Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift.
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om afgift af elektricitet

 

Herved bekendtgøres lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998 med de ændringer, der følger af § 10 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, § 1 og § 2 i lov nr. 389 af 2. juni 1999, § 3 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 31 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 12 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 4 i lov nr. 1058 af 17. december 2002, § 3 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, § 3 i lov nr. 1391 af 20. december 2004, § 13 i lov nr. 325 af 18. maj 2005, § 18 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 2 i lov nr. 1416 af 21. december 2005 og § 2 i lov nr. 1417 af 21. december 2005 1)

§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet.

§ 2. 9)  Undtaget fra afgiften er elektricitet, som:

a. fremstilles på produktionsanlæg, hvis kapacitet er mindre end 150 kW,

b. fremstilles og forbruges i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler,

c. fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som forbruges af producenten,

d. fremstilles på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter,

e. fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Det er en forudsætning for afgiftsfriheden, at elselskabet afregner solcelleproduceret elektricitet fra elproducenten og leveret elektricitet til elproducenten til samme pris pr. kWh, og at der ikke er tilsluttet elinstallationen anden form for elproduktionsanlæg.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, litra a, bestemmer told- og skatteforvaltningen efter anmodning, at elektricitet, der enten fremstilles på anlæg med en kapacitet på mellem 50 kW og 150 kW, og som har en årlig produktion på mere end 50.000 kWh, eller på stationære anlæg med en kontinuerlig fremstilling af elektricitet er omfattet af afgiftspligten efter denne lov, når afgiften af den fremstillede elektricitet er helt eller delvis tilbagebetalingsberettiget efter § 11.

§ 3. 3)  Afgiften svares af

1) den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, og

2) den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet.

Stk. 2. 10)  Ved den, der leverer elektriciteten til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås den, der driver bevillingspligtig virksomhed omfattet af § 19, § 20, stk. 2, eller § 21 a i lov om elforsyning.

§ 4. 11)  Den, der skal svare afgift efter § 3, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Registreringspligten omfatter desuden den, der uden at være omfattet af § 19, § 20, stk. 2, eller § 21 a i lov om elforsyning, leverer elektricitet til forbrug her i landet.

Stk. 3. 17)  Virksomheder med et årligt elektricitetsforbrug på over 100.000 kWh inden for samme lokalitet direkte leveret fra en virksomhed registreret efter stk. 1, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. 17) Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme inden for samme lokalitet direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. eller en mellemhandler registreret efter stk. 5, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5. Mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., og hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 4, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 6. Mellemhandlere, der registreres efter stk. 5, skal stille sikkerhed for afgiften af den varme, som transporteres til andre end de efter stk. 4 registrerede virksomheder. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter § 11, stk. 5, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.

Stk. 7. Ved anmodning om registrering efter stk. 3, 4 eller 5 skal virksomheden over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at virksomheden i de seneste 12 måneder har opfyldt betingelserne i stk. 3, 4 eller 5 eller sandsynliggøre, at virksomheden i de kommende 12 måneder opfylder betingelserne i stk. 3, 4 eller 5. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder benyttes de mængder gas eller varme, som er målt af de efter stk. 1 eller stk. 5 registrerede virksomheder.

Stk. 8. Såfremt en virksomhed registreret efter stk. 3, 4 eller 5 ikke længere opfylder betingelserne for registrering efter stk. 3, 4 eller 5, skal virksomheden underrette told- og skatteforvaltningen.

Stk. 9. Virksomheder, der på tidspunktet for ansøgning om registrering efter stk. 3, 4 eller 5 er i restance med skatter og afgifter, kan ikke registreres i henhold til stk. 3, 4 eller 5.

Stk. 10. Såfremt virksomheden ikke har afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter eller afgifter m.v., eller har været i restance med skatter og afgifter, kan told- og skatteforvaltningen inddrage registreringen efter stk. 3, 4 eller 5. Virksomheder, der har fået inddraget registreringen efter stk. 3, 4 eller 5, kan tidligst anmode om fornyet registrering efter stk. 3, 4 og 5 efter 12 måneder. Told- og skatteforvaltningen skal give virksomheder registreret efter stk. 1 og 2 oplysninger om inddragelse af registreringen efter stk. 3, 4 eller 5.

