Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 24-15 om arbejdsskade - anerkendelse - psykiske ulykker - personskadebegrebet - tilpasningsreaktion - uspecificeret belastningsreaktion - PTSD - psykologbehandling

Resumé:

Psykisk skade efter fysisk påvirkning

En psykisk skade kan være forårsaget af enten en fysisk påvirkning som eksempelvis vold, trusler og ulykker, hvor sikrede selv er involveret, eller en psykisk påvirkning som eksempelvis uretmæssige beskyldninger, chikane, mobning eller andre stresspåvirkninger.

For at kunne tage stilling til, om der er årsagssammenhæng mellem en påvirkning/hændelse og en psykisk skade, må det afklares, hvilken psykisk skade der hævdes forårsaget af påvirkningen/hændelsen.

Personskadebegrebet skal endvidere ses i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående tilstande, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Der skal foreligge en psykisk sygdom eller behandlingskrævende psykiske symptomer, for at der kan være tale om en psykisk personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

En tilpasningsreaktion er en forbigående tilstand, der kan have en varighed på op til 6 måneder. Der er tale om uspecifikke symptomer, der kan opstå selv efter udsættelse for mindre belastninger. Tilstanden vil som udgangspunkt ikke være omfattet af personskadebegrebet, medmindre der er tale om en hændelse af en vis alvorlig karakter, og der er tale om en behandlingskrævende tilstand.

Uspecificeret belastningsreaktion er en længerevarende psykisk reaktion med en varighed på op til 2 år. Tilstanden vil som udgangspunkt være omfattet af personskadebegrebet.

Posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD, er en psykisk tilstand, man kan risikere at udvikle, hvis man har været udsat for voldsomme katastrofeagtige hændelser. Det gælder f.eks. hvis man har været udsat for alvorlige ulykker, naturkatastrofer, krig, tortur, overfald, dødstrusler eller gidseltagning. Sygdommen er behandlingskrævende og vil som udgangspunkt være omfattet af personskadebegrebet.

Almindelige psykiske reaktioner i form af vrede, sorg, chok, forskrækkelse eller ikke-behandlingskrævende gener, er ikke syge psykiske tilstande, der er omfattet af personskadebegrebet i arbejdsskadesikringsloven. At en hændelse er eller kan opfattes som ubehagelig og medføre en psykisk reaktion er således ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde personskadebegrebet.

Ankestyrelsen har behandlet 5 sager, hvor de skadelidte har været udsat for en fysisk påvirkning og på baggrund heraf har anmeldt psykiske symptomer/sygdomme som arbejdsskader.

Sagerne er med til at belyse den nedre grænse for, hvornår en psykisk sygdom/tilstand kan anerkendes som en ulykke efter arbejdsskadesikringsloven.

I sag 1 var en operatør i forbindelse med sit arbejde ved at blive trukket ind i en maskine, fordi hendes tørklæde satte sig fast, da maskinen utilsigtet blev aktiveret. Skadelidte anmeldte PTSD-lignende symptomer og en angsttilstand. Efter en lægefaglig vurdering var hændelsen egnet til at medføre en psykisk tilpasningsreaktion. Skadelidte modtog i tilknytning til hændelsen seks psykologbehandlinger, hvorefter skadelidte gav udtryk for, at hendes hverdag igen var normaliseret. Vi anerkendte tilpasningsreaktion som en arbejdsskade.

I sag 2 var en ergoterapeut på et demenscenter udsat for et fysisk overgreb fra en psykisk syg og aggressiv beboer. Skadelidte anmeldte en uspecificeret belastningsreaktion. Efter en lægefaglig vurdering var hændelsen egnet til at medføre en uspecificeret belastningsreaktion, som gav anledning til relevante behandlinger hos en psykolog. En eventuel forudbestående psykisk følsomhed blev vurderet som værende inden for normalområdet, idet den ikke tidligere havde givet anledning til psykisk sygdom eller behandling. Vi anerkendte uspecificeret belastningsreaktion som en arbejdsskade.

