3. Forfaldne renter i henhold til § 7 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. og gebyr i henhold til § 6 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. refunderes ikke ved refusion af afgift i medfør af § 12, stk. 1.

§ 7. For udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales afgiften for retten til benyttelse af den del af det danske vejnet, der udgøres af motorvejsstrækningerne.

Stk. 2. Der betales desuden afgift for retten til benyttelse af andre dele af vejnettet, hvor der i overensstemmelse med artikel 7, litra d, i direktiv 93/89/EØF af 25. oktober 1993 kan opkræves afgift. Skatteministeren offentliggør en oversigt over de pågældende veje.

Stk. 3. Afgiften skal være betalt inden påbegyndelse af kørsel på de i stk. 1 og 2 omhandlede veje. Afgiften betales ved køb af beviser, der giver adgang til vejbenyttelsen inden for det tidsrum, der er angivet på beviset.

Stk. 4. 4) 5)   Der betales ikke afgift af køretøjer, der medfører et gyldigt bevis for betalt vejbenyttelsesafgift udstedt i et andet europæisk land i overensstemmelse med den i Bruxelles den 9. februar 1994 underskrevne aftale om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje som ændret senest ved protokol af 22. marts 2000 om ændring af nævnte aftale med henblik på gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge erhvervskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer.

Salg af beviser for betalt afgift

§ 8. Skatteministeren kan give virksomheder, organisationer m.v. tilladelse til på nærmere fastsatte vilkår at forhandle beviser beregnet til udenlandske køretøjer.

Stk. 2. Færgeselskaber, rederier m.v., hvis skibe sejler i rutefart mellem udenlandske og danske havne og medfører de i § 1 nævnte køretøjer, skal forhandle alle typer af dags- og ugebeviser beregnet til udenlandske køretøjer i forbindelse med færgefarten og inden ankomsten til dansk havn. Dette gælder dog ikke ved sejlads mellem havne i lande, der opkræver afgift i overensstemmelse med den i § 7, stk. 4, nævnte aftale, og danske havne. De nævnte færgeselskaber, rederier m.v. kan desuden forhandle måneds- og årsbeviser.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere vilkår for salget af beviser.

§ 9. Beviserne sælges af told- og skatteforvaltningen til de virksomheder m.v., der er nævnt i § 8, mod kontant betaling. Beviserne kan mod fuld sikkerhedsstillelse sælges til forhandlerne med en rentefri kredit på løbende måned plus 15 dage. I betalingen fratrækkes 1,75 pct. af værdien af de købte beviser.

Stk. 2. Der ydes forhandlere af beviser en årlig provision på 5 kr. pr. bevis for de første 200 beviser, der er solgt i løbet af året. Herudover ydes et vederlag på 500 kr. pr. år til forhandleren uanset salg. Provisionen og vederlaget ydes pr. færgelinje eller udsalgssted. Det er en betingelse for udbetalingen af provision og vederlag, at modtageren har været forhandler i en sammenhængende periode på mindst et år.

Stk. 3. Forhandlerne må højst sælge beviserne til den påtrykte pris.

Stk. 4. Forhandlerne skal udfylde beviserne med køretøjets registreringsnummer, registreringsland, gyldighedsperiode, udstedelsestidspunkt og -dato samt firmastempel eller lignende. Oplysningen om bevisets gyldighedsperiode og udstedelsesdato skal påføres beviset mekanisk ved hjælp af en skrivemaskine, et stempel eller lignende. Endvidere skal forhandleren ved salg af måneds- og årsbeviser registrere nationaliteten af det køretøj, som beviset udstedes til, og indsende disse oplysninger til told- og skatteforvaltningen en gang årligt.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om sikkerhedsstillelse og om afregning af provision og vederlag, jf. stk. 2.

Afgiftspligtige parter

§ 10. For dansk registrerede køretøjer påhviler afgiftspligten den, i hvis navn køretøjet er registreret ved afgiftsperiodens begyndelse. Såfremt køretøjet er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiftspligten dem begge. § 10, stk. 2-6, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. finder tilsvarende anvendelse. Desuden påhviler afgiftspligten den, der har rådighed over køretøjet i egen interesse eller tager beslutning om brugen af køretøjet.

