Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klagerne klagede over, at bladet omtalte dem som værende blevet fyret fra kommunen p.g.a . man manipulation og magtmisbrug.
Pressenævnet kunne ud fra sagens oplysninger ikke vurdere, hvori samarbejdsproblemerne havde bestået, og hvad der var den reelle baggrund for, at klagerne var blevet afskediget af kommunen. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at udtale kritik af bladet på dette punkt.
Nævnet fandt, at beskyldningerne mod de tidligere medarbejdere i familieafdelingen, herunder lederen, for manipulation og magtmisbrug var af en sådan karakter, at de burde være efterprøvet ved at blive forelagt for lederen, inden de blev offentliggjort. Ved at undlade dette havde bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtalte sin kritik.
Nævnet fandt derudover ikke anledning til at udtale kritik.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 68/2003

 

[K, L, M og N]   har ved advokat Ann Schrøder klaget til Pressenævnet over en leder og to artikler bragt i Ekstra Bladet   den 23. og 24. juni 2003 , idet de   mener, at god presseskik er tilsidesat.

I lederen den 23. juni 2003 hed det under overskriften » DER STINKER I FARSØ «:

»DER STINKER I Farsø i Himmerland. Ikke af gylle, men af løgne og fortielser.

Bag stanken står den forhenværende landbrugsboss, godsejer-borgmester H.O.A. Kjeldsen, der ikke vil have, at kommunens borgere får indblik i en ubehagelig social-skandale.

HELE LEDELSEN i kommunens familieafdeling er blevet fyret efter mistanke om, at de bevidst har presset eller truet sundhedsplejersker og psykiatere til at udtale sig fagligt i strid med deres viden og erfaring, for at det passede til de erklæringer, lederne af familieafdelingen allerede havde lavet i f.eks. incest- og tvangsfjernelsessager.

HVIS DET ER rigtigt, er det naturligvis helt i orden, at godsejer-borgmesteren har strittet dem ud. Men H.O.A. Kjeldsen har samtidig udstyret de fyrede med en mundkurv på størrelse med rundetårn og lagt et låg på sagen, der får taget på en middelstor svindestald til at ligne et dukkehus. Ingen må få noget at vide.

DERMED VIL mistanken om, at en stribe meget alvorlige sager er afgjort på et forkert grundlag, altid eksistere. Og vi taler altså ikke om banale byggesager om størrelsen på en carport, men om dybt alvorlige sager, hvor familier er blevet splittet på grund af anklager om incest, og hvor forældre har fået at vide, de ikke duer, og derfor har fået tvangsfjernet deres børn.

HVOR ER DERES retssikkerhed, hr. H.O.A. Kjeldsen? Hvorfor må de ikke få at vide, om der er fusket med beviserne? Alene mistanken om fusk burde være nok til, at de dybt alvorlige sager blev behandlet på ny. Vi taler altså om mennesker, der måske uretmæssigt har fået ødelagt deres liv.

EN BORGERGRUPPE i Farsø har nu politianmeldt kommunen for at få tingene på bordet.

Godsejer-borgmesteren selv er tavs. Lad os håbe, politiet kan få H.O.A. Kjeldsen til at tale . Der trænger til at blive ryddet op i Farsø. Indtil videre stinker der af løgne og fortielser.

Læs side 6-7«

I artiklen samme dag på side 6-7 lød overskriften » Den sag stinker «. I underoverskriften hed det: » H.O.A. Kjeldsen lægger i rollen som borgmester låg på pinlig socialskandale«.

I artiklen hed det:

»Med den fhv. landbrugsboss, godsejer-borgmester H.O.A. Kjeldsen i spidsen forsøger den lille Farsø Kommune i Himmerland at berøve borgerne indblik i en ubehagelig socialskandale med et ukendt antal menneskeskæbner som tabere.

Alle sagsbehandlere i kommunens familieafdeling er kollektivt blevet gået efter voldsomme beskyldninger om manipulation og magtmisbrug – men Venstre-borgmesteren og hans topfolk har givet både de fratrådte og sig selv mundkurv på i form af tavshedsløfter.

