Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00787

Resumé

Kritik af misvisende overskrift på bt.dk

BT skrev ”Dansk lærer bag had-moské: Prædiker krig mod jøder” på bt.dk.  Pressenævnet udtaler, at overskriften naturligt må forstås således, at den danske lærer, som omtales længere nede i artiklen, indtager en aktiv rolle i moskéen, og at han også indtog en aktiv rolle i en prædiken, der efter det oplyste skulle være hadefuld mod jøder. I artiklen oplyses det imidlertid alene, at den danske lærer er formand for den forening, som stiller lokaler til rådighed for moskéen. Derfor er overskriften misvisende og har ikke dækning i artiklen. Pressenævnet kritiserer BT for overskriften.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Indledningsvis bemærker Pressenævnet, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til indholdet af prædikenen i moskéen Masjid al-Faruq den 13. februar 2015, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt prædikenen indeholdt angreb rettet mod jøder.

Misvisende oplysninger

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.1 og A.6.

[Klager] har klaget over overskriften på netartiklen ”Dansk lærer bag had-moské: Prædiker krig mod jøder”.

Pressenævnet finder, at overskriften naturligt må forstås således, at den i artiklen omtalte og afbildede danske lærer ([Klager]) indtager en aktiv rolle i moskéen, der ligeledes nævnes i overskriften, og således at [Klager] tillige har indtaget en aktiv rolle i forbindelse med den prædiken, der blev afholdt i moskéen den 13. februar 2015.

Af artiklen fremgår det imidlertid, at [Klager] ikke har haft en sådan aktiv rolle, idet det oplyses, at [Klager] alene er formand for den forening, der stiller lokaler til rådighed for moskéen, og BT har heller ikke på anden måde dokumenteret, at [Klager] indtager en sådan aktiv rolle.

Pressenævnet finder på den baggrund, at overskriften er misvisende, og at overskriften ikke har dækning i artiklen.

På den baggrund udtaler Pressenævnet kritik af BT for at have bragt en misvisende overskrift.

Offentliggørelse af private oplysninger

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig påtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Pressenævnet lægger til grund, at prædikenen i moskéen den 13. februar 2015 var arrangeret af Hizb-ut-Tahrir i samarbejde med moskéen Masjid Al-Faruq. BT har ikke godtgjort, at [Klager] har medvirket til dette arrangement.

Pressenævnet finder imidlertid – uanset indholdet af prædikenen og uanset foreningen Hizb-ut-Tahrirs formål – at omtale af denne forenings aktiviteter må anses for at have offentlig interesse. Pressenævnet lægger herved vægt på, at foreningen gennem en årrække har givet anledning til en betydelig offentlig debat. Pressenævnet finder endvidere, at det i den forbindelse også må anses for at have offentlig interesse, hvem der lægger lokaler til Hizb-ut-Tahrirs arrangementer, hvilket også tidligere har givet anledning til betydelig offentlig omtale.

Det er ubestridt, at [Klager] er talsperson for Foreningen for Islamisk Kultur og Viden, som har lejet lokalerne, der er stillet til rådighed for moskéen, og som blev anvendt til arrangementet. [Klager] har ikke givet nærmere oplysninger om indholdet af den aftale, der er indgået mellem Foreningen for Islamisk Kultur og Viden og moskéen om moskéens benyttelse af lokalerne. Selv om det lægges til grund, at det ikke var Foreningen for Islamisk Kultur og Viden, der inviterede imam [Imam] til at holde prædikenen, finder Pressenævnet på denne baggrund, at det har offentlig interesse at omtale Foreningen for Islamisk Kultur og Viden og dermed [Klager], der ifølge offentligt tilgængelige oplysninger er talsmand for foreningen.

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at oplysningerne i artiklen om Foreningen for Islamisk Kultur og Viden og om [Klager] – bortset fra overskriften - ikke er ukorrekte oplysninger.

På den baggrund finder Pressenævnet, at BT ikke har tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre [Klager]s navn, billede og stilling i artiklen. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af BT.

Forelæggelse

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. pkt. A.3.

Efter det oplyste forsøgte BT inden offentliggørelsen flere gange den 23. februar 2015 at kontakte [Klager] på et telefonnummer, som har tilhørt ham, men ikke længere gør det. Telefonnummeret fremgår imidlertid fortsat af krak.dk og degulesider.dk som tilhørende [Klager].

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at BT forsøgte at kontakte [Klager] ved en besked på Facebook den 23. februar, og at denne besked blev læst samme dag, ligesom BT kontaktede ham ved en email og havde en telefonsamtale med hans hustru, der oplyste, at hun ikke troede, at klager ville tale med journalisten.

Pressenævnet finder på denne baggrund, at BT har foretaget tilstrækkeligt med hensyn til at forsøge at forelægge sagen for [Klager].

Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af BT for manglende forelæggelse.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af bt.dk at offentliggøre følgende:

[rubrik]

BT får kritik af Pressenævnet

[underrubrik]

Overskriften på bt.dks artikel ”Dansk lærer bag had-moské: Prædiker krig mod jøder” er misvisende og har ikke dækning i artiklen.

[tekst]

Overskriften ”Dansk lærer bag had-moské: Prædiker krig mod jøder” må naturligt forstås således, at den i artiklen omtalte og afbildede danske lærer, [Klager], indtager en aktiv rolle i moskéen, og at han tillige har indtaget en aktiv rolle i forbindelse med en prædiken, der blev afholdt i moskéen den 13. februar 2015.

Af artiklen fremgår det imidlertid, at [Klager] ikke har haft en sådan aktiv rolle, idet det oplyses, at han alene er formand for den forening, der stiller lokaler til rådighed for moskéen. BT har heller ikke på anden måde dokumenteret, at [Klager] indtog en aktiv rolle i forbindelse med den prædiken, der blev afholdt i moskéen.

Overskriften er derfor misvisende og har ikke dækning i artiklen. Derfor udtaler Pressenævnet kritik af BT.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse ske som en nyhed på den øverste tredjedel af forsiden af bt.dk i en periode på mindst et døgn.

Endvidere skal nævnets kendelse være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel på bt.dk i en periode, der mindst svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklens overskrift” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

[Klager] har klaget over artiklen ”Dansk lærer bag had-moské: Prædiker krig mod jøder”, som blev bragt på bt.dk den 24. februar 2015, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere den identiske artikel i BT samme dag med overskriften ”Dansk lærer bag had-moské”.

1 Sagsfremstilling

BT bragte den 24. februar 2015 på bt.dk artiklen ”Dansk lærer bag had-moské”: Prædiker krig mod jøder. Af underrubrikken fremgår følgende:

”Forening med dansk lærer i spidsen lægger lokale til moskeen, der prædiker krig mod jøder. Ifølge DR var Omar El-Hussein der dagen før terrordrabene.”

Af artiklen fremgår følgende:

”En skolelærer står i spidsen for en forening, der lægger lokaler til udskældt moské. Ejeren kan ikke opsige lejemålet, selv om en imam opfordrede til angreb på jøder om fredagen før terrorangrebet i København.

Han er dansker, konverteret til islam, og underviser en 6. klasse på en muslimsk friskole. I sin fritid står [Klager] - født [Navn] - i spidsen for ’Foreningen for Islamisk Kultur og Viden.’ En forening, der ifølge vedtægterne har til formål at skabe ’fredelig sameksistens’.

Men de fine formuleringer står i skarp kontrast til det, der foregår i lokalerne i Heimdalsgade 39, som foreningen har lejet. Fredag 13. februar i år - dagen før København blev ramt af to terrorangreb - lagde foreningen lokaler til en imam, der opfordrede til ’krig’ mod jøder.

’I krig med jøderne’

»Vores profet havde jødiske naboer i Al Medina. Ønskede han tættere relationer, harmoni og dialog sådan som FN og dem, der ønsker at forene sandhed og løgn? Eller prædikede han, at de skulle betro sig til Allah? Når de krænker deres løfte og ikke accepterer hans kald, så ved du, hvad han gjorde ved dem. Det står i hans Sira (Muhammeds bog, red.), at han skal i krig mod jøderne,« lød det fra [Imam] i prædikenen, som BT har fået oversat.

Søndag kunne DR fortælle, at den 22-årige Omar El-Hussein var til stede i moskeen dagen før han, ifølge politiet, gennemførte de to terrorhandlinger i hovedstaden, hvor han bl.a. skød og dræbte den 37-årige jøde [Person A] foran synagogen i Krystalgade i det centrale København.

Ejeren er magtesløs

Foreningen, som [Klager] står i spidsen for, har siden sommeren 2014 lejet ejendommen i Heimdalsgade 39 på Nørrebro i København, hvor imamen holdt sin hadefulde tale, og hvor moskeen ’Masjid Al-Faruq’ har til huse. Af moskeens Facebook-side fremgår det endvidere, at prædikenen var arrangeret af Hizb ut-Tahrir Skandinavien, som også står bag flere andre arrangementer i moskeen. Hizb ut-Tahrir er en berygtet islamisk organisation, der ønsker at nedbryde demokrati for i stedet at oprette et kalifat - en islamisk stat.

Beskyttet af loven

Men [Klager]s forening kan ikke smides ud af lokalerne i Heimdalsgade, oplyser advokat [Advokat] fra Rialto Advokater på Frederiksberg, der administrerer ejendommen for ejeren Bellevue Finans ApS.

»Man kan mene, hvad man vil, om det, der blev sagt den fredag - og det gør vi også. Men der er ikke tale om, at lejemålet er blevet misligholdt, og derfor kan vi ikke gøre noget. Lejeloven er således, at man som udlejer ikke bare kan smide en lejer ud, fordi der siges nogle ting om et bestemt folkefærd i lejemålet,« siger [Advokat].

Han oplyser til BT, at der i foreningens vedtægter står, at formålet er ’fredelig sameksistens’.

»Men det er egentlig underordnet, hvad der står, og om foreningen lever op til det, så længe foreningen lever op til aftalen, der er indgået.«

- Hvad betyder det, at Hizb ut-Tahrir anvender moskeen?

»Det afgørende er, at lejeren ikke har misligholdt lejemålet,« siger [Advokat].

Ingen kommentarer

BT har forsøgt at få en kommentar fra [Klager], men han har ikke ønsket at kommentere BTs historie.

[Klager] arbejder til daglig som 6. klasse-lærer på den islamiske friskole [Skole] i Københavns Nordvestkvarter. Skolens ledelse har ikke ønsket at kommentere BTs artikel.”

Artiklens overskrift i BT samme dag lyder ”Dansk lærer bag hadmoské”. Underrubrikken lyder: ”Forening med dansk lærer i spidsen lægger lokale til moskeen, der prædiker krig mod jøder. Omar El-Hussein var der dagen før terrordrabene”.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Skade på omdømme

[Klager] har anført, at artiklen har skadet hans omdømme og sået tvivl om hans integritet, hvilket blandt andet har udmøntet sig i en tjenstlig samtale med [Skole]s skoleleder.

Artiklen i BT kan i værste fald betyde, at han mister sit arbejde og i bedste fald, at han vil få meget svært ved at forbedre sine karrieremuligheder og søge stillinger som lærer i årene fremover, både i Danmark og i udlandet, grundet sagens såkaldte forbindelse til terroranslaget mod Krudttønden. Omtalen har således blandt andet ført til et såkaldt § 20-spørgsmål til undervisningsministeren, hvor hans navn nævnes i forbindelse med en prædiken med ”opfordring til krig mod jøder”.

BTs artikel har betydet, at han som udgangspunkt er under anklage eller mistanke og derfor skal starte enhver samtale med at forsvare sig selv.

Private oplysninger

Efter [Klager]s opfattelse kan det ikke være rigtigt, at et medie offentligt kan udstille en privatperson uden nogen form for juridisk eller presseetisk hjemmel og uden nogen form for beviser. Hans personlige oplysninger er sagen fuldstændigt uvedkommende, især fordi han intet har sagt eller gjort i denne sag.

Artiklen har haft direkte indflydelse på hans privatliv og hans families sikkerhed. Ikke nok med at BT har offentligt et privat billede af ham uden tilladelse; avisen har også offentliggjort andre private oplysninger, såsom hans fulde navn og hvor han arbejder. Dette har betydet, at han efter artiklens offentliggørelse, hvor han bliver hængt ud som ”jødehadende muslimsk konvertit”, har modtaget en del dødstrusler og had-mails/kommentarer, som er blevet meldt til politiet.

Artiklen er blevet offentliggjort i et samfund, som er præget af mistro til og problematisering af islamiske værdier og doktriner. Der er tale om en angst, som både findes hos den almene borger, blandt politikere og i medierne. Muslimer og deres tro bliver sidestillet med terror, hvor muslimske værdier bliver omtalt som en potentiel trussel mod danske værdier og danskernes sikkerhed.

Faktisk var det et fåtal af danskere som kendte til, at han var muslim, indtil artiklen blev offentliggjort, hvilket har ændret folks syn på ham, og dermed vil han nu også være mål for det had, der i forvejen er rettet mod muslimer i Danmark.

Misvisende overskrift

Artiklens overskrift er direkte misvisende, og opstiller en underlødig analogisk slutning mellem [Klager]s person og artiklens hovedbudskab: ”Had-moské: prædiker krig mod jøder”.

Ordet ”had-moské” er både en generalisering og et meget værdiladet ord. En moské kan ikke have følelser såsom had. Spørgsmålet er også, om en journalist ud fra en enkelt tale eller hændelse kan lave en generalisering med en så omfattende konklusion, nemlig at der er tale om en ”had-moské”.

Den omtalte moské, Masjid-Al-Faruq, som BT mener, at [Klager] skal holdes ansvarlig for, er han ikke bestyrelsesformand for. Den har sin egen bestyrelse, som egenrådigt bestemmer, hvem der holder taler. Det har han ingen indflydelse på.

Det eneste, som er korrekt i artiklen, er, at [Klager] står i spidsen for Foreningen for Islamisk Kultur og Viden. En forening, der ifølge vedtægterne har til formål at skabe ”fredelig sameksistens”. Dette formål står i stærk kontrast til artiklens underlødige postulater.

[Klager] har i øvrigt anført, at partiet Hizb ut-Tahrir ikke er forbudt i Danmark.

Forelæggelse

[Klager] har på intet tidspunkt udtalt sig til BT. Han har ikke engang haft muligheden for at sige, at han ingen kommentarer har.

Derfor er det også forkert, når BT i artiklen skriver, at man har forsøgt at få en kommentar. BT har anført, at avisen har ringet til ham. Han mener dog, at dette er forkert, da han har hemmeligt nummer. Man kan fremsøge nummeret [Telefonnummer] på nettet, men dette nummer er uddateret og har ikke været i brug i over to år. Han deler af og til en artikel på Facebook. Der går dog også ofte dage, hvor han ikke er på Facebook. Han læste først BTs besked på Facebook om aftenen den 24. februar 2015, altså efter artiklen var offentliggjort.

Der står dog intet i Facebook-beskeden om, hvad det præcist er, BT vil, der står i hvert fald intet om, at de har tænkt sig at skrive en artikel om ham og den forening, som han er formand for.

Det er dog rigtigt, at hans kone modtog et par opringninger fra flere journalister over flere dage, men hun kan ikke huske, hvad der blev sagt, hvornår de ringede, eller hvor de ringede fra. Det er dog sikkert, at han ikke var hjemme, da BT ringede. Hans søn har også fået flere opringninger og beskeder på Facebook.

Hvis BT ville have hans kommentarer, kunne de bare have opsøgt ham på hans adresse eller fremsendt et anbefalet brev til ham.

2.2 BTs synspunkter

BT har anført, at forløbet op til artiklen ”Dansk lærer bag hadmoské: Prædiker had mod jøder”, er som følger:

Den 20. februar afdækkede BT i artiklen ”Imam: Gå i krig mod jøder”, hvordan en imam ved navn [Imam] dagen før terrorangrebet den 14. februar holdt en yderst kritisk tale mod jøder i moskéen Masjid Al-Faruq. Talen blev holdt på arabisk, og BT fik derfor et autoriseret tolkebureau til at oversætte talen, som var lagt på youtube af menigheden bag Masjid Al-Faruq. Af imamens tale fremgik det, at Profeten Muhammed ikke ønskede fred med jøder, men selv gik i krig mod jøder. Ligeledes prædikede imamen, at de, der ønsker menneskeskabte love og sameksistens med jøder, bliver 'ført i en afgrund af afsavn og korruption, der fører dem fra at være humane til niveau med dyr'. Altså en konfrontatorisk og krigerisk linje mod jøderne.

På moskéen Masjid Al-Faruqs egen side på Facebook fremgår det, at den omtalte prædiken den 13. februar var arrangeret af Hizb ut-Tahrir Skandinavien under temaet ”Islams påkrævede standpunkt kontra den modernistiske underdanighed”. Ligeledes kunne man på videoen fra arrangementet se Hizb ut-Tahrirs banner hænge bag imamen under hans prædiken.

BT besluttedeat undersøge, hvem der egentlig lægger lokale til Masjid Al-Faruqs moské, da det ikke fremgår af nogen offentlige databaser. Avisen fandt ud af, at ejendommen er ejet af selskabet Bellevue Finans ApS, som har Rialto Advokater til at administrere udlejning af lokaler i ejendommen. Advokat [Advokat] fra Rialto Advokater oplyste, at det er Foreningen for Islamisk Kultur og Viden, der siden sommeren 2014 har lejet ejendommen, hvor Masjid Al-Faruq har lokale. Advokaten var hverken gjort bekendt med, at der skulle være moské på ejendommen, eller at Hizb ut-Tahrir skulle afholde arrangementer. Kun at foreningen havde oplyst, at en del af vedtægterne var at gå ind for ”fredelig sameksistens”.

Af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår det, at Foreningen for Islamisk Kultur og Viden blev stiftet 6. januar 2014 som en frivillig forening og har adresse på klagers private adresse i København. Det er ligeledes [Klager]s private mail, der er kontaktinfo til foreningen. Han er således den person, der officielt står bag den forening, der lægger lokale til Hizb ut-Tahrirs arrangementer, deriblandt [Imam]s prædiken 13. februar. [Klager] arbejder som lærer på den muslimske friskole [Skole] på Nørrebro. Det fremgår af skolens hjemmeside. BT fandt det således både samfundsmæssigt og journalistisk relevant at afdække, at det er en lærer, som underviser børn, der lægger lokale til Masjid Al-Faruq moskéen. Dette blev beskrevet i den påklagede artikel.

Skade af klagers omdømme

Det er således fuldstændigt korrekte oplysninger, der præsenteres i artiklen. At [Klager] mener, at omtalen har skadet hans omdømme og hans families sikkerhed, kan ikke lægges avisen til last. BT har blot fremlagt faktuelt korrekte oplysninger. [Klager] har et arbejde, hvor han som underviser kan præge børn, og derfor mener BT, at hans stilling er helt relevant for historien. Derfor kontaktede BT den 23. januar 2015 skolens leder for at få en kommentar, men efter at have hørt om sagen, ønskede skoleledelsen ikke at udtale sig, hvilket også fremgår af artiklen.

Misvisende oplysninger

BT kan ligeledes afvise, at overskriften ”Dansk lærer bag had-moské: Prædiker krig mod jøder” er misvisende, da den netop henviser til, at [Klager] står bag den forening, der lægger lokale til moskéen, hvor der prædikedes krig mod jøder. Dette underbygges af både rubrik, underrubrik og indledning på artiklen.

Forelæggelse

BT kan endvidere afvise, at [Klager] ikke har haft mulighed for at tale med BT. Den 23. februar 2015 forsøgte BT tidligt på dagen at komme i kontakt med ham for at få hans kommentarer til sagen. BT ringede flere gange til hans private nummer, uden det blev besvaret. Af journalistens opkaldsliste kan man se, at der er ringet to gange til nummeret [Telefonnummer], som er det nummer, der er offentligt tilgængeligt på dgs.dk og krak.dk. Da nummeret ikke blev besvaret, sendte journalisten en sms til nummeret. Kl. 14 skrev BTs journalist til [Klager] på Facebook, hvor han er meget aktiv.

BT kan se, at beskeden på Facebook er blevet læst den 23. februar 2015, altså inden artiklen blev offentliggjort, men [Klager] reagerede ikke på avisens henvendelse.

Kl. 14.49 skrev journalisten en mail til ham, men den blev heller ikke besvaret.

Endvidere ringede journalisten kl. 14.53 til hans samboende hustru, hvis nummer er offentligt tilgængeligt. BTs journalist forklarede, at avisen ville skrive en historie om, at [Klager]s forening står bag moskéen, og at BT derfor gerne ville tale med [Klager]. Kvinden talte kort med en person i baggrunden, der tydeligvis ikke ønskede at komme til telefonen. BTs journalist spurgte herefter, om hun ville bede ham om at ringe, men til det sagde hun: "Jeg tror ikke, han vil tale med dig". Opkaldet varede ifølge opkaldslisten 104 sekunder.

På den baggrund lagde BTs journalist til grund, at [Klager] ikke ønskede at tale med avisen. I modsat fald ville han enten have svaret på Facebook-beskeden eller ringet tilbage efter at have fået telefonbeskeden. Efter BTs opfattelse ville det ikke have givet nogen mening at sende et anbefalet brev.

BT har anført, at avisen også efter den 23. februar har forsøgt at få [Klager] i tale. Den 10. marts skrev BT således igen til ham på Facebook.

Beskeden er blevet læst, men [Klager] reagerede ikke.

BT har derfor givet [Klager] mulighed for at udtale sig om sin tilknytning til moskéen både før og efter artiklen "Dansk lærer bag had-moské: prædiker krig mod jøder".

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Indledningsvis bemærker Pressenævnet, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til indholdet af prædikenen i moskéen Masjid al-Faruq den 13. februar 2015, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt prædikenen indeholdt angreb rettet mod jøder.

Misvisende oplysninger

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.1 og A.6.

[Klager] har klaget over overskriften på netartiklen ”Dansk lærer bag had-moské: Prædiker krig mod jøder”.

Pressenævnet finder, at overskriften naturligt må forstås således, at den i artiklen omtalte og afbildede danske lærer ([Klager]) indtager en aktiv rolle i moskéen, der ligeledes nævnes i overskriften, og således at [Klager] tillige har indtaget en aktiv rolle i forbindelse med den prædiken, der blev afholdt i moskéen den 13. februar 2015.

Af artiklen fremgår det imidlertid, at [Klager] ikke har haft en sådan aktiv rolle, idet det oplyses, at [Klager] alene er formand for den forening, der stiller lokaler til rådighed for moskéen, og BT har heller ikke på anden måde dokumenteret, at [Klager] indtager en sådan aktiv rolle.

Pressenævnet finder på den baggrund, at overskriften er misvisende, og at overskriften ikke har dækning i artiklen.

På den baggrund udtaler Pressenævnet kritik af BT for at have bragt en misvisende overskrift.

Offentliggørelse af private oplysninger

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig påtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Pressenævnet lægger til grund, at prædikenen i moskéen den 13. februar 2015 var arrangeret af Hizb-ut-Tahrir i samarbejde med moskéen Masjid Al-Faruq. BT har ikke godtgjort, at [Klager] har medvirket til dette arrangement.

Pressenævnet finder imidlertid – uanset indholdet af prædikenen og uanset foreningen Hizb-ut-Tahrirs formål – at omtale af denne forenings aktiviteter må anses for at have offentlig interesse. Pressenævnet lægger herved vægt på, at foreningen gennem en årrække har givet anledning til en betydelig offentlig debat. Pressenævnet finder endvidere, at det i den forbindelse også må anses for at have offentlig interesse, hvem der lægger lokaler til Hizb-ut-Tahrirs arrangementer, hvilket også tidligere har givet anledning til betydelig offentlig omtale.

Det er ubestridt, at [Klager] er talsperson for Foreningen for Islamisk Kultur og Viden, som har lejet lokalerne, der er stillet til rådighed for moskéen, og som blev anvendt til arrangementet. [Klager] har ikke givet nærmere oplysninger om indholdet af den aftale, der er indgået mellem Foreningen for Islamisk Kultur og Viden og moskéen om moskéens benyttelse af lokalerne. Selv om det lægges til grund, at det ikke var Foreningen for Islamisk Kultur og Viden, der inviterede imam [Imam] til at holde prædikenen, finder Pressenævnet på denne baggrund, at det har offentlig interesse at omtale Foreningen for Islamisk Kultur og Viden og dermed [Klager], der ifølge offentligt tilgængelige oplysninger er talsmand for foreningen.

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at oplysningerne i artiklen om Foreningen for Islamisk Kultur og Viden og om [Klager] – bortset fra overskriften - ikke er ukorrekte oplysninger.

På den baggrund finder Pressenævnet, at BT ikke har tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre [Klager]s navn, billede og stilling i artiklen. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af BT.

Forelæggelse

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. pkt. A.3.

Efter det oplyste forsøgte BT inden offentliggørelsen flere gange den 23. februar 2015 at kontakte [Klager] på et telefonnummer, som har tilhørt ham, men ikke længere gør det. Telefonnummeret fremgår imidlertid fortsat af krak.dk og degulesider.dk som tilhørende [Klager].

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at BT forsøgte at kontakte [Klager] ved en besked på Facebook den 23. februar, og at denne besked blev læst samme dag, ligesom BT kontaktede ham ved en email og havde en telefonsamtale med hans hustru, der oplyste, at hun ikke troede, at klager ville tale med journalisten.

Pressenævnet finder på denne baggrund, at BT har foretaget tilstrækkeligt med hensyn til at forsøge at forelægge sagen for [Klager].

Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af BT for manglende forelæggelse.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af bt.dk at offentliggøre følgende:

[rubrik]

BT får kritik af Pressenævnet

[underrubrik]

Overskriften på bt.dks artikel ”Dansk lærer bag had-moské: Prædiker krig mod jøder” er misvisende og har ikke dækning i artiklen.

[tekst]

Overskriften ”Dansk lærer bag had-moské: Prædiker krig mod jøder” må naturligt forstås således, at den i artiklen omtalte og afbildede danske lærer, [Klager], indtager en aktiv rolle i moskéen, og at han tillige har indtaget en aktiv rolle i forbindelse med en prædiken, der blev afholdt i moskéen den 13. februar 2015.

Af artiklen fremgår det imidlertid, at [Klager] ikke har haft en sådan aktiv rolle, idet det oplyses, at han alene er formand for den forening, der stiller lokaler til rådighed for moskéen. BT har heller ikke på anden måde dokumenteret, at [Klager] indtog en aktiv rolle i forbindelse med den prædiken, der blev afholdt i moskéen.

Overskriften er derfor misvisende og har ikke dækning i artiklen. Derfor udtaler Pressenævnet kritik af BT.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse ske som en nyhed på den øverste tredjedel af forsiden af bt.dk i en periode på mindst et døgn.

Endvidere skal nævnets kendelse være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel på bt.dk i en periode, der mindst svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklens overskrift” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Afgjort den 23. juni 2015.