Stk. 2. For udenlandske køretøjer påhviler afgiftspligten den, der på tidspunktet for benyttelsen af de i § 7, stk. 1 og 2, omhandlede veje enten er ejer af køretøjet, fører køretøjet, har rådighed over det i egen interesse eller tager beslutning om brugen af køretøjet.

Stk. 3. Er der tale om flere afgiftspligtige parter, hæfter disse solidarisk.

Fritagelse for afgift

§ 11. Fritaget for vejbenyttelsesafgift er

1) køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige regionale redningsberedskab,

2) køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt køretøjer, som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende,

3) køretøjer, der tilhører politiet, og

4) køretøjer, som tilhører vejvæsenerne.

Stk. 2. En forudsætning for afgiftsfritagelse i henhold til stk. 1 er, at køretøjerne udefra kan genkendes som beregnet til de i stk. 1 nævnte formål.

Stk. 3. For køretøjskombinationer er motorkøretøjet bestemmende for, om kombinationen er fritaget for afgift.

Refusion

§ 12. For dansk registrerede køretøjer kan afgiften refunderes, såfremt køretøjet i afgiftsperioden afmeldes af motorkøretøjsregisteret eller ikke længere omfattes af afgiftspligten.

Stk. 2. For udenlandske køretøjer kan afgiften refunderes for dansk udstedte beviser, såfremt beviset returneres til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af afgiftsperioden. Der kan ikke opnås refusion, når afgiften er betalt for perioder under et år.

Stk. 3. Refusionsbeløbet efter stk. 1 og 2 udgør antal resterende hele tolvtedele af afgiftsperioden fratrukket et gebyr på 188 kr.

Stk. 4. Forhandlere kan få refunderet købsprisen, jf. § 9, stk. 1, for ubrugte danske beviser. Tilsvarende gælder for forkert udfyldte beviser, såfremt forhandleren over for told- og skatteforvaltningen kan godtgøre, at beviset ikke har været brugt.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om betalingen af refusion.

Kontrolbestemmelser

§ 13. Føreren af et afgiftspligtigt køretøj skal medføre beviset for betalt afgift, jf. § 5, stk. 3, eller § 7, stk. 3, ved benyttelse af afgiftsbelagte veje og vise beviset til politiet på forlangende.

Straffebestemmelser

§ 14. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved

1) afgørelse af, om der skal svares afgift af et køretøj,

2) beregning af afgiftens størrelse eller

3) afgørelse om afgiftsfritagelse eller refusion af afgift.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) overtræder § 8, stk. 2, eller § 9, stk. 3 eller 4,

2) unddrager sig afgift ved gentagne gange at benytte et afgiftspligtigt køretøj, der ikke er betalt afgift for,

3) benytter eller indretter et køretøj, som er fritaget for afgift, i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen eller

4) i øvrigt benytter eller indretter et køretøj i strid med køretøjets afgiftspligtige art og anvendelse.

Stk. 3. Den, der overtræder § 13, straffes med bøde.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 5. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 6. § 18 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 2, nr. 1, nævnte overtrædelser.

§ 15. (Ophævet).

Andre bestemmelser

§ 16. 4) Afgift efter loven med påløbne renter og omkostninger samt gebyr efter § 6 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. er tillagt udpantningsret.

§ 17. Er det køretøj, som en overtrædelse efter § 14 vedrører, hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet. Tilbageholdelsen ophører, når forskyldte afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger er betalt eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Sker dette ikke inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i køretøjet.

Stk. 2. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen efter stk. 1 finder retsplejelovens kapitel 75 b om beslaglæggelse tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, såfremt det findes påkrævet for at sikre betaling af de nævnte beløb. Var føreren uberettiget i besiddelse af køretøjet, kan tilbageholdelse ikke ske.

§ 18. Reglerne om eftergivelse og henstand i § 15 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov.

§ 19. 1)  (Ophævet).

Ikrafttræden

§ 20. Loven træder i kraft den 1. december 1994, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 6, stk. 1, § 8, stk. 2, § 13, § 14, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, § 16 og § 17 træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 7, stk. 2.