Stk. 11. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 5. 11) Der skal ikke svares afgift af elektricitet, der:

a. leveres til virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, og som er registreret efter § 4,

b. leveres til virksomheder registreret efter § 4, stk. 3-5,

c. udføres til udlandet.

§ 6. 12)   13)  17) Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 51,2 øre pr. kWh, som består af

1) en energiafgift på 46,6 øre pr. kWh,

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.

Stk. 2. Af forbrug af anden elektricitet betales i alt en afgift på 57,7 øre pr. kWh, som består af

1) en energiafgift på 53,1 øre pr. kWh,

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr kWh.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1 og 2.

§ 7. 3 ) Netvirksomheder og transmissionsvirksomheder omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, skal måle forbruget af elektricitet hos de forbrugere, der er tilsluttet virksomhedens net, samt eget forbrug af elektricitet. Virksomheden skal føre et regnskab over det nævnte forbrug samt over mængden af elektricitet, der leveres og distribueres for andre registrerede virksomheder, som kan danne grundlag for opgørelsen af de afgiftspligtige elmængder, det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen af afgiftsbetalingen.

Stk. 2. Afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, skal måle og føre regnskab over fremstillingen, afsætningen og eget forbrug af elektricitet, der kan danne grundlag for opgørelsen af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen af afgiftsbetalingen.

Stk. 3. De afgiftspligtige skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for de afgiftspligtiges regnskabsførelse og for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette hos afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for opkrævning og afregning af afgifter af elektricitet.

§ 8. 11) Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive størrelsen af de i periodens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer m.v. og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter.

Stk. 2. For virksomheder registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, er den afgiftspligtige mængde elektricitet for en afgiftsperiode de leverancer af elektricitet, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, samt virksomhedens eget forbrug af elektricitet, i det omfang det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11, stk. 1, 2 og 15. Registrerede kraftvarmeværker omfattet af bilaget til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan fradrage elektricitet, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 4, stk. 4 og 5. Den mængde elektricitet, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til en anden registreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt.

Stk. 3. 17) For virksomheder registreret efter § 4, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde elektricitet for en afgiftsperiode den mængde elektricitet, som en virksomhed registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, har leveret i afgiftsperioden. Ved opgørelsen kan fradrages elektricitet, der opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11.

Stk. 4. For virksomheder registreret efter § 4, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde elektricitet, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk som nævnt i § 4, stk. 4, eller en mellemhandler registreret efter § 4, stk. 5, i det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11.

Stk. 5. For mellemhandlere registreret efter § 4, stk. 5, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde elektricitet, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk som nævnt i § 4, stk. 4. Ved opgørelsen kan fradrages elektricitet, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 4, stk. 4.

Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1-5.

Stk. 7. Virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, der årligt afsætter mindre end 100 GWh elektricitet, kan efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen få tilladelse til at opgøre de afgiftspligtige leverancer i den enkelte måned eller anden periode, for hvilken acontoopkrævning over for samtlige forbrugere finder sted, på grundlag af de fra kraftværker m.v. leverede mængder elektricitet med fradrag af 4 pct. ledningstab, under forudsætning af, at endelig afregning af afgiften finder sted mindst én gang om året ved opgørelse og afregning af de faktiske leverancer hos samtlige forbrugere.

§ 9. 7)  (Ophævet).

§ 9 a. 3) (Ophævet).

§ 10. 7) For betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov hæfter selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

§ 11. 5)  Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan, bortset fra de i stk. 2 nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh,

1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet og

2) af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilaget til nærværende lov nævnte ydelser.

Stk. 3. 10) Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden. Undtaget er dog forbrug af elektricitet i rumvarmeaggregater, der midlertidigt placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov.

Stk. 4. 10) Der ydes dog tilbagebetaling for:

1) Varmt brugsvand omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg, samt opvarmning af rum, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45° C, eller i malekabiner og lokaler specielt indrettet til lagring af oste eller spegepølser, når lagringen er en integreret del af henholdsvis ostningsprocessen og spegepølseproduktionen, og lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer), samt lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdning kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 9.

2) 10) Opvarmning af rum i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt elektricitet anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 9. Omfattet af tilbagebetalingen for elektricitet til varme og varmt vand anvendt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med elektricitet og varmt vand sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum og lign. er ikke omfattet af tilbagebetalingen. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.

3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport eller salg af varer, og afgiften af varme og varer, som anvendes til vask eller rens af tekstiler og efterbehandling i forbindelse hermed. For genbrugsemballage gælder det også, selv om indtil 25 pct. af genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af varer.

4) 6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål, som omfattet af nr. 30 i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes tilbagebetaling for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål. Det er en forudsætning for opnåelse af tilbagebetaling, at der smeltes mindst 10 t jern og stål om dagen.

5) 6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af armeret hærdeplast, når varmen m.v. anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af armeret hærdeplast, og som ikke er omfattet af nr. 1. Der kan dog højst ydes tilbagebetaling for 1/3 af det samlede forbrug af varme og varer i sådanne lokaler.

6) 10) Afgiften af varme og varer, der udelukkende forbruges til udtørring af bygningsmaterialer eller opretholdelse af den for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger.

Stk. 5. Virksomheder kan vælge mellem følgende 3 principper i opgørelsen af den mængde elektricitet, som er omfattet af stk. 3:

1) Den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler eller

2) den fremstillede mængde varme opgjort efter måler multipliceret med 1,1 eller

3) den installerede effekt multipliceret med 350 timer pr. måned eller den målte driftstid.

Stk. 6. Der kan ydes fuld tilbagebetaling i det omfang, en måling af det faktiske forbrug vedrører et areal under 100 m2, såfremt der indbetales en afgift af de pågældende rum på 10 kr. pr. m2 pr. måned. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov nedsættes.

Stk. 7. I det omfang, der er tale om opvarmning af rum over 100 m2, finder stk. 6 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuld tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i m2 -afgiften. Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end direkte måling, når virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling.

Stk. 8. 10)17) Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager måling med henblik på opgørelse af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme, tillade, at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Der kan ikke gives tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter 1. pkt., medmindre der foreligger månedsvis registrerede målerdata for en periode af mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for regulering, at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede. Reguleringsbeløb under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over 10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af en revisor.

Stk. 9. 10 ) 16)  I det omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er omfattet af stk. 3, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 13, jf. § 11, stk. 15, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober–31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m2 pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af stk. 3, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling.

Stk. 10. 10) I det omfang den nyttiggjorte varme eller varme vand delvis er fremstillet ved andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen for en forholdsvis mængde varme. Den forholdsvise nedsættelse opgøres som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i de brændsler og den elektricitet, som der ydes tilbagebetaling for, og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler m.v. og den forbrugte elektricitet, jf. § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 11. 10 ) For varm luft, der er opvarmet med elektricitet, som ikke er omfattet af stk. 3, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 9, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 12. 10 ) Energiindholdet i den i stk. 11 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker, som nyttiggjort varme efter stk. 9. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 11, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 11, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.

Stk. 13. 10) For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 11, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 9, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.

Stk. 14. 10) Bestemmelsen i § 11, stk. 15, i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 15. 4)  10) Virksomheder, der er berettigede til at få tilbagebetaling efter nærværende lov, kan foruden tilbagebetalingen efter stk. 1 få tilbagebetaling af 1 øre pr. kWh af den del af virksomhedens forbrug af elektricitet, som overstiger 15 mio. kWh pr. kalenderår, og hvoraf der er betalt afgift efter nærværende lov. Virksomheder, som i det foregående kalenderår havde et forbrug af elektricitet, som oversteg 15 mio. kWh, og hvoraf der er betalt afgift efter nærværende lov, kan for hver periode opnå tilbagebetaling af 1 øre pr. kWh for den del af virksomhedens forbrug af elektricitet, som overstiger 1,25 mio. kWh pr. måned, og hvoraf der er betalt afgift efter nærværende lov. Virksomheder, som producerer elektricitet, og som er berettiget til at få tilbagebetaling af afgift af elektricitet, kan foruden tilbagebetaling efter § 11, stk. 1, få tilbagebetalt 1 øre pr. kWh af den del af virksomhedens forbrug af elektricitet, der medgår direkte til fremstillingen af elektricitet samt til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet. Der foretages en endelig opgørelse, tilbagebetaling og regulering af tilbagebetaling ved kalenderårets udløb.

Stk. 16. 10 ) Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 og stk. 15 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for elektricitet og varme. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 8.

Stk. 17. 17) Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 18, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk.18, samt værker omfattet af bilaget til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 16,2 øre pr. kWh fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. KWh fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen.

Stk. 18. 17) Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.

§ 11 a. Tilbagebetalingsbeløbet efter § 11, stk. 1, opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtig elektricitet og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under ét.

Stk. 2. Opgørelsesperioden for tilbagebetalingsbeløb vedrørende leverancer, der både anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettigede efter loven, og til formål, der ikke er tilbagebetalingsberettigede, er dog kalenderåret, jf. stk. 3-5. For virksomheder, der ikke anvender kalenderåret som opgørelsesperiode, er perioden en 12-måneders-periode.

Stk. 3. Der ydes godtgørelse for en forholdsmæssig fordeling af leverancen. Den tilbagebetalingsberettigede del opgøres som forholdet mellem periodens forbrug af det lager m.v., som leverancen indgår i, til tilbagebetalingsberettigede formål og det totale forbrug af lageret m.v.

Stk. 4. Virksomheder kan uanset stk. 2 foretage en foreløbig modregning af afgiften. Den foreløbige fordeling på de forskellige anvendelser sker i forhold til den foregående opgørelsesperiodes fordeling. Såfremt der ikke foreligger en tidligere fordeling, eller hvis der er sket væsentlige ændringer i forbrugssammensætningen, sker den løbende fordeling på baggrund af virksomhedens kvalificerede skøn.

Stk. 5. Efter udløbet af en opgørelsesperiode foretager virksomheden en endelig opgørelse af det tilbagebetalingsberettigede beløb for opgørelsesperioden. Beløbet anføres på virksomhedens angivelse efter merværdiafgiftsloven for den sidste afgiftsperiode i opgørelsesperioden. Overstiger beløbet den foreløbige tilbagebetaling til virksomheden efter stk. 4, kan virksomheden modregne det overskydende beløb i afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Har virksomheden modtaget for store tilbagebetalinger efter stk. 4, tillægges beløbet afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 6. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Stk. 7. 7) Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 8. 10) Virksomheder, der leverer elektricitet og varme, skal mindst én gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter § 11, stk. 16. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.

Stk. 9. 11)17) For virksomheder med et årligt energiforbrug inden for samme lokalitet på under 100.000 kWh elektricitet eller under 4.000 GJ varme, kan tilbagebetaling af afgift af elektricitet og kuldioxidafgift ske på baggrund af acontofakturering af afgift, før de leverancer af elektricitet eller varme, for hvilke der skal ske tilbagebetaling af afgift, har fundet sted. For andre virksomheder kan der ikke ske tilbagebetaling af afgift, før leverancen har fundet sted.

Stk. 10. 11) Såfremt tilbagebetalingsbeløbet opgøres på baggrund af fakturaer og lignende fra andre end registrerede virksomheder, kan told- og skatteforvaltningen bestemme, at der kun kan medtages fakturaer og lignende, hvor afgiften er forfaldet, jf. § 2, stk. 4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

§ 11 b. Elektricitet, der leveres til de i toldlovens § 4 nævnte diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer, er fritaget for afgift.

Stk. 2. Afgiften godtgøres af kørestrøm, der anvendes af rutebiler og eltog til personbefordring.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen og afgiftsgodtgørelsen efter stk. 1 og 2.

§ 12. 2)  Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af registreringspligtige virksomheder, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. Told- og skatteforvaltningen er endvidere berettiget til at foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder, der begærer tilbagebetaling efter § 11.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3. 2) 15)  I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

§ 13. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller tilbagebetaling.

§ 14. 7) Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse efter § 11 a, således at virksomheden har fået tilbagebetalt for meget i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal indbetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet.

Stk. 3. §§ 6 og 7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse.

§ 14 a. 7) (Ophævet).

§ 15. 3)7) 10) Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

a. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

b. overtræder § 4, stk. 1 eller 2, § 7, stk. 1, 2 eller 3, § 12, stk. 2, eller § 19, stk. 3.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. 8)   14)  Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 16. 7) Reglerne i §§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov.

§ 17. Skatteministeren kan fastsætte de fornødne regler til gennemførelse af loven, herunder de nødvendige kontrolforanstaltninger, herunder regler for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.

§ 17 a. (Ophævet)

§ 17 b. 7) Reglerne om eftergivelse og henstand i § 15 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov.

§ 17 c og § 17 d. 15) (Ophævet)

§ 18. Loven træder i kraft den 1. april 1977, jf. dog § 19, stk. 3.

Stk. 2-3. (Overgangsbestemmelser, udeladt)

§ 19. (Udeladt)

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

Lov nr. 437 af 26. juni 1998, som ændret ved § 2 i lov nr. 389 af 2. juni 1999, § 4 i lov nr. 1058 af 17. december 2002 og § 9 i lov nr. 1417 af 21. december 2005, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2-20.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunkterne for § 3 og § 4, nr. 1 og 2. Bestemmelserne i § 4, nr. 1 og 2, har kun gyldighed indtil den 31. december 2006.

Stk. 3-5. (Udeladt).

Stk. 6. Afgiften efter lov om afgift af elektricitet af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, svares i perioden fra den 1. juli 1999 til 31. december 2001 efter følgende satser:

41 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 45,6 øre pr. kWh i perioden 1. juli 1999-31. december 1999

42,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. KWh, i alt 47,1 øre pr. kWh i perioden 1.januar 2000-31. december 2000

44 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 48,6 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2001-31. december 2001.

Stk. 7. Afgiften efter lov om afgift af elektricitet af andet forbrug af elektricitet end det i stk. 6 nævnte svares i perioden fra den 1. juli 1999 til 31. december 2001 efter følgende satser:

47,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 52,1 øre pr. kWh i perioden 1. juli 1999-31. december 1999

49 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 53,6 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2000-31. december 2000

50,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 55,1 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2001-31. december 2001.

Stk. 8-13. (Udeladt).

Stk. 14. Nedsættelsen af den samlede tilbagebetaling efter energiafgiftslovene ved efterfølgende nyttiggørelse af varmt vand eller varme, jf. § 11, stk. 8, 1. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 7, 1. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 11, stk. 8, 1. pkt., i lov om afgift af elektricitet og § 10, stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, i lov om afgift af naturgas og bygas, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, § 5, nr. 13, § 4, nr. 10, og § 2, nr. 3, udgør følgende beløb i perioden 1. juli 1998-31. december 2001:
42,50 kr./GJ i perioden 1. juli 1998-31. december 1998
47,50 kr./GJ i perioden 1. januar 1999-31. december 1999
50,00 kr./GJ i perioden 1. januar 2000-31. december 2001

Stk. 15. Nedsættelsen af den samlede tilbagebetaling efter energiafgiftslovene vedrørende opvarmning af rum under 100 m2 m.v., jf. § 11, stk. 6, 3. pkt., og stk. 8, 5. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 5, 3. pkt., og stk. 7, 5. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 11, stk. 6, 1. pkt., og stk. 8, 5. pkt., i lov om afgift af elektricitet og § 10, stk. 6, 3. pkt., stk. 8, 5. pkt., og stk. 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, § 5, nr. 12, § 4, nr. 9, og § 2, nr. 2, udgør følgende beløb pr. m2 i perioden 1. juli 1998-31. december 2001:
8 kr. i perioden 1. juli 1998-31. december 1998
9 kr. i perioden 1. januar 1999-31. december 2001

Stk. 16. Nedsættelsen af den samlede tilbagebetaling efter energiafgiftslovene ved efterfølgende nyttiggørelse af varmt vand eller varme, der afsættes, jf. § 11, stk. 8, 2. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v, § 8, stk. 7, 2. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 11, stk. 8, 2. pkt., i lov om afgift af elektricitet og § 10, stk. 8, 2. pkt., og stk. 10, i lov om afgift af naturgas og bygas, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, § 5, nr. 14, § 4, nr. 11, og § 2, nr. 4, udgør højst følgende andele i perioden 1. juli 1998-31. december 2001:
42,5 pct. i perioden 1. juli 1998-31. december 1998
45,0 pct. i perioden 1. januar 1999-31. december 2001

Stk. 17. (Udeladt).

Stk. 18. Afgiftsforhøjelserne pr. 1. juli 1998 for gas- og dieselolie m.v. og naturgas finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra den 1. juli 1998 udleveres til forbrug fra registrerede oplagshavere, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet. Afgiftsforhøjelserne pr. 1. januar 1999 for benzin og stenkul m.v. finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra den 1. januar 1999 udleveres til forbrug fra registrerede oplagshavere, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet. Afgiftsforhøjelserne pr. 1. januar 1999 for elektricitet finder anvendelse på leverancer af elektricitet, der sker fra den 1. januar 1999.

Stk. 19. For løbende leverancer af varer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden henholdsvis den 1. juli 1998 og 1. januar 1999 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra henholdsvis 1. juli 1998 og 1. januar 1999 til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvorefter fordelingen skal foretages.

Stk. 20. Stk. 8, 18 og 19 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende afgiftsforhøjelser pr. 1. januar 2000, 1. januar 2001 og 1. januar 2002, jf. stk. 3-6 og 10-16.

Skatteministeriet, den 3. maj 2006

P.M.V.

Peter Loft

/John Fuhrmann



Bilag

Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift.

Advokater.

Arkitekter.

Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).

Forlystelser, herunder teaterforeninger, biografforestillinger m.v.

Landinspektører.

Mæglere.

Reklame.

Revisorer.

Rådgivende ingeniører.

 

 

Officielle noter

1) Bemærkninger om bestemmelser vedtaget siden den seneste lovbekendtgørelse og som ikke længere gælder, er ikke medtaget i noterne.

2) Ændring af § 12, stk. 1, 1. pkt., og indsættelse af nyt stk. 3 er sket ved lov nr. 380 af 2. juni 1998, der trådte i kraft den 3. juni 1999.

3) Nyaffattelse af § 3, (§ 3, stk. 2, ændret ved note 10), nyaffattelse af § 7, ophævelse af § 9 a, ændring af § 15, stk. 1, litra b, er sket ved lov nr. 389 af 2. juni 1999. § 3 trådte i kraft den 30. juni 2004. § 7, ophævelse af § 9 a og ændring af § 15, stk. 1, litra b, trådte i kraft den 1. august 2004, jf. bekendtgørelse af 807 af 12. juli 2004.

4) Indsættelsen af § 11, nyt stk. 14, (stk. 14 bliver stk. 15 i note 10), har virkning fra den 1. juli 1999, er sket ved lov nr. 389 af 2. juni 1999, der trådte i kraft den 1. december 2000, jf. bekendtgørelse nr. 1000 af 15. november 2000.

5) Ændringen af § 11, stk. 1, er sket ved lov nr. 389 af 2. juni 1999, der trådte i kraft den 1. juli 1999.

6) Indsættelse af 2.-4. pkt. i § 11, stk. 4, nr. 2, samt nye nr. 4 og 5 i § 11, stk. 4, er sket ved lov nr. 963 af 20. december 1999, der trådte i kraft den 8. august 2002, og har virkning fra den 1. januar 2000, jf. bekendtgørelse nr. 646 af 1. august 2002.

7) Ophævelse af §§ 9 og 14 a, ændring af § 10, § 11 a, stk. 7, ny affattelse af § 14, § 16 og § 17 b, og ændring af § 15, stk. 1, litra b, er sket ved lov nr. 165 af 15. marts 2000, der trådte i kraft den 1. januar 2001.

8) § 15, stk. 3, er ændret ved lov nr. 1029 af 22. november 2000, der tråde i kraft den 1. juli 2001.

9) Ændringen af § 2, stk. 1, litra e, er sket ved lov nr. 437 af 26. juni 1998, der trådte i kraft den 1. juli 1998. § 2, stk. 1, litra e, har kun gyldighed indtil den 31. december 2006, jf. § 4 i lov nr. 1058 af 17. december 2002.

