Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 29-15 om sygedagpenge - forlængelse - behandling i rehabiliteringsteam

Resumé:

Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, er opfyldt.

Det fremgår af sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4, at kommunen kan forlænge sygedagpengeudbetalingen, hvis der er behov for at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Forlængelse forudsætter dermed, at der er konstateret et behov for at vurdere, om den sygemeldte er berettiget til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Dette må afgøres på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den sygemeldtes samlede forhold, hvor man blandt andet må lægge vægt på de helbredsmæssige og sociale forhold samt erhvervserfaring og resultatet af eventuelle afklarende foranstaltninger.

Omfang af efterprøvelse

Et afslag på at forlænge sygedagpengeudbetalingen er en afgørelse, der kan klages over. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan fuldt ud efterprøve kommunens vurdering af, hvorvidt betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om behandling i rehabiliteringsteamet er opfyldt. Ankestyrelsen kan derfor foretage en konkret vurdering af, om sagen skulle have været forelagt rehabiliteringsteamet med henblik på afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Der var ikke grundlag for at forlænge sygedagpengeudbetalingen i en sag, hvor det ikke var dokumenteret, at den sygemeldtes arbejdsevne var nedsat i en sådan grad, at det var nødvendigt at behandle sagen i rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om den sygemeldte var berettiget til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Den konkrete sag

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har truffet afgørelse i en sag, hvor kommunen gav afslag på at forlænge sygedagpengene efter bestemmelsen om forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

Sagen drejede sig om en 56-årig mand, der led af leddegigt. Gigten havde været meget aktiv og svær at behandle i over to år. På tidspunktet for standsningen af sygedagpengeudbetalingen var det ikke lykkedes at opnå bedring af leddegigten, som fortsat var moderat til svær aktiv.

Det fremgik af de lægelige oplysninger, at doseringen af gigtmedicin skulle øges. Der foregik dermed fortsat en regulering af medicinen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at den helbredsmæssige tilstand var uafklaret på grund af medicinreguleringen. Desuden lagde Ankestyrelsen vægt på, at den sygemeldte ikke havde komplekse problemstillinger, da det primært var leddegigten, der var en hindring i forhold til tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Lovgivning:

Lov om sygedagpenge – lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar 2015 - § 27, stk. 1, nr. 4, § 77, stk. 1

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – lovbekendtgørelse nr. 990 af 12. september 2014 - § 68 a, stk. 1,§ 69, stk. 1, § 70, § 128, stk. 1

Lov om social pension – lovbekendtgørelse nr. 10 af 12. januar 2015 - § 16, § 18, stk. 1, § 50, stk. 3

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet sagen principielt for at afklare, i hvilket omfang Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan efterprøve kommunens vurdering i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4. Desuden er sagen behandlet principielt for at afklare nærmere, hvornår betingelserne for forlængelse efter bestemmelsen er opfyldt.

2. Reglerne

Lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 4, fastslår, at sygedagpengeudbetalingen kan forlænges, når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Det fremgår af lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 68 a, at det en forudsætning for ressourceforløb, at man ud over ledighed har komplekse problemer, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af en beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser. Det er desuden en betingelse, at personen har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, har deltaget i beskæftigelsestilbud eller revalidering uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 69, stk. 1, fastslår, at Jobcenteret sørger for, at personer under folkepensionsalderen med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen har mulighed for at blive ansat i fleksjob. § 70 i samme lov fastslår, at det er en forudsætning for fleksjob, at den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger.

Ifølge lov om social pension § 16 og § 18, stk. 1, kan kommunen tilkende førtidspension til en person, hvis arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Kommunen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.

Det fremgår af lov om sygedagpenge § 77, stk. 1, at afgørelser efter sygedagpengeloven kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 128, stk. 1, og lov om social pension § 50, stk. 3, fremgår det, at afgørelser efter disse love kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

27-14: Kommunen skal i forbindelse med ophør af en erhvervsrettet foranstaltning tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Denne helhedsvurdering indeholder en afgørelse. Borgeren kan klage over denne afgørelse til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Kasserede

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

14-11, 24-11 og 25-11: Principafgørelserne er kasserede, da de omhandler betingelserne for opfyldelse af § 27, stk. 1, nr. 4, som bestemmelsen så ud før lovændringen pr. 1. juli 2014.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over afgørelse truffet den 26. august 2014.

Resultatet er

• Du havde ikke ret til sygedagpenge efter den 31. august 2014.

Det betyder, at vi er enige i kommunens afgørelse, som vi stadfæster.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du på standsningstidspunktet ikke opfyldte nogen af betingelserne for forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge.

Nedenfor gennemgår vi de enkelte forlængelsesmuligheder.

Revalidering

Det var på tidspunktet for ophør af udbetalingen af sygedagpenge ikke overvejende sandsynligt, at du ved hjælp af revalidering ville kunne vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.

Vi vurderer, at du var helbredsmæssigt uafklaret, da der fortsat var mulighed for bedring af din helbredsmæssige tilstand. Vi henviser til begrundelsen nedenfor under afsnittet om behandling i rehabiliteringsteamet.

Det var derfor fortsat uafklaret, om du ville kunne vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Det må afhænge af det videre forløb, om der på et senere tidspunkt er behov for en revalideringsmæssig indsats.

Afklaring af arbejdsevnen

Denne forlængelsesmulighed er allerede anvendt i perioden fra den 1. december 2013 til og med den 31. august 2014.

Der kan dermed ikke ske yderligere forlængelse efter denne bestemmelse.

Lægebehandling og sikker lægelig vurdering

Det er en betingelse for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter denne forlængelsesmulighed, at du var under eller ventede på behandling, og at der var en sikker lægelig vurdering af, at du kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 104 uger fra den 30. november 2013.

Vi vurderer, at der i din sag ikke forelå en sådan sikker lægelig vurdering. Vi vurderer, at selvom du var i behandling for leddegigt, var der ikke tilstrækkelig dokumentation for, at du ville blive i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang inden for 104 uger fra den 30. november 2013.

Vi har lagt vægt på journalnotat af den 5. august 2014 fra Reumatologisk Ambulatorium, hvoraf fremgår, at dit sygdomstilfælde var kompliceret med vedvarende moderat sygdomsaktivitet. Desuden har vi lagt vægt på, at det fremgår af statusattest af den 10. september 2014, at din leddegigt var særdeles vanskelig at behandle, og at prognosen var dårlig.

Behandling i rehabiliteringsteamet

Kommunen havde i forbindelse med revurdering af sagen inden ophør af sygedagpengeudbetalingen vurderet, at sagen ikke skulle behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af berettigelse til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Der kunne derfor ikke ske forlængelse efter denne bestemmelse.

Vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering.

I denne forbindelse har vi lagt vægt på, at du var helbredsmæssigt uafklaret. Vi har været opmærksomme på, at Reumatologisk Ambulatorium ved journalnotat af den 5. august 2014 og statusattest af den 10. september 2014 har peget på, at din helbredsmæssige tilstand var stationær. Vi vurderer dog, at dette ikke kan føre til et andet resultat.

Ved vurderingen har vi lagt vægt på journalnotat af den 5. august 2014 fra Medicinsk Ambulatorium, hvoraf fremgår, at du fortsat havde artritaktivitet, samt at doseringen af Metoject skulle øges ved næste udlevering.

På denne baggrund kunne det ikke udelukkes, at der fortsat var mulighed for, at aktiviteten kunne nedbringes gennem regulering af den medicinske behandling, og at der derved kunne ske en bedring af dit funktionsniveau.

Da du var helbredsmæssigt uafklaret, vurderer vi, at der ikke var dokumentation for, at din fremtidige arbejdsevne var varigt nedsat i et så stort omfang, at din sag skulle forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af berettigelse til fleksjob eller førtidspension.

Desuden fremgår det af sagen, at det primært var leddegigt, der var en hindring i forhold til din tilknytning til arbejdsmarkedet. Da du derfor ikke havde komplekse problemer, var der heller ikke behov for at forelægge din sag for rehabiliteringsteamet med henblik på vurdering af berettigelse til ressourceforløb.

Vi bemærker, at vi har efterprøvet forlængelsesmuligheden fuldt ud. Det vil sige, at vi ikke kun har undersøgt, hvorvidt kommunen har vurderet, at sagen ikke skulle behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Vi har derimod konkret vurderet, om kommunens vurdering var lovlig ud fra sagens oplysninger.

Vi har efterprøvet afgørelsen fuldt ud, da borgeren kan klage over afgørelser om afslag på sygedagpenge, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Det følger også af Ankestyrelsens principafgørelse 27-14, at helhedsvurderingen af behov for foranstaltninger, som kommunen skal foretage i forbindelse med ophøret af sygedagpengeudbetalingen, er en afgørelse, som borgeren kan klage over. Da Ankestyrelsen kan efterprøve kommunens afslag på ovennævnte foranstaltninger, kan Ankestyrelsen også efterprøve det afslag på sygedagpenge, der ligger i, at kommunen ikke forelægger sagen for rehabiliteringsteamet med henblik på disse foranstaltninger.

Kommunen har i tillæg til genvurdering af afgørelsen oplyst, at man ikke finder det muligt at nå at behandle sagen i rehabiliteringsteamet inden for tidsfristen på fire uger, som fremgår af sygedagpengevejledningen. Kommunen har desuden oplyst ved telefonsamtale af den 12. marts 2015, at man mener, at der ikke kan ske forlængelse efter bestemmelsen om behandling i rehabiliteringsteamet, hvis der skulle indhentes LÆ 265 (lægeattest til rehabiliteringsteamet), fordi tidsfristen på fire uger derfor ikke kan overholdes.

Vi bemærker, at kommunen ikke kan give afslag på at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen alene med den begrundelse, at LÆ 265 ikke foreligger på revurderingstidspunktet. Vi har lagt vægt på, at kommunen er forpligtet til at foretage en § 7a-vurdering allerede 14 dage før standsningstidspunktet. Senest på dette tidspunkt bør det være klart for kommunen, hvorvidt det vil være nødvendigt at indhente LÆ 265, hvorved der vil være tid til at nå at indhente LÆ 265 til rettidig behandling i rehabiliteringsteamet. Det bør ikke komme borgeren til skade, at kommunen ikke har nået at oplyse sagen tilstrækkeligt, hvis kommunen i øvrigt vurderer, at sagen bør forelægges rehabiliteringsteamet.

Øvrige forlængelsesmuligheder

Der kunne ikke ske forlængelse efter de øvrige forlængelsesmuligheder, da der ikke var tale om en livstruende, alvorlig sygdom, da der ikke var rejst en arbejdsskadesag, og da der ikke var modtaget ansøgning om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 28. februar 2019, da den er erstattet af principafgørelse 7-19.