Stk. 4. For køretøjer, der ved lovens ikrafttræden er dansk registrerede, eller som registreres i perioden fra lovens ikrafttræden til og med 31. december 1994, skal der betales afgift første gang for afgiftsperioden 1. januar 1995 - 31. december 1995. Afgiften for køretøjer, der er registrerede ved lovens ikrafttræden, opkræves af Centralregisteret for Motorkøretøjer og skal være indbetalt til dette senest den 20. december 1994. For køretøjer, der afmeldes af motorkøretøjsregisteret i perioden fra lovens ikrafttræden og til og med den 31. december 1994, refunderes betalt afgift uden fradrag af det gebyr, der er nævnt i § 12, stk. 3.

Stk. 5. For udenlandske køretøjer skal der betales afgift for enhver benyttelse af de i § 7, stk. 1, nævnte veje, som finder sted den 1. januar 1995 og senere.

Stk. 6. For køretøjer, der er registreret i Grækenland, udgør afgiften til og med den 30. juni 2002 50 pct. af de satser, som er angivet i § 3, stk. 1 og 2. Skatteministeren kan efter fælles beslutning mellem Danmark og de øvrige lande i ordningen med den fælles vejbenyttelsesafgift med Europa-Kommissionens godkendelse forlænge perioden for anvendelsen af de satser, der er angivet i § 3, stk. 1 og 2. Beslutning om forlængelse træffes for ét år ad gangen.

Stk. 7. For køretøjer, der er registreret i Portugal eller Irland, udgør afgiften indtil den 31. december 1996 50 pct. af de i § 3, stk. 1 og 2, angivne satser.

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Færøske og grønlandske køretøjer, der er omfattet af § 1, skal betale afgift efter samme regler som udenlandske køretøjer.

Skatteministeriet, den 8. januar 2006

P.M.V.
Peter Loft

/John Fuhrmann



Bilag 1

Aftale
om opkrævning af afgifter
for tunge erhvervskøretøjers
benyttelse af visse veje
6)

Indholdsfortegnelse

Artikel 1:

Aftalens formål

 

 

Artikel 2:

Definitioner

 

 

Artikel 3:

Afgiftspligt

 

 

Artikel 4:

Fritagelser for afgift (dispensationer)

 

 

Artikel 5:

Afgiftspligtige parter

 

 

Artikel 6:

Afgiftsopkrævning

 

 

Artikel 7:

Betalingsperiode

 

 

Artikel 8:

Afgiftssatser

 

 

Artikel 9:

Dokumentation for betaling af afgifter

 

 

Artikel 10:

Refusion ved undladelse af brug

 

 

Artikel 11:

Kontrol

 

 

Artikel 12:

Sanktioner

 

 

Artikel 13:

Fordeling af afgiftsindtægterne

 

 

Artikel 14:

Nedsættelse af koordineringsudvalg

 

 

Artikel 15:

Voldgift

 

 

Artikel 16:

Tiltrædelse

 

 

Artikel 17:

Afståelse fra at opkræve afgifter

 

 

Artikel 18:

Opsigelse

 

 

Artikel 19:

Ikrafttræden

 

 

Artikel 20:

Gyldighedsperiode

Regeringerne i
Kongeriget Belgien,
Kongeriget Danmark,
Forbundsrepublikken Tyskland,
Storhertugdømmet Luxembourg og
Kongeriget Nederlandene

har

under henvisning til vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer, som afløser Rådets direktiv 93/89/EØF af 25. oktober 1993

i medfør af Fælleserklæringen fra delegationerne for Belgien, Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Luxembourg og Nederlandene vedrørende et fælles brugsafgiftssystem, ved det 1.668. møde i Rådet for De Europæiske Fællesskaber den 7., 8. og 19. juni 1993 i Luxembourg

under henvisning til den fælles erklæring afgivet af regeringerne i Belgien, Danmark, Tyskland, Luxembourg, Nederlandene og Sverige på det 2142. møde i Rådet for den Europæiske Union den 30. november og 1. december 1998 om at gøre deres yderste for at tilpasse deres fælles brugerafgift så hurtigt som muligt til de nye maksimumssatser, der er fastsat i artikel 7, stk. 7 og i bilag II

indgået følgende aftale:

Artikel 1

Aftalens formål

Formålet med nærværende aftale er parternes opkrævning af en fælles brugsafgift på køretøjer, der benytter visse veje inden for parternes territorier, samt fastsættelse af betingelserne og proceduren for fordelingen af afgiftsindtægterne.

