Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31977L0388
 
31991L0680
 
31992L0111
 
31994L0005
 
31995L0007
 
31998L0080
 
31999L0059
 
32001L0115
 
32002L0038
 
32006L0008
 
32006L0112
 
32006L0117
 
32006L0138
 
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven
(momsloven) 1)

 

I medfør af § 13, stk. 1, nr. 18, § 29, stk. 2, § 34, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, § 35, stk. 1, nr. 2, § 36, stk. 1, nr. 2 og 3, § 38, stk. 4, § 42, stk. 5, § 43, stk. 4, § 45, stk. 7, § 46, stk. 1, nr. 2, § 51, stk. 3, § 52, stk. 4, § 53, stk. 1, § 54, stk. 1, § 55, § 57, stk. 1, § 62 a, stk. 6, § 64, stk. 2, § 66, stk. 9, § 70, stk. 4 og 5, § 72, stk. 5, § 73, stk. 2, § 73 a, stk. 3, og § 81, stk. 2, i merværdiafgiftsloven (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, fastsættes:

Kapitel 1

Afgiftsfritagelse for velgørende arrangementer

§ 1. Tilladelse til afgiftsfritagelse for afholdelse af velgørende arrangementer efter lovens § 13, stk. 1, nr. 18, kan gives til følgende arrangementer:

1) Et månedligt arrangement af op til 3 dages varighed.

2) Et årligt arrangement af op til 14 dages varighed, eller 2 arrangementer af op til 8 dages varighed.

3) Ensartede, sammenhængende arrangementer, der afholdes én gang årligt over enkelte dage, i flere på hinanden følgende uger eller måneder, med en samlet varighed på ikke over 14 dage.

Stk. 2. Hvis særlige omstændigheder taler derfor kan told- og skatteforvaltningen efter anmodning give tilladelse til, at tidsperioderne nævnt i stk.1, overskrides i en periode, som fastsættes af forvaltningen i hvert enkelt tilfælde.

Kapitel 2

Afgiftsfrihed ved visse former for indførsel fra steder uden for EU

§ 2. Der indrømmes afgiftsfrihed ved indførsel af varer her til landet fra steder uden for EU i samme omfang og under samme betingelser, som er fastsat for endelig toldfrihed efter Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 af 28. marts 1983 med senere ændringer. Afgiftsfriheden gælder dog ikke for varer omfattet af afsnit VI og XII, art. 63 a og 63 b samt art. 109, litra q, i forordningen.

§ 3. Ved indførsel af motorkøretøjer som flyttegods indrømmes kun afgiftsfrihed, når køretøjet udelukkende anvendes privat.

§ 4. Ved indførsel af investeringsgoder og andet udstyr i forbindelse med overflytning af aktiviteter kan der kun indrømmes afgiftsfrihed, hvis varerne tilhører en virksomhed, der er registreringspligtig efter loven. Afgiftsfriheden omfatter dog ikke varer, for hvilke der ikke er fradragsret for indgående afgift efter lovens § 42, stk. 1 og 2.

§ 5. Der indrømmes afgiftsfrihed ved enhver indførsel af audiovisuelt materiale af uddannelsesmæssig, videnskabelig eller kulturel karakter, når materialet er fremstillet af FN eller en af denne organisations særorganisationer.

Stk. 2. Der indrømmes afgiftsfrihed for samlerobjekter og kunstgenstande af undervisningsmæssig, videnskabelig eller kulturel karakter, der indføres af institutioner godkendt til toldfrihed efter den i § 2 nævnte forordning, når varerne er erhvervet vederlagsfrit eller erhvervet fra en ikke afgiftspligtig person.

§ 6. Der indrømmes afgiftsfrihed for forsøgsdyr, der indføres af institutioner godkendt til toldfrihed efter den i § 2 nævnte forordning, når de pågældende forsøgsdyr er erhvervet vederlagsfrit.

§ 7. Der indrømmes afgiftsfrihed for varer, der af myndigheder eller velgørende organisationer godkendt til toldfrihed efter den i § 2 nævnte forordning indføres til generelle formål i forbindelse med velgørende eller filantropisk virke, såfremt varerne er erhvervet vederlagsfrit.

§ 8. Der indrømmes afgiftsfrihed for varer til handicappede, såfremt varerne indføres af institutioner og organisationer, som hovedsageligt uddanner eller bistår handicappede, og varerne er modtaget som gave, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Afgiftsfriheden efter stk. 1 for indførsler til fordel for blinde kan indrømmes for andre varer end de i Rådets forordning (EØF) nr. 918/ 83, bilag III og IV, nævnte.

Stk. 3. Afgiftsfriheden efter stk. 1 for indførsler til andre handicappede end blinde kan indrømmes, selv om tilsvarende varer fremstilles i EU.

§ 9. Der indrømmes afgiftsfrihed ved indførsel af tryksager af reklamemæssig art, der vedrører varer, som sælges eller udlejes af en person, som er etableret i et andet land. Tryksagerne skal være tydeligt mærket med navnet på den virksomhed, som fremstiller, sælger eller udlejer varerne.

Stk. 2. Der indrømmes afgiftsfrihed ved indførsel af tryksager af reklamemæssig art, der vedrører ydelser, som tilbydes af en person etableret i et andet EU-land. Tryksagerne skal være tydeligt mærket med navnet på den virksomhed, som præsterer ydelserne.

Stk. 3. Afgiftsfriheden efter stk. 1 og 2 er betinget af, at hver forsendelse kun indeholder et enkelt dokument eller et enkelt eksemplar af hvert dokument, hvis forsendelsen omfatter flere dokumenter. Der kan dog indrømmes afgiftsfrihed for forsendelser, der indeholder flere eksemplarer af samme dokument, når disses samlede bruttovægt ikke overstiger 1 kg. Endvidere er det en betingelse, at tryksagerne ikke sendes i samlede forsendelser fra en og samme afsender til en og samme modtager.

Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse, såfremt tryksagerne er indført med henblik på gratis uddeling.

Stk. 5. Der indrømmes afgiftsfrihed ved indførsel af officielle publikationer, der udsendes som led i udførselslandets samt de i udførselslandet etablerede internationale organisationers, offentlige institutioners og offentligretlige organers udøvelse af offentlig myndighed.