10) Nyaffattelse af § 3, stk. 2, § 11, stk. 3, ændring af § 11, stk. 4, nr. 1 og 2, indsættelse af § 11, stk. 4, nr. 6, § 11, stk. 8, (stk. 8-15 bliver herefter stk. 9-16), ændring af nye stk. 9, 11-14 og 16, indsættelse af pkt. 3 i stk. 15, § 11 a, stk. 8, § 15, stk. 1, litra b, træder i kraft den 1. juli 2004, § 11, stk. 15, 3. pkt., har dog virkning fra den 1. januar 2004, jf. lov nr. 462 af 9. juni 2004. Afgift opkrævet i perioden fra den 1. januar 2004 til 1. juli 2004 af energiforbrug nævnt i 3. pkt., i § 11, stk. 15, tilbagebetales. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for opgørelse af det tilbagebetalingsberettigede energiforbrug omfattet af 3. pkt., i § 11, stk. 15.

11) Nyaffattelse af § 4, § 8, indsættelse af § 5, stk. 1, litra b, (litra b bliver litra c), § 11 a, stk. 9 og 10, jf. lov nr. 462 af 9. juni 2004, trådte i kraft den 1. september 2004, jf. bekendtgørelse af 807 af 12. juli 2004.

12) Ændringen af § 6 er sket ved lov nr. 462 af 9. juni 2004. § 6, stk. 1 og 2, trådte i kraft den 1. januar 2005, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 462. § 6, stk. 3 og 4, trådte i kraft den 1. august 2005, med virkning fra den 1. juli 2004, jf. bekendtgørelse nr. 708 af 5. juli 2005.

13) Ændringen af § 6, stk. 4, er sket ved lov nr. 1391 af 20. december 2004 og trådte i kraft den 15. oktober 2005 med virkning fra 1. juli 2004, jf. bekendtgørelse nr. 941 af 12. oktober 2005.

14) Ændringen af § 15, stk. 3, er sket ved lov nr. 325 af 18. maj 2005 og trådte i kraft den 20. maj 2005.

15) Overalt i loven ændres »De statslige told- og skattemyndigheder« til: »Told- og skatteforvaltningen«, ændring af § 12, stk. 3, ophævelse af § 17 c og § 17 d, er sket ved lov nr. 428 af 6. juni 2005, der trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra den 1. november 2005.

16) Ændring af § 11, stk. 9, 2. pkt., er sket ved lov nr. 1416 af 21. december 2005, ændringen mangler skatteministerens ikrafttræden - den gældende formulering af § 11, stk. 9, 2. pkt., er således:
»I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.«

17) Ændring af § 4, stk. 3 og 4, nyaffattelse af § 6, § 8, stk. 3, ændring af § 11, stk. 8, 1. pkt., § 11 a, stk. 9, og indsættelse af § 11, stk. 17 og 18, er sket ved lov nr. 1417 af 21. december 2005, der trådte i kraft den 1. januar 2006. Dog mangler skatteministerens ikrafttræden af § 6 og § 11, stk. 17 og 18. Den gældende formulering af § 6 er således:
» § 6. Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 51,1 øre pr. kWh, som består af
1) en energiafgift på 46,5 øre pr. kWh,
2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
3) et eldistributionsbidrag på 4,0 øre pr. kWh.
Stk. 2. Af forbrug af anden elektricitet betales i alt en afgift på 57,6 øre pr. kWh, som består af
1) en energiafgift på 53,0 øre pr. kWh,
2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
3) et eldistributionsbidrag på 4,0 øre pr kWh.
Stk. 3. Af elektricitet fremstillet af varmeværket selv, der anvendes til fremstilling af varme i varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de kollektive fjernvarmenet, betales afgift efter stk. 1.
Stk. 4. Af elektricitet fremstillet af varmeværket selv, der anvendes til fremstilling af varme i varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de kollektive fjernvarmenet, betales i perioden fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 i alt en afgift på 42,1 øre pr. kWh, som består af
1) en energiafgift på 37,5 øre pr. kWh,
2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
3) et eldistributionsbidrag på 4,0 øre pr. kWh.
Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1-4.«
Bestemmelserne i § 11, stk. 17 og 18 har kun gyldighed i 4 år fra ikrafttrædelsestidspunktet.«