Artikel 2

Definitioner

1) Definitionerne i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer finder anvendelse på denne aftale.

2) I øvrigt gælder i denne aftale:
»En parts territorium« betyder Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandenes respektive territorier i Europa.

Artikel 3

Afgiftspligt

1) Fra 1. januar 1995 opkræver parterne inden for deres territorium i overensstemmelse med nærværende aftale en fælles afgift for de i direktivets artikel 2 nævnte køretøjers benyttelse af motorveje. Motorveje, der fører til eller fra en grænseovergang til lande, der er medlemmer af Den Europæiske Union, og som ikke opkræver den fælles afgift, kan fritages for afgiften inden for parternes territorium fra grænseovergangen til næste forbindelse til det afgiftsfrie net i overensstemmelse med den i artikel 7, stk. 2. b) ii), i direktivet angivne procedure.

2) Parterne kan i henhold til artikel 7, stk. 2. b), i direktivet udvide opkrævningen af den fælles afgift til også at omfatte andre veje.

3) I henhold til artikel 7, stk. 6., i direktivet kan parterne opkræve afgiften fra køretøjer, der er indregistreret i det pågældende lands territorium, på hele partens vejnet.

4) Afgiften betales for et specifikt køretøj. Den kan ikke overføres fra et køretøj til et andet.

Artikel 4

Fritagelse for afgift (dispensationer)

1) Køretøjer tilhørende forsvaret, civilforsvaret, brandvæsenet og andre beredskabstjenester, ordensmagten og vejvæsenet er fritaget for afgiften i henhold til artikel 3.

2) Aftalens parter kan inden for deres respektive territorier fritage køretøjer, der er nævnt i artikel 6, stk. 2. b), i direktivet, for afgiften i henhold til artikel 3.

3) En forudsætning for afgiftsdispensationen i henhold til stk. 1 er, at køretøjerne udefra kan genkendes som beregnet til de i stk. 1 nævnte formål. I det i stk. 2 omhandlede tilfælde informerer parterne hinanden samt Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om, hvilke køretøjer der er fritaget for afgift.

4) tilfælde af køretøjskombinationer er motorkøretøjet bestemmende for, om kombinationen er fritaget for afgift.

Artikel 5

Afgiftspligtige parter

Afgiftspligten påhviler den person, der på tidspunktet for benyttelsen af de i artikel 3 nævnte veje

1. tager beslutning om brugen af motorkøretøjet,

2. fører motorkøretøjet,

3. er faktisk ejer af motorkøretøjet eller den person, der har rådighed over det i egen interesse.

Hvor der er tale om flere afgiftspligtige parter, hæfter disse solidarisk.

Artikel 6

Afgiftsopkrævning

Proceduren for afgiftsopkrævningen skal administreres af parternes forvaltningsmyndigheder med Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber som observatør i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i direktivet.

Artikel 7

Betalingsperiode

1) Afgiften kan betales for enhver periode, der kan opgøres i kalenderdage, uger, måneder eller år, dog ikke længere end for et år.

2) For en periode på en uge eller mere kan afgiften betales med virkning fra starten af en kalenderdag, jf. dog stk. 3.

3) Parter, der kun opkræver årlige afgifter for køretøjer, der er indregistreret i deres territorium, kan fastsætte kalenderåret som den årlige periode.

Artikel 8

Afgiftssatser

1) Afgiften for et år inklusive administrationsomkostninger udgør for køretøjer:

1).

Med højst 3 aksler

Udstødningsklasse

Euro

 

IKKE-EURO

960

 

EURO I

850

 

EURO II og renere

750

2).

Med mindst 4 aksler

Udstødningsklasse

Euro

 

IKKE-EURO

1.550

 

EURO I

1.400

 

EURO II og renere

1.250

2) Afgiften for en måned inklusive administrationsomkostninger udgør for køretøjer:

1).

Med højst 3 aksler

Udstødningsklasse

Euro

 

IKKE-EURO

96

 

EURO I

85

 

EURO II og renere

75

2).

Med mindst 4 aksler

Udstødningsklasse

Euro

 

IKKE-EURO

155

 

EURO I

140

 

EURO II og renere

125

3) Afgiften for en uge inklusive administrationsomkostninger udgør for køretøjer:

1).

