Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 25-15 om arbejdsskade - anerkendelse - psykiske ulykker - personskadebegrebet - mobning - tilpasningsreaktion - uspecificeret belastningsreaktion - PTSD - psykisk ubehag

Resumé:

Psykisk skade efter psykisk påvirkning

En psykisk skade kan være forårsaget af enten en fysisk påvirkning som eksempelvis vold, trusler og ulykker, hvor sikrede selv er involveret, eller en psykisk påvirkning som eksempelvis uretmæssige beskyldninger, chikane, mobning eller andre stresspåvirkninger.

For at kunne tage stilling til, om der er årsagssammenhæng mellem en påvirkning/hændelse og en psykisk skade, må det afklares, hvilken psykisk skade der hævdes forårsaget af påvirkningen/hændelsen.

Personskadebegrebet skal endvidere ses i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående tilstande, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Der skal foreligge en psykisk sygdom eller behandlingskrævende psykiske symptomer, for at der kan være tale om en psykisk personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

En tilpasningsreaktion er en forbigående tilstand, der kan have en varighed på op til 6 måneder. Der er tale om uspecifikke symptomer, der kan opstå selv efter udsættelse for mindre belastninger. Tilstanden vil som udgangspunkt ikke være omfattet af personskadebegrebet, medmindre der er tale om en hændelse af en vis alvorlig karakter, og der er tale om en behandlingskrævende tilstand.

Uspecificeret belastningsreaktion er en længerevarende psykisk reaktion med en varighed på op til 2 år. Tilstanden vil som udgangspunkt være omfattet af personskadebegrebet

Posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD, er en psykisk tilstand, man kan risikere at udvikle, hvis man har været udsat for voldsomme katastrofeagtige hændelser. Det gælder f.eks. hvis man har været udsat for alvorlige ulykker, naturkatastrofer, krig, tortur, overfald, dødstrusler eller gidseltagning. Sygdommen er behandlingskrævende og vil som udgangspunkt være omfattet af personskadebegrebet

Almindelige psykiske reaktioner i form af vrede, sorg, chok, forskrækkelse eller ikke-behandlingskrævende gener, er ikke syge psykiske tilstande, der er omfattet af personskadebegrebet i arbejdsskadesikringsloven. At en hændelse er eller kan opfattes som ubehagelig og medføre en psykisk reaktion er således ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde personskadebegrebet.

Ankestyrelsen har behandlet 2 sager, hvor de skadelidte har været udsat for en psykisk påvirkning, og på baggrund heraf har anmeldt psykiske symptomer/sygdomme som arbejdsskader.

De skadelidte havde anmeldt, at de var blevet mobbet på arbejdspladsen. Sagerne medvirker til at belyse, hvilke psykiske symptomer/sygdomme, der opfylder betingelserne til en personskade i lovens forstand i forhold til almindelige psykiske reaktioner.

De sikrede havde begge anmeldt psykisk chok og efterfølgende fået stillet diagnoserne tilpasningsreaktion og uspecificeret belastningsreaktion. De angivne omstændigheder kunne efter en lægefaglig vurdering alene medføre gener i form af kortvarigt og forbigående psykisk ubehag.

At hændelsen i sig selv er eller kan opfattes som ubehagelig og medføre psykisk reaktion er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at anerkende tilfældet som en arbejdsskade.

Lovgivning:

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 - § 6

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt for at afklare, hvornår en psykisk skade som følge af en psykisk påvirkning kan anerkendes som en ulykke

2. Reglerne

Lov om arbejdsskadesikring § 6 fastslår, at en ulykke er defineret som en personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

24-15: Ankestyrelsen har i denne principafgørelse behandlet 5 sager, hvor de skadelidte har været udsat for en fysisk påvirkning og på baggrund heraf har anmeldt psykiske symptomer/sygdomme som arbejdsskader.

Sagerne er med til at belyse den nedre grænse for, hvornår en psykisk sygdom/tilstand kan anerkendes som en ulykke efter arbejdsskadesikringsloven.