Aftalen med de fem ekssagsbehandlere fastslår nemlig, at ingen må tale om den ildelugtende affære om yderst følsomme familiesager.

Det har tvunget en håndfuld borgere, som ønsker at få kastet lys over skandalen, til at melde kommunen til Løgstør Politi.

Manipulation og magtfordrejning, lyder anklagen.

PINLIGE PAPIRER

- Jeg vil absolut intet sige. Farvel! lyder det bistert i telefonen fra borgmester Kjeldsen, som derpå smider røret på.

Heller ikke den ansvarlige socialudvalgsformand har lyst til at bidrage med oplysninger.

- Det er ganske vist mit politiske ansvarsområde. Men jeg hverken kan eller vil udtale mig, siger Jens Chr. Pedersen (S).

Og socialchef Axel Nyby er lige så afvisende:

- Ingen kommentarer herfra.

Der er ellers mere end nok at tale om.

Trods censur og mundkurve er adskillige pinlige dokumenter nemlig sluppet ud af den tillukkede og offentligheds-sky kommune.

Fortrolige papirer, der dokumenterer, at sundhedsplejersker og socialpsykiatere i talrige tilfælde er blevet presset eller truet til at udtale sig fagligt i strid med deres viden og erfaring.

Dvs. fabrikere sagkyndige udsagn, som skulle passe til de konklusioner, lederne af familieafdelingen i forvejen havde lavet i f.eks. sager om tvangsfjernelser og incest.

Især den nu fratrådte leder af afdelingen, socialrådgiver [K’s initialer], beskyldes for den form for groft magtmisbrug.

PÅ MISSION

I et fælles papir fra marts skriver kommunens sundhedsplejersker og socialpsykiatriske medarbejdere om deres samarbejde med familie-afdelingen:

»Det er opfattelsen, at man blev sendt ud på en mission, hvor man helst skulle finde beviser, der understøttede [K]’s diagnoser (navnet anonymiseret af red.). Fandt man andet, blev det fejet til side som ubrugeligt. Det er oplevet, at [K’s initialer] har presset samarbejdspartnere til at ændre skriftlige udtalelser i den retning, hun ønskede.«

Dokumentet omtaler desuden brug af »trusler og skræmmemetoder for at banke folk på plads«.

DEKRETER

I et særskilt brev til ledelsen af socialforvaltningen og til politikerne i Farsø skriver de ansatte i kommunens socialpsykiatri:

»Vi har også oplevet at blive bedt om eller beordret til at lave skriftlige udtalelser, hvilket sjældent har kunnet bruges, da de ikke blev skrevet i samme ånd som familieafdelingens, men blev skrevet med vores faglighed og samvittighed for øje.«

Brevet fortsætter:

»I socialpsykiatrien har vi oplevet, at der har været et klart mål med at henvende sig til os – et mål, som har været at kunne bruge os til at dokumentere en psykisk lidelse, som kunne bekræfte, at forældreevnen ikke var til stede. Vi har oplevet, at familieafdelingen har udstukket dekreter, at familie-afdelingen på forhånd har stillet psykiatriske diagnoser, og så ville have os til at bekræfte eller føre dokumentation herfor, hvilket med vores faglighed ikke har været muligt.«

DIKTATER

I et andet fortroligt brev til kommunaldirektør og borgmester fortæller sundhedsplejerskerne, at de føler sig ”misbrugt i situationer, hvor der var pres på, når der var akutte ”børnesager” og at de ”fik diktat” om at gøre bestemte ting.

Brevet går videre:

»Vi så og hørte flere gange, at når der var udsagn, der tydede i flere retninger, valgte hun (lederen, red. ) at fremlægge dem, der faldt i hendes smag. Vi har overværet, at hun pressede samarbejdspartnere til at ændre skriftlige udtalelser i den retning, hun ønskede.«

Under møder med familieafdelingens leder – skriver sundhedsplejerskerne – ”fløj det gennem luften med udsagn om, at klienter var psykopater, misbrugere, voldsmænd og pædofile.”

UDEN LOVHJEMMEL

Også erhvervsafdelingens ansatte og de HK-ansatte i Farsø Kommune har i voldsomme vendinger beskrevet de terrorlignede samarbejdsformer med familieafdelingen.

