Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 10. juni 2015 i sag 21.2015

A

v/forhandlingssekretær Morten Fischer-Nielsen, 3F/Den Grønne Gruppe

mod

B

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), chefkonsulent Simon Neergaard-Holm (DA) og advokat Pernille Leidersdorff-Ernst (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget advokat Charlotte Strøm Petersen, udpeget af GLS-A, og forhandlingssekretær Vagn Henriksen, udpeget af 3F.

Mellem klageren, A, født den 22. september 1991, og indklagede, B, blev den 12. maj og den 22. maj 2013 underskrevet en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes inden for landbrug, husdyr, med uddannelsesperiode fra den 1 juni 2013 til den 30. januar 2015.

Denne sag drejer sig om skolehjem betaling.

A har ved sin faglige organisation, 3F, Den Grønne Gruppe, ved klageskrift modtaget den 26. marts 2015 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede skal betale 11.000 kr. med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldsdato, til betaling sker.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen har været behandlet på Tvistighedsnævnets møde den 2. juni 2015.

Sagsfremstilling

Uddannelsesaftalen blev indgået på initiativ af studievejleder N1 fra X Landbrugsskole, der den 8. maj 2013 skrev til indklagede en mail med følgende indhold:

”Hej B

Jeg har lagt en besked på din telefonsvare ang. en ung fyr fra Litauen der går på 1 hovedforløb nu. Han er færdig 31 maj og skal i praktik i 15 mdr. Han har arbejdet med mark og slagtesvin i 13 mdr. inden han startede på hovedforløbet. Det var egentlig planen at han skulle tilbage til samme sted, men de var ikke godkendt til landmand husdyr. Derfor leder han efter et andet sted.

Han heder A. Han taler glimrende engelsk og jeg har bedt ham ringe til dig. Han kan klare stort set alle opgaver selvstændigt, så jeg kan varmt anbefale ham. ”

Af uddannelsesaftalens punkt 5 fremgår det, at eleven indmeldes på ”Nærmeste Z Landbrugsskole”, hvilket er overstreget og erstattet af ”X”.

Efter indgåelse af uddannelsesaftalen påbegyndte eleven praktikperioden hos indklagede den 1. juni 2013, hvorefter han fra oktober 2014 gennemførte uddannelsens 2. hovedforløb på X Landbrugsskole.

X Landbrugsskole tilbød dengang uddannelse på engelsk, mens undervisningen på Z Landbrugsskole udelukkende foregik på dansk.

Retsgrundlag

Af erhvervsuddannelseslovens § 55 fremgår bl.a.:

”Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.

Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. ”

Af den for uddannelsesområdet gældende overenskomst, jordbrugsoverenskomsten, § 25 j, fremgår om betaling for skolehjem bl.a.:

”Arbejdsgiver betaler den af skolen opkrævede udgift til elevens kost og logi ved ophold på skolehjem, såfremt eleven ikke kan deltage i undervisning på en skole, der ligger nærmere ved elevens bopæl, eller såfremt virksomheden har valgt en fjernere liggende skole. ”

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at han kom til Danmark i august 2011, hvor han påbegyndte grundforløbet til uddannelsen som landmand på X Landbrugsskole. Han var til samtale med B inden indgåelsen af uddannelsesaftalen, hvilket samtale foregik på engelsk, fordi han ikke kunne ret meget dansk. Han havde på det tidspunkt gået på et danskkursus to gange om ugen i et halvt år og havde igennem det seneste halvandet år haft en dansk kæreste, som han talte engelsk med. B sagde, at han skulle tage 2. hovedforløb på Z Landbrugsskole, hvilket også fremgik af udkastet til uddannelsesaftale. Han ringede til landbrugsskolen og fik at vide, at de ikke udbød undervisning på engelsk. Han sagde til B, at han ikke kunne nok dansk til, at han kunne gennemføre uddannelsen på Z Landbrugsskole, men B pressede ham til at acceptere Z Landbrugsskole. Da han underskrev uddannelsesaftalen den 22. maj var ”Nærmeste Z Landbrugsskole” overstreget, og der stod i stedet X. Han vil tro, at det er studievejlederen på X Landbrugsskole, der havde ændret i uddannelsesaftalen.