26-15: En vidnesituation, hvor en person oplever noget ubehageligt eller voldsomt, men ikke selv har været i direkte fare eller har haft indflydelse på situationen, kan som udgangspunkt ikke opfylde kravet om, at en hændelse skal være egnet til at forårsage psykiske symptomer eller psykisk sygdom, som kan betegnes som en personskade.

26-09: Anerkendelse af krisereaktion hos pædagog efter udsættelse for chikanøs adfærd fra arbejdsgiveren under en personaleweekend.

U-6-05: Afslag på anerkendelse af psykisk skade i 3 sager, hvor det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen havde forårsaget den anmeldte skade. I sag nr. 1 var der tale om overfusning af social- og sundhedsassistent. Sagen blev hjemvist. I sag nr. 2 var det tale om til tider unormal opførsel fra en bruger overfor en socialpædagog. I sag nr. 3 var der tale om anklage om sexchikanøs adfærd overfor personalemedlem.

Kasserede

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

125-10 og 126-10: historisk, gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse.

4. De konkrete afgørelser

Sag 1 - 2014-5012-67212:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse truffet den 14. november 2014.

Resultatet er

• din tilpasningsreaktion er ikke en arbejdsskade

Det betyder, at vi er enige i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, som vi stadfæster.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Vi vurderer, at påvirkningen over to dage, hvor du følte dig mobbet af dine kollegaer, ikke er egnet til at give en tilpasningsreaktion.

Vi har lagt til grund, at du over en periode har følt dig mobbet af fire af dine kollegaer. Specielt den 10. februar til 12. februar 2014 var belastende for dig.

Vi har lagt til grund, at du den 11. februar 2014 konfronterede en af kollegaerne, idet du direkte spurgte, om de talte om dig bag din ryg. Kollegaen bekræftede, at det gjorde de. Kollegaen oplyste til dig, at du havde sagt mange grimme og mærkelige ting om dem alle, og du blev beskyldt for at have hånet en kollega, der havde aborteret og kaldt en anden kollega fed og vammel. Du kan ikke genkende disse beskyldninger.

Den næste dag spurgte du den kollega, som var kilden til de uretmæssige beskyldninger, hvorfor hun havde sagt det. Hun benægtede dog.

Du blev efterfølgende meget ulykkelig, var i chok og kunne ikke koncentrere dig, hvorefter din læge sygemeldte dig.

Der er i lægeerklæring I af 23. juni 2014 stillet diagnosen tilpasningsreaktion.

Vi har lagt vægt på, at der ikke har været tale om en tilstrækkelig belastende påvirkning, til at kunne medføre så relativt langvarige psykiske gener, som du har. Uanset, at det har været en ubehagelig oplevelse for dig, vurderer vi, at påvirkningen alene er egnet til at medføre psykisk ubehag.

Psykisk ubehag inden for en kortere tidsperiode er ikke en personskade i lovens forstand, men en umiddelbar naturlig og normal reaktion, eksempelvis som en forskrækkelse, der går over af sig selv igen, og det kan derfor ikke anerkendes som en arbejdsskade.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen har forårsaget dine psykiske gener i form af en tilpasningsreaktion.

Oplysningerne fremgår særligt af funktionsattest af 26. juni 2014, journal fra S Sygehus og dit brev af 10. september 2014.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Om reglerne

En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Der stilles efter lovforarbejderne beskedne lægelige krav til den anmeldte skade, og forbigående smerter vil således opfylde kravene til personskade.  Højesteret har i U2014. 452H udtalt, at personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at forbigående smerter, der ikke kræver behandling men går over af sig selv, derfor normalt ikke vil være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Hændelsen skal efter et lægefagligt skøn være egnet til at medføre en psykisk sygdom eller behandlingskrævende psykiske symptomer. At hændelsen i sig selv er eller kan opfattes som ubehagelig og medføre en psykisk reaktion er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde personskadebegrebet. Almindelige psykiske reaktioner i form af vrede, sorg, forskrækkelse eller ikke behandlingskrævende gener, er ikke syge psykiske tilstande, der er omfattet af personskadebegrebet i arbejdsskadesikringsloven.

Tilskadekomne skal bevise, at der er sket en skade som følge af en hændelse eller en påvirkning på arbejdet.

Sag 2 - 2015-5012-01244:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse truffet den 25. november 2014.

Resultatet er

• din uspecificerede belastningsreaktion er ikke en arbejdsskade

Det betyder, at vi er enige i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, som vi stadfæster.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Vi vurderer, at hændelsen den 1. oktober 2012 ikke er egnet til at give en uspecificeret belastningsreaktion. Vi vurderer, at hændelsen alene er egnet til at medføre vrede, oprevethed og/eller tristhed, som er en normal psykisk reaktion men som hurtigt vil lægge sig igen og dermed ikke er en personskade i lovens forstand.

Vi har lagt til grund, at du om morgenen den 1. oktober 2012 havde spurgt en kollega, hvor noget beplantning skulle fjernes. Kollegaen havde svaret vrissent, at ”det vidste han ikke”. Til frokost spurgte du en anden kollega (lokalinspektør) om det samme, hvorefter førstnævnte kollega for op og råbte af dig, at du ”var en fucking idiot, og hvorfor at sådan en idiot ikke gik på pension”. Den opfarende kollega forlod herefter lokalet, selvom din anden kollega (lokalinspektør) ikke syntes, at han skulle gå.

Vi har lagt vægt på, at hændelsen efter en lægefaglig vurdering ikke er egnet til at medføre en uspecificeret belastningsreaktion. Det er indgået i vurderingen, at der var tale om en enkelt kollega, som råbte af dig. Der var ikke tale om trusler eller fysisk overgreb. Det er desuden indgået i vurderingen, at der var andre kolleger til stede, da det skete.

Uanset at hændelsen har været ubehagelig for dig, og at det er naturligt at blive vred og/eller ked af det over at blive tiltalt på den måde, vurderer vi, at hændelsen ikke har medført en psykisk skade.

Vi vurderer endvidere, at den tidligere hændelse fra 2006, hvor du blev verbalt overfuset og skubbet til af en beboer, ikke har haft betydning for en eventuel udvikling af psykiske gener efter hændelsen den 1. oktober 2012. Det er indgået i denne vurdering, at hændelsen i 2006 efter et lægefagligt skøn ikke er egnet til at medføre psykisk sygdom eller en øget psykisk sårbarhed.

Du har oplyst, at din psykolog har stillet diagnosen PTSD. Din egen læge har i lægeerklæring 1 af 12. december 2012 angivet diagnosen depression stressreaktion, og i anmeldelsen af 29. november 2012 har din læge angivet diagnosen uspecificeret belastningsreaktion.

Vi bemærker, at vi finder, at kravene til diagnosen PTSD ikke er opfyldte, idet hændelsen den 1. oktober 2012 ikke har været af exceptionelt truende og katastrofelignende karakter. Vi vurderer, at du har en uspecificeret belastningsreaktion.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen af 13. november 2012, anmeldelsen af 29. november 2012, din spørgeskemabesvarelse af 21. december 2012, udtalelse fra psykolog XX af 6. marts 2013 og udtalelse fra læge YY af 25. februar 2013.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Om reglerne

En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Der stilles efter lovforarbejderne beskedne lægelige krav til den anmeldte skade, og forbigående smerter vil således opfylde kravene til personskade.   Højesteret har i U2014. 452H udtalt, at personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at forbigående smerter, der ikke kræver behandling men går over af sig selv, derfor normalt ikke vil være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Hændelsen skal efter et lægefagligt skøn være egnet til at medføre en psykisk sygdom eller behandlingskrævende psykiske symptomer. At hændelsen i sig selv er eller kan opfattes som ubehagelig og medføre en psykisk reaktion er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde personskadebegrebet. Almindelige psykiske reaktioner i form af vrede, sorg, forskrækkelse eller ikke behandlingskrævende gener, er ikke syge psykiske tilstande, der er omfattet af personskadebegrebet i arbejdsskadesikringsloven.

Tilskadekomne skal bevise, at der er sket en skade som følge af en hændelse eller en påvirkning på arbejdet.