En afdeling, der under disse forhold i årevis har afgjort følsomme personsager om tvangsfjernelser af børn, tunge familieproblemer med alkohol og stoffer, sædelighedssager og smertefulde sager om opløste familier.

En afdeling, hvor andre kommunalt ansatte har oplevet eksempler på påvirkning af sagsbehandling ”uden fornøden lovhjemmel”, som det hedder i et fortroligt mødereferat.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at finde den fhv. leder af afdelingen, [K’s initialer], for at høre hendes version af affæren.

Men både socialudvalgsformanden og socialchefen har nægtet at formidle kontakt til kvinden, der er beskyttet med hemmelig telefon og adresse.

Efter samme mønster er Ekstra Bladets anmodning om aktindsigt i affæren blevet mødt med larmende tavshed. Kommunen har end ikke bekræftet, man har modtaget den.«

Den 24. juni 2003 bragte bladet en artikel med overskriften » Jeg blev sex-dømt på falske anklager «. I underoverskriften hed det: »Skandale-kommunen Farsø pudsede politiet på A for incest – renset i landsretten«.

Artiklen var sålydende:

»Den 12. september – dagen efter katastrofen i New York i 2001 – var A for sidste gang sammen med sine to små børn og fire og seks år.

Fire måneder efter stod han tiltalt for incest i Nibe Byret – og dømt for en stribe grove sex-overgreb på de to små siden 1999, da han og børnenes mor flyttede fra hinanden.

Det var socialforvaltningen i Farsø Kommune, der startede sagen, afhørte børnene, fik politiet til at rejse sigtelse, og som hele vejen igennem fodrede politi og anklagemyndighed med angiveligt fældende oplysninger om den 30-årige mand.

I april i år viste det hele sig at være løgn og fusk.

BRØD SAMMEN

A blev i Vestre Landsret pure frifundet med alle seks dommerstemmer: Ifølge dommen er beviserne mod manden et resultat af pres og manipulation med børnene.

- Halvandet år af mit liv er ødelagt. Det samme er mit forhold til mine børn. Takket være socialrådgiverne i Farsø, lyder det bittert fra A.

Den unge familiefar blev offer for de skandaløse forhold i familieafdelingen i Farsø Kommune i Himmerland.

Forhold, der ifølge kommunens egne socialpsykiatere og sundhedsplejersker også omfatter grov manipulation med personfølsomme sager og direkte magtmisbrug.

A er i dag en glad og nybagt far sammen med sin nye kone, B, men i september 2001 brød hans verden sammen, da socialrådgiverne fra Farsø meldte ham til politiet for incest.

- Jeg var totalt rystet og chokeret. Påstanden var jo grebet ud af luften, husker A.

DØMT

Helt ud af den blå luft kom anklagen nu ikke. De kom fra As ekskone, som han delte forældremyndigheden med. Ekskonen ville have børnene for sig selv.

Til den lille piges børnehave meddelte hun, at pigen havde sagt noget om ”fars tissemand”. Og samme dag tog socialrådgiverne over. Afhørte begge børn og indberettede, at der måtte være noget om snakken. Altså om sex-overgreb, oral-sex og forsøg på samleje og anal-sex .

Politiet anholdt og sigtede den unge far, video-afhørte børnene og rejste tiltale for incest.

Byretten kritiserede de timelange børne-afhøringer, påpegede manipulation med udsagnene, men besluttede alligevel at dømme A til 18 måneders fængsel.

A ankede dommen på stedet.«

I en tilknyttet artikel samme dag hed det under overskriften » Lokket og manipuleret «:

»I Vestre Landsret blev de tvivlsomme video-beviser mod A pillet totalt fra hinanden af dommerne.

Ifølge dombogen er beviserne fremskaffet ”på særdeles kritisabel måde”.

Den lille dreng er blevet lokket og presset med ”vedholdende appeller” til at røbe ”en hemmelighed” – en hemmelighed, som socialrådgiveren vel at mærke havde fortalt ham om. ”Ikke omvendt”, som dommerne besk noterer.