Med højst 3 aksler

Udstødningsklasse

Euro

 

IKKE-EURO

26

 

EURO I

23

 

EURO II og renere

20

2).

Med mindst 4 aksler

Udstødningsklasse

Euro

 

IKKE-EURO

41

 

EURO I

37

 

EURO II og renere

33

4) Afgiften for en dag inklusive administrationsomkostninger udgør 8 euro for alle typer af køretøjer.

5) For køretøjer, der er indregistreret i Grækenland, nedsættes afgiften til 50 pct af afgiften i henhold til stk. 1-4 i en periode på to år efter direktivets ikrafttræden. Aftalens parter kan beslutte at udvide overgangsperioden fra år til år såfremt Europa-Kommissionen tillader en sådan videreførelse.

6) Parter, der udelukkende opkræver årlige afgifter for køretøjer indregistreret i deres territorium, kan ved fastsættelsen af afgiftssatserne i henhold til stk. 1, lægge den størst mulige køretøjskombination til grund, hvoraf en del kan være et afgiftspligtigt motorkøretøj.

7) Med henblik på nærværende aftale fastsættes kursen for omregningen af euro til nationale valutaer i overensstemmelse med artikel 10 i direktivet.

Artikel 9

Dokumentation for betaling af afgifter

1) Der udstedes et bevis for betaling af afgiften.

2) Beviset i henhold til stk. 1 skal indeholde:

1. udstedelsesdato og -klokkeslæt,

2. perioden for hvilken afgiften betales,

3. afgiftskategori,

4. afgiftsbeløb,

5. motorkøretøjets registreringsnummer og -land.

3) Køretøjets fører skal medføre det i stk. 1 nævnte bevis ved benyttelse af afgiftsbelagte veje og forevise det på forlangende.

Artikel 10

Refusion ved undladelse af brug

1) Afgiften refunderes ved ansøgning, såfremt beviset returneres inden udløbet af betalingsperioden. Der kan ikke opnås refusion, når afgiften er blevet betalt for perioder under et år.

2) Beregningen af refusionsbeløbet baseres udelukkende på antallet af de resterende hele måneder af betalingsperioden, dvs. delbeløb på en tolvtedel af afgiften i henhold til artikel 8, stk. 1. Der opkræves et administrationsgebyr på 25 euro for behandling af refusionsansøgninger.

3) Parter, der udelukkende opkræver årlige afgifter for køretøjer indregistreret i deres territorium, kan for disse køretøjers vedkommende afslå refusion.

Artikel 11

Kontrol

1) Parterne er selv ansvarlige for kontrollen med overholdelsen af bestemmelserne om betaling af afgifter; de udpeger og etablerer myndighederne med ansvar for denne kontrol.

2) Parterne informerer hinanden samt Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de love og administrative bestemmelser, som de udsteder i dette øjemed, samt om de myndigheder og organisationer, der er ansvarlige for, at bestemmelserne om betaling af afgift overholdes i deres respektive territorier.

3) Parterne og de af dem udpegede myndigheder og organisationer indgår et samarbejde med henblik på denne kontrol.

Artikel 12

Sanktioner

Parterne skal sikre, at overtrædelser af afgiftspligten samt af pligten til at medføre beviset sanktioneres.

Artikel 13

Fordeling af afgiftsindtægterne

1) Indtægten fra afgiftsbetalingen i en parts territorium, i hvilket den fælles afgift opkræves, tilfalder denne part.

Mellem parterne, i hvis territorier den fælles afgift opkræves, korrigeres indtægterne, der stammer fra parternes transportvirksomheder, i henhold til stk. 2.

Indtægter, som stammer fra køretøjer, som er indregistreret uden for parternes territorier, i hvilke den fælles afgift opkræves, opgøres og fordeles mellem parterne i henhold til stk. 3.

2) Afgiftsindtægter, som stammer fra transportvirksomheder fra parter, i hvis territorier den fælles afgift opkræves, korrigeres på grundlag af brugsafgiftssatsen, det gennemsnitlige kørte kilometertal pr. lastbil og det antal kilometer, som transportvirksomheder fra én part har kørt i en anden parts territorium i 1992. Parterne stiller hertil de nødvendige statistiske oplysninger til rådighed for hinanden. To eller flere parter kan aftale at undlade at korrigere indtægterne fra den fælles brugsafgift.

