Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Et selskab omfattet af selskabsskatteloven § 1 ansøgte om tilladelse til at foretage en skattefri tilførsel af aktiver. Det ansøgte kunne ikke imødekommes, idet SKAT fandt, at tilførslen som hovedformål havde skatteundgåelse.
Den fulde tekst

Skattefri tilførsel af aktiver – skatteundgåelse – afslag på anmodning

 

 

Der blev ansøgt om, at et indskydende selskab, A A/S, i medfør af fusionsskattelovens § 15 c kunne foretage en skattefri tilførsel af aktiver pr. 1. januar 2005 af en gren af virksomheden til et modtagende selskab, B A/S.

A A/S skulle som apportindskud pr. 1. januar 2005 indskyde en aktivitet i et ved tilførslen nystiftet datterselskab, B A/S. Dette selskab skulle etableres med skæringsdag pr. 1. januar 2005. Der skulle alene udstedes aktier som vederlag for overdragelsen.

Efter det oplyste bestod aktiviteten der skulle tilføres B A/S i en række udlejningsejendomme.

Efter overdragelsen af udlejningsejendommene skulle A A/S fortsat drive sin øvrige virksomhed.

A A/S var tidligere en kommunalt drevet virksomhed, men blev pr. 1. januar 2000 omdannet til et aktieselskab. A A/S var fra og med omdannelsestidspunktet omfattet af skattefritagelsesreglerne i selskabsskattelovens § 3.

Skattefritagelsen ophørte imidlertid pr. 1. januar 2003, idet A A/S drev virksomhed, der var uforenelig med skattefritagelsesreglerne i selskabsskatteloven § 3.

Det var væsentligt for A A/S at beskytte skattefriheden. Det blev derfor besluttet at indskyde en række udlejningsejendomme - der var uforenelige med skattefritagelsesreglerne i selskabsskatteloven § 3 - i et nystiftet datterselskab med virkning fra 1. januar 2005, hvorved skattefriheden efter repræsentantens opfattelse ville genindtræde fra dette tidspunkt.

Det modtagende selskab, B A/S, er et normalt beskattet aktieselskab.

Aktiviteten der skulle tilføres B A/S bestod af en række udlejningsejendomme, der alle var udlejede på tidspunktet for overdragelsen samt af parkeringsarealer og garager, der stilles til rådighed for lejerne.

Der var for SKAT fremlagt vurderingsberetning med åbningsbalance, hvor de enkelte ejendomme var nærmere beskrevet og identificeret.

Af en fremsendt åbningsbalance for B A/S fremgik det, at aktiverne alene bestod af de nævnte udlejningsejendomme, mens passiverne ud over egenkapitalen bestod af deposita, der var betalt af lejerne. Der var ikke i øvrigt knyttet gæld til ejendommene, idet der ikke var nogen form for prioritetsgæld på disse.

Efter det oplyste var der intet aktuelt kapitalbehov i forbindelse med tilførslen af ejendommene, da de løbende lejeindtægter mere end rigeligt kunne dække den løbende vedligeholdelse og fremtidige forbedringer samt administration. Endvidere var der fortrinsvist tale om længerevarende lejekontrakter, der ville sikre en stabil indtjening i selskabet. Det var derfor heller ikke skønnet nødvendigt, at selskabet etablerede kassekredit eller lignende form for finansiering.

B A/S skulle ikke hæfte for A A/S´s kreditter m.v. ligesom A A/S heller ikke havde stillet nogen form for garanti eller sikkerhed i øvrigt i forhold til B A/S.

Administrationen af ejendommene skulle ske fra C A/S, der er moderselskab til A A/S. C A/S havde allerede en managementaftale med A A/S, og denne managementaftale ville blive udvidet til også at omfatte administrationen af B A/S. Der var derfor ikke behov for at overføre personale til B A/S eller nyansætte sådanne.

Det var repræsentantens opfattelse, at aktiviteten med udlejningsejendomme opfyldte kravene til at være en "gren af en virksomhed", idet der var tale om overdragelse af alle de aktiver og passiver, der ud fra et organisatorisk synspunkt udgjorde en selvstændig bedrift.

Efter repræsentantens opfattelse var der således tale om en række udlejningsejendomme, der efter fast praksis hver for sig kunne anses for at være en virksomhedsgren.

Der var endvidere taget højde for, at selskabets kapitalbehov var tilstrækkeligt dækket, idet man havde foretaget en nøje vurdering af de løbende lejeindtægter samt de aktuelle og fremtidige udgifter i forbindelse med driften af ejendommene. Dermed ville den udskilte aktivitet også kunne fungere ved hjælp af egne midler.

Det var således repræsentantens opfattelse, at aktiviteterne i B A/S opfyldte betingelserne for at være en særskilt gren af en virksomhed.

SKAT fandt, at det ansøgte ikke kunne imødekommes.

Efter SKATs opfattelse var der fast praksis for at anses ejendomme som en gren af en virksomhed, hvorfor aktiverne der skulle tilføres B A/S opfyldte betingelserne i fusionsskatteloven § 15 c, stk. 2. Endvidere blev der alene udstedt aktier som vederlag til A A/S.

Da det af repræsentanten var oplyst, at det var væsentligt for A A/S at beskytte skattefriheden, var det SKATs opfattelse, at anmodningen om tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver alene havde til formål at opnå en rent skattemæssig fordel for det indskydende selskab. Som SKAT så det, var ønsket om at foretage en skattefri tilførsel af aktiver alene motiveret af A A/S´s ønske om at retablere den skattefrihed, som selskabet havde før 1. januar 2003, jf. selskabsskatteloven § 3. Dette medførte efter SKATs opfattelse, at tilførslen ikke blev gennemført ud fra gyldige forretningsmæssige årsager, hvorefter der var skabt en formodning for, at tilførslen som hovedformål eller et af hovedformålene havde skatteunddragelse eller –undgåelse.