I det hele taget er beviserne produceret ”under tilsidesættelse af retssikkerhedsmæssige hensyn til tiltalte”, og de holder ikke en meter. Tiltalte frifindes derfor.

INTET ER BEVIST

Også den lille pige, mener dommerne, er blevet utilbørligt lokket og presset til at fortælle belastende ting om sin far.

Og i øvrigt fortæller pigen slet ikke under afhøringer, hvad hun ifølge anklageskriftet er citeret for af socialrådgiveren, pointerer landsretten.

Pigens oplysninger synes i virkeligheden at stamme fra denne socialrådgiver, skriver dommerne, som finder fremgangsmåden ”betænkelig”.

Intet er bevist, fastslår dommerne. Beviserne – dvs. alene børnenes udsagn – er resultatet af pres, lokkeri og manipulation.

- Selvfølgelig er jeg bitter, siger den frikendte mand, der er udlært slagter.

- Foruden smerten, ydmygelsen og savnet af børnene har jeg også mistet to job på grund af incest-anklagen.

- Farsø Kommune burde selv slæbes i retten og dømmes for groft magtmisbrug, mener A, der er en af de fem borgere bag politianmeldelsen af den skandaleramte kommune i Himmerland.«

Klagerne har i forhold til lederen og artiklen den 23. juni 2003 anført, at de er fyret på grund af samarbejdsvanskeligheder, som ikke alene kan tilregnes dem, og ikke på grund af mistanke om bevisforvanskning. Klagerne har bestridt, at de skulle have gjort sig skyldige i noget sådant. Der er ikke dokumentation for, at beskyldningerne, der er særdeles alvorlige, er korrekte. Derimod foreligger der skriftlige opsigelser, der beviser, at afskedigelserne er sket som følge af samarbejdsvanskeligheder. Bladet har tilsyneladende produceret historien ved – helt ukritisk – at referere nogle andre medarbejdergrupper, der har været parter i samarbejdsvanskelighederne. Det fremgår dog ikke, at der er tale om oplysninger, der stammer fra et partsindlæg. Derimod giver artiklen udseende af, at der ligefrem er dokumentation for disse oplysninger. De skrivelser, som bladet refererer til, er klageskrivelser vedrørende samarbejdsproblemer fra henholdsvis socialpsykiatrien og sundhedsplejerskerne. Skrivelserne, der er delvist affotograferet i artiklen, har et stærkt injurierende indhold.

Klagerne har videre anført, at historien tillige er fordrejet på adskillige punkter. F.eks. er de afskedigede medarbejdere alle underordnet personale uden personalebeføjelser. Den højstrangerende medarbejder havde titel af faglig leder. Der er heller ikke psykiatere indblandet i striden, men derimod kommunens socialpsykiatri, hvis medarbejderstab består af en pædagog og en diakon.

Klagerne har videre anført, at bladet har betegnet en af medarbejderne ved hendes forbogstaver og trykt en kopi af et brev, hvoraf hendes fornavn fremgår. Den pågældende er ikke blevet kontaktet af bladet og således ikke blevet foreholdt oplysningerne. Der er ingen tvivl om, at bladets kilde har været i besiddelse af navnet på hende. Hendes navn fremgår således af de klageskrivelser, der er optrykt. Klagerne har endvidere henvist til kopi af internet-opslag for telefonoplysningen, og man har derfor uden videre kunnet skaffe sig både adresse og telefonnummer på den pågældende medarbejder. Det er alene hende, der har påtaget sig en forpligtelse til at iagttage tavshed om sagen. Det må imidlertid tilkomme alene hende og ikke bladet at afgøre, om hun måtte ønske at bryde denne pligt eller ej under hensyn til de meget alvorlige beskyldninger, der er bragt i et landsdækkende medie. Bladet burde under alle omstændigheder have forelagt beskyldningerne for de 4-5 medarbejdere i Familieafdelingen, som er involveret i sagen. Det er ikke sandt, at alle har tavshedspligt, og det kan undre, hvorfor bladet tager kommunens, som er den ene part i sagen, ord for gode varer.