Korrektionen foretages på grundlag af følgende formel:

C (D - E) = F, hvor C = A/B

A =

den årlige afgift på 1.250 euro.

B =

det gennemsnitlige årlige kilometertal på 130.000 km.

C =

satsen for den fælles brugsafgift pr. kørt kilometer.

D =

antal kilometer kørt af køretøjer fra part B i part A's territorium.

E =

antal kilometer kørt af køretøjer fra part A i part B's territorium.

F =

korrigeringsbeløb.

3) Med henblik på fordelingen opgør parterne, i hvis territorier den fælles afgift opkræves, først størrelsen af de afgiftsindtægter, der er betalt til dem for køretøjer, der er indregistreret uden for disses territorier. Opgørelsen foretages ved udgangen af hvert kalenderår, første gang pr. 31. december 1995, for den forløbne årlige betalingsperiode. De udfærdiger inden for tre måneder en meddelelse herom til de andre parter, i hvis territorier den fælles afgift opkræves.

Disse parter kontrollerer sammen de udfærdigede meddelelser og bekræfter sammen rigtigheden heraf.

De opgjorte afgiftsindtægter fordeles mellem parterne som følger:

– Kongeriget Belgien modtager 13 pct. af indtægterne,

– Kongeriget Danmark modtager 4 pct. af indtægterne,

– Forbundsrepublikken Tyskland modtager 73 pct. af indtægterne,

– Storhertugdømmet Luxembourg modtager 1 pct. af indtægterne,

– Kongeriget Nederlandene modtager 9 pct. af indtægterne.

Disse procentsatser kan ved enstemmig vedtagelse ændres på grundlag af statistiske oplysninger, som viser, hvorvidt de pågældende transportvirksomheder har benyttet infrastrukturen hos hver af de parter, der anvender det fælles vejbrugersystem.

Hertil stiller parterne de nødvendige statistiske oplysninger til rådighed for hinanden.

4) Parterne fastsætter ved enstemmig vedtagelse kompensationsbeløbene opgjort efter ovenstående metoder og foretager afregning inden for en måned efter fastsættelse af disse beløb.

Artikel 14

Nedsættelse af et koordineringsudvalg

1) Parterne nedsætter et koordineringsudvalg til iværksættelse af samarbejdet om den fælles afgiftsopkrævning som nævnt i nærværende aftale. Koordineringsudvalget varetager især følgende opgaver:

1. Anvendelse af korrigerings- og fordelingsnøglen i henhold til nærværende aftale.

2. Overvågning og afregning af afgiftsbetalingen i de stater, i hvilke den fælles afgift ikke opkræves.

3. Koordinering af de nationale kontrolinstanser i de stater, i hvilke den fælles afgift opkræves.

2) Koordineringsudvalget fastsætter en forretningsorden, i hvilken beslutningsprocessen og de i nærværende aftale nævnte vedtagelser er specificeret i enkeltheder.

3) Koordineringsudvalget afholder møder, når en af parterne indkalder et sådant, og mindst én gang om året. Koordineringsudvalget træder sammen efter anmodning fra en part.

4) Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber inviteres til at overvære alle koordineringsudvalgets møder.

Artikel 15

Voldgift

Enhver tvist, der måtte opstå mellem parterne vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af nærværende aftale med tillæg, og som ikke kan afgøres ved direkte forhandlinger i koordineringsudvalgets regi, afgøres efter anmodning fra en part i henhold til artikel 182 i traktaten til oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab af Domstolen for De Europæiske Fællesskaber.

Artikel 16

Tiltrædelse

Hver medlemsstat af Den Europæiske Union kan tiltræde nærværende aftale. Tiltrædelsen reguleres ved indgåelse af en aftale mellem den pågældende stat og parterne.

Artikel 17

Afståelse fra at opkræve afgifter

1) Hver part kan afstå fra at opkræve den fælles brugsafgift eller beslutte at ophøre med at opkræve den fælles brugsafgift i sit territorium. Parterne må dog ikke indføre tidsafhængige brugsafgifter på nationalt plan og inden 1. januar 1998 ikke indføre generelle afstandsafhængige brugsafgiftssystemer på nationalt plan.