I sag 3 var den skadelidte beskæftiget med fartmåling og sad i en målebil. Der blev kastet to belægningssten ind gennem bilens forrude. Skadelidte anmeldte en belastningsreaktion. Efter en lægefaglig vurdering var hændelsen alene egnet til at udløse en forbigående tilpasningsreaktion i form af forskrækkelse. Efterforløbet viste, at skadelidte ikke havde været i fare, men havde haft en berettiget frygt for at være det, indtil det blev afklaret, hvad der var sket. Skadelidte havde tidligere haft en paranoid psykose/depression. Vi afviste, at der var tale om en arbejdsskade.

I sag 4 var en pædagog indenfor 5 dage udsat for to konkrete episoder fra en udadreagerende dreng på 6 år. Ved begge hændelser var den 6-årige dreng aggressiv og påførte skadelidte spark i maven/hoften og knytnæveslag, ligesom han ved den sidste hændelse kastede tallerkener og en stol efter hende. Skadelidte anmeldte uspecificeret belastningsreaktion. Efter en lægefaglig vurdering var påvirkningen egnet til at medføre en forbigående tilpasningsreaktion i form af psykisk ubehag. Vi anerkendte ikke uspecificeret belastningsreaktion som en arbejdsskade.

I sag 5 skulle en lærer håndtere en 10-årig elev, der ikke kunne deltage i klassenes undervisning på grund af sin adfærd. Eleven blev udadreagerende og reagerede voldeligt med spark, ligesom eleven påførte skadelidte blå mærker og nivmærker. Skadelidte anmeldte uspecificeret belastningsreaktion. Efter en lægefaglig vurdering var hændelsen egnet til at medføre en forbigående tilpasningsreaktion, men ikke varige psykiske symptomer. Vi anerkendte ikke en uspecificeret belastningsreaktion som en arbejdsskade.

Lovgivning:

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 - § 6

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt for at afklare, hvornår en psykisk skade som følge af en fysisk påvirkning kan anerkendes som en ulykke.

Som udgangspunkt kan en psykisk tilstand i form af tilpasningsreaktion ikke anerkendes som personskade, medmindre der er dokumenteret en voldsom og dramatisk hændelse, der kunne medføre fatale konsekvenser, og hændelsen indebar behov for behandling og/eller sygemelding.

2. Reglerne

Lov om arbejdsskadesikring § 6 fastslår, at der ved en ulykke efter loven forstås en personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

3. Andre principafgørelser

Gældende

25-15: De skadelidte havde anmeldt, at de var blevet mobbet på arbejdspladsen. Sagerne medvirker til at belyse, hvilke psykiske symptomer/sygdomme, der opfylder betingelserne til en personskade i lovens forstand i forhold til almindelige psykiske reaktioner.

De sikrede havde begge anmeldt psykisk chok og efterfølgende fået stillet diagnoserne tilpasningsreaktion og uspecificeret belastningsreaktion. De angivne omstændigheder kunne efter en lægefaglig vurdering alene medføre gener i form af kortvarigt og forbigående psykisk ubehag.

At hændelsen i sig selv er eller kan opfattes som ubehagelig og medføre psykisk reaktion er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at anerkende tilfældet som en arbejdsskade.

26-15: En vidnesituation, hvor en person oplever noget ubehageligt eller voldsomt, men ikke selv har været i direkte fare eller har haft indflydelse på situationen, kan som udgangspunkt ikke opfylde kravet om, at en hændelse skal være egnet til at forårsage psykiske symptomer eller psykisk sygdom, som kan betegnes som en personskade.

Kasserede

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

125-10 og 126-10: historisk, gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse.

4. De konkrete afgørelser

Sag 1 - 2015-5012-05363:

Afgørelse i din sag om en arbejdsskade

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse truffet den 17. december 2014.