Klagerne har i forhold til artiklen den 24. juni 2003 anført, at der ikke nærmere er redegjort for, på hvilke punkter kommunen skulle have gjort sig skyldig i ”løgn og fusk”, og det gøres derfor gældende, at påstanden er urigtig og uunderbygget. Ud fra sammenhængen i den foregående tekst, henvises der til de oplysninger, som kommunen ”fodrede politi og anklagemyndighed med”. Klagerne kan ikke genfinde ordene ”løgn” og ”fusk” i Landsrettens præmisser. Der er heller ikke belæg for, at det, som bladet angiver som grund til at citere Landsretten for dette synspunkt, skulle være korrekt. Landsretten tager ikke på nogen måde stilling til socialrådgiverens rolle i sagen. Det er korrekt, at Landsretten kritiserer, at videoafhøringen er foregået på en appellerende måde. Familieafdelingen har imidlertid ikke været indblandet i videoafhøringen, og Landsrettens kritik er ikke ensbetydende med, at der er tale om løgn og fusk. Socialrådgiveren og familieafdelingen har ikke haft nogen andel i politiets efterforskning. Socialrådgiveren har indgivet anmeldelse, da hun blev bekendt med, hvilke historier børnene berettede. Dette er hun forpligtet til. Familieafdelingen har herefter intet med sagen at gøre, ud over at der afgives vidneforklaringer.

Klagerne har videre anført, at artiklens 3. spalte giver udseende af, at kommunens egne socialpsykiatere og sundhedsplejersker skulle have forholdt sig til den konkrete sag, hvilket ikke er klagerne bekendt. Denne oplysning er også urigtig.

Det er klagernes opfattelse, at bladet har tilsidesat punkt A.1-6. i de vejledende regler for god presseskik.

Bladet har anført, at det er ubestrideligt, at medarbejderne reelt er fyret på grund af alvorlige anklager fra andre kommunalt ansatte. Formelt kaldes den slags omstændigheder altid ”samarbejdsvanskeligheder”, jf. afskedigelsesaftalen, hvoraf fremgår, at de injurierende påstande spiller en væsentlig rolle i sagen. Når sundhedsplejersker såvel som de ansatte i kommunens social-psykiatriske afdeling samstemmende hævder, at de har oplevet pres, forsøg på manipulation og forfalskning af oplysninger i følsomme sager, må man betragte det som ”dokumentation” for, at noget sådant er passeret. Det er tale om helt centrale vidneudsagn – oven i købet på tryk – og altså troværdige beviser. Dokumenterne i sagen er kun ”partsindlæg” i forhold til den interne sag i kommunen om samarbejdsvanskelighederne. Som udsagn fra formodet troværdige og ansvarlige ansatte er papirerne dokumentation. Det er disse mennesker, der har været udsat for manipulation.

Bladet har videre anført, at man i denne sammenhæng derfor slet ikke kan tale om ”korrekte” og ”ukontrollerede” oplysninger. Hvis journalisten havde spurgt de pågældende, om de havde løjet, ville de naturligvis ikke have svaret ja. Den efterlyste citatkontrol er derfor et meningsløst krav. Udsagnene står sort på hvidt i papirerne. Artiklen påstår i øvrigt ikke, at lægeligt uddannede psykiatere har udtalt sig. Derimod fremgår det, at der er tale om social-psykiatere, hvilket må være en nærliggende betegnelse for folk, der er ansat i den afdeling, som af kommunen officielt benævnes ”social-psykiatrien”.

Bladet har yderligere anført, at journalisten har, som artiklen afspejler, gjort sig store anstrengelser for at få kommunen – både politikere og embedsmænd – til at kontakte familieafdelingens eks-leder for en kommentar. Journalisten fik blankt afslag. Svaret var, at alle parter havde forbud mod at udtale sig – som et led i aftrædelsesaftalen. Dette forhold fremgår tydeligt af aftalen. Kravet fra klagers advokat om, at journalisten skal få en stum til at tale, fremstår hermed som absurd.

