Bekendtgørelse
af
lov om afgift af elektricitet
Herved bekendtgøres lov om afgift af elektricitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998 med de ændringer, der følger
af
§ 10 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, § 1 og § 2 i lov nr. 389
af
2. juni 1999, § 3 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 31 i lov
nr.
165 af 15. marts 2000, § 12 i lov nr. 1029 af 22. november 2000,
§ 4
i lov nr. 1058 af 17. december 2002, § 3 i lov nr. 462 af 9. juni 2004,
§ 3 i lov nr. 1391 af 20. december 2004, § 13 i lov nr. 325 af 18.
maj 2005, § 18 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 2 i lov nr. 1416 af 21.
december 2005 og § 2 i lov nr. 1417 af 21. december 2005
1)
§ 1.
Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af
elektricitet, der forbruges her i landet.
§ 2.
9)
Undtaget
fra afgiften er elektricitet, som:
a.
fremstilles på
produktionsanlæg, hvis kapacitet er mindre end 150 kW,
b.
fremstilles og
forbruges i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler,
c.
fremstilles ved
vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som forbruges
af
producenten,
d.
fremstilles på
nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter,
e.
fremstilles på
solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er
tilsluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikke-erhvervsmæssigt
benyttet bebyggelse. Det er en forudsætning for afgiftsfriheden, at
elselskabet
afregner solcelleproduceret elektricitet fra elproducenten og leveret
elektricitet til elproducenten til samme pris pr. kWh, og at der ikke er
tilsluttet elinstallationen anden form for elproduktionsanlæg.
Stk. 2.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1, litra a, bestemmer told- og skatteforvaltningen
efter anmodning, at elektricitet, der enten fremstilles på anlæg med en
kapacitet på mellem 50 kW og 150 kW, og som har en årlig produktion på mere
end
50.000 kWh, eller på stationære anlæg med en kontinuerlig fremstilling af
elektricitet er omfattet af afgiftspligten efter denne lov, når afgiften af
den
fremstillede elektricitet er helt eller delvis tilbagebetalingsberettiget
efter
§ 11.
§ 3.
3)
Afgiften
svares af
1)
den, der leverer
elektricitet til forbrug her i landet, og
2)
den, der til eget
forbrug fremstiller elektricitet.
Stk. 2.
10)
Ved den, der leverer elektriciteten til
forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås den, der driver
bevillingspligtig virksomhed omfattet af § 19, § 20, stk. 2,
eller § 21 a i lov om elforsyning.
§ 4.
11)
Den, der skal svare afgift efter § 3,
skal anmelde sin virksomhed til registrering hos told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 2.
Registreringspligten omfatter desuden den, der uden at være omfattet af
§ 19, § 20, stk. 2, eller § 21 a i lov om
elforsyning,
leverer elektricitet til forbrug her i landet.
Stk. 3.
17)
Virksomheder med et årligt
elektricitetsforbrug på over 100.000 kWh inden for samme lokalitet direkte
leveret fra en virksomhed registreret efter stk. 1, hvor tilbagebetaling
af afgift efter § 11 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge
love, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4.
17)
Virksomheder med et årligt forbrug på
over 4.000 GJ varme inden for samme lokalitet direkte leveret fra et
registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til lov om energiafgift af
mineralolieprodukter
m.v. eller en mellemhandler registreret efter stk. 5, hvor
tilbagebetaling
af afgift efter § 11 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter samlet set udgør 90 pct. af afgiften efter begge love,
kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 5.
Mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et registreret
kraftvarmeværk omfattet af bilaget til lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., og hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12
måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 4, kan
registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 6.
Mellemhandlere,
der registreres efter stk. 5, skal stille sikkerhed for afgiften af den
varme, som transporteres til andre end de efter stk. 4 registrerede
virksomheder. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter § 11, stk. 5,
i
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Told- og skatteforvaltningen
kan
fastsætte nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.
Stk. 7.
Ved
anmodning om registrering efter stk. 3, 4 eller 5 skal virksomheden over
for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at virksomheden i de seneste 12
måneder har opfyldt betingelserne i stk. 3, 4 eller 5 eller
sandsynliggøre, at virksomheden i de kommende 12 måneder opfylder
betingelserne
i stk. 3, 4 eller 5. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder
benyttes de mængder gas eller varme, som er målt af de efter stk. 1
eller
stk. 5 registrerede virksomheder.
Stk. 8.
Såfremt en
virksomhed registreret efter stk. 3, 4 eller 5 ikke længere opfylder
betingelserne for registrering efter stk. 3, 4 eller 5, skal
virksomheden
underrette told- og skatteforvaltningen.
Stk. 9.
Virksomheder, der på tidspunktet for ansøgning om registrering efter
stk. 3, 4 eller 5 er i restance med skatter og afgifter, kan ikke
registreres i henhold til stk. 3, 4 eller 5.
Stk. 10.
Såfremt
virksomheden ikke har afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig
angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter eller afgifter m.v., eller
har
været i restance med skatter og afgifter, kan told- og skatteforvaltningen
inddrage registreringen efter stk. 3, 4 eller 5. Virksomheder, der har
fået inddraget registreringen efter stk. 3, 4 eller 5, kan tidligst
anmode
om fornyet registrering efter stk. 3, 4 og 5 efter 12 måneder. Told- og
skatteforvaltningen skal give virksomheder registreret efter stk. 1 og 2
oplysninger om inddragelse af registreringen efter stk. 3, 4 eller 5.
Stk. 11.
Til de
registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.
§ 5.
11)
Der skal ikke svares afgift
af elektricitet, der:
a.
leveres til
virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, og som er
registreret
efter § 4,
b.
leveres til
virksomheder registreret efter § 4, stk. 3-5,
c.
udføres til
udlandet.
§ 6.
12)
13)
17)
Af
forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der
opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 51,2 øre pr. kWh, som
består af
1)
en energiafgift på
46,6 øre pr. kWh,
2)
et elsparebidrag på
0,6 øre pr. kWh og
3)
et
eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.
Stk. 2.
Af forbrug af
anden elektricitet betales i alt en afgift på 57,7 øre pr. kWh, som består af
1)
en energiafgift på
53,1 øre pr. kWh,
2)
et elsparebidrag på
0,6 øre pr. kWh og
3)
et
eldistributionsbidrag på 4 øre pr kWh.
Stk. 3.
Skatteministeren
fastsætter regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1
og
2.
§ 7.
3
)
Netvirksomheder og
transmissionsvirksomheder omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, skal måle
forbruget
af elektricitet hos de forbrugere, der er tilsluttet virksomhedens net, samt
eget forbrug af elektricitet. Virksomheden skal føre et regnskab over det
nævnte forbrug samt over mængden af elektricitet, der leveres og distribueres
for andre registrerede virksomheder, som kan danne grundlag for opgørelsen af
de afgiftspligtige elmængder, det i hver afgiftsperiode opkrævede
afgiftsbeløb
og for kontrollen af afgiftsbetalingen.
Stk. 2.
Afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, skal måle og føre
regnskab
over fremstillingen, afsætningen og eget forbrug af elektricitet, der kan
danne
grundlag for opgørelsen af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb
og
for kontrollen af afgiftsbetalingen.
Stk. 3.
De
afgiftspligtige skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets
udløb.
Stk. 4.
Told- og
skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for de afgiftspligtiges
regnskabsførelse og for indretning af teknisk måleudstyr og montering af
dette
hos afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2.
Stk. 5.
Skatteministeren
fastsætter de nærmere regler for opkrævning og afregning af afgifter af
elektricitet.
§ 8.
11)
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode angive størrelsen af de i periodens løb stedfundne
afgiftspligtige leverancer m.v. og indbetale afgiften for afgiftsperioden til
told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i
§§ 2-8
i lov om opkrævning af skatter og afgifter.
Stk. 2.
For
virksomheder registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, er den
afgiftspligtige mængde elektricitet for en afgiftsperiode de leverancer af
elektricitet, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder
acontoopkrævninger,
i den pågældende periode, samt virksomhedens eget forbrug af elektricitet, i
det omfang det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter
§ 11,
stk. 1, 2 og 15. Registrerede kraftvarmeværker omfattet af bilaget til
lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan fradrage elektricitet, der
er
indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 4,
stk. 4 og 5. Den mængde elektricitet, der er anvendt til fremstilling af
varme leveret til en anden registreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt.
Stk. 3.
17)
For virksomheder registreret efter § 4, stk. 3, er den
afgiftspligtige mængde elektricitet for en afgiftsperiode den mængde
elektricitet, som en virksomhed registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, har
leveret i afgiftsperioden. Ved opgørelsen kan fradrages elektricitet, der
opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11.
Stk. 4.
For
virksomheder registreret efter § 4, stk. 4, er den afgiftspligtige
mængde for en afgiftsperiode den mængde elektricitet, der er indeholdt i
leverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk som nævnt i § 4,
stk. 4, eller en mellemhandler registreret efter § 4, stk. 5,
i
det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingelserne
for
tilbagebetaling efter § 11.
Stk. 5.
For
mellemhandlere registreret efter § 4, stk. 5, er den
afgiftspligtige
mængde for en afgiftsperiode den mængde elektricitet, der er indeholdt i
leverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk som nævnt i § 4,
stk. 4. Ved opgørelsen kan fradrages elektricitet, der er indeholdt i
varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 4, stk. 4.
Stk. 6.
Told- og
skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den
afgiftspligtige mængde efter stk. 1-5.
Stk. 7.
Virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, der årligt afsætter
mindre end 100 GWh elektricitet, kan efter ansøgning til told- og
skatteforvaltningen få tilladelse til at opgøre de afgiftspligtige leverancer
i
den enkelte måned eller anden periode, for hvilken acontoopkrævning over for
samtlige forbrugere finder sted, på grundlag af de fra kraftværker m.v.
leverede mængder elektricitet med fradrag af 4 pct. ledningstab, under
forudsætning af, at endelig afregning af afgiften finder sted mindst én gang
om
året ved opgørelse og afregning af de faktiske leverancer hos samtlige
forbrugere.
§ 10.
7)
For betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov hæfter selskabet,
fonden, foreningen m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende
driver virksomheden for egen regning.
§ 11.
5)
Virksomheder,
der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan, bortset fra de i
stk. 2 nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov
med
undtagelse af 1 øre pr. kWh,
1)
af den af
virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet og
2)
af den
afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, der
er
forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et
fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven.
Stk. 2.
Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de i
bilaget til nærværende lov nævnte ydelser.
Stk. 3.
10)
Tilbagebetalingen kan ikke
finde sted for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i
vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer,
strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende
anlæg,
der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra
virksomheden. Undtaget er dog forbrug af elektricitet i rumvarmeaggregater,
der
midlertidigt placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov.
Stk. 4.
10)
Der ydes dog tilbagebetaling for:
1)
Varmt brugsvand
omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er
bestemt
for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres
i
eller med særlige anlæg, samt opvarmning af rum, som anvendes til
fremstilling
af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen
udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning,
destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning,
fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på
mindst
45° C, eller i malekabiner og lokaler specielt indrettet til lagring af oste
eller spegepølser, når lagringen er en integreret del af henholdsvis
ostningsprocessen og spegepølseproduktionen, og lokaler specielt indrettet
til
tørring af træ (trætørrestuer), samt lignende særligt indrettede rum, hvor
opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens
karakter, og hvor der under forarbejdning kun lejlighedsvis opholder sig
personer i lokalet. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det
særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog
stk. 9.
2)
10)
Opvarmning af rum i de anvendelser,
som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
samt elektricitet anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger,
varmt vand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede
produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en
kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring
eller
sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor
selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme
forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende
produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke
fremstilles
udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 9. Omfattet af
tilbagebetalingen for elektricitet til varme og varmt vand anvendt i
staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som
indgår i driften, eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis
forsyningen
med elektricitet og varmt vand sker fra samme net som forsyningen til
staldbygningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve
staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum og lign. er ikke omfattet
af
tilbagebetalingen. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i
halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.
3)
Afgiften af varme og
varer omfattet af stk. 3, som anvendes til rengøring af
genbrugsemballage,
der anvendes ved transport eller salg af varer, og afgiften af varme og
varer,
som anvendes til vask eller rens af tekstiler og efterbehandling i
forbindelse
hermed. For genbrugsemballage gælder det også, selv om indtil 25 pct. af
genbrugsemballagen
anvendes til andre formål end transport eller salg af varer.
4)
6)
Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til
opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål, som
omfattet af nr. 30 i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter. Hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra
det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes
tilbagebetaling for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt
til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål. Det er en
forudsætning for opnåelse af tilbagebetaling, at der smeltes mindst 10 t jern
og stål om dagen.
5)
6)
Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3,
der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af armeret hærdeplast,
når
varmen m.v. anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der foretages hærdning
af
emner fremstillet af armeret hærdeplast, og som ikke er omfattet af nr. 1.
Der
kan dog højst ydes tilbagebetaling for 1/3 af det samlede forbrug af varme og
varer i sådanne lokaler.
6)
10)
Afgiften af varme og varer, der
udelukkende forbruges til udtørring af bygningsmaterialer eller opretholdelse
af den for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i
forbindelse
med opførelse og renovering af bygninger.
Stk. 5.
Virksomheder kan vælge mellem følgende 3 principper i opgørelsen af den
mængde
elektricitet, som er omfattet af stk. 3:
1)
Den faktiske mængde
elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler eller
2)
den fremstillede
mængde varme opgjort efter måler multipliceret med 1,1 eller
3)
den installerede
effekt multipliceret med 350 timer pr. måned eller den målte driftstid.
Stk. 6.
Der kan
ydes fuld tilbagebetaling i det omfang, en måling af det faktiske forbrug
vedrører et areal under 100 m2, såfremt der indbetales en afgift
af
de pågældende rum på 10 kr. pr. m2
pr. måned. Afgiften erlægges ved,
at den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af
mineralolieprodukter
m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af
naturgas
og bygas og denne lov nedsættes.
Stk. 7.
I det
omfang, der er tale om opvarmning af rum over 100 m2, finder
stk. 6 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan godtgøre, at en
direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er der til
opvarmningen
anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuld tilbagebetaling af afgiften
for, kan den betalte afgift modregnes i m2
-afgiften. Virksomheden
kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære måling af mindre end 50 GJ
årligt, fastsætte forbruget efter andet end direkte måling, når virksomheden
kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling.
Stk. 8.
10)17)
Told- og
skatteforvaltningen kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager
måling med
henblik på opgørelse af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og
varme, tillade, at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op
til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling.
Der
kan ikke gives tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter
1.
pkt., medmindre der foreligger månedsvis registrerede målerdata for en
periode
af mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for
regulering, at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er
uændrede. Reguleringsbeløb under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling
af reguleringsbeløb over 10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr.
Ved
anmodning om reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være
attesteret af en revisor.
Stk. 9.
10
)
16)
I det omfang en del af det varme vand eller
varme, som ikke er omfattet af stk. 3, efterfølgende nyttiggøres ved
særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes
den
samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v.,
lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og
bygas og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang
varmen afsættes,
udgør nedsættelsen dog højst 32,5 pct. af det samlede vederlag for
varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes fuld
tilbagebetaling for efter stk. 13, jf. § 11, stk. 15, i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., sker der ingen nedsættelse af
tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for
eget
forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1.
april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af
tilbagebetalingen
af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober31. marts,
såfremt
der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m2
pr. måned i denne periode.
Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt
nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af stk. 3, nedsættes
tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der
overstiger
3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget
forbrug af elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke
tilbagebetaling.
Stk. 10.
10)
I det omfang den
nyttiggjorte varme eller varme vand delvis er fremstillet ved andet end
afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen for en forholdsvis mængde varme. Den forholdsvise
nedsættelse
opgøres som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i de brændsler
og
den elektricitet, som der ydes tilbagebetaling for, og på den anden side det
totale energiindhold i de indfyrede brændsler m.v. og den forbrugte
elektricitet,
jf. § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 11.
10
)
For varm luft, der er opvarmet med elektricitet, som ikke er omfattet af
stk. 3, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft
nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf.
stk. 9, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning
i
samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm
luft
gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt
luften
også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for,
kan
den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde,
der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.
Stk. 12.
10
)
Energiindholdet i den i stk. 11 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan
enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de
anlæg,
som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde og en del
af
den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes
denne
opvarmning af væsker, som nyttiggjort varme efter stk. 9. Samtidig
modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft.
Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af
stk. 11, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen
opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som
svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet
af
stk. 11, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.
Stk. 13.
10)
For virksomheder, som inden den 6. april
1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer
efter
de hidtil gældende regler i § 11, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr.
545 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter
stk. 9, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden
fra
et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.
Stk. 14.
10)
Bestemmelsen i § 11,
stk. 15, i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v. finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 15.
4)
10)
Virksomheder, der
er berettigede til at få tilbagebetaling efter nærværende lov, kan foruden
tilbagebetalingen efter stk. 1 få tilbagebetaling af 1 øre pr. kWh af den del
af virksomhedens forbrug af elektricitet, som overstiger 15 mio. kWh pr.
kalenderår, og hvoraf der er betalt afgift efter nærværende lov.
Virksomheder,
som i det foregående kalenderår havde et forbrug af elektricitet, som
oversteg
15 mio. kWh, og hvoraf der er betalt afgift efter nærværende lov, kan for
hver
periode opnå tilbagebetaling af 1 øre pr. kWh for den del af virksomhedens
forbrug af elektricitet, som overstiger 1,25 mio. kWh pr. måned, og hvoraf
der
er betalt afgift efter nærværende lov. Virksomheder, som producerer
elektricitet, og som er berettiget til at få tilbagebetaling af afgift af
elektricitet, kan foruden tilbagebetaling efter § 11, stk. 1, få
tilbagebetalt 1 øre pr. kWh af den del af virksomhedens forbrug af
elektricitet, der medgår direkte til fremstillingen af elektricitet samt til
at
opretholde muligheden for produktion af elektricitet. Der foretages en
endelig
opgørelse, tilbagebetaling og regulering af tilbagebetaling ved kalenderårets
udløb.
Stk. 16.
10
)
Afgiften tilbagebetales
efter stk. 1 og stk. 15 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret
for indgående merværdiafgift for elektricitet og varme. Til dokumentation af
tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller
særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a,
stk. 8.
Stk. 17.
17)
Momsregistrerede
varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet
til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk.