§ 10. Der indrømmes afgiftsfrihed for varer, der fra en privatperson uden for EU sendes til en privatperson her i landet i en småforsendelse uden erhvervsmæssig karakter, når forsendelsen

1) finder sted lejlighedsvis,

2) udelukkende indeholder varer, der er bestemt til modtageren eller dennes families personlige brug eller forbrug, og som hverken ved deres beskaffenhed eller mængde kan give anledning til tvivl om, at de er bestemt til ikke erhvervsmæssige formål,

3) består af varer, hvis samlede værdi ikke overstiger 360 kr., jf. dog stk. 2, og

4) sendes til modtageren uden nogen form for vederlag.

Stk. 2. Såfremt en forsendelse indeholder varer til en værdi, der overstiger 360 kr., er forsendelsen i sin helhed udelukket fra afgiftsfriheden.

Stk. 3. Der indrømmes ikke afgiftsfrihed for tobaksvarer, alkoholholdige drikkevarer, parfume og toiletvand.

§ 11. Varer fra Finland, Sverige eller Østrig, som er ankommet til det danske toldområde inden den 1. januar 1995 og ved ankomsten henføres under en ordning for midlertidig opbevaring, aktiv forædling eller midlertidig indførsel med fuldstændig fritagelse for told og afgifter eller oplægges på toldoplag, på frilager eller i Københavns Frihavn kan forblive under ordningen i den periode, der blev fastsat og på de betingelser, der var gældende ved varernes henførsel under ordningen. Tilsvarende gælder for varer, som inden den 1. januar 1995 i et af de tre lande blev anbragt under en forsendelses- eller transportordning mellem EU og det pågældende land.

Stk. 2. Varer, der efter den 1. januar 1995 fraføres de i stk. 1 omhandlede ordninger skal afgiftsberigtiges ved fraførslen, jf. dog stk. 3-4, medmindre de udføres til et sted uden for EU.

Stk. 3. Der skal ikke betales afgift for transportmidler, der ophører med at være under ordningen for midlertidig indførsel, når:

1) transportmidlet inden indførslen her til landet er erhvervet i overensstemmelse med de almindelige regler for merværdiafgift (omsætningsafgift) i Finland, Sverige eller Østrig, uden at der er ydet afgiftsgodtgørelse ved udførslen,

2) transportmidlet er taget i brug inden den 1. januar 1987, eller

3) det skyldige afgiftsbeløb af transportmidlet udgør et beløb på 1.000 kr. eller derunder.

Stk. 4. Der skal ikke betales afgift af andre varer end transportmidler, der ophører med at være under ordningen for midlertidig indførsel, når varerne transporteres tilbage til det land, de blev udført fra til den person, som udførte dem.

§ 11 a. Varer fra Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien, Slovakiet eller Cypern som er ankommet til det danske toldområde inden den 1. maj 2004 og ved ankomsten henføres under en ordning for midlertidig opbevaring, aktiv forædling eller midlertidig indførsel med fuldstændig fritagelse for told- og afgifter eller oplægges på toldoplag, på frilager eller i Københavns Frihavn kan forblive under ordningen i den periode, der blev fastsat og på de betingelser, der var gældende ved varernes henførsel under ordningen. Tilsvarende gælder for varer, som inden den 1. maj 2004 i et af de 10 lande blev anbragt under en forsendelses- eller transportordning mellem EU og det pågældende land.

Stk. 2. Varer, der efter den 1. maj 2004 fraføres de i stk. 1 omhandlede ordninger skal afgiftsberigtiges ved fraførslen , jf. dog stk. 3 og 4, medmindre de udføres til et sted uden for EU.

Stk. 3. Der skal ikke betales afgift for transportmidler, der ophører med at være under ordningen for midlertidig indførsel, når:

1) transportmidlet inden indførslen her til landet er erhvervet i overensstemmelse med de almindelige regler for merværdiafgift (omsætningsafgift) i et af de i stk. 1 nævnte 10 lande, uden at der er ydet afgiftsgodtgørelse ved udførslen,

2) transportmidlet er taget i brug inden den 1. maj 1996, eller

3) det skyldige afgiftsbeløb af transportmidlet udgør et beløb på 1.000 kr. eller derunder.

Stk. 4. Der skal ikke betales afgift af andre varer end transportmidler, der ophører med at være under ordningen for midlertidig indførsel, når varerne transporteres tilbage til det land, de blev udført fra til den person, som udførte dem.

§ 12. Told- og skatteforvaltningen kan, når kontrolmæssige hensyn taler herfor, fastsætte nærmere regler og kontrolforanstaltninger vedrørende de afgiftsfritagelser, der er fastsat i dette kapitel.

Kapitel 3

Udtagning til eget forbrug

§ 13. Landbrugsvirksomheder, der udtager egne produkter til forbrug, herunder til kost til virksomhedens ansatte, kan afgiftsberigtige produkterne på grundlag af de satser, som Skatterådet har fastsat for det pågældende indkomstår. De udtagne produkter skal anføres i afgiftsregnskabet.

§ 14. Restaurationsvirksomheder m.fl., der udtager kost til naturalaflønning af virksomhedens ansatte, kan afgiftsberigtige denne udtagning på grundlag af de satser, som Skatterådet har fastsat for det pågældende indkomstår.

§ 15. Virksomheder, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, skal anvende de satser, der efter §§ 13-14 gælder for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Kapitel 4

Delvis fradragsret

§ 16. Ved beregningen af afgiftstilsvaret for den enkelte afgiftsperiode foretages i forbindelse med opgørelse af fradragsretten efter lovens § 38, stk. 1, en foreløbig opgørelse af den del af afgiften på virksomhedens indkøb, der kan medregnes til den indgående afgift. Denne opgørelse foretages på grundlag af omsætningen i det foregående regnskabsår. Efter regnskabsårets udløb foretages endelig regulering af afgiftstilsvaret. For nyetablerede virksomheder sker den foreløbige opgørelse i det første regnskabsår på grundlag af omsætningen i de enkelte afgiftsperioder. Fremkommer der ved beregning af fradragsprocenten decimaler, oprundes fradragsprocenten til nærmeste hele tal.

§ 17. Ved vurdering af, om den skønsmæssige fordeling af afgiften efter lovens § 38, stk. 2, på virksomheden og på indehaverens private forbrug m.v. er foretaget på rimelig måde, vil den fordeling, som er godkendt i forbindelse med skatteansættelsen, normalt blive lagt til grund. Hvis der ikke ved skatteansættelsen er foretaget særskilt fordeling af udgifter til de omhandlede varer og ydelser, kan en af told- og skatteforvaltningen normalt anvendt fordeling lægges til grund.

Kapitel 5

Regulering for investeringsgoder

§ 18. Ved salg af fast ejendom og overdragelse af driftsmidler efter lovens § 43, stk. 3, nr. 4 og 5, kan en køber, der har mindst samme fradragsret for investeringsgodet, som sælger havde på tidspunktet for godets anskaffelse, overtage hele reguleringsforpligtelsen for den resterende del af reguleringsperioden. Er købers fradragsret mindre end sælgers, kan køber overtage den del af sælgers reguleringsforpligtelse, der svarer til købers fradragsret for investeringsgodet. Den resterende del af reguleringsforpligtelsen skal da efterreguleres af sælger.

Stk. 2. Det er en betingelse for hel eller delvis overdragelse af sælgers reguleringsforpligtelse, at køber erklærer sig indforstået med at overtage reguleringsforpligtelsen for afgiftsbeløbet for den resterende del af reguleringsperioden. Erklæringen afgives på en blanket udstedt af told- og skatteforvaltningen. Sælger skal underrette told- og skatteforvaltningen om købers overtagelse af reguleringsforpligtelsen.

§ 19. Såfremt køber ikke erklærer sig indforstået med at overtage reguleringsforpligtelsen for en fast ejendom efter § 18, stk. 2, kan told- og skatteforvaltningen i stedet tillade, at der stilles sikkerhed for reguleringsforpligtelsen. Det er dog en betingelse, at sikkerhedsstillelsen opretholdes uændret i reguleringsperioden, samt at reguleringsbeløbet for den resterende del af perioden forfalder til betaling, hvis den faste ejendom overdrages på ny. Sikkerhedsstillelsen kan af told- og skatteforvaltningen tillades reduceret efter en konkret vurdering.

Kapitel 6

Turistkørsel med udenlandske busser

§ 20. Virksomheder, der er registreringspligtige for turistkørsel her i landet med busser indregistreret i udlandet, skal ved anmeldelsen afgive oplysninger om bussens særlige kendetegn i form af påmalet navn, logo m.v. Senere ændringer af de særlige kendetegn skal meddeles til told- og skatteforvaltningen, inden indkørsel til landet finder sted.

§ 21. Virksomheder, der er registreringspligtige, skal:

1) Føre regnskab (kørebog) over den her i landet foretagne turistkørsel for hver kørsel med oplysning om kilometertællerens udvisende og dato ved indkørsel til og udkørsel fra landet samt om antallet af passagerer.

2) Medbringe registreringsbevis eller kopi heraf samt det i nr. 1 nævnte kørselsregnskab (kørebog) under kørsel her i landet.

3) Opbevare regnskabsmaterialet i 5 år efter udløbet af den afgiftsperiode, hvori kørslen har fundet sted.

§ 22. Afgiftsperioden er kvartalet, og afgiften skal afregnes for den kørsel, der er afsluttet i perioden. Reglerne i lovens kapitel 10, 15 og 19 finder anvendelse.

Stk. 2. Godtgørelse af afgift for varer og ydelser indkøbt her i landet sker efter de i kapitel 8 anførte regler.

§ 23. Virksomheder, der kun lejlighedsvis udfører turistkørsel her i landet, kan efter anmeldelse til told- og skatteforvaltningen få tilladelse til at afregne afgiften i forbindelse med den enkelte kørsel.

Stk. 2. Anmeldelsen, der skal indeholde oplysning om den forventede tilbagelagte strækning i kilometer, antal befordrede passagerer, og det beregnede afgiftsbeløb, skal indgives, inden indkørsel til landet finder sted. Virksomheden skal samtidig med anmeldelsen indbetale afgiften.

Stk. 3. Virksomheden skal medbringe en kopi af anmeldelsen og en kvittering for betaling af afgiften under kørsel her i landet. Efter afslutningen på kørslen skal virksomheden angive det faktisk antal kørte kilometer og befordrede passagerer ved tilbagesendelse af et eksemplar af anmeldelsen til told- og skatteforvaltningen med henblik på regulering af den betalte afgift.

Stk. 4. Har virksomheden ved forudanmeldelsen indbetalt for meget i afgift, tilbagebetales det overskydende beløb. Har virksomheden betalt for lidt, indbetales det skyldige beløb samtidig med tilbagesendelsen af anmeldelsen. Der skal kun ske regulering, såfremt det beløb, der skal efteropkræves eller tilbagebetales, udgør mere end 50 kr.

§ 24. Told- og skatteforvaltningen kan foretage eftersyn af busser, der benyttes til turistkørsel her i landet, herunder efterse det i § 21, nr. 2, nævnte regnskabsmateriale.

Kapitel 7

Delvis kompensation for afgiften på modermælkserstatning

§ 25. Virksomheder, der er berettiget til delvis kompensation for afgiften på modermælkserstatning efter lovens § 72, skal senest den 10. i hver måned indsende en opgørelse over størrelsen af de i den foregående måned stedfundne leverancer, for hvilke kompensationsbeløb ønskes udbetalt. Opgørelsen, der udfærdiges på en særlig blanket, indsendes til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. De beløb, som tilkommer virksomheden, udbetales af told- og skatteforvaltningen inden udgangen af den måned, hvori opgørelsen er indsendt. Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning udbetale forskud på kompensationsbeløb.

§ 26. Anvender en virksomhed modermælkserstatning, hvortil der er opnået delvis kompensation, til andet end direkte forbrug her i landet, skal virksomheden tilbagebetale kompensationsbeløbet til told- og skatteforvaltningen.

Kapitel 8

Godtgørelse af afgift til udenlandske virksomheder m.v.

§ 27. Ansøgning om godtgørelse af afgift til virksomheder, der ikke er etableret her i landet, skal ske på en særlig blanket, der udleveres af told- og skatteforvaltningen. I ansøgningen skal virksomheden afgive erklæring om anvendelsen af de indkøb, for hvilke der søges om afgiftsgodtgørelse, og erklære ikke at have udøvet registreringspligtig virksomhed, bortset fra den i lovens § 34, stk. 1, nr. 12, og § 73 nævnte art, her i landet i det tidsrum, ansøgningen vedrører.

§ 28. Ansøgningen skal omfatte køb m.v. af varer eller ydelser for en periode på mindst 3 måneder og højst et kalenderår. Perioden kan dog være kortere, når den udgør resten af et kalenderår. En sådan ansøgning kan desuden omfatte køb m.v., som ikke er medtaget i tidligere ansøgninger for det pågældende kalenderår.

Stk. 2. Ansøgningen skal indgives i danske kroner. Omregning af de tilgrundliggende fakturaer fra evt. udenlandsk valuta skal ske efter reglerne i § 71.

Stk. 3. Såfremt ansøgningen omfatter en periode på mindst 3 måneder, men mindre end et kalenderår, skal det beløb, der søges godtgjort, udgøre mindst 1.500 kr. I andre tilfælde skal beløbet udgøre mindst 200 kr.

§ 29. Ansøgningen skal være told- og skatteforvaltningen i hænde senest 6 måneder efter udløbet af det kalenderår, som ansøgningen vedrører.

Stk. 2. Ansøgningen skal ledsages af originale fakturaer eller importdokumenter med angivelse af de afgiftsbeløb, som ansøgeren har betalt. Disse dokumenter tilbagesendes ansøgeren i påtegnet stand inden en måned.

Stk. 3. Ansøgningen skal endvidere vedlægges en attestation fra den kompetente myndighed i virksomhedens hjemland om, at virksomheden dér er afgiftspligtig med anførsel af registreringsnummer. Ansøgning fra en virksomhed beliggende uden for EU skal vedlægges attestation fra en kompetent myndighed, der bekræfter, at virksomheden udøver erhvervsvirksomhed i dennes hjemland. Vedlæggelse af attestation kan dog undlades, såfremt virksomheden inden for det sidste år har sendt told- og skatteforvaltningen en sådan dokumentation.

§ 30. Behandling af rettidigt modtagne og behørigt dokumenterede ansøgninger afsluttes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen har modtaget ansøgningen.

Stk. 2. Udbetaling af godtgørelse kan efter ansøgerens anmodning enten finde sted her i landet eller i ansøgerens hjemland. I sidstnævnte tilfælde påhviler omkostningerne derved ansøgeren.

§ 31. Virksomheder, der efter lovens § 45, stk. 3-5, ønsker godtgørelse af afgiften, og som ikke er registreret i forvejen, skal lade sig anmelde til told- og skatteforvaltningen. Til grund for beregning af godtgørelsen skal virksomhederne føre et regnskab, idet regnskabet skal føres på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af afgiften, som ønskes godtgjort. Godtgørelsesprocenten i henhold til momslovens § 45, stk. 4, beregnes med to decimaler.

§ 32. Fremmede staters herværende ambassader m.v., internationale organisationer samt tilknyttet personale kan her i landet afgiftsfrit indkøbe teleydelser samt varer fra punktafgiftsregistrerede virksomheder i samme omfang, som disse varer kan købes punktafgiftsfrit.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler og kontrolforanstaltninger vedrørende afgiftsfritagelsen i stk. 1.

Kapitel 9

Afgiftsfrit salg til rejsende med bopæl uden for EU

§ 33. Ved afgiftsfrit salg efter lovens § 34, stk. 1, nr. 5, til købere med bopæl eller sædvanligt opholdssted i Norge skal varerne på en forenklet faktura angives til udførsel til dette land. Den forenklede faktura skal indeholde oplysning om køberens navn og adresse.

Stk. 2. Den dokumentation der modtages fra den kompetente myndighed i Norge for afgiftens betaling ved indførsel i Norge, skal vedlægges virksomhedens regnskab som dokumentation for afgiftsgodtgørelsen.

§ 34. Ved afgiftsfrit salg efter lovens § 34, stk. 1, nr. 5, til købere med bopæl eller sædvanligt opholdssted uden for EU, herunder Færøerne og Grønland, skal den forenklede faktura være påtegnet af det EU-udgangstoldsted, hvorfra udførsel finder sted. Den forenklede faktura skal indeholde oplysning om køberens navn og adresse. Fakturaen vedlægges virksomhedens regnskab som dokumentation for afgiftsfritagelsen.

§ 35. Køberen skal over for virksomheden dokumentere sin bopæl eller sædvanligt opholdssted uden for EU ved forevisning af pas, identitetskort eller anden tilsvarende legitimation.

§ 36. Afgiften af salget medregnes til den udgående afgift ved opgørelsen af afgiftstilsvaret for den afgiftsperiode, hvori salget finder sted, og kan fradrages i den udgående afgift i den afgiftsperiode, hvori den i § 33, stk. 2, eller § 34, nævnte dokumentation kan fremlægges.

Kapitel 10

Frivillig registrering

Udlejning af fast ejendom

§ 37. Er der givet tilladelse til frivillig registrering for udlejning af fast ejendom, kan udlejeren til den indgående afgift medregne afgiften af indkøb, der vedrører opførelse, ombygning, modernisering, reparation, vedligeholdelse, drift og administration af den faste ejendom efter lovens almindelige regler.

Stk. 2. Ved påbegyndelsen af et byggeri, der er bestemt til udlejning, er det en betingelse for at kunne anvende fradragsretten under opførelsen m.v., at told- og skatteforvaltningen godkender en af udlejeren (bygherren) afgivet erklæring om, i hvilket omfang ejendommens lejemål forventes omfattet af registreringen.

Stk. 3. Senest 6 måneder efter, at byggeriet er klar til ibrugtagning, skal der på grundlag af en redegørelse for byggeriets anvendelse foretages en eventuel berigtigelse af det afgiftsbeløb, som udlejeren har medregnet til den indgående afgift under opførelsen m.v.

§ 38. Ændres omfanget af den frivillige registrering, fordi lejemålet ikke længere udlejes eller forsøges udlejet til erhvervsmæssigt formål, skal der foretages regulering af indgående afgift efter reglerne i lovens kapitel 9.

Stk. 2. En frivilligt registreret udlejningsvirksomhed har pligt til at meddele told- og skatteforvaltningen de ændringer i omfanget af udlejningen, som medfører regulering af afgift.

Køb og opførelse af fast ejendom

§ 39. En virksomhed, der er frivilligt registreret for køb og opførelse m.v. af fast ejendom og byggemodning af jord med henblik på salg til en registreret virksomhed, kan få tilbagebetalt den afgift, som er betalt i forbindelse med købet og opførelsen m.v.

Stk. 2. Tilbagebetaling af afgift kan finde sted, når virksomheden over for told- og skatteforvaltningen dokumenterer, at ejendommen skal anvendes af en registreret virksomhed til afgiftspligtigt formål. Køberen skal samtidig over for told- og skatteforvaltningen erklære sig indforstået med at påtage sig den reguleringsforpligtelse, der hviler på den faste ejendom, jf. lovens § 43, stk. 3, nr. 4. Erklæringen afgives på en blanket udstedt af told- og skatteforvaltningen.

Kapitel 11

Fakturakrav

Krav til fakturaens indhold

§ 40. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 47 indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.

Stk. 2. Såfremt en faktura, herunder afregningsbilag, også omfatter afgiftsfritagne leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er pålagt afgift. Sådanne leverancer skal opføres for sig med særskilt sammentælling.

Stk. 3. Når en registreret virksomhed leverer varer eller ydelser til en anden registreret virksomhed mod hel eller delvis betaling med varer eller ydelser (byttehandel), er det tilstrækkeligt, at den ene af parterne udsteder en faktura med begges registreringsnumre påført. Denne faktura skal udover de i stk. 1, nævnte oplysninger indeholde oplysning om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte.

Stk. 4. Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal den til lejeren afgive de oplysninger, der er nødvendige ved beregningen af det månedlige fradragsbeløb efter lovens § 42, stk. 4 og 5, for eksempel ved angivelse af fradragsbeløbet på fakturaen.

Stk. 5. En registreret virksomhed kan udstede en samlefaktura for flere særskilte leveringer af varer eller ydelser inden for en måned.

Stk. 6. En registreret virksomhed som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler kan pålægges at udstede faktura jf. § 40 eller § 43 ved alt salg af varer og ydelser samtidig med leveringen, såfremt told- og skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

Stk. 7. En registreret virksomhed, som erhverver varer i et andet EU-land eller i Danmark, kan pålægges, at de erhvervede varer skal ledsages af en faktura, følgeseddel, kassebon eller anden dokumentation for varernes erhvervelse under hele transporten frem til købers bestemmelsessted, såfremt told- og skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Dokumentationen skal på forlangende forevises told- og skatteforvaltningen ved en eventuel kontrol af transportmidlet.

Stk. 8. Et pålæg efter stk. 6 og 7 gives for 2 år. Konstaterer told- og skatteforvaltningen i den 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, kan pålægget forlænges.

Leverancer til andre EU-lande

§ 41. Ved leveringer, hvor der er omvendt betalingspligt i et andet EU-land, skal der på fakturaen, udover de i § 40, stk. 1, nævnte oplysninger, endvidere påføres at leverancen er omfattet af reglerne for omvendt betalingspligt, hvis levering sker til en afgiftspligtig person i et andet EU-land. Dette kan ske ved henvisning til den relevante EU-bestemmelse, den relevante nationale bestemmelse eller ved anden tydelig påtegning, for eksempel »omvendt betalingspligt« eller »reverse charge«. Såfremt køber er momsregistreret skal på fakturaen endvidere påføres købers registreringsnummer.

Stk. 2. Ved leveringer, der er momsfritaget i henhold til lovens § 34, stk. 1, nr. 1-4, og hvor der skal betales erhvervelsesmoms i et andet EU-land, skal der på fakturaen, udover de i § 40, stk.1, nævnte oplysninger, påføres at leverancen er momsfritaget. Dette kan ske ved henvisning til den relevante EU-bestemmelse, den relevante nationale bestemmelse eller ved anden tydelig påtegning, for eksempel »momsfritaget«, »0-sats«, »zero-rated«, »free of VAT«. Herudover skal købers momsregistreringsnummer påføres.

Registrering ved repræsentant

§ 42. Udenlandske virksomheder, der er registreret her i landet ved en herboende repræsentant, skal anføre repræsentantens navn, adresse og dennes registreringsnummer på fakturaen.

Forenklede fakturaer og kasseboner

§ 43. Hvor salgsbeløbet er under 750 kroner, kan udstedelse af faktura, til registrerede købere, undlades efter §§ 40-41, såfremt der i stedet udstedes en forenklet faktura med følgende oplysninger: den registrerede virksomheds (sælgerens) navn og registreringsnummer, fortløbende nummer, udstedelsesdato (fakturadato), leverancens art samt afgiftsbeløbets størrelse. Afgiftsbeløbets størrelse kan dog angives ved anførsel af, at afgiften udgør 20 procent af det samlede beløb.

Stk. 2. Registrerede virksomheder hvis afsætning sker udelukkende eller overvejende til private forbrugere, skal udstede en forenklet faktura med de i stk. 1 nævnte oplysninger. En registreret køber kan anmode om en faktura i henhold til § 40. Registrerede virksomheder, hvis afsætning sker overvejende til afgiftspligtige personer kan dog til private aftagere udstede forenklede fakturaer, jf. dog stk. 5-6.

Stk. 3. Registrerede virksomheder som nævnt i stk. 2, kan benytte salgsregistreringssystemer, for eksempel kasseapparat, og udlevere en kassebon med de i stk. 1, nævnte oplysninger, med undtagelse af fortløbende nummer. Endvidere kan de vælge mellem at anføre den registrerede virksomheds navn eller dens registreringsnummer.

Stk. 4. Hvor det ikke er teknisk muligt at udstede en kassebon i henhold til stk. 3, kan den registrerede virksomhed, til private forbrugere, i stedet udstede en kassebon med følgende oplysninger: den registrerede virksomheds navn eller registreringsnummer og salgsbeløbets størrelse. Hvis det ikke er teknisk muligt at udstede en kassebon, skal der ved salg til private forbrugere udstedes en forenklet faktura i henhold til stk.1, når salgsbeløbet er over 1000 kroner. En registreret virksomhed, som driver handel ved omførsel, kan pålægges at anvende kasseapparat ved omførslen, såfremt told- og skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Et pålæg om at anvende kasseapparat gives for 2 år. Konstaterer told- og skatteforvaltningen i den 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, kan pålægget forlænges.

Stk. 5. Ved salg af ydelser til private forbrugere, skal der udstedes en faktura med de i § 40 nævnte oplysninger, når fakturabeløbet er 5000 kroner eller derover.

Stk. 6. Der skal altid udstedes en faktura i henhold til § 40 ved fjernsalg til andre EU-lande, ved leverancer omfattet af § 41 og ved levering af nye transportmidler til andre EU-lande jf. § 44.

Levering af nye transportmidler til andre EU-lande

§ 44. Registrerede virksomheder, der leverer nye transportmidler til ikke registrerede virksomheder og private forbrugere i et andet EU-land, og ikke registrerede virksomheder og private forbrugere, der leverer nye transportmidler til et andet EU-land, skal udstede en faktura, der udover de i § 40, stk. 1 nævnte oplysninger, indeholder:

1) Købers eventuelle registreringsnummer.

2) Værdi af transportmidlet.

3) Længde for både, vægt for fly samt slagvolumen eller effekt for motordrevne landkøretøjer.

4) Oplysning om tidspunktet for eventuel ibrugtagning af transportmidlet.

Stk. 2. Registrerede virksomheder skal ved salg af nye transportmidler til private forbrugere i et andet EU-land sikre sig oplysninger om køberens identitet ved forevisning af pas eller tilsvarende legitimation. Den registrerede virksomhed skal opbevare kopi af den foreviste dokumentation.

Stk. 3. Registrerede virksomheder skal indsende kopi af den i stk. 1 nævnte faktura til told- og skatteforvaltningen senest 1 måned og 10 dage efter det kvartal, hvori leverancen har fundet sted.

Elektroniske fakturaer

§ 45. Det er en betingelse for udstedelse af elektroniske fakturaer, at køberen er indforstået hermed, og at fakturaernes ægthed af deres oprindelse og integriteten af deres indhold sikres ved enten elektronisk signatur eller elektronisk dataudveksling (EDI). En elektronisk faktura skal indeholde de i § 40, stk. 1, og § 41 nævnte oplysninger.

Stk. 2. Anvendelse af elektronisk signatur skal være baseret på en avanceret elektronisk signatur, der minimum har et sikkerhedsniveau svarende til for eksempel et OCES-certifikat (Offentlige Certifikater til Elektronisk Service).

Stk. 3. Det er en forudsætning for anvendelse af elektronisk dataudveksling (EDI), at der mellem aftaleparterne foreligger en aftale, som fastsætter procedurer for den elektroniske dataudveksling, som sikrer, at betingelserne i stk.1, er opfyldt.

Stk. 4. Ved fremsendelse af flere fakturaer ad elektronisk vej til den samme registrerede kunde, kan oplysninger, som er fælles for de forskellige fakturaer, blot angives en gang, såfremt der for hver faktura er adgang til samtlige oplysninger.

Stk. 5. Registrerede virksomheder, der benytter elektronisk fakturering skal opbevare beskrivelser af de systemer, herunder hardware og software, og de procedurer, der benyttes. Endvidere skal den registrerede virksomhed opbevare kontrakter og certifikater som en del af beskrivelsen.

Stk. 6. Registrerede virksomheder, der anvender, udsteder eller modtager elektroniske fakturaer til brug for regnskabsførelsen skal opbevare de elektroniske fakturaer i deres oprindelige form og format. Opbevaringen skal ske på en sådan måde, at kravene til ægthed og integritet overholdes og sådan, at data ikke mistes helt eller delvis som følge af fejl, nedbrud eller andre driftsforstyrrelser, uanset om data opbevares i den registrerede virksomhed eller hos en tredjepart.

Stk. 7. Registrerede virksomheder, som opfylder bestemmelserne i stk. 1, om at køberen er indforstået samt stk. 5, 1. pkt. og stk. 6, kan anvende en anden sikker metode til elektronisk fakturering, end elektronisk signatur og EDI, som nævnt i stk. 1-3. Ved handel med virksomheder i en anden medlemsstat forudsætter anvendelsen af en anden metode, at den anden medlemsstat accepterer denne metode.

§ 46. Told- og skatteforvaltningen har adgang til fakturaer, uanset at disse opbevares hos en tredjepart, jf. lovens § 74, stk. 1.

Afregningsbilag

§ 47. Afregningsbilag kan kun udstedes, hvis begge parter er registrerede. Udstederen af et afregningsbilag skal sikre sig, at sælgeren er en registreret virksomhed. Hvis køber eller sælger ophører med at være registreret, skal den anden part underrettes.

Stk. 2. Betingelserne for udstedelse af afregningsbilag, jf. lovens § 52, stk.2, 2. pkt. anses for opfyldt, hvis fakturering (afregning) fra kunden sker på grundlag af skriftlig aftale, eller hvis der foreligger vedtægtsmæssige eller lignende ensartede regler for levering og prisfastsættelse af varer. Når udstedelse af afregningsbilag sker på grundlag af en skriftlig aftale, skal den ansvarlige ledelse hos begge parter have underskrevet denne, og begge parter skal opbevare et eksemplar af aftalen. Fakturering skal ske på grundlag af nærmere specifikke oplysninger, som beror hos kunden.

Stk. 3. Modtager en virksomhed, der ikke er registreret, et afregningsbilag, hvor på der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter afgift, skal virksomheden gøre den, der har udstedt afregningsbilaget opmærksom herpå og tilbagebetale afgiftsbeløbet. Oplysning om, hvorvidt et registreringsnummer er gyldigt kan fås ved henvendelse til told- og skatteforvaltningen eller ved elektronisk opslag på www.skat.dk. Køber skal opbevare dokumentation for foretagne verifikationer, herunder verifikationsdato.

Oversættelse

§ 48. Told- og skatteforvaltningen kan, når det er nødvendigt af kontrolhensyn, kræve en oversættelse til dansk af fakturaer, der vedrører leveringer af varer eller ydelser her i landet, og af fakturaer, som modtages af virksomheder her i landet.

Dispensation fra fakturakrav

§ 49. Told- og skatteforvaltningen kan for enkelte virksomheder og for grupper af virksomheder dispensere fra pligten til at opfylde bestemmelserne om fakturering i denne bekendtgørelse. Dispensationen skal, før den kan gives, forelægges det i Rådets direktiv 77/388/EØF artikel 29 rådgivende udvalg, når dispensationen angår handel mellem registrerede virksomheder.

Kapitel 12

Regnskabskrav

Generelle krav

§ 50. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over leverancer af varer og ydelser til og fra virksomheden, således at de beløb, som virksomheden ved udgangen af hver afgiftsperiode skal angive på afgiftsangivelsen og på listen over EU-leverancer til told- og skatteforvaltningen, fremgår heraf.

Stk. 2. Regnskabet skal føres i det almindelige forretningsregnskab. Virksomheder, der ikke fører et almindeligt forretningsregnskab, skal føre regnskab i et særligt regnskabshæfte, der udleveres af told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3. Virksomheder skal, selv om de ikke er bogføringspligtige efter bogføringsloven, opfylde de krav, der er fastsat i bogføringsloven.

Stk. 4. Virksomheder, der efter deres art og handelsform (f.eks. detailsalg fra vogn eller torvestade) ikke har mulighed for at benytte kasseapparat eller føre lister m.v. over den enkelte indbetaling, må foretage en daglig kasseopgørelse, der skal udvise kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den afgiftspligtige omsætning. Disse virksomheder skal endvidere daglig redegøre for modtagne indbetalinger på 100 kr. og derover fra kunder for tidligere kreditsalg.

§ 51. Regnskabet skal føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for told- og skatteforvaltningens kontrol med afgiftens rigtige beregning. Føres købs- og salgskonti med summariske posteringer, skal der foreligge specifikationer i form af journaler, kladder, kassestrimler og lignende, hvoraf fremgår, hvorledes de summariske poster er sammensat af enkeltposter.

Stk. 2. Regnskabet efter § 50 og stk. 1 skal være tilrettelagt således, at alle registreringer kan afstemmes med oplysningerne på virksomhedens afgiftsangivelse og listen over EU-leverancer. Oplysningerne på angivelsen og på listen skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.

Stk. 3. Regnskabet skal desuden indeholde sådanne oplysninger, at virksomheden kan opfylde forpligtelsen til på begæring at meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om virksomhedens indkøb hos og leverancer til enkelte virksomheder.

Særlige konti

§ 52. Regnskabet skal indeholde følgende særlige konti:

1) Konto for indgående afgift (købsmoms).

2) Konto for udgående afgift (salgsmoms).

3) Konto for afgift af varekøb m.v. fra udlandet (afgift af EU-erhvervelser m.v. og afgift af indførsel fra steder uden for EU).

4) Konto for EU-erhvervelser.

5) Konto for EU-leverancer.

6) Konto for eksport m.v.

Stk. 2. På kontoen for indgående afgift føres afgiften på indkøb m.v. af varer og ydelser til brug for virksomheden, i det omfang afgiften på indkøbene kan medregnes til den indgående afgift.

Stk. 3. På kontoen for udgående afgift føres afgiften af virksomhedens leverancer, herunder udtagning til privat brug m.v. samt fraførsel af varer fra et afgiftsoplag og betalingspligtige køb efter lovens § 46, stk.1, nr. 4.

Stk. 4. På kontoen for afgift af varekøb m.v. fra udlandet føres afgiften af

1) erhvervelser fra andre EU-lande,

2) varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU, jf. lovens § 12 (afgiften beregnes på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 af varernes afgiftsværdi, som er toldværdien tillagt told, importafgifter m.v. samt de forsendelses- og forsikringsomkostninger m.v., der påløber indtil varernes bestemmelsessted i EU, når dette sted er kendt på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder), og

3) køb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3 og 5.

Stk. 5. På kontoen for EU-erhvervelser anføres købsprisen uden afgift for varer, som virksomheden erhverver fra andre EU-lande, jf. lovens § 11.

Stk. 6. På kontoen for EU-leverancer anføres salgsprisen for varer, der leveres til andre EU-lande, og hvoraf der ikke skal betales afgift efter lovens § 34, stk. 1, nr. 1-4.

Stk. 7. På kontoen for eksport m.v. anføres salgsprisen for leverancer, hvoraf der ikke skal betales afgift efter lovens §§ 14-21, og hvortil virksomheden har indkøbt m.v. varer og ydelser her i landet, samt for leverancer, hvoraf der ikke skal betales afgift efter lovens § 34, stk. 1, nr. 5- 16, samt stk. 2-3.

§ 53. Afgiftsbeløbene føres på afgiftskontiene i forbindelse med postering af det pågældende køb eller salg i forretningsregnskabet. Afgiftskontiene kan dog føres med periodiske posteringer, når afgiften kan beregnes direkte på grundlag af saldoen på andre konti. I så fald føres disse konti med værdien indbefattet afgift, og kontiene må kun omfatte enten køb, hvoraf afgiften kan medregnes til den indgående afgift, eller salg, hvoraf der skal betales afgift. Den beregnede afgift ved import af varer kan dog ikke ske på grundlag af saldoen på andre konti.