Bladet har videre anført, at udsagnet ”løgn og fusk” henviser til, at de grove påstande om den omtalte mands sexovergreb er pådømt i Landsretten, hvor han blev pure frikendt. ”Fusk” refererer til, at det af dommens præmisser fremgår, at kommunens socialrådgiver og politiets afhøringsleder helt åbenbart har påduttet især det ene barn nogle udsagn, som ikke er korrekte. Det fremgår af artiklen, at socialrådgiveren fra Farsø løbende har medvirket i sagen fra anmeldelsestidspunkt til rettergangen. I artiklens 3. spalte står ikke, at social-psykiatere og sundhedsplejersker har været inde i den konkrete incestsag.

Bladet har sammenfattende anført, at de oplysninger, der er nævnt i artiklerne, i fornødent omfang beror på troværdige kilder og dokumenter. Der er tale om et meget vanskeligt journalistisk arbejdsområde, som yderligere besværliggøres af aftrædelsesaftalens forbud mod, at parterne udtaler sig. Ikke desto mindre er der tale om anliggender af oplagt offentlig interesse, som det er vigtigt, at pressen beskæftiger sig med, uanset vanskelighederne herved.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, David Trads , Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard .

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet har ud fra sagens oplysninger ikke mulighed for at vurdere, hvori samarbejdsproblemerne har bestået, og hvad der er den reelle baggrund for, at klagerne er blevet afskediget af Farsø Kommune. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af bladet på dette punkt.

I artiklen den 23. juni 2003 er alene angivet forbogstaverne på lederen af familieafdelingen, idet det samtidig er anført, at navnet på pågældende er anonymiseret af redaktionen. Nævnet lægger herefter til grund, at bladet har været bekendt med pågældendes identitet. På baggrund af sagens oplysninger finder nævnet, at bladet har haft mulighed for at rette henvendelse til den pågældende med henblik på at indhente en kommentar til sagen. Nævnet kan ud fra sagens oplysninger ikke vurdere, om bladet har været bekendt med de øvrige medarbejderes identitet.

Nævnet finder, at beskyldningerne mod de tidligere medarbejdere i familieafdelingen, herunder lederen, for manipulation og magtmisbrug er af en sådan karakter, at de burde være efterprøvet ved at blive forelagt for lederen, inden de blev offentliggjort. Ved at undlade dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet finder, at udsagnet ”løgn og fusk” alene kan opfattes som udtryk for bladets vurdering af familieafdelingens rolle i den omtalte sag – en vurdering, der tager udgangspunkt i den af Landsretten afsagte dom. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af bladet i den anledning. Nævnet finder ej heller grundlag for at udtale kritik af bladets kommentar til og udlægning af rettens bemærkninger til de enkelte punkter i dommen.

Vedrørende de øvrige påklagede punkter finder nævnet ej heller anledning til at udtale kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger nævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

Kendelse fra Pressenævnet:

Den 23. juni 2003 bragte Ekstra Bladet i en leder og i en artikel en omtale af, at samtlige sagsbehandlere i Farsø Kommunes familieafdeling var blevet afskediget efter beskyldninger om manipulation og magtmisbrug i forbindelse med behandlingen af afdelingens sager.

Fire tidligere medarbejdere, heriblandt afdelingens tidligere leder, [K], har klaget til Pressenævnet, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet udtaler:

I artiklen den 23. juni 2003 er alene angivet forbogstaverne på lederen af familieafdelingen, idet det samtidig er anført, at navnet på pågældende er anonymiseret af redaktionen. Nævnet lægger herefter til grund, at bladet har været bekendt med pågældendes identitet. På baggrund af sagens oplysninger finder nævnet, at bladet har haft mulighed for at rette henvendelse til [K] med henblik på at indhente en kommentar til sagen. Nævnet kan ud fra sagens oplysninger ikke vurdere, om bladet har været bekendt med de øvrige medarbejderes identitet.

Nævnet finder, at beskyldningerne mod de tidligere medarbejdere i familieafdelingen, herunder [K], for manipulation og magtmisbrug er af en sådan karakter, at de burde være efterprøvet ved at blive forelagt for [K], inden de blev offentliggjort. Ved at undlade dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

København, den 12. november 2003.

Axel Kierkegaard , David Trads , Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard .”