Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager klagede over, at bladet havde omtalt hans gamle dom – og i den forbindelse bragt hans navn - i en artikel om selskabstømmersager.
Pressenævnet bemærkede, at det af punkt C.8. i de vejledende regler for god presseskik fremgår, at en sigtet, tiltalt eller domfældt person bør forskånes for at få fremdraget en ham tidligere overgået straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, han nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales.
Pressenævnet lagde ved afgørelsen vægt på den betydelige offentlige interesse, der generelt har været knyttet til, hvad der er betegnet som selskabstømning samt til omtalen af disse straffesagers behandling ved domstolene, herunder klagers straffesag. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at klager i artiklen var omtalt i forbindelse med en generel beskrivelse af, hvorledes selskabstømmersagerne indtil videre var afgjort ved domstolene. På den baggrund fandt nævnet, at bladet ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at nævne klagers navn i artiklen.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-88

 

[En mand – K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Børsen den 18. august 2003, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

I artiklen, der havde overskriften ” Staten knockouter selskabstømmere ”, hed det:

»Syv sejre og nul nederlag i de seneste fem måneder. Der er ikke længere meget at rafle om, når Skatteministeriet møder selskabstømmerne ved landets domstole.

Det viser en ny liste fra Told & Skat. Skatteministeriet har i alt vundet 120 juridiske dyster med selskabstømmere, tabt 11 og fået fire uafgjort, men de seneste fem måneder er det altså blevet til lutter sejre.

Søren Vilhelmsen, chefkonsulent i Told- og Skattestyrelsen understreger overfor Børsen, at der ikke længere er principiel usikkerhed om noget som helst.

Staten har hentet over 2,1 mia. kroner inklusive renter tilbage, efter at kassen var blevet lænset gennem lyssky selskabshandler i starten af 1990’erne. Her var selskabstømmere, sælgere, banker og rådgivere alle med til fiske penge flere mia. kr. ud af statskassen. Metoden var den, at selskabstømmerne købte selskaber til klar overkurs for derefter at tømme selskabet for midler uden at betale den skyldige skat.

Der er højst et par hundrede millioner kroner ude at svømme endnu, fastslår Søren Vilhelmsen.

Både advokater, revisorer og myndigheder har tidligere peget på, at bankerne har nølet i afviklingen af sagerne, men de seneste år har bankerne slået hul på sparegrisen og betaler penge tilbage til at dække hullet i statskassen.

Der er faldet dom i langt de fleste større tømmersager, og selve tømmerne har fået lange straffe. Det gælder for eksempel byretsdomme på syv års fængsel til personer som A, B, C og D. Dommene er dog anket til landsretten, hvor personer som E, F og K allerede har fået lange straffe på fire til seks år.«

Artiklen var ledsaget af en illustration af, hvorledes selskabstømmersagerne er blevet afgjort ved domstolene.

Klageren har anført, at hans navn er nævnt i artiklen, hvilket intet har med artiklens emne eller nyhedsværdi at gøre. Klagers navn er nævnt i flæng over dømte købere af overskudsselskaber og altid sidst, hvilket bekendt er huskepladsen i enhver navneremse. Klagers dom er fra den 28. august 1997, og der er således gået syv år fra dommens afsigelse. Klager er ikke sigtet i nogen sag eller i øvrigt involveret i en ny straffesag, hvilket bladet er bekendt med. Derfor er det en skærpende omstændighed, at hans navn atter bringes i en artikel uden relation til hovedindholdet. At hans navn nævnes i negativ sammenhæng igen og igen, skader både ham selv, hans børn og øvrige familie socialt og økonomisk. Klager har henvist til punkt C.8. i de vejledende regler for god presseskik.

Det er klagers opfattelse, at der – såfremt udfaldet af nærværende sag går ham imod – vil være givet frit slag for fremtidig nævnelse af tidligere dømte i artikler, hvis den dømte blot har periferisk berøring med emnet, der beskrives i artiklen. Dette vil gøre ovennævnte bestemmelse illusorisk. At det har undgået klagers opmærksom, at han har været nævnt i andre medier i år og forrige år, giver ikke bladet carte blanche til at nævne ham i artiklen.

Bladet har bestridt at have tilsidesat god presseskik. Klager er en af Danmarks mest kendte, dømte selskabstømmere, og bladets omtale fokuserede ikke på hans person, men på selskabstømning som helhed. Det fremgår blandt andet af rubrik, underrubrik og grafik, som alle behandler den samfundsøkonomiske interesse i og effekt af selskabstømningen. Det er i denne sammenhæng unaturligt ikke at nævne de strafferetlige følger af selskabstømningen, herunder navnene på de mest kendte dømte.

Bladet har i øvrigt oplyst, at klager har været omtalt i andre medier i år og sidste år, blandt andet i Ekstra Bladet den 20. februar 2002, hvor John Mynderup skrev, at klager nævnes som den egentlige bagmand bag de første selskabstømninger.

Bladet har endelig anført, at straffeloven ikke kan påberåbes i en klage til Pressenævnet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard , Bo Maltesen , Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard .

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af punkt C.8. i de vejledende regler for god presseskik, at en sigtet, tiltalt eller domfældt person bør forskånes for at få fremdraget en ham tidligere overgået straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, han nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales.

Pressenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på den betydelige offentlige interesse, der generelt har været knyttet til, hvad der er betegnet som selskabstømning samt til omtalen af disse straffesagers behandling ved domstolene, herunder klagers straffesag. Nævnet bemærker i den forbindelse, at klager i sagen er omtalt i forbindelse med en generel beskrivelse af, hvorledes selskabstømmersagerne indtil videre er afgjort ved domstolene. På den baggrund finder nævnet, at bladet ikke har handlet i strid med god presseskik ved at nævne klagers navn i artiklen.

Afsagt den 12. november 2003.