18,
eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk.18, samt
værker omfattet af bilaget til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan
få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer
anvendt
til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som
kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr.
pr.
GJ fjernvarme ab værk eller 16,2 øre pr. kWh fjernvarme ab værk,
tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både
afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. KWh
fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme
samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet.
Ved
samtidig produktion af elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun
anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 18.
17)
Virksomheden har kraftvarmekapacitet,
hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af
kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i
kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres
på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.
§ 11 a.
Tilbagebetalingsbeløbet efter § 11, stk. 1, opgøres for den
periode,
som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter
merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter
afgiften
efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af
afgiftspligtig elektricitet og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan
dog
omfatte flere perioder under ét.
Stk. 2.
Opgørelsesperioden for tilbagebetalingsbeløb vedrørende leverancer, der både
anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettigede efter loven, og til
formål, der ikke er tilbagebetalingsberettigede, er dog kalenderåret, jf.
stk. 3-5. For virksomheder, der ikke anvender kalenderåret som
opgørelsesperiode,
er perioden en 12-måneders-periode.
Stk. 3.
Der ydes
godtgørelse for en forholdsmæssig fordeling af leverancen. Den
tilbagebetalingsberettigede
del opgøres som forholdet mellem periodens forbrug af det lager m.v., som
leverancen indgår i, til tilbagebetalingsberettigede formål og det totale
forbrug af lageret m.v.
Stk. 4.
Virksomheder kan uanset stk. 2 foretage en foreløbig modregning af
afgiften. Den foreløbige fordeling på de forskellige anvendelser sker i
forhold
til den foregående opgørelsesperiodes fordeling. Såfremt der ikke foreligger
en
tidligere fordeling, eller hvis der er sket væsentlige ændringer i
forbrugssammensætningen, sker den løbende fordeling på baggrund af
virksomhedens kvalificerede skøn.
Stk. 5.
Efter
udløbet af en opgørelsesperiode foretager virksomheden en endelig opgørelse
af
det tilbagebetalingsberettigede beløb for opgørelsesperioden. Beløbet anføres
på virksomhedens angivelse efter merværdiafgiftsloven for den sidste
afgiftsperiode i opgørelsesperioden. Overstiger beløbet den foreløbige
tilbagebetaling til virksomheden efter stk. 4, kan virksomheden modregne
det overskydende beløb i afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Har
virksomheden modtaget for store tilbagebetalinger efter stk. 4,
tillægges
beløbet afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven.
Stk. 6.
Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter
merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra
ørebeløb.
Stk. 7.
7)
Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit
afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen
ikke
kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter reglerne i
§ 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 8.
10)
Virksomheder, der leverer
elektricitet og varme, skal mindst én gang årligt afgive de oplysninger, der
er
nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter § 11, stk. 16.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.
Stk. 9.
11)17)
For virksomheder med et
årligt energiforbrug inden for samme lokalitet på under 100.000 kWh
elektricitet eller under 4.000 GJ varme, kan tilbagebetaling af afgift af
elektricitet og kuldioxidafgift ske på baggrund af acontofakturering af
afgift,
før de leverancer af elektricitet eller varme, for hvilke der skal ske
tilbagebetaling af afgift, har fundet sted. For andre virksomheder kan der
ikke
ske tilbagebetaling af afgift, før leverancen har fundet sted.
Stk. 10.
11)
Såfremt
tilbagebetalingsbeløbet opgøres på baggrund af fakturaer og lignende fra
andre
end registrerede virksomheder, kan told- og skatteforvaltningen bestemme, at
der kun kan medtages fakturaer og lignende, hvor afgiften er forfaldet, jf.
§ 2, stk. 4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
§ 11 b.
Elektricitet, der leveres til de i toldlovens § 4 nævnte diplomatiske
repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede
personer, er fritaget for afgift.
Stk. 2.
Afgiften
godtgøres af kørestrøm, der anvendes af rutebiler og eltog til
personbefordring.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen og
afgiftsgodtgørelsen efter stk. 1 og 2.
§ 12.
2)
Told-
og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i
lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af registreringspligtige
virksomheder, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige
regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. Told- og skatteforvaltningen er
endvidere berettiget til at foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder,
der
begærer tilbagebetaling efter § 11.
Stk. 2.
Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal
yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved
foretagelsen
af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.
Stk. 3.
2)
15)
I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1
er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse
oplysninger også en elektronisk adgang hertil.
§ 13.
Offentlige myndigheder skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen
enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med
afgiftens betaling eller tilbagebetaling.
§ 14.
7)
Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse efter
§ 11 a, således at virksomheden har fået tilbagebetalt for meget i
afgift,
afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter
påkrav.
Stk. 2.