Resultatet er

• Din tilpasningsreaktion er en arbejdsskade

Vi ændrer således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, hvor de havde givet afslag på anerkendelse af anmeldt ulykke.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderer, at hændelsen den 13. december 2011 er egnet til at forårsage en psykisk skade.

Vi kan indledningsvist bemærke, at vi har lagt til grund, at hændelsen har medført skade i form af tilpasningsreaktion, og det er denne skade, vi har lagt til grund til vurdering af din sag. Vi har således ikke behandlet sagen ud fra dine aktuelle psykiske symptomer, men vurderet sagen efter dine symptomer efter hændelsen i december 2011.

Vi vurderer, at du ikke opfylder ICD-10 kriterierne for PTSD. Hændelsen den 13. december 2011 kan betegnes som exceptionelt truende og katastrofelignende. Dine aktuelle symptomer ud fra sagens lægelige oplysninger er imidlertid ikke forenelige med diagnosen PTSD.

Vi har lagt til grund, at du ved hændelsen den 13. december 2011 var i færd med at oplære en ny operatør. Du lænede dig på et tidspunkt ind over samlebordet og kom instinktivt til at sætte dine hænder på ”finger touch” knapperne. Boret blev aktiveret, og spinnelien startede, hvor dit tørklæde blev viklet omkring spinnelen. Du slap hurtigt knapperne, men var allerede blevet trukket helt ned til samlebordet og var tæt på at miste bevidstheden. Venstre side af dit hoved fik samtidig et hårdt slag. 6 dage efter hændelsen resterede der en betydelig snørefure i nakken.

Vi vurderer, at du har været udsat for en psykisk belastning, der er egnet til at medføre skade i form af tilpasningsreaktion.

Vi har lagt vægt på, at du ved hændelsen var udsat for en voldsom og dramatisk hændelse, hvor du frygtede for dit liv. Omstændighederne ved hændelsen ville kunne have fået fatale følger for dig.

Vi har også lagt vægt på, at du i tidsmæssig tilknytning til hændelsen modtog psykologbehandling. Du modtog 6 behandlinger. Vi finder, at behandlingen har været relevant henset til hændelsen, du var udsat for. Behandlingen blev afsluttet efter, at du gav udtryk for, at din hverdag igen var nogenlunde normaliseret.

Vi har vurderet hændelsens styrke, omfang og karakter, og vi finder, at du har været udsat for en ekstraordinær psykisk belastning, der kan anerkendes som en arbejdsskade. Vi finder således, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen den 13. december 2011 har forårsaget skade i form af tilpasningsreaktion.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, lægeerklæring 1, spørgeskema udfyldt af dig den 11. august 2014, din egen læges journal og journalnotaer fra psykolog X.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Om reglerne

En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Der stilles efter lovforarbejderne beskedne lægelige krav til den anmeldte skade, og forbigående smerter vil således opfylde kravene til personskade.   Højesteret har i U2014. 452H udtalt, at personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at forbigående smerter, der ikke kræver behandling men går over af sig selv, derfor normalt ikke vil være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Hændelsen skal efter et lægefagligt skøn være egnet til at medføre en psykisk sygdom eller behandlingskrævende psykiske symptomer. At hændelsen i sig selv er eller kan opfattes som ubehagelig og medføre en psykisk reaktion er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde personskadebegrebet. Almindelige psykiske reaktioner i form af vrede, sorg, forskrækkelse eller ikke behandlingskrævende gener, er ikke syge psykiske tilstande, der er omfattet af personskadebegrebet i arbejdsskadesikringsloven.

Tilskadekomne har bevisbyrden for, at der er sket en skade som følge af en hændelse eller en påvirkning på arbejdet.

Sag 2 - 2015-5012-00550:

Afgørelse i din sag om en arbejdsskade

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om, hvorvidt vi kan anerkende en arbejdsskade den 14. december 2012.

Resultatet er

• Din uspecificerede belastningsreaktion er en arbejdsskade

Vi ændrer således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse.

Arbejdsskadestyrelsen vil nu træffe afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén.

