Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00794

Resumé

Afvisning af at bringe et læserbrev var ok

Ugeavisen Øboen afviste at bringe klagers svar til et indlæg fra en anden læser. I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet kritiserer Pressenævnet ikke, at avisen valgte at afslutte debatten.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

[Person A] fik den 14. april 2015 i Ugeavisen Øboen optaget et læserbrev, der var en kommentar til klagers læserbrev i ugeavisen den 24. marts 2015. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at Ugeavisen Øboen herefter i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet valgte ikke at bringe flere indlæg fra klager. Det forhold, at det læserbrev, klager ønskede bragt, var et svar på læserbrevet fra den 14. april 2015, kan ikke føre til andet resultat.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

I det foreliggende tilfælde var kravet om genmæle reelt et krav om, at Ugeavisen Øboen skulle pålægges at offentliggøre [Klager]s debatindlæg, og et sådant krav er ikke hjemlet ved reglerne om genmæle.

Nævnet udtaler således ikke kritik af Ugeavisen Øboen.

Afgjort den 23. juni 2015.

[Klager] har klaget over Ugeavisen Øboens afslag på at bringe hans læserbrev ”Svar til proletaren [Person A]”, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

[Klager] fik i Ugeavisen Øboen den 10. marts 2015 bragt læserbrevet ”Bladnegerne har svigtet” og efterfølgende den 24. marts 2015 læserbrevet ”Øboen og Mylenberg i bekneb for indlæg?”

Den 14. april 2015 bragte Ugeavisen Øboen læserbrevet ”Knyt sylten, [Klager]!”, skrevetaf [Person A]:

”Svar på [Klager]s læserbrev ”Øboen og Mylenberg i bekneb for indlæg?” i Øboen den 24. marts.

Egentlig troede jeg – eller måske håbede jeg – at [Klager] havde indstillet sine kvalmende læserbrevs-aktiviteter, men efter at have læst Øboen må jeg nok indrømme, at dette viste sig at være ønsketænkning fra min side, for igen udgyder [Klager] sin galle i Øboen i et forsvar for sine tvivlsomme højreekstremistiske synspunkter. Efter først i vanlig Dagø-stil at have rost sig selv til skyerne, retter [Klager] sin vrede mod ”Kringsatt av fiender”, som han kalder venstrefløjens kampsang.

Der er nemlig det bemærkelsesværdige ved [Klager], at han opfatter alt, der kan genere hans politiske venner, som venstrefløjspropaganda.

”Kringssat av fiender” er skrevet af den norske forfatter, dramatiker og journalist Nordahl Grieg, der blev født den 1. november 1902, men som blev skudt ned og dræbt af Hitlers nazister som krigskorrespondent under et bombardement af Berlin den 2. december 1943.

”Kringssat av fiender” skrev Nordahl Grieg i 1936 som en hyldest til de norske Spaniensfrivillige studenter, der deltog i kampen mod Francos fascister.

Som et eksempel på Nordahl Griegs betydning og fortsatte aktualitet som fædrelandsdigter blev flere af hans digte brugt til at sætte ord på landesorgen i Norge efter Utøya-massakren, hvor en af Dagøs andre ligesindede kammerater, højreekstremisten Anders Breivik med koldt blod skød og dræbte 69 unge nordmænd på øen Utøya.

Når [Klager] kan rette sin vrede mod en norsk fædrelandsdigter som Nordahl Grieg på grund af hans modstand mod nazisterne og fascisternes myrderier, har jeg egentlig kun én ting, jeg gerne vil sige: Knyt sylten, [Klager]!

[Person A], [Person A’s adresse].”

Den 16. april 2015 anmodede [Klager] Ugeavisen Øboen om at bringe hans indlæg med overskriften ”Svar til proletaren [Person A]”, der indeholder en række meget kritiske kommentarer til [Person A]s læserbrev, herunder bl.a. vedrørende [Person A]s og [Person A]s fars politiske holdninger.

Ugeavisen Øboen meddelte samme dato [Klager], at hans indlæg ikke ville blive bragt. Ugeavisen Øboen oplyste i den forbindelse bl.a., at debatten blev anset for afsluttet ved [Klager]s læserbrev af 24. marts 2015 og [Person A]s svar herpå, og at det efter avisens opfattelse kun ville være disse to, der fandt debatten interessant.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har blandt andet anført, at Ugeavisen Øboen den 24. februar 2015 bragte et læserbrev fra en anden læser [Person B]. [Klager] fandt indholdet meget sigende, hvorfor han kopierede læserbrevet og vedhæftede det til en mail til ”et halvt hundrede” modtagere i hele landet, herunder Ugeavisen Øboen. Ugeavisen Øboen bragte uventet hans mail den 10. marts 2015 under overskriften: ”Bladnegerne har svigtet”.

[Klager] fremsendte efterfølgende et læserbrev til Ugeavisen Øboen, som blev bragt i avisen den 24. marts 2015 under overskriften ”Øboen og Mylenberg i bekneb for indlæg?”

Derefter bragte Ugeavisen Øboen den 14. april 2015 læserbrevet ”Knyt sylten, [Klager]!”, skrevetaf [Person A].

[Klager] har til støtte for klagen bl.a. anført, at [Person A] ikke er nævnt i den debat, der foregik forud for [Person A]s indlæg af 14. april 2015, og at der således ikke er tale om en debat mellem ham og [Person A]. Endvidere har [Person A] angrebet ham uden grund, og han må derfor have krav på genmæle.

2.2 Ugeavisen Øboens synspunkter

Fynske Medier har på vegne af Ugeavisen Øboen anført, at [Klager] den 24. marts 2015 havde indlægget ”Øboen og Mylenberg i bekneb for indlæg?” i Ugeavisen Øboen. [Person A] reagerede med læserbrevet ”Knyt sylten, [Klager]!”, som blev bragt i Ugeavisen Øboen den 14. april 2015. Hermed anså redaktionen debatten for afsluttet, og [Klager]s læserbrev ”Svar til Proletaren [Person A]” blev derfor afvist.

3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

[Person A] fik den 14. april 2015 i Ugeavisen Øboen optaget et læserbrev, der var en kommentar til klagers læserbrev i ugeavisen den 24. marts 2015. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at Ugeavisen Øboen herefter i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet valgte ikke at bringe flere indlæg fra klager. Det forhold, at det læserbrev, klager ønskede bragt, var et svar på læserbrevet fra den 14. april 2015, kan ikke føre til andet resultat.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

I det foreliggende tilfælde var kravet om genmæle reelt et krav om, at Ugeavisen Øboen skulle pålægges at offentliggøre [Klager]s debatindlæg, og et sådant krav er ikke hjemlet ved reglerne om genmæle.

Nævnet udtaler således ikke kritik af Ugeavisen Øboen.