§ 54. Afgiftskontiene afsluttes ved hver afgiftsperiodes udløb. Saldoen på kontoen for indgående afgift og saldoen på kontoen for afgift af varekøb m.v. fra udlandet overføres til kontoen for udgående afgift, der herefter viser det afgiftsbeløb, som skal indbetales til told- og skatteforvaltningen, eller det afgiftsbeløb, der skal godtgøres af told- og skatteforvaltningen. Ved indbetalingen til eller udbetalingen fra told- og skatteforvaltningen føres det betalte eller godtgjorte beløb på kontoen for udgående afgift, der hermed udlignes. I stedet for at overføre den indgående afgift og afgiften af varekøb m.v. fra udlandet til kontoen for udgående afgift kan virksomheden oprette en konto for afregning med told- og skatteforvaltningen og overføre afgiften hertil.

Køb m.v.

§ 55. Regnskabet over indkøb og afgiften heraf (den indgående afgift) føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og modtagne kreditnotaer m.v.

Stk. 2. Virksomheder fører regnskabet for importerede varer enten på grundlag af den månedlige importspecifikation eller de enkelte fortoldningsekspeditioner.

§ 56. Bogføringen for en afgiftsperiode skal omfatte de fradragsberettigede køb m.v., der i perioden er faktureret eller fortoldet til virksomheden, jf. lovens § 37, stk. 2.

Stk. 2. Bogføring af indkøb kan foretages ved betalingen i stedet for ved fakturaens modtagelse. Den indgående afgift opgøres da på grundlag af de i afgiftsperioden foretagne betalinger. Benyttes denne fremgangsmåde, er virksomheden berettiget til gennem specificerede opstillinger over gæld til leverandører ved afgiftsperiodens begyndelse og slutning at foretage regulering af den indgående afgift, således at denne svarer til de af leverandørerne i perioden fakturerede leverancer.

§ 57. Kontoen for indgående afgift skal reduceres med afgiften ifølge kreditnotaer, der modtages fra indenlandske leverandører for returvarer, og prisafslag for tidligere indkøbte varer eller ydelser, herunder kreditnotaer med angivelse af afgift for dividende, bonus, kasserabatter og andre betingede rabatter, som er blevet effektive, efter at leverancen er foretaget.

Stk. 2. Såfremt afgiften af indkøb kun kan medregnes delvis til en virksomheds indgående afgift, kan virksomheden enten opdele afgiftsbeløbet straks ved bogføringen eller notere hele afgiftsbeløbet som indgående afgift. I sidstnævnte tilfælde skal den del af afgiften, som ikke kan medregnes til den indgående afgift, fratrækkes kontoen for indgående afgift ved afgiftsperiodens slutning.

§ 58. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.

§ 59. Regnskabet skal indeholde sådanne oplysninger, at det kan danne grundlag for told- og skatteforvaltningens kontrol med, at der ved ændringer i grundlaget for de af virksomheden i forbindelse med anskaffelsen af investeringsgoder foretagne fradrag for indgående afgift, sker regulering af den fradragne afgift i overensstemmelse med bestemmelserne i lovens §§ 43-44.

Stk. 2. Reguleringsbeløbet skal medtages ved opgørelsen af virksomhedens indgående afgift for den afgiftsperiode, i hvilken omfanget af reguleringen kan konstateres.

Stk. 3. Virksomheder, der driver såvel registreringspligtig som ikke registreringspligtig virksomhed, eller som anvender investeringsgoder til andet ikke fradragsberettiget formål, skal opføre indkøbte investeringsgoder på en særlig konto, der benævnes »investeringsgoder«, eller på en særlig opgørelse.

Stk. 4. På den i stk. 3 nævnte konto eller opgørelse føres for hvert investeringsgode anskaffelsesbeløbet uden afgift, det i forbindelse med anskaffelsen betalte afgiftsbeløb samt det afgiftsbeløb, som virksomheden i forbindelse med anskaffelsen kan medregne til den indgående afgift, jf. lovens kapitel 9. På kontoen eller opgørelsen føres endvidere de reguleringer, som virksomheden skal foretage efter bestemmelserne i lovens §§ 43-44.

Stk. 5. Virksomheder, som overtager en reguleringsforpligtelse for afgiften på et investeringsgode, jf. § 18, stk. 1, skal på den i stk. 3 nævnte konto eller opgørelse føre det afgiftsbeløb, for hvilket virksomheden har overtaget reguleringsforpligtelse, samt de reguleringer, som virksomheden skal foretage.

Stk. 6. Regnskabet skal være tilrettelagt således, at told- og skatteforvaltningen kan sammenholde posteringerne på den i stk. 3 nævnte konto eller opgørelse med virksomhedens øvrige regnskabsmateriale.

Salg og erhvervelser m.v.

§ 60. Regnskabet over salg og afgiften heraf (den udgående afgift) skal for hver afgiftsperiode omfatte samtlige leverancer af varer og ydelser, fraførsler af EU-varer fra Københavns Frihavn eller et afgiftsoplag samt udtagning af varer og ydelser.

Stk. 2. Regnskabet over erhvervelser fra andre EU-lande og indkøb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3, skal føres på kontoen for afgift af varekøb m.v. fra udlandet, jf. § 52, stk. 4.

§ 61. Bogføringen skal foretages på grundlag af kopier af udstedte salgsbilag. Den daglige bogføring kan dog også ske på grundlag af modtagne betalinger (kasseregnskab).

Stk. 2. Bogføring af erhvervelser og køb, jf. § 60, stk. 2, foretages på grundlag af modtagne fakturaer.

§ 62. Virksomheder, der efter deres karakter som for eksempel detailhandel med levnedsmidler eller andre daglige forbrugsvarer ikke har praktisk mulighed for at foretage løbende notering af indehaverens eget forbrug af varer og ydelser, kan indføre dette forbrug i afgiftsregnskabet med en samlet postering for hver afgiftsperiode.

§ 63. Virksomheder, der opgør salget på grundlag af kasseregnskabet, skal af hensyn til opgørelsen af afgiftstilsvaret foretage korrektion for kreditsalg, der endnu ikke er betalt, og for indbetalinger vedrørende tidligere kreditsalg. Denne regulering foretages på grundlag af udestående fordringer ved afgiftsperiodens begyndelse og slutning. Detailhandlere og andre, der afregner med kunderne ugentligt, kan dog undlade at foretage regulering for udestående fordringer for sådant salg.

Stk. 2. Såfremt der i den daglige opgørelