Lov
om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven
og forskellige andre love
(Opkrævning via én skattekonto)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
(opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som
ændret
senest ved § 2 i lov nr. 408 af 8. maj 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»I de tilfælde, der er nævnt i § 16, gælder loven tillige
betalinger efter de nævnte love vedrørende andet end skatter og afgifter.«
2.
§ 2, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 6.
3.
§ 7, stk. 1,
affattes således:
»Betales et beløb ikke rettidigt, eller er der ydet henstand med
betalingen, skal der betales en månedlig rente som fastsat efter stk. 2
med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste rettidige betalingsdag
for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten beregnes dagligt. Renten kan
ikke
fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For beløb, der
opkræves efter reglerne i kapitel 5, finder bestemmelsen om saldoforrentning
i
§ 16 c, stk. 1, anvendelse.«
4.
§ 8, stk. 1, nr. 2
og
3,
affattes således:
»2)
gebyr efter § 6,
3)
renter efter § 7
samt«.
5.
I
§ 8, stk. 1,
indsættes som
nr. 4:
»4) renter efter § 16 c, stk. 1 og 2.«
6.
I
§ 12, stk. 1,
ophæves
3.
og
4. pkt.
7.
I
§ 12
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Negative
tilsvar efter stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af
virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne i denne lovs
kapitel 5, kan alene udbetales, hvis det negative tilsvar modsvares af en
kreditsaldo opgjort efter § 16 a, stk. 2, 2. pkt.«
8.
I
§ 13
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Overdragelser
efter stk. 1 kan ikke overstige det udbetalingsbeløb, der kan opgøres
efter § 12, stk. 5.«
9.
Kapitel 5
affattes således:
»Kapitel 5
Én skattekonto
§ 16.
Ind- og udbetalinger vedrørende
1)
skatter og afgifter
omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2,
2)
selskabsskatteloven,
3)
fondsbeskatningsloven,
4)
kulbrinteskatteloven,
5)
toldloven,
6)
ligningslovens
§ 17 E,
7)
pensionsafkastbeskatningsloven,
8)
pensionsbeskatningsloven,
9)
lov om fremskyndet
tilbagebetaling af visse afgifter,
10)
lov om stempelafgift,
11)
lov om afgift af
tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.,
12)
lov om afgift af
spillekasinoer,
13)
lov om afgift af
gevinster ved lotterispil m.v.,
14)
lov om lokale
totalisatorspil,
15)
lov om afgift efter
brændstofforbrug for visse personbiler,
16)
lov om afgift af
vejbenyttelse,
17)
lov om vægtafgift af
motorkøretøjer,
18)
registreringsafgiftsloven,
19)
bekendtgørelse om
gebyrer på blyakkumulatorer (under miljøbeskyttelsesloven),
20)
bekendtgørelse om
gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk (under miljøbeskyttelsesloven) og
21)
bøder, gebyrer og
renter vedrørende de ovennævnte love og bekendtgørelser
fra og til
virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myndigheder,
institutioner m.v. indgår i én samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter
reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
Bestemmelserne
i § 16 a, § 16 b, stk. 1, og § 16 c, stk. 1 og 2,
finder tilsvarende anvendelse på betalinger efter lov om afgifter efter
brændstofforbrug for visse personbiler, lov om vægtafgift for visse
køretøjer,
lov om afgift af vejbenyttelse og registreringsafgiftsloven fra eller til en
fysisk person.
§ 16 a.
Ind- og udbetalinger af skatter og afgifter m.v. omfattet af § 16,
stk. 1 og 2, modregnes automatisk efter et saldoprincip. Meddelelse om
modregning fremgår af skattekontoen.
Stk. 2.
Overstiger
den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto den
samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden,
udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder
told- og skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne
krav på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og
forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen
(kreditsaldoen)
virksomhedens samlede tilgodehavende fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3.
Krav på
ind- og udbetalinger registreres på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der
er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.
Stk. 4.
Krav på
indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter
stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet.
Stk. 5.
Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 4
påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen
uanset betalingsmetoden.
Stk. 6.
Tilgodehavender til virksomheder omfattet af dette kapitel påvirker
(krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor
beløbet
kan opgøres efter § 12.
Stk. 7.
Udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6
påvirker
(debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 på det tidspunkt, hvor der sker
udbetaling til virksomheden.
Stk. 8.
Hvor
virksomheders indbetaling helt eller delvis anvendes til betaling af en
debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalingen til dækning af det
ældst forfaldne krav først .
Stk. 9
. Ubetalte krav
til told- og skatteforvaltningen, der er oversendt til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden,
behandles efter reglerne i inddrivelseslovgivningen.
§ 16 b.
Beløb indbetales til skattekontoen uden angivelse af, hvad betalingen skal
dække, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Foretages
der frivillig indbetaling af acontoskat efter selskabsskattelovens § 29
B,
stk. 6, eller frivillig indbetaling af acontoskat efter
pensionsafkastbeskatningsloven, skal det fremgå af indbetalingen, at der er
tale om frivillig indbetaling af acontoskat.
Stk. 3.
Foretages
der indbetaling af beløb efter stk. 2, anvendes beløbet alene til
dækning
af frivillig acontoskat, hvis der ikke på indbetalingstidspunktet består en
debetsaldo.
§ 16 c.
En debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7,
stk. 1,
jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten er
ikke fradragsberettiget.
Stk. 2.
En kreditsaldo
forrentes med den rentesats, der er fastsat i § 7, stk. 2. Renten
beregnes fra den dag, hvor kreditsaldoen er fremkommet. Renten beregnes
dagligt
og tilskrives månedligt. En kreditsaldo, der overstiger 5.000 kr., forrentes
ikke. Renten er ikke skattepligtig.
Stk. 3.
Overstiger
en debetsaldo for en virksomhed 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales
straks,
og told- og skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til
virksomheden.
Told- og skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på
5.000 kr. eller derunder. Rykkerbrev udsendes dog til ophørte virksomheder,
også hvor debetsaldoen er mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den
frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse.
Et
beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen. Der
pålægges
gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev.
Stk. 4.
En
kreditsaldo udbetales til virksomhedens nemkonto, medmindre virksomheden har
ønsket
en beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo. Kreditsaldoen udbetales
først, når den er på 100 kr. eller derover, medmindre virksomheden
tilkendegiver at ville have ethvert beløb uanset størrelse udbetalt.
Udbetaling
af en kreditsaldo kan ikke ske, i det omfang virksomheden mangler at indsende
angivelser for afsluttede perioder eller at indsende selvangivelse, jf.
§ 12, stk. 4.
Stk. 5.
Udbetaling
af en kreditsaldo afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har
sidste rettidige betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens
opståen. Opstår kreditsaldoen som følge af, at virksomhedens tilsvar for en
afregningsperiode er negativt, udbetales kreditsaldoen dog senest efter
fristen
i § 12, stk. 2.
§ 16 d.
Sikkerhed stillet efter § 11 kan anvendes til dækning af en debetsaldo
efter § 16 c, stk. 3, uanset hvilke krav der indgår i debetsaldoen.
Stk. 2.
Sikkerhed
stillet efter andre love end denne lov kan alene anvendes til dækning af en
debetsaldo
efter § 16 c, stk. 3, for det eller de krav, som den stillede
sikkerhed vedrører.«
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af selskaber m.v.
(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1125 af 21. november 2005,
som
ændret senest ved § 9 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 24
affattes således:
»§ 24.
Skatter
efter denne lov opkræves efter skattelovgivningens almindelige regler, for så
vidt de efter deres indhold er anvendelige på de selskaber og foreninger
m.v.,
der er nævnt i denne lov. Opkrævningsloven, bortset fra kapitel 3, finder
anvendelse på opkrævningen af indkomstskat af selskaber og foreninger m.v.
Opkrævningslovens kapitel 2 finder anvendelse i det omfang, det følger af
reglerne
i lovens kapitel 5.«
2.
§ 29 A, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Ordinær
acontoskat forfalder til betaling i 2 rater henholdsvis den 1. marts og den
1.
november i indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i
forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det efter
§ 7,
stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven. Forrentningen tilfalder
statskassen.«
3.
§ 29 B, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Det beløb,
hvormed indkomstskatten måtte være mindre end summen af ordinære
acontoskatter
med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67,
stk. 2, reguleret for tillæg efter stk. 6 og af eventuelle
frivillige
acontobetalinger ligeledes reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes
overskydende skat. Ved beregning af overskydende skat indgår de ordinære
acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved tilbagebetaling af
overskydende
skat ydes der selskabet eller foreningen m.v. en godtgørelse på den efter
stk. 7 fastsatte godtgørelsesprocent af den overskydende skat. Der kan
kun
ske tilbagebetaling af beløb, der faktisk er indbetalt. Told- og
skatteforvaltningen overfører overskydende skat inklusive godtgørelse til
skattekontoen
senest 2 bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter indkomståret
eller ved et forskudt indkomstår senest 2 bankdage efter den 20. november i
kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet
for. Er den 20. november en lørdag eller søndag, overføres betalingen dog
senest 3 bankdage efter den 20. november. Ved opløsning efter § 5,
stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan tilbagebetaling af overskydende skat
dog ske før. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse efter 3. pkt.«
4.
§ 29 B, stk. 7,
ophæves.
Stk. 8-11 bliver herefter stk. 7-10.
5.
I
§ 30, stk. 1,
udgår
2. pkt.
6.
§ 30, stk. 2, 3. pkt.,
affattes
således:
»Beløb som nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes efter § 7,
stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den
1.
november i kalenderåret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i
kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet
for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives.«
7.
§ 30, stk. 4, 2. pkt.,
affattes
således:
»Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det efter § 7,
stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«
8.
§ 30, stk. 5, 3. pkt.,
affattes
således:
»Af de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb tilkommer der selskabet eller
foreningen m.v. en rente i henhold til § 7, stk. 1, jf.
stk. 2,
i opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret
efter
indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret
efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.
Renten
medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.«
§ 3
I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved
kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 413 af 3. maj 2006, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes efter stk. 2, som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Kapitel 5
i opkrævningsloven finder anvendelse på opkrævning af betalinger og
udbetalinger
efter denne lov.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2.
§ 4, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Er et
beløb, som den skattepligtige efter stk. 1 skal indbetale til det
offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den skattepligtige betale en rente i
henhold til § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.
Rentebeløbet tilfalder statskassen.«
§ 4
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 13.
september 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 30 a, stk. 3,
affattes således:
»
Stk. 3
. Overskrides den
betalingsfrist, der er fastsat efter stk. 1 eller 2, beregnes renter
efter
de i § 37 fastsatte regler, således at beløbet forrentes med en daglig
rente, som beregnes for hver påbegyndt dag regnet fra den seneste rettidige
angivelses- og betalingsdag for beløbet. Renten tilskrives månedligt.«
2.
§ 36, stk. 3, 2. pkt.,
affattes
således:
»Et overskydende beløb, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af
en varemodtagers tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter kapitel 5 i
opkrævningsloven, kan alene udbetales, såfremt det negative tilsvar modsvares
af en kreditsaldo opgjort efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 2,
2.
pkt.«
3.
I
§ 37
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Kapitel 5
i opkrævningsloven, bortset fra bidrag efter § 30, stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse på de beløb, der er nævnt i stk. 1.«
§ 5
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 899 af 22.
september 2005, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1428 af 21. december
2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 23, stk. 1, 2.
og
3. pkt
.
,
affattes således:
»Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten og angive og indbetale
den til told- og skatteforvaltningen inden for 3 hverdage (bankdage) efter,
at
pengeinstituttet har udbetalt den skattepligtige ydelse. Hvor ophævelsen ikke
medfører, at der sker udbetaling, skal det pågældende pengeinstitut
tilbageholde
skatten og angive og indbetale den til told- og skatteforvaltningen inden for
1
måned efter, at pengeinstituttet har fået kendskab til ophævelsen.«
2.
§ 23, stk. 2, 1. pkt.,
affattes
således:
»Pengeinstituttet angiver og indbetaler senest den 15. december
umiddelbart efter indkomstårets udløb den resterende skyldige skat efter
stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til told- og
skatteforvaltningen.«
3.
§ 23, stk. 3, 2. pkt.,
affattes
således:
»Renten svarer til den i opkrævningslovens § 7, stk. 1,
jf. stk. 2, nævnte rente.«
4.
I
§ 28
indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på opkrævningen af
betalinger og udbetalinger omfattet af denne lov.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
5.
§ 28, stk.1, 2. pkt.,
der bliver
stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Renten svarer til den rente, der er fastsat i § 7,
stk. 1, jf. stk. 2, 2. pkt., i opkrævningsloven.«
§ 6
I lov om beskatning af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,
som ændret senest ved § 7 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, foretages
følgende
ændringer:
1.
I
§ 38
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på indbetaling af afgift som
nævnt i stk. 1.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
2.
§ 38, stk. 3,
der bliver stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Hvis
indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den frist, der er nævnt i
stk. 1, skal den tilbageholdelsespligtige betale rente efter § 7,
stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«
3.
I
§ 49 A, stk. 8,
ændres
»§ 38, stk. 5 og 6« til: »§ 38, stk. 6 og 7«.
4.
I
§ 49 B, stk. 8,
ændres »§ 38,
stk. 5 og 6« til: »§ 38, stk. 6 og 7«.
§ 7
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger
(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 800 af 18. august 2005,
foretages følgende ændring:
1.
§ 3A, stk. 6, 5. pkt.,
affattes således:
»Betales indskudsafgiften ikke rettidigt, skal der betales rente
efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«
§ 8
I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 15. september 1998, som ændret bl.a. ved
§ 42 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og senest ved § 26 i lov nr.
428
af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Opkrævningslovens
kapitel 5 finder anvendelse på udbetaling og tilbagebetaling af beløb efter
§§ 1 og 2.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
2.
I
§ 3, stk. 3,
som bliver stk. 4,
ændres »beløb efter stk. 2« til: »beløb efter stk. 3«.
§ 9
I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 321
af 21. maj 2002, som ændret ved § 34 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og
§ 65 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 21, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Betales
afgiftsbeløbet ikke rettidigt af de særlige stempelmærkeforhandlere, der er
nævnt i stk. 1, eller af de virksomheder, der er nævnt i stk. 3,
der
har tilladelse til selv at stemple dokumenter, skal der betales rente efter
§ 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«
2.
I
§ 21
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
Indbetaling af afgift som nævnt i stk. 5 sker efter kapitel 5 i
opkrævningsloven.«
§ 10
I lov nr. 382 af 2. juni 1999 om afgift af tinglysning
og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., som ændret bl.a. ved
§ 46 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og senest ved § 4 i lov nr.
560
af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 19, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
For
indbetaling af tinglysningsafgift fra personer, der sker senere end den i
stk. 2 anførte frist, betales rente efter § 7, stk. 2, i
opkrævningsloven med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra
den 1. i den måned, i hvilken det afkrævede beløb skal betales.«
2.
I
§ 19
indsættes efter stk. 3 som nye
stykker:
»Stk. 4.
For
indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder, herunder virksomheder,
der
er registreret efter § 17, stk. 1, der sker senere end den frist,
der
er anført i stk. 2, betales rente efter § 7, stk. 1, jf.
stk. 2, i opkrævningsloven.
Stk. 5.
Kapitel 5 i
opkrævningsloven finder anvendelse på opkrævning og indbetaling af
tinglysningsafgift
fra virksomheder, selskaber, fonde og foreninger.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
§ 11
I lov om afgift af spillekasinoer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1145 af 2. december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på indbetaling af afgift som
nævnt i stk. 1.«
2.
§ 4, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Betales
afgiften ikke rettidigt, skal der betales rente efter § 7, stk. 1,
jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«
3.
§ 6, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Betales
afgiften ikke rettidigt, skal der betales rente efter § 7, stk. 1,
jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«
§ 12
I lov om afgift af gevinster ved lotterispil m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1146 af 2. december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Kapitel 5
i opkrævningsloven finder anvendelse på indbetaling af afgift som nævnt i
stk. 1.«
2.
§ 8, stk. 1,
affattes således:
»Såfremt skyldig afgift ikke indbetales rettidigt, svares rente
efter § 7 stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven. Dette beløb
med påløbne renter inddrives om fornødent ved udpantning.«
§ 13
I lov om lokale totalisatorspil, jf. lovbekendtgørelse
nr. 22 af 16. januar 2006, foretages følgende ændringer:
1.
§ 10, stk. 1,
affattes således:
»Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om anmeldelse af
afgiften og dennes indbetaling. Indsendelse af afgiftsanmeldelse kan om
fornødent fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der pålægges af
skatteministeren.
Indbetales den skyldige afgift ikke rettidigt, forrentes afgiftsbeløbet efter
§ 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven. Den skyldige
afgift
med påløbne renter inddrives om fornødent ved udpantning.«
2.
I
§ 10
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Kapitel 5
i opkrævningsloven finder anvendelse på indbetaling af afgift som nævnt i
stk. 1.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3.
I
§ 11, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
»§ 10, stk. 2« til: »§ 10, stk. 3«.
§ 14
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
753 af 25. august 2001, som ændret senest ved § 12 i lov nr. 408 af 8.
maj
2006, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 88, stk. 2,
indsættes som
4. pkt.:
»Ministeren kan, hvor der foreligger særlige grunde til det,
fastsætte andre regler om rente.«
§ 15
I lov om afgift efter brændstofforbrug for visse
personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002, som ændret
senest ved § 22 i lov nr. 309 af 19. april 2006, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 4, stk. 5, 3. pkt.,
ophæves.
2.
§ 10
ophæves.
3.
§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
affattes
således:
»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner politiet snarest
køretøjets nummerplader, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom.«
§ 16
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 978 af 4. december 2003, som ændret senest ved
§ 25
i lov nr. 309 af 19. april 2006, foretages følgende ændringer:
1.
§ 6, stk. 5, 3. pkt.,
ophæves.
2.
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
affattes
således:
»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner politiet snarest
køretøjets nummerplader, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom.«
§ 17
I lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 11 af 8. januar 2006, som ændret ved § 24 i lov nr. 309 af 19. april
2006, foretages følgende ændring:
1.
§ 6, stk. 1, 1. pkt.,
affattes
således:
»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner politiet snarest
køretøjets nummerplader, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom.«
§ 18
Stk. 1.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog
stk. 2. Loven finder anvendelse for krav, der har forfaldsdato efter
ikrafttrædelsestidspunktet.
Stk. 2.
§ 14
træder i kraft fra dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni
2006
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
I Dronningens
Navn:
FREDERIK
Kronprins
/Kristian Jensen