B har forklaret bl.a., at A talte udmærket dansk, da han var til samtale hos ham. Denne samtale foregik på både dansk og engelsk. Han underskrev uddannelsesaftalen under samtalen, og A tog den med tilbage til X Landbrugsskole. På det tidspunkt havde de indgået aftale om, at A skulle gå på Z Landbrugsskole, og det var det, der fremgik af uddannelsesaftalens punkt 5. De talte overhovedet ikke om, at A ønskede at modtage undervisning på engelsk. Det var vigtigt, at A gik på Z Landbrugsskole, for det muliggjorde en ordning, hvorefter A kunne arbejde på gården i weekenden, hvilket er sædvanlig praksis. Han fik uddannelsesaftalen retur fra X Landbrugsskole i juli 2013. På det tidspunkt var A begyndt sin praktikperiode og havde lejet en lejlighed, så det var ikke muligt at afbryde praktikperioden. Han talte med A om, at han skulle gå på Z Landbrugsskole, og tænkte herudover, at hvis A hellere ville på X Landbrugsskole tæt på sin kæreste og sine venner, så måtte det være hans eget problem.

Procedure

Klager har anført bl.a., at eleven ikke kunne modtage undervisningen på uddannelsens 2. hovedforløb på dansk, og derfor var det nødvendigt for ham at gå på X Landbrugsskole. Under disse omstændigheder er indklagede forpligtet til at betale udgifterne til opholdet på skolehjem efter overenskomstens § 25 j.

Indklagede har anført, at eleven havde danskkundskaber nok til, at han kunne modtage uddannelse på dansk. At eleven valgte at gå på X Landbrugsskole er derfor elevens og ikke indklagedes problem.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at da indklagede underskrev uddannelsesaftalen, var han af den opfattelse, at han med eleven havde aftalt, at denne skulle gå på Z Landbrugsskole. Det lægges endvidere til grund, at der stod ”X” på uddannelsesaftalen, da eleven underskrev den, og uddannelsesaftalen blev sendt retur til indklagede i juli 2013. Indklagede må ved ikke at have reageret heroverfor anses for at have accepteret, at eleven gennemførte 2. hovedforløb på X Landbrugsskole, men har ikke herved afgivet tilsagn om at ville betale for udgifterne til skolehjem.

Om indklagede herefter skal betale for disse udgifter afhænger efter jordbrugsoverenskomsten af, om eleven kunne have deltaget i undervisningen på Z Landbrugsskole.

3 voterende udtaler herefter:

Under hensyn til, at eleven har opholdt sig i Danmark siden august 2011, at han har fået danskkurser og har en dansk kæreste og til indklagedes forklaring om, at hans indtryk under samtalen i maj 2013 var, at indklagede kunne tale og forstå dansk, finder vi, at det ikke er godtgjort, at eleven fra oktober 2014 ikke kunne have gennemført uddannelsen på dansk på Z Landbrugsskole.

Vi stemmer derfor for at frifinde indklagede for kravet om betaling af udgifterne til skolehjem.

2 voterende udtaler:

Vi lægger efter de foreliggende oplysninger, herunder mailen fra X Landbrugsskole af 8. maj 2013, hvori det anføres, at eleven taler ”glimrende engelsk”, men ikke dansk, til grund, at A ikke var i besiddelse af så gode danskkundskaber, at han i oktober 2014 var i stand til at gennemføre 2. hovedforløb af uddannelsen til landmand på dansk.

På denne baggrund stemmer vi for at tage klagers påstand til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

T h i b e s t e m m e s:

Indklagede, B, frifindes.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.