Hvis en
virksomhed har modtaget et for stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af
det beløb, som virksomheden derfor skal indbetale, ikke kan opgøres på
grundlag
af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen foretage en
skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet.
Stk. 3.
§§ 6
og 7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
finder tilsvarende anvendelse.
§ 15.
3)7) 10)
Med bøde straffes
den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
a.
afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen.
b.
overtræder § 4,
stk. 1 eller 2, § 7, stk. 1, 2 eller 3, § 12,
stk. 2,
eller § 19, stk. 3.
Stk. 2.
I
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde
for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3.
8)
14)
Den, der
begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen
afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 4.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 16.
7)
Reglerne i §§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov.
§ 17.
Skatteministeren kan fastsætte de fornødne regler til gennemførelse af loven,
herunder de nødvendige kontrolforanstaltninger, herunder regler for
indretning
af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.
§ 17 b.
7)
Reglerne om eftergivelse og henstand i § 15 i lov om opkrævning af
skatter
og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og
administrative bøder efter denne lov.
§ 17 c
og
§ 17 d.
15)
(Ophævet)
§ 18.
Loven træder i kraft den 1. april 1977, jf. dog § 19, stk. 3.
Stk. 2-3.
(Overgangsbestemmelser, udeladt)
§ 20.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 437 af 26. juni 1998, som ændret ved § 2 i lov
nr. 389 af 2. juni 1999, § 4 i lov nr. 1058 af 17. december 2002 og § 9 i lov
nr. 1417 af 21. december 2005, indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2-20.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunkterne for § 3 og
§ 4, nr. 1 og 2. Bestemmelserne i § 4, nr. 1 og 2, har kun
gyldighed
indtil den 31. december 2006.
Stk. 3-5.
(Udeladt).
Stk. 6.
Afgiften efter
lov om afgift af elektricitet af forbrug af elektricitet, der overstiger
4.000
kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, svares i perioden
fra den 1. juli 1999 til 31. december 2001 efter følgende satser:
41 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr.
kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 45,6 øre pr. kWh i
perioden 1. juli 1999-31. december 1999
42,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre
pr. kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. KWh, i alt 47,1 øre pr. kWh
i
perioden 1.januar 2000-31. december 2000
44 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr.
kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 48,6 øre pr. kWh i
perioden 1. januar 2001-31. december 2001.
Stk. 7.
Afgiften efter
lov om afgift af elektricitet af andet forbrug af elektricitet end det i stk.
6
nævnte svares i perioden fra den 1. juli 1999 til 31. december 2001 efter
følgende satser:
47,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre
pr. kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 52,1 øre pr. kWh
i
perioden 1. juli 1999-31. december 1999
49 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr.
kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 53,6 øre pr. kWh i
perioden 1. januar 2000-31. december 2000
50,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre
pr. kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 55,1 øre pr. kWh
i
perioden 1. januar 2001-31. december 2001.
Stk. 8-13.
(Udeladt).
Stk. 14.
Nedsættelsen af den samlede tilbagebetaling efter energiafgiftslovene ved
efterfølgende nyttiggørelse af varmt vand eller varme, jf. § 11,
stk. 8, 1. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
§ 8, stk. 7, 1. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v., § 11, stk. 8, 1. pkt., i lov om afgift af elektricitet og
§ 10, stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, i lov om afgift af naturgas
og bygas, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, § 5, nr. 13,
§ 4, nr. 10, og § 2, nr. 3, udgør følgende beløb i perioden 1. juli
1998-31. december 2001:
42,50 kr./GJ i perioden 1. juli 1998-31. december 1998
47,50 kr./GJ i perioden 1. januar 1999-31. december 1999
50,00 kr./GJ i perioden 1. januar 2000-31. december 2001
Stk. 15.
Nedsættelsen af den samlede tilbagebetaling efter energiafgiftslovene
vedrørende opvarmning af rum under 100 m2
m.v., jf. § 11, stk. 6,
3. pkt., og stk. 8, 5. pkt., i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter
m.v., § 8, stk. 5, 3. pkt., og stk. 7, 5. pkt., i lov om
afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v., § 11, stk. 6, 1. pkt., og
stk. 8, 5. pkt., i lov om afgift af elektricitet og § 10,
stk. 6, 3. pkt., stk. 8, 5. pkt., og stk. 10 i lov om afgift
af
naturgas og bygas, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, § 5, nr.
12, § 4, nr. 9, og § 2, nr. 2, udgør følgende beløb pr.
m2
i perioden 1. juli 1998-31. december 2001:
8 kr. i perioden 1. juli 1998-31. december 1998
9 kr. i perioden 1. januar 1999-31. december 2001
Stk. 16.
Nedsættelsen af den samlede tilbagebetaling efter energiafgiftslovene ved
efterfølgende nyttiggørelse af varmt vand eller varme, der afsættes, jf.
§ 11, stk. 8, 2. pkt., i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter
m.v, § 8, stk. 7, 2. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v., § 11, stk. 8, 2. pkt., i lov om afgift af elektricitet
og
§ 10, stk. 8, 2. pkt., og stk. 10, i lov om afgift af naturgas
og bygas, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, § 5, nr. 14,
§ 4, nr. 11, og § 2, nr. 4, udgør højst følgende andele i perioden
1.
juli 1998-31. december 2001:
42,5 pct. i perioden 1. juli 1998-31. december 1998
45,0 pct. i perioden 1. januar 1999-31. december 2001
Stk. 17.
(Udeladt).
Stk. 18.
Afgiftsforhøjelserne pr. 1. juli 1998 for gas- og dieselolie m.v. og naturgas
finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra den 1. juli 1998
udleveres
til forbrug fra registrerede oplagshavere, angives til fortoldning eller
modtages fra udlandet. Afgiftsforhøjelserne pr. 1. januar 1999 for benzin og
stenkul m.v. finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra den 1.
januar
1999 udleveres til forbrug fra registrerede oplagshavere, angives til
fortoldning eller modtages fra udlandet. Afgiftsforhøjelserne pr. 1. januar
1999 for elektricitet finder anvendelse på leverancer af elektricitet, der
sker
fra den 1. januar 1999.
Stk. 19.
For
løbende leverancer af varer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden
henholdsvis
den 1. juli 1998 og 1. januar 1999 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter,
beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet
fra
henholdsvis 1. juli 1998 og 1. januar 1999 til afregningsperiodens afslutning
udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med told- og
skatteforvaltningens tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af
den brøkdel af leverancerne, hvorefter fordelingen skal foretages.
Stk. 20.
Stk. 8, 18 og 19 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende
afgiftsforhøjelser pr. 1. januar 2000, 1. januar 2001 og 1. januar 2002, jf.
stk. 3-6 og 10-16.
Skatteministeriet, den 3. maj 2006
P.M.V.
Peter Loft
/John Fuhrmann
Bilag
Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis
afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift.
Advokater.
Arkitekter.
Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).
Forlystelser, herunder teaterforeninger,
biografforestillinger m.v.
Landinspektører.
Mæglere.
Reklame.
Revisorer.
Rådgivende ingeniører.
1)
Bemærkninger om bestemmelser vedtaget siden den seneste lovbekendtgørelse og
som ikke længere gælder, er ikke medtaget i noterne.
2)
Ændring af § 12, stk. 1, 1. pkt., og indsættelse af nyt stk. 3 er sket
ved
lov nr. 380 af 2. juni 1998, der trådte i kraft den 3. juni 1999.
3)
Nyaffattelse af § 3, (§ 3, stk. 2, ændret ved note 10),
nyaffattelse af § 7, ophævelse af § 9 a, ændring af § 15,
stk. 1, litra b, er sket ved lov nr. 389 af 2. juni 1999. § 3
trådte
i kraft den 30. juni 2004. § 7, ophævelse af § 9 a og ændring
af
§ 15, stk. 1, litra b, trådte i kraft den 1. august 2004, jf.
bekendtgørelse af 807 af 12. juli 2004.
4)
Indsættelsen af § 11, nyt stk. 14, (stk. 14 bliver stk. 15 i
note 10), har virkning fra den 1. juli 1999, er sket ved lov nr. 389 af 2.
juni
1999, der trådte i kraft den 1. december 2000, jf. bekendtgørelse nr. 1000 af
15. november 2000.
5)
Ændringen af § 11, stk. 1, er sket ved lov nr. 389 af 2. juni 1999,
der trådte i kraft den 1. juli 1999.
6)
Indsættelse af 2.-4. pkt. i § 11, stk. 4, nr. 2, samt nye nr.
4
og 5 i § 11, stk. 4, er sket ved lov nr. 963 af 20. december 1999,
der trådte i kraft den 8. august 2002, og har virkning fra den 1. januar
2000,
jf. bekendtgørelse nr. 646 af 1. august 2002.
7)
Ophævelse af §§ 9 og 14 a, ændring af § 10, § 11 a,
stk. 7, ny affattelse af § 14, § 16 og § 17 b, og
ændring af § 15, stk. 1, litra b, er sket ved lov nr. 165 af
15.
marts 2000, der trådte i kraft den 1. januar 2001.
8)
§ 15, stk. 3, er ændret ved lov nr. 1029 af 22. november 2000, der tråde
i
kraft den 1. juli 2001.
9)
Ændringen af § 2, stk. 1, litra e, er sket ved lov nr. 437 af
26. juni 1998, der trådte i kraft den 1. juli 1998. § 2, stk. 1, litra e, har
kun gyldighed indtil den 31. december 2006, jf. § 4 i lov nr. 1058 af
17.
december 2002.
10)
Nyaffattelse af § 3, stk. 2, § 11, stk. 3, ændring af
§ 11, stk. 4, nr. 1 og 2, indsættelse af § 11, stk. 4,
nr. 6, § 11, stk. 8, (stk. 8-15 bliver herefter
stk. 9-16), ændring af nye stk. 9, 11-14 og 16, indsættelse af pkt.
3
i stk. 15, § 11 a, stk. 8, § 15, stk. 1, litra b,
træder i kraft den 1. juli 2004, § 11, stk. 15, 3. pkt., har dog virkning fra
den 1. januar 2004, jf. lov nr. 462 af 9. juni 2004. Afgift opkrævet i
perioden
fra den 1. januar 2004 til 1. juli 2004 af energiforbrug nævnt i 3. pkt., i §
11, stk. 15, tilbagebetales. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler
for
opgørelse af det tilbagebetalingsberettigede energiforbrug omfattet af 3.
pkt.,
i § 11, stk. 15.
11)
Nyaffattelse af § 4, § 8, indsættelse af § 5, stk. 1,
litra
b, (litra b bliver litra c), § 11 a, stk. 9 og 10, jf. lov nr.
462 af 9. juni 2004, trådte i kraft den 1. september 2004, jf. bekendtgørelse
af 807 af 12. juli 2004.
12)
Ændringen af § 6 er sket ved lov nr. 462 af 9. juni 2004. § 6,
stk. 1 og 2, trådte i kraft den 1. januar 2005, jf. § 7,
stk. 3,
i lov nr. 462. § 6, stk. 3 og 4, trådte i kraft den 1. august 2005,
med virkning fra den 1. juli 2004, jf. bekendtgørelse nr. 708 af 5. juli
2005.
13)
Ændringen af § 6, stk. 4, er sket ved lov nr. 1391 af 20. december
2004 og trådte i kraft den 15. oktober 2005 med virkning fra 1. juli 2004,
jf.
bekendtgørelse nr. 941 af 12. oktober 2005.
14)
Ændringen af § 15, stk. 3, er sket ved lov nr. 325 af 18. maj 2005
og
trådte i kraft den 20. maj 2005.
15)
Overalt i loven ændres »De statslige told- og skattemyndigheder« til: »Told-
og
skatteforvaltningen«, ændring af § 12, stk. 3, ophævelse af
§ 17 c og § 17 d, er sket ved lov nr. 428 af 6. juni
2005,
der trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra den 1. november 2005.
16)
Ændring af § 11, stk. 9, 2. pkt., er sket ved lov nr. 1416 af 21. december
2005, ændringen mangler skatteministerens ikrafttræden - den gældende
formulering af § 11, stk. 9, 2. pkt., er således:
»I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af det
samlede vederlag for varmeleverancen.«
17)
Ændring af § 4, stk. 3 og 4, nyaffattelse af § 6, § 8, stk. 3, ændring af §
11,
stk. 8, 1. pkt., § 11 a, stk. 9, og indsættelse af § 11, stk. 17 og 18, er
sket
ved lov nr. 1417 af 21. december 2005, der trådte i kraft den 1. januar 2006.
Dog mangler skatteministerens ikrafttræden af § 6 og § 11, stk. 17 og 18. Den
gældende formulering af § 6 er således:
»
§ 6.
Af forbrug af elektricitet,
der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved
elektricitet,
betales i alt en afgift på 51,1 øre pr. kWh, som består af
1) en energiafgift på 46,5 øre pr. kWh,
2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
3) et eldistributionsbidrag på 4,0 øre pr. kWh.
Stk. 2.
Af forbrug af anden
elektricitet betales i alt en afgift på 57,6 øre pr. kWh, som består af
1) en energiafgift på 53,0 øre pr. kWh,
2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
3) et eldistributionsbidrag på 4,0 øre pr kWh.
Stk. 3.
Af elektricitet
fremstillet af varmeværket selv, der anvendes til fremstilling af varme i
varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de kollektive fjernvarmenet,
betales afgift efter stk. 1.
Stk. 4.
Af elektricitet
fremstillet af varmeværket selv, der anvendes til fremstilling af varme i
varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de kollektive fjernvarmenet,
betales i perioden fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 i alt en afgift på
42,1
øre pr. kWh, som består af
1) en energiafgift på 37,5 øre pr. kWh,
2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
3) et eldistributionsbidrag på 4,0 øre pr. kWh.
Stk. 5.
Skatteministeren
fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter
stk. 1-4.«
Bestemmelserne i § 11, stk. 17 og 18 har kun gyldighed i 4 år fra
ikrafttrædelsestidspunktet.«