Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. 2006-216

Bevisbyrden for, at afskedigelse af en kvinde ikke var begrundet i hendes graviditet, løftet.

¬Klageren, en kvindelig, blev den 15. april 2004 ansat som netværkskoordinator i en fuldtidsstilling hos indklagede, en forening, der udfører en social indsats blandt vanskeligt stillede børn og unge. Klageren var uddannet pædagog. Der var ansat fem medarbejdere, fire netværkskoordinatorer og en daglig leder. Klageren blev gravid i sommeren 2004 og i oktober 2004 blev det mundtligt oplyst af indklagede, at man agtede at afskedige to netværkskoordinatorer, heriblandt klageren. Klageren gik på barselorlov omkring juletid 2004 og nedkom den 28. februar 2005. Ved brev af 28. april 2005 blev klageren opsagt med henvisning til, at den pågældende kommune ikke længere havde behov for at købe behandlingspladser hos indklagede i samme omfang som tidligere, hvorfor økonomien gjorde det påkrævet. Herefter bestod medarbejderstaben af i alt 2 medarbejdere - den daglige leder og en anden netværkskoordinator, der var uddannet socialrådgiver. ¬Klageren gjorde overfor Ligestillingsnævnet gældende, at hun var blevet afskediget i strid med ligebehandlingslovens § 9 og påstod sig tilkendt en godtgørelse herfor. Indklagede påstod sagen afvist, subsidiært frifindelse.

¬Ligestillingsnævnet fandt, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke skyldtes klagerens graviditet og afholdelse af barselorlov. Der lagdes vægt på, at der var tale om afskedigelse af tre ud af fire medarbejdere, bortset fra den daglige leder, som led i en større nedskæring på grund af indklagedes økonomiske situation. Endvidere fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes forklaring om, at grunden til, at det var klageren og de to andre medarbejdere, men ikke en fjerde, der blev afskediget i forbindelsen med nedskæringen, var at den sidstnævnte medarbejder havde kompetence som socialrådgiver. Som følge heraf blev klagen ikke taget til følge.

Sagen drejer som afskedigelse af en kvinde under barselsorlov. ¬¬Sagsfremstilling¬Klageren, en kvinde, blev den 15. april 2004 ansat som netværkskoordinator i en fuldtidsstilling hos indklagede, en forening, der udfører en social indsats blandt vanskeligt stillede børn og unge. Klageren blev ansat i et netværksprojekt med det formål at styrke den sociale og forebyggende indsats over for familier med store og alvorlige problemer med børns trivsel. Klageren er uddannet pædagog. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at den ugentlige arbejdstid gennemsnitlig udgjorde 37 timer og lønnen udgjorde 22.510,50 kr. månedligt. Hertil kom et pensionsbeløb på 12 % af den månedlige løn. ¬¬På tidspunktet for klagerens ansættelse hos indklagede var der ansat i alt fem medarbejdere, inkl. klageren, nemlig 4 netværkskoordinatorer og den daglige leder. ¬¬Klageren blev gravid i sommeren 2004. I oktober 2004 blev det mundtligt oplyst af indklagede, at indklagede påtænkte at afskedige to af de i alt fem netværkskoordinatorer, heriblandt klageren. Klagerens kollega blev opsagt ved brev af 29. oktober 2004. ¬¬Klageren gik på barselsorlov omkring juletid 2004 og nedkom den 28. februar 2005. ¬¬Ved brev af 28. april 2005 blev klageren opsagt. Det fremgår af brevet: ¬¬"Det er med beklagelse, at jeg må meddele, at [indklagede] ser sig nødsaget til at opsige dit ansættelsesforhold ved [arbejdsstedet]. ¬¬Baggrunden for beslutningen om at opsige din stilling er, at [navn] Kommune har meddelt [indklagede], at man ikke længere har behov for at købe behandlingspladser i samme omfang som hidtil. Vi har udarbejdet et nyt projekt for 2005 og må på den baggrund desværre konstatere, at økonomien gør det påkrævet at reducere bemandingen. . . ¬¬Vi har været godt tilfredse med din arbejdsindsats, og der ligger ikke i beslutningen om at opsige dig nogen form for kritik af det arbejde, du har udført. . .". ¬¬En anden netværkskoordinator blev afskediget samtidig med klageren, således at medarbejderstaben herefter bestod af i alt 2 medarbejdere - den daglige leder (herefter medarbejder X) og en anden koordinator (herefter medarbejder Y), som er uddannet som socialrådgiver. ¬¬Efterfølgende har der været korrespondance mellem klagerens faglige organisation og indklagede, uden at det er lykkedes parterne at nå til enighed. ¬¬Sagen er efterfølgende indbragt for Ligestillingsnævnet ved brev af 28. februar 2006. ¬¬Parternes påstande¬Klageren gør gældende, at hun er blevet afskediget i strid med ligebehandlingslovens § 9 og påstår sig tilkendt en godtgørelse herfor. ¬¬Indklagede har principalt påstået sagen afvist. Subsidiært har indklagede påstået frifindelse. ¬¬Parternes argumentation¬Klageren anfører under henvisning til ligebehandlingslovens § 16. stk. 4, at det er indklagede, der har bevisbyrden for, at man ved valget af, hvilke medarbejdere, der skulle afskediges i forbindelse med de forestående besparelser, kan udelukke, at klagerens graviditet og barsel ikke har haft indflydelse på beslutningen om at pege netop på hende. ¬¬Klageren gør gældende, at der i hvert fald var yderligere én medarbejder, som man kunne have valgt at afskedige frem for klageren - nemlig medarbejder Y. ¬¬Klageren anfører, at der efter hendes opfattelse ikke var brug for en socialrådgiver, og at arbejdsopgaverne imellem de daværende kolleger var fordelt uafhængigt af faglig baggrund. Det fremgår i overensstemmelse hermed, at medarbejder Y blev ansat som netværkskoordinator på fuldstændig samme vilkår som klageren. Det fremgår ikke af medarbejder Y's ansættelseskontrakt, at man ved ansættelsen af hende skulle have lagt vægt på hendes uddannelsesmæssige baggrund. Indklagede har ikke dokumenteret, at socialrådgiverkompetencen havde afgørende betydning ved ansættelsen af medarbejder Y. Det kunne f.eks. være sket ved fremlæggelse af stillingsannonce eller lignende, i henhold til hvilken medarbejder Y blev ansat. Desuden beskrives de arbejdsopgaver, som kræver medarbejder Y's socialrådgiverfaglige kompetencer i brede og generelle vendinger, mens der savnes konkrete oplysninger fra indklagede om eksempelvis, hvad kommunalreformen eller anbringelsesreformen måtte betyde af nye tiltag, som kræver socialrådgiverfaglig baggrund, jf. indklagedes argumentation nedenfor. ¬¬Klageren anfører, at de ansvarsområder, som var tillagt medarbejder Y, alle var arbejdsområder, som klageren kunne bestride. I den forbindelse er det væsentligt at understrege, at man også under uddannelsen som socialpædagog og i det efterfølgende arbejde som sådan kender til og arbejder med såvel de sociale myndigheder som socialretlig lovgivning. I den forbindelse henviser klageren til hendes tidligere ansættelser, hvor klagerens arbejde bl.a. bestod i kontakt med det sociale system i kommunen i form af ansøgning om diverse sociale bistand, møder med kommunen, mv. ¬¬Indklagede har derfor ikke løftet den ovenfor nævnte bevisbyrde. ¬¬Klageren bestrider, at en afgørelse af sagen vil kræve en bevisførelse, der ikke kan finde sted ved Ligestillingsnævnet. ¬¬Indklagede har til støtte for påstanden om afvisning gjort gældende, at det ikke uden vidneafhøringer er muligt at afklare, hvilke af de modstridende forklaringer, der er sandfærdige, og dermed ikke muligt indenfor rammerne af nævnets behandling at skabe et afgørelsesgrundlag, der er tilstrækkeligt ud fra sædvanlige retssikkerhedshensyn. ¬¬Til støtte for påstanden om frifindelse har indklagede gjort gældende, at der ved afskedigelsen af klageren ikke er handlet i strid med ligebehandlingslovens § 9, idet klagerens graviditet og barsel ikke har haft indflydelse på beslutningen om afskedigelse. ¬¬Indklagede anfører, at det pågældende arbejdssteds økonomi, var baseret på indtægter fra [navn] Kommunes køb af "pladser" til de unge. Personaleressourcerne blev over løbende tid tilpasset i takt med [navn] Kommunes større eller mindre køb af ydelser. ¬¬Den 23. september 2004 meddelte [navn] Kommune på et møde, at man af økonomiske grunde så sig nødsaget til at købe færre ydelser. Det kunne ikke siges med sikkerhed i hvilket tempo kommunen ville gennemføre nedskæringerne, men det blev meddelt, at der tilsigtedes en hurtig reduktion af pladser fra 60 til 40. På baggrund af denne meddelelse så indklagede sig nødsaget til at gennemføre en reduktion af bemandingen. I første omgang skønnede indklagede, at det var nødvendigt at afskedige to medarbejdere, herunder klageren, hvilket blev meddelt de pågældende mundtligt. Reduktionen foregik dog ikke så hurtigt som forventet, hvorfor man kun besluttede at afskedige én netværkskoordinator, jf. sagsfremstillingen ovenfor. ¬¬Indklagede anfører, at der i løbet af foråret 2005 blev foretaget en vurdering af bemandingsbehovet, og som følge heraf så indklagede sig nødsaget til at afskedige yderligere to ansatte ved opsigelsesbreve af 28. april 2005 - klageren, der var pædagoguddannet og en netværkskoordinator, der var læreruddannet. Baggrunden for denne nødvendige nedskæring af personalet var, at kommunens beslutning af 23. september 2004 nu slog igennem. ¬¬De to medarbejdere, der nu var tilbage var medarbejder X, den daglige leder, og medarbejder Y, en socialrådgiveruddannet koordinator. ¬¬Klageren og den læreruddannet koordinator blev afskediget frem for medarbejder X og Y på baggrund af indklagedes vurdering af fremtidige opgaver, idet indklagede af hensyn til den bedst mulige opgaveløsning skønnede, at det var nødvendigt at fastholde den daglige leder og socialrådgiverkompetencen. ¬¬Den daglige ledelse ville ikke kunne overtages af de tilbageværende medarbejdere. Medarbejder X's erfaring skønnedes nødvendigt. ¬¬Ved valget af, hvilke af de to ud af tre tilbageværende netværkskoordinatorer, der skulle afskediges, fandt indklagede, at socialrådgiverkompetencen hos medarbejder Y var afgørende. Selvom de tre tilbageværende koordinatorer var ansat til udførelse af samme generelle funktioner, var der den klare modifikation, at der i hele klagerens ansættelsesperiode har været tale om, at ledelsen har fordelt specifikke opgaver i relation til det socialfaglige område til medarbejder Y. Faste kommunikationsopgaver og opgaver i relation til det sociale system er løbende varetaget af medarbejder Y. ¬¬Indklagede gør gældende, at der ved rekrutteringen af medarbejder Y udtrykkeligt blev lagt vægt på socialrådgiverkompetencen. Man behøvede en medarbejder med socialrådgiverfaglig baggrund af hensyn til realisering og udvikling af projektets målsætninger og herunder af hensyn til den bedst mulige kommunikation med kommunen. Desuden er et indgående kendskab til mulighederne og reglerne i den sociale lovgivning en nødvendighed for indklagede. Det er ligeledes nødvendigt at indklagede kan kommunikere med kommunen på socialrådgiverfaglig baggrund. Hertil kommer et generelt behov for viden om kommunal forvaltning, anbringelsesreform etc. Stillingen blev i sin tid ikke opslået, idet man "headhuntede" medarbejder Y. ¬¬Medarbejder Y fik i forbindelse med kommunalreformen, anbringelsesreformen og de mange andre tiltag til opgave at følge de forskellige reformer tæt og samtidig følge op på og implementere nyt lovstof hos indklagede. ¬¬Medarbejder Y stod for den væsentlige kontakt til socialforvaltningen i kommunen i det løbende arbejde, og klageren var ikke involveret i dette arbejde. Medarbejder Y stod således for afklaring af forskellen mellem handlingsplaner og handleplaner, således at man fremover modtog rigtige dokumenter for Socialforvaltningen i forbindelse med henvisning af unge. Herudover stod medarbejder Y for at opdatere oversigten over henviste unge, skrev modtagelsesbreve til sagsbehandlere, gennemgik handlingsplanerne og rekvirerede eventuelt yderligere nødvendigt materiale, og derefter skrev medarbejder Y en anamnese over de enkelte henviste unge. Desuden rådgav medarbejder Y om forskellige muligheder i serviceloven med henblik på at yde de bedste tilbud til de børn, unge og familier, der var tilknyttet indklagede. ¬¬Indklagede bestrider således klagerens bemærkninger om, at opgaverne hos indklagede ikke krævede socialrådgiverkompetencer, jf. klagerens argumentation ovenfor. ¬¬Klageren besad ikke socialrådgiverkompetencer og havde på baggrund af sin korte erfaring efter endt uddannelse ikke et så bredt ansvarsområde. ¬¬Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002). ¬¬Ligestillingsnævnet finder at have tilstrækkeligt grundlag for at afgøre sagen, hvorfor afvisningspåstanden ikke tages til følge. ¬¬Efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 2, kan der ydes en godtgørelse, såfremt en lønmodtager afskediges i strid med lovens § 9, hvorefter en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. ¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, barsel eller adoption, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold. ¬¬Ligestillingsnævnet finder, at indklagede har løftet denne bevisbyrde. Nævnet har lagt vægt på, at der var tale om afskedigelse af tre ud af fire medarbejdere, bortset fra den daglige leder, som led i en større nedskæring på grund af indklagedes økonomiske situation som følge af kommunens udmelding i september 2004 om færre arbejdsopgaver. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes forklaring om, at grunden til, at det var klageren og de to andre medarbejdere, men ikke en fjerde, der blev afskediget i forbindelse med nedskæringen var at den sidstnævnte medarbejder havde kompetence som socialrådgiver. ¬¬¬Herefter ¬¬b e s t e m m e s: ¬¬Klagen tages ikke til følge. ¬

<2006-216>