Du vil høre fra Arbejdsskadestyrelsen.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen om anerkendelse

Vi vurderer, at hændelsen den 14. december 2012 er egnet til at forårsage den anmeldte skade i form af en uspecificeret belastningsreaktion.

Vi har lagt til grund, at du var udsat for en hændelse den 14. december 2012, hvor en beboer kom trampende ud i køkkenet og tilkendegav, at han ville have mad. Du svarede ham, at du nok skulle give ham mad. Da du vendte dig om for at gå hen til køleskabet, skubbede beboeren dig med sin krop ind mod køleskabet, så du kom til at stå med ryggen mod dette. Du bad gentagne gange beboeren om at stoppe, imens han stod med armene hen over hovedet på dig og forsøgte at få køleskabsdøren op.

Du følte dig meget truet, og da du ikke kunne komme fri eller passere beboeren, skubbede du til sidst til beboerens bryst, så han faldt. Beboeren sendte dig et fjendtligt blik, og du tænkte, at han ville slå dig. Beboeren rejste sig herefter, og du gav ham mad, hvorefter han gik ind til sig selv. Du gik ind på kontoret. Du var meget rystet, bange og ked af det. Du var efterfølgende bange for beboeren og bange for, at du ville blive sigtet for vold. Du fik efter episoden flere psykologsamtaler, som har hjulpet, men dine symptomer blandt andet i form af nedtrykthed, koncentrationsbesvær og søvnløshed er ikke helt forsvundet.

Vi har lagt vægt på, at hændelsen efter en lægefaglig vurdering er egnet til at medføre en uspecificeret belastningsreaktion, som har givet anledning til relevante behandlinger hos en psykolog. Det er indgået i vurderingen, at du blev skubbet og ”lukket inde”, da beboeren pressede dig op mod køleskabet. Det er også indgået i vurderingen, at beboeren var kendt for udadreagerende adfærd. Det er oplyst, at beboeren led af Chorea Huntington, som i de senere stadier kan medføre ukontrollabel adfærd, herunder aggression, og du formodes som professional at have vidst dette.

Vi bemærker, at en speciallæge i psykiatri har vurderet, at du havde en vis grad af forudbestående psykisk følsomhed. Vi vurderer, at din eventuelle psykiske følsomhed ligger inden for normalområdet, idet den ikke tidligere har givet anledning til psykisk sygdom eller behandling.

Vi vurderer derfor, at hændelsen den 14. december 2012 er årsag til den anmeldte skade i form af en uspecificeret belastningsreaktion.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Om reglerne

En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Der stilles efter lovforarbejderne beskedne lægelige krav til den anmeldte skade, og forbigående smerter vil således opfylde kravene til personskade.   Højesteret har i U2014. 452H udtalt, at personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at forbigående smerter, der ikke kræver behandling men går over af sig selv, derfor normalt ikke vil være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Hændelsen skal efter et lægefagligt skøn være egnet til at medføre en psykisk sygdom eller behandlingskrævende psykiske symptomer. At hændelsen i sig selv er eller kan opfattes som ubehagelig og medføre en psykisk reaktion er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde personskadebegrebet. Almindelige psykiske reaktioner i form af vrede, sorg, forskrækkelse eller ikke behandlingskrævende gener, er ikke syge psykiske tilstande, der er omfattet af personskadebegrebet i arbejdsskadesikringsloven.

Tilskadekomne har bevisbyrden for, at der er sket en skade som følge af en hændelse eller en påvirkning på arbejdet.

Sag 3 - 2014-5012-66995:

Afgørelse i din sag om en arbejdsskade

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse truffet den 10. november 2014.

Resultatet er

• Din uspecificerede belastningsreaktion er ikke en arbejdsskade

Det betyder, at vi er enige i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, som vi stadfæster.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Vi vurderer, at hændelsen den 25. november 2013 ikke er egnet til at give en psykisk skade i form af en uspecificeret belastningsreaktion.

