Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 26-15 om arbejdsskade - anerkendelse - psykiske ulykker - vidnesituation - personskadebegrebet - PTSD - uspecificeret belastningsreaktion - depression - angst

Resumé:

En vidnesituation, hvor en person oplever noget ubehageligt eller voldsomt, men ikke selv har været i direkte fare eller har haft indflydelse på situationen, kan som udgangspunkt ikke opfylde kravet om, at en hændelse skal være egnet til at forårsage psykiske symptomer eller psykisk sygdom, som kan betegnes som en personskade.

Ankestyrelsen har behandlet tre sager om psykiske belastninger som årsag til psykiske gener.

Sag 1. Skadelidte var beskæftiget med pædagogisk arbejde med unge og voksne. Skadelidte var udsat for to typer af påvirkning i forbindelse med, at en beboer skulle køres til en kiosk. Det ene forhold var, da beboeren begik et røveri i kiosken, mens skadelidte ventede i bilen. Skadelidte var vidne i situationen. Det andet forhold var, at beboeren på turen til kiosken satte sig på bagsædet af bilen. Skadelidte tolkede det efterfølgende som unormal adfærd og kom til at tænke på, om det havde været meningen, at beboeren ville true skadelidte med en kniv for at få penge. Skadelidte havde anmeldt PTSD som en arbejdsskade. Skadelidte havde ikke været i direkte fare, men oplevede alene røveriet gennem en glasrude. Skadelidtes overvejelser om, hvad der kunne have været beboerens intention med at sætte sig på bagsædet, var alene af hypotetisk og spekulativt karakter. De psykiske gener blev derfor ikke anerkendt som en arbejdsskade.

Sag 2. Skadelidte fik et opkald under sit arbejde som togfører om, at politiet var på vej til en station længere fremme på linjen, idet der var en formodet knivstikker på toget. Toget skulle køre langsomt ind på stationen, mens politiet kom på plads. Politiet fandt ingen knivstikker ombord på toget. Skadelidte har anmeldt akut psykisk overbelastning og psykisk chok. Skadelidte har ikke været direkte i fare og blev ikke konfronteret med den formodede knivstikker. Hverken skadelidte eller passagererne på toget var således på noget tidspunkt i fare. De psykiske gener blev derfor ikke anerkendt som en arbejdsskade.

Sag 3. Skadelidte var i praktik på ortopædkirurgisk afdeling som led i sin uddannelse til SOSU-assistent og var under praktikken tilknyttet afsnittet for sår, behandling og amputation. Under overværelse af behandling af en patient, hvor det akut blev besluttet at patientens tå skulle amputeres, blev skadelidte psykisk dårlig. Skadelidte anmeldte en angst-depressionstilstand. Den anmeldte psykiske lidelse blev afvist som personskade, idet hændelsen ikke var egnet til at medføre en lettere angst-depressionstilstand, og idet skadelidte var vidne til en situation, som var en naturlig del af det daglige arbejde på en operationsgang. Skadelidte var ikke ansvarlig og havde ikke på anden måde indflydelse på hændelsesforløbet. De psykiske gener blev derfor ikke anerkendt som en arbejdsskade.

Lovgivning:

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 - § 6

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt for at afklare, hvornår en psykisk skade som følge af en psykisk påvirkning kan anerkendes som arbejdsskade.

2. Reglerne

Lov om arbejdsskadesikring § 6 fastslår, at der ved en ulykke efter loven forstås en personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

24-15: Ankestyrelsen har i denne principafgørelse behandlet fem sager, hvor de skadelidte har været udsat for en fysisk påvirkning og på baggrund heraf har anmeldt psykiske symptomer/sygdomme som arbejdsskader.

Sagerne er med til at belyse den nedre grænse for, hvornår en psykisk sygdom/tilstand kan anerkendes som en ulykke efter arbejdsskadesikringsloven.

25-15: De skadelidte havde anmeldt, at de var blevet mobbet på arbejdspladsen. Sagerne medvirker til at belyse, hvilke psykiske symptomer/sygdomme, der opfylder betingelserne til en personskade i lovens forstand i forhold til almindelige psykiske reaktioner.

De sikrede havde begge anmeldt psykisk chok og efterfølgende fået stillet diagnoserne tilpasningsreaktion og uspecificeret belastningsreaktion. De angivne omstændigheder kunne efter en lægefaglig vurdering alene medføre gener i form af kortvarigt og forbigående psykisk ubehag.

At hændelsen i sig selv er eller kan opfattes som ubehagelig og medføre psykisk reaktion er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at anerkende tilfældet som en arbejdsskade.

104-11: Psykisk skade afvist som arbejdsskade, fordi der var tale om en forholdsvis udramatisk hændelse med et roligt forløb, hvor tilskadekomne i kraft af sin uddannelse og erhvervserfaring burde have et fagligt beredskab til at håndtere den konkrete hændelse.

10-07: Psykisk skade anerkendt som arbejdsskade, fordi der var tale om en ekstraordinært psykisk belastende påvirkning, hvor sikrede som vidne befandt sig fysisk tæt på situationen og havde en oplevelse af, at et fejltrin fra hendes side kunne få fatale følger både for hende selv og andre.

4. De konkrete afgørelser

Sag 1 – 2015-5012-04402:

Afgørelse i din sag om en arbejdsskade

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse truffet den 4. december 2014.

Resultatet er

• Din uspecificerede belastningsreaktion og depression er ikke en arbejdsskade

Det betyder, at vi er enige i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, som vi stadfæster.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Vi vurderer, at hændelsen den 5. januar 2013 ikke er egnet til at give en belastningsreaktion eller en depression.

Vi kan indledningsvist bemærke, at du opfylder kriterierne for uspecificeret belastningsreaktion samt depressiv enkeltepisode. Vi har lagt disse diagnoser til grund for vurderingen af din sag.

Vi vurderer, at du ikke opfylder kriterierne for diagnosen PTSD, som er stillet i den psykiatriske speciallægeerklæring. Årsagen er, at vi vurderer, at hændelsen ikke har været exceptionelt truende og katastrofelignende. Endvidere finder vi, at de symptomer, der er beskrevet i speciallægeerklæringen ikke fuldt ud opfylder ICD-10 kriterierne for PTSD.

Vi har lagt til grund, at du ved hændelsen den 5. januar 2013 var på arbejde på et beboersted med borgere med bl.a. ADHD. Du og en kollega kørte en beboer til en kiosk/tank. Beboeren steg ud af bilen og gik selv ind på tanken. I opdagede, at beboeren forsøgte røveri mod tanken. Du alarmerede politiet, og din kollega gik ind på tanken og forsøgte at få beboeren til at stoppe sin handling. Politiet ankom og endte med at tage beboeren med til afhøring. Ingen kom til skade. Beboerens mor ringede efterfølgende og stillede en masse spørgsmål. Du sad efter opkaldet tilbage med følelsen af, at det var din skyld.

Efter hændelsen har det undret dig, at beboeren på vej til tanken satte sig på bagsædet, da han ikke vidste, at der skulle to fra personalet med. Du tolkede det som unormal adfærd og kom efter episoden til at tænke på, om det var meningen, at beboeren ville true dig med en kniv for at skaffe penge.

Uanset om hændelsen den 5. januar 2013 har været ubehagelig for dig, er det vores vurdering, at den ikke har haft en sådan karakter, at den er årsagen til din belastningsreaktion og depression. Vi vurderer, at hændelsen isoleret set ikke er af en sådan art og omfang, at den efter en lægefaglig vurdering kan udløse en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Vi har lagt vægt på, at du ikke ved hændelsen var i direkte fare, du var ikke selv udsat for trusler fra beboerens side, men overværede alene et røveri gennem en glasrude. Der var ingen, der kom til skade ved hændelsen, og hændelsen er generelt beskrevet som udramatisk.

Vi har også lagt vægt på, at dine egne overvejelser omkring, hvad der kunne have været beboerens intention med at sætte sig på bagsædet, alene er af hypotetisk og spekulativ karakter og kan ikke medføre et andet resultat.

Vi finder således, at hændelsen ikke har været tilstrækkelig belastende til at kunne medføre en belastningsreaktion, depression eller egentlig psykisk skade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, besvarelse af spørgsmål af 12. marts 2013 fra dig, din egen læges journal, psykiatrisk speciallægeerklæring af 2. september 2014 og klagen.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Om reglerne

En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Der stilles efter lovforarbejderne beskedne lægelige krav til den anmeldte skade, og forbigående smerter vil således opfylde kravene til personskade.   Højesteret har i U2014. 452H udtalt, at personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at forbigående smerter, der ikke kræver behandling men går over af sig selv, derfor normalt ikke vil være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Hændelsen skal efter et lægefagligt skøn være egnet til at medføre en psykisk sygdom eller behandlingskrævende psykiske symptomer. At hændelsen i sig selv er eller kan opfattes som ubehagelig og medføre en psykisk reaktion er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde personskadebegrebet. Almindelige psykiske reaktioner i form af vrede, sorg, forskrækkelse eller ikke behandlingskrævende gener, er ikke syge psykiske tilstande, der er omfattet af personskadebegrebet i arbejdsskadesikringsloven.

Tilskadekomne skal bevise, at der er sket en skade som følge af en hændelse eller en påvirkning på arbejdet.

Sag 2 - 2015-5012-04762:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse truffet den 27. november 2014.

Resultatet er

• Dine anmeldte psykiske gener er ikke en arbejdsskade

Det betyder, at vi er enige i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, som vi stadfæster.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Vi vurderer, at hændelsen den 22. november 2013 ikke er egnet til at medføre dine anmeldte psykiske gener. Du oplyser, at du er angst for andre mennesker og for at bruge offentlige transportmidler. Du har modtaget psykologbehandlinger

Vi har lagt til grund, at du ved hændelsen den 22. november 2013 i forbindelse med dit arbejde som togfører fik et telefonopkald på toget om, at politiet var på vej til en station længere fremme, idet du havde en formodet knivstikker om bord på toget. I skulle derfor køre langsomt ind til stationen, mens politiet kom på plads. Politiet gik igennem toget, og da de kom ud, havde de ikke nogen med sig, hvilket betød, at du blev bange for, om han så fortsat var ombord på toget. Der var en sikkerhedsvagt med fra lufthavnen, så du gemte dig i bagerste førerrum med sikkerhedsvagten imellem dig og passagerne.

Uanset at hændelsen den 22. november 2013 har været ubehagelig for dig, er det vores vurdering, at den ikke har haft en sådan karakter, at den er årsagen til dine psykiske gener. Vi vurderer, at hændelsen isoleret set ikke er af en sådan art og omfang, at den efter en lægefaglig vurdering kan udløse en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Vi har lagt vægt på, at du ikke ved hændelsen var i direkte fare. Du blev ikke konfronteret med den formodede knivstikker. Derudover var du heller ikke udsat for vold, trusler om vold eller andre tilsvarende psykiske belastninger.

Vi har også lagt vægt på, at selvom du var togfører, og dermed kan have oplevet et særligt ansvar i forhold til passagerne i toget, fik du en instruks fra politiet om, hvad du præcist skulle gøre. Der var således ikke tale om en situation, hvor du skulle udføre en handling som kunne få fatale følger for andre. Du udførte heller ikke en handling af dig selv, der havde en særlig betydning for, hvordan hele situationen udviklede sig. Der var desuden tale om en kontrolleret hændelse.

Vi vurderer således, at det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen har forårsaget dine anmeldte psykiske gener.

Vi bemærker desuden, at uanset diagnosens karakter, så er hændelsen isoleret set ikke egnet til at medføre en psykisk skade, som vi kan anerkende som en arbejdsskade. En anden diagnose vil således ikke ændre på sagens resultat.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen og spørgeskema udfyldt af dig af 11. april 2014 samt din klage.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Om reglerne

En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Der stilles efter lovforarbejderne beskedne lægelige krav til den anmeldte skade, og forbigående smerter vil således opfylde kravene til personskade.   Højesteret har i U2014. 452H udtalt, at personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at forbigående smerter, der ikke kræver behandling men går over af sig selv, derfor normalt ikke vil være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Hændelsen skal efter et lægefagligt skøn være egnet til at medføre en psykisk sygdom eller behandlingskrævende psykiske symptomer. At hændelsen i sig selv er eller kan opfattes som ubehagelig og medføre en psykisk reaktion er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde personskadebegrebet. Almindelige psykiske reaktioner i form af vrede, sorg, forskrækkelse eller ikke behandlingskrævende gener, er ikke syge psykiske tilstande, der er omfattet af personskadebegrebet i arbejdsskadesikringsloven.

Tilskadekomne skal bevise, at der er sket en skade som følge af en hændelse eller en påvirkning på arbejdet.

Sag 3 - 2014-5012-67206:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse truffet den 2. oktober 2014.

Resultatet er

• Din lettere angst-depressionstilstand er ikke en arbejdsskade

Det betyder, at vi er enige i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, som vi stadfæster.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Vi vurderer, at hændelsen, som er anmeldt den 5. maj 2014, ikke er egnet til at give en lettere angst-depressionstilstand.

Vi har lagt til grund, at du på skadestidspunktet var i praktik på ortopædkirurgisk afdeling som led i din uddannelse til SOSU-assistent. Du var under praktikken tilknyttet afsnittet for sår, behandling og amputation.

Du blev spurgt, om du ville overvære en operation, hvilket du sagde ja til. Det drejede sig om en operation af et tåsår. Du stod et stykke derfra og havde fået at vide, at du skulle sige til, hvis du blev dårlig. Efter et stykke tid, hvor lægen havde forsøgt at revidere såret, blev det besluttet at amputere tåen. I den forbindelse blev du dårlig og blev ført ud.

Vi har lagt vægt på, at hændelsen lægeligt set ikke er egnet til at medføre en psykisk skade i form af en lettere angst-depressionstilstand.

Det er indgået i vurderingen, at du var vidne til en situation, som er en naturlig del af det daglige arbejde på en operationsgang. Selvom selve amputationen ikke var planlagt, har der ikke været tale om en exceptionel situation.

Det er også indgået i vurderingen, at du alene befandt dig på operationsstuen som tilskuer, og at du således ikke var ansvarlig eller på anden måde havde indflydelse på hændelsesforløbet.

Det er endeligt indgået i vurderingen, at en lettere angst-depressionstilstand efter lægefaglig viden kan opstå uden kendt ydre påvirkning.

Efter en samlet vurdering finder vi det derfor ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen har forårsaget din lettere angst-depressionstilstand.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen og journal fra Arbejdsmedicinsk Ambulatorium af 5. maj 2014.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Om reglerne

En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Der stilles efter lovforarbejderne beskedne lægelige krav til den anmeldte skade, og forbigående smerter vil således opfylde kravene til personskade.   Højesteret har i U2014. 452H udtalt, at personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at forbigående smerter, der ikke kræver behandling men går over af sig selv, derfor normalt ikke vil være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Hændelsen skal efter et lægefagligt skøn være egnet til at medføre en psykisk sygdom eller behandlingskrævende psykiske symptomer. At hændelsen i sig selv er eller kan opfattes som ubehagelig og medføre en psykisk reaktion er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde personskadebegrebet. Almindelige psykiske reaktioner i form af vrede, sorg, forskrækkelse eller ikke behandlingskrævende gener, er ikke syge psykiske tilstande, der er omfattet af personskadebegrebet i arbejdsskadesikringsloven.

Tilskadekomne skal bevise, at der er sket en skade som følge af en hændelse eller en påvirkning på arbejdet.