2) Ophøret af afgiftsopkrævningen skal ni måneder forinden skriftligt meddeles depositaren. Med virkning fra samme tidspunkt kan andre parter ligeledes ophøre med at opkræve afgiften med en informationsfrist reduceret til seks måneder.

3) I disse tilfælde justerer parterne efter oplæg fra koordineringsudvalget i henhold til artikel 14 den ved artikel 13, stk. 3, fastsatte fordelingsnøgle. Denne justering godkendes ved diplomatisk noteudveksling.

Artikel 18

Opsigelse

1) Nærværende aftale kan først opsiges pr. 31. december 1997 med ni måneders varsel ved en skriftlig erklæring til depositaren. Efter dette tidspunkt kan aftalen til enhver tid opsiges med førnævnte varsel til udgangen af et kalenderår.

Udnytter en part sin opsigelsesret, kan de øvrige parter opsige aftalen med en frist reduceret til seks måneder.

Den part, der udnytter sin opsigelsesret, må ikke indføre en tidsafhængig brugsafgift på nationalt plan.

2) I tilfælde af en opsigelse i henhold til stk. 1 justerer de øvrige parter fordelingsnøglen fastsat ved artikel 13, stk. 3. Denne justering godkendes ved diplomatisk noteudveksling.

Artikel 19

Ikrafttræden

1) Nærværende aftale træder i kraft den første dag i den måned, efter hvilken alle parter ad diplomatisk vej skriftligt har meddelt Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, at de påkrævede nationale forudsætninger for aftalens ikrafttræden er opfyldt.

2) Depositaren notificerer alle parters regeringer om de i stk. 1 omhandlede meddelelser og informerer dem om datoen for aftalens ikrafttræden.

3) Såfremt en eller flere parter ikke kan afgive den i stk. 1 nævnte meddelelse før 1. januar 1995, kan de øvrige parter eller blot en af dem foreløbig anvende den foreliggende aftale fra dette tidspunkt.

Artikel 20

Gyldighedsperiode

Denne aftale gælder indtil 31. december 2019. Den kan forlænges ved aftale mellem to eller flere parter.

Udarbejdet i Bruxelles den 9. februar 1994

på dansk, fransk, hollandsk og tysk med samme gyldighed, i en originaludgave, som deponeres i arkivet hos Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. Kommissionen sender hver part en bekræftet kopi.

Foranstående tekst er en bekræftet genpart af originaldokumentet deponeret i Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers Generalsekretariats arkiver i Bruxelles.


6) Den er til lov nr. 956 af 25. november 1994 om afgift af vejbenyttelse som bilag optaget aftale af 9. februar 1994 om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje, og i lov nr. 986 af 3. november 2000 om ændring af lov om afgift af vejbenyttelse og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., er som bilag optaget protokol af 22. marts 2000 om ændring af aftalen af 9. februar 1994. Aftalen og protokollen er ikke medtaget som bilag til denne lovbekendtgørelse. Der er alene medtaget nærværende, af Skatteministeriet udarbejdede, udgave af aftalen, hvori ændringerne ved protokollen er indarbejdet.

Officielle noter

1) Overalt i loven ændres »de statslige told- og skattemyndigheder« til »told- og skatteforvaltningen«, og ophævelse af § 19, er sket ved lov nr. 428 af 6. juni 2005, der træder i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra 1. november 2005.

2) § 3, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1 i lov nr. 986 af 3. november 2000, der trådte i kraft den 5. november 2000 og fik virkning for afgiftsperioder, der begyndte den 1. april 2001 eller senere, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2000.

3) § 3, stk. 5 er ændret ved § 1 i lov nr. 979 af 17. december 1997, der trådte i kraft den 19. december 1997. Bestemmelsen fik virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begyndte den 1. januar 1998 eller senere, jf. § 5 i lov nr. 979 af 17. december 1997.

4) § 3, stk. 6, § 4, stk. 2, § 7, stk. 4, og § 16 er ændret ved § 1 i lov nr. 986 af 3. november 2000, der trådte i kraft den 5. november 2000 og fik virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begyndte den 1. januar 2001 eller senere, jf. § 3 i lov nr. 986 af 3. november 2000.

5) Aftale af 9. februar 1994 om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje som senest ændret ved protokol af 22. marts 2000 om ændring af aftalen af 9. februar 1994 er medtaget som bilag til denne lovbekendtgørelse.