Vi har lagt til grund, at du ved hændelsen den 25. november 2013 sad alene i en målebil i forbindelse med dit arbejde som politibetjent. Du sad bag i bilen i det lille rum, der er indrettet til fartmåling med ryggen vendt mod forruden. Du hørte pludselig et voldsomt brag og konstaterede straks, at forruden på bilen var blevet knust. Du fik glasskår på dit tøj. Du greb i ren refleks din radio og tilkaldte assistance. Umiddelbart kunne man ikke finde ud af, hvor du befandt dig. Du har oplyst, at du sad stivnet i bilen og frygtede, hvad der yderligere kunne ske. Du følte, at der gik en evighed, før der kom hjælp. Gerningsstedsundersøgelsen viste, at der var anvendt to belægningssten til at knuse forruden på målebilen.

Uanset at hændelsen den 25. november 2013 har været ubehagelig for dig, er det vores vurdering, at hændelsen ikke har haft en sådan karakter, at den er årsag til din uspecificerede belastningsreaktion. Vi vurderer, at hændelsen isoleret set ikke er af en sådan art og omfang, at den efter lægefaglig vurdering er egnet til at udløse en psykisk skade, men alene kortvarige og forbigående psykiske symptomer

Vi har også lagt vægt på, at selvom du havde en berettiget frygt for at være i fare, idet du ikke vidste, hvem der havde knust forruden og hvorfor, de havde gjort det, så stod det hurtigt klart, at du ikke var i fare, da situationen ikke udviklede sig yderligere.

Vi vurderer, at din uspecificerede belastningsreaktion med overvejende sandsynlighed er begrundet i andre forhold end hændelsen den 25. november 2013. Det er indgået i vores vurdering, at det fremgår af de lægelige akter, at du var indlagt i cirka 14 dage i 2005 på psykiatrisk afdeling under diagnosen akut paranoid psykose. Din diagnose blev efterfølgende ændret til svær depressiv tilstand med psykotiske symptomer. Det beskrives endvidere, at du har en skrøbelig personlighedsstruktur.

Vi finder det således ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen den 25. november 2013 har forårsaget en skade i form af en uspecificeret belastningsreaktion.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen af 25. november 2013, svar på spørgeskema af 27. februar 2014 udfyldt af dig, lægeerklæring I af 27. februar 2014, journaloplysninger fra din egen læge, oplysninger fra din arbejdsgiver samt speciallægeerklæring af 17. maj 2014.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Om reglerne

En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Der stilles efter lovforarbejderne beskedne lægelige krav til den anmeldte skade, og forbigående smerter vil således opfylde kravene til personskade.   Højesteret har dog i U2014. 452H udtalt, at personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at forbigående smerter, der ikke kræver behandling men går over af sig selv, derfor normalt ikke vil være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Hændelsen skal efter et lægefagligt skøn være egnet til at medføre en psykisk sygdom eller behandlingskrævende psykiske symptomer. At hændelsen i sig selv er eller kan opfattes som ubehagelig og medføre en psykisk reaktion er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde personskadebegrebet. Almindelige psykiske reaktioner i form af vrede, sorg, forskrækkelse eller ikke behandlingskrævende gener, er ikke syge psykiske tilstande, der er omfattet af personskadebegrebet i arbejdsskadesikringsloven.

Tilskadekomne har bevisbyrden for, at der er sket en skade som følge af en hændelse eller en påvirkning på arbejdet.

Sag 4 – 2015-5012-06356:

Afgørelse i din sag om en arbejdsskade

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse truffet den 18. september 2014.

Resultatet er

• Din uspecificerede belastningsreaktion er ikke en arbejdsskade.

Det betyder, at vi er enige i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, som vi stadfæster.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderer, at påvirkningen den 3. og 5. februar 2014 ikke er egnet til at give en uspecificeret belastningsreaktion.

Vi har lagt til grund, at du ved hændelsen den 3. februar 2014 skulle håndtere en aggressiv 6-7 årig dreng, som sparkede og slog efter dig og andre børn i institutionen. Drengen ville ikke samarbejde. Han råbte og skreg voldsomt, sparkede dig flere gange i din mave og hofte og gav dig knytnæveslag i hovedet. Du tog drengen med ud af stuen. Han slog igen og gav knytnæver. Du måtte holde ham på afstand, mens han hængte i dine udstrakte arme og sparkede. Til sidst faldt han til ro og begyndte at lege. Det er oplyst, at institutionen var underbemandet, grundet sygdom og andet fravær. Til håndtering af 53 børn var der således den 3. februar en medhjælper og dig selv, som pædagog. Derudover var der en 19 årig ufaglært mand og en PAU-studerende, som havde første dag i institutionen.

Ved hændelsen den 5. februar 2014 mødte samme dreng ind igen og begyndte at genere de andre børn og kaste med sin morgenmad. Efter utallige forsøg på at få ham til at holde op, valgte du at flytte ham. Han råbte og sparkede ud efter de andre børn. Du endte med at tage ham med ud i køkkenet. Drengen skreg dig ind i hovedet, sparkede, gav knytnæver og kastede porcelænstallerkner og stol efter dig.

Uanset om hændelserne 3. og 5. februar 2014 har været ubehagelige for dig, er det vores vurdering, at de ikke har haft en sådan karakter, at de har været årsag til din belastningsreaktion. Vi vurderer, at hændelsen isoleret set er af en sådan art og omfang, at de efter lægefaglig vurdering ikke kan udløse en egentlig psykisk skade, men alene forbigående psykisk ubehag. Psykisk ubehag indenfor kortere tid udgør ikke en personskade i arbejdsskadelovens forstand, men er en umiddelbar naturlig og almindelig reaktion, der vil gå over igen.

Vi har lagt vægt på, at du ved hændelserne håndterede en 6-7 årig dreng, som sparkede og slog dig. Selvom han tilføjede dig nogle knubs, var drengen imidlertid til at håndtere, og du var ikke i decideret fare ved episoderne.

I U. 2009.2022V blev Ankestyrelsen dømt til at anerkende, at skadelidte den 14. september 2006 var udsat for psykisk tilskadekomst i form af psykisk chok eller en psykisk reaktion. Skadelidte arbejdede som lærer og var under et undervisningsforløb blevet tildelt et knytnæveslag på venstre underkæbe af en 9-årig dreng med ADHD. Vestre Landsret udtalte:

” Landsretten finder efter lægekonsulentens oplysning, oplysningerne

fra læge Bo Pedersen, L's forklaring og det i øvrigt fremkomne, at det

er sandsynliggjort, at L ved ulykken var udsat for en - i hvert fald forbigående - psykisk tilskadekomst i form af et psykisk chok eller en umiddelbar psykisk reaktion. Det bemærkes, at landsretten ikke herved har taget stilling til, hvilke psykiske følger der præcis måtte være tale om, og i hvilket omfang der er årsagssammenhæng mellem ulykken og en psykisk tilstand eller lidelse, der måtte kunne konstateres hos L. ”

Højesteret har efterfølgende i U2014. 452H udtalt, at personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at forbigående smerter, der ikke kræver behandling men går over af sig selv, derfor normalt ikke vil være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Vi har fundet, at hændelserne den 3. og 5. februar 2014 ikke kan anerkendes som en arbejdsskade uanset Vestre Landsrets dom, idet personskaden i dommen er beskrevet uspecifikt, og landsretten har samtidigt udtalt, at retten ikke har taget stilling til, om der er årsagssammenhæng mellem påvirkningen og en psykisk lidelse.

Vi skal hertil bemærke, at det er den skadelidte, der har bevisbyrden for, at der er sket en ulykke, hvilket vil sige, at skadelidte har bevisbyrden for, at der er sammenhæng mellem en påvirkning og en personskade. Det betyder, at skadelidte skal bevise, at der er sket en skade i lovens forstand, og at der har været tale om en relevant og tilstrækkelig påvirkning, samt at der er årsagssammenhæng mellem skaden og påvirkningen.

Efter en samlet vurdering finder vi det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er årsagssammenhæng mellem hændelserne den 3. og 5. februar 2014 og din uspecificerede belastningsreaktion, idet vi vurderer, at hændelsen ikke er egnet til at forårsage en uspecificeret belastningsreaktion. Vi vurderer endvidere, at det ikke er dokumenteret, at hændelserne den 3. og 5. februar 2014 har medført en anden psykisk skade, der kan anerkendes som en arbejdsskade.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelse, din besvarelse af spørgeskema af 3. august 2014 og lægeerklæring 1.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Om reglerne

En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Der stilles efter lovforarbejderne beskedne lægelige krav til den anmeldte skade, og forbigående smerter vil således opfylde kravene til personskade.   Højesteret har i U2014. 452H udtalt, at personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at forbigående smerter, der ikke kræver behandling men går over af sig selv, derfor normalt ikke vil være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Hændelsen skal efter et lægefagligt skøn være egnet til at medføre en psykisk sygdom eller behandlingskrævende psykiske symptomer. At hændelsen i sig selv er eller kan opfattes som ubehagelig og medføre en psykisk reaktion er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde personskadebegrebet. Almindelige psykiske reaktioner i form af vrede, sorg, forskrækkelse eller ikke behandlingskrævende gener, er ikke syge psykiske tilstande, der er omfattet af personskadebegrebet i arbejdsskadesikringsloven.

Tilskadekomne skal bevise, at der er sket en skade som følge af en hændelse eller en påvirkning på arbejdet.

Sag 5 – 2014-5012-65696:

Afgørelse i din sag om en arbejdsskade

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse truffet den 16. september 2014.

Resultatet er

• Din uspecificerede belastningsreaktion er ikke en arbejdsskade

Det betyder, at vi er enige i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, som vi stadfæster.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Vi vurderer, at hændelsen den 11. april 2014 ikke er egnet til at give en uspecificeret belastningsreaktion.

Vi har lagt til grund, at du arbejdede for X-skole, og at du i april 2014 skulle håndtere en elev som ikke kunne deltage i klassens undervisning på grund af sin adfærd. Du har oplyst, at eleven blev udadreagerende, og reagerede voldeligt på dig. Du har yderligere oplyst, at eleven påførte dig blå mærker og nivemærker. Du har forklaret, at der var tale om en elev fra 4. klasse, som var ti år, 135 centimeter høj, stærk og muskuløs, hvorfor hun gik dig til brystet. Du har yderligere oplyst, at sparkene skete med maksimal kraft og med en tung støvle, som samtidig ødelagde din trøje. Du har ydermere oplyst, at eleven samtidig med sparkene samt både før og efter råbte til dig, at du var en "racist", "luder" og "svin" samt at du skulle "skride". Du har oplyst, at du ikke følte, at der blev udvist den fornødne omsorg overfor dig fra din arbejdsgiver.

Uanset at hændelsen i april 2014 har været ubehagelig og virket meget voldsom for dig, er det vores vurdering, at hændelsen ikke har haft en sådan karakter, at den med overvejende sandsynlig er årsagen til din uspecificerede belastningsreaktion. Vi vurderer, at hændelsen isoleret set ikke er af en sådan art og omfang, at den efter en lægefaglig vurdering er egnet til at udløse varig psykisk skade, men alene en forbigående tilpasningsreaktion.

Selvom du har oplyst, at du i forbindelse med hændelsen blev direkte konfronteret af eleven, da hun sparkede dig og overfaldt dig verbalt vurderer vi, at hændelsen i april 2014 ikke er egnet til at medføre en uspecificeret belastningsreaktion. Det er indgået i vores vurdering, at du var udsat for yderligere trusler og fik kastet ting efter dig ved en anden hændelse i maj 2014, fordi eleven havde fundet ud af, at hun var blevet politianmeldt. Det er også indgået i vores vurdering, at Arbejdsskadestyrelsen har oprettet en sag vedrørende anerkendelse af en erhvervssygdom som følge af det samlede forløb.

Vi har endvidere lagt vægt på, at du har oplyst, at overfaldet i april 2014 ikke har medført fysiske skader, men at du ikke selv var klar over, om den har påført dig psykiske skader samt at det fremgår af lægeerklæring I af 30. juni 2014, at der ikke forventes varige følger efter ulykken.

I U. 2009.2022V blev Ankestyrelsen dømt til at anerkende, at skadelidte den 14. september 2006 var udsat for psykisk tilskadekomst i form af psykisk chok eller en psykisk reaktion. Skadelidte arbejdede som lærer og var under et undervisningsforløb blevet tildelt et knytnæveslag på venstre underkæbe af en 9-årig dreng med ADHD. Vestre Landsret udtalte:

” Landsretten finder efter lægekonsulentens oplysning, oplysningerne fra læge x, L's forklaring og det i øvrigt fremkomne, at det er sandsynliggjort, at L ved ulykken var udsat for en - i hvert fald forbigående - psykisk tilskadekomst i form af et psykisk chok eller en umiddelbar psykisk reaktion. Det bemærkes, at landsretten ikke herved har taget stilling til, hvilke psykiske følger der præcis måtte være tale om, og i hvilket omfang der er årsagssammenhæng mellem ulykken og en psykisk tilstand eller lidelse, der måtte kunne konstateres hos L. ”

Højesteret har efterfølgende i U2014. 452H udtalt, at personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, derfor normalt ikke vil være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Vi har fundet, at hændelsen i april 2014 ikke kan anerkendes som en arbejdsskade uanset Vestre Landsrets dom, idet personskaden i dommen er beskrevet uspecifikt og landsretten samtidigt har udtalt, at retten ikke har taget stilling til, om der er årsagssammenhæng mellem påvirkningen og en psykisk lidelse.

Vi skal hertil bemærke, at det er den skadelidte, der har bevisbyrden for, at der er sket en ulykke, hvilket vil sige, at skadelidte har bevisbyrden for, at der er sammenhæng mellem en påvirkning og en personskade. Det betyder, at skadelidte skal bevise, at der er sket en skade i lovens forstand, og at der har været tale om en relevant og tilstrækkelig påvirkning samt at der er årsagssammenhæng mellem skaden og påvirkningen.

Efter en samlet vurdering finder vi det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er årsagssammenhæng mellem hændelsen i april 2014 og din uspecificerede belastningsreaktion, idet vi vurderer, at hændelsen ikke er egnet til at forårsage en uspecificeret belastningsreaktion. Vi vurderer endvidere, at det ikke er dokumenteret, at hændelsen i april 2014 har medført en anden psykisk skade, der kan anerkendes som en arbejdsskade.

Oplysningerne fremgår særligt af lægeerklæring I af 30. juni 2014 samt Arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring af 1. december 2014.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Om reglerne

En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Der stilles efter lovforarbejderne beskedne lægelige krav til den anmeldte skade, og forbigående smerter vil således opfylde kravene til personskade.   Højesteret har i U2014. 452H udtalt, at personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at forbigående smerter, der ikke kræver behandling men går over af sig selv, derfor normalt ikke vil være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Hændelsen skal efter et lægefagligt skøn være egnet til at medføre en psykisk sygdom eller behandlingskrævende psykiske symptomer. At hændelsen i sig selv er eller kan opfattes som ubehagelig og medføre en psykisk reaktion er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde personskadebegrebet. Almindelige psykiske reaktioner i form af vrede, sorg, forskrækkelse eller ikke behandlingskrævende gener, er ikke syge psykiske tilstande, der er omfattet af personskadebegrebet i arbejdsskadesikringsloven.

Tilskadekomne skal bevise, at der er sket en skade som følge af en hændelse eller en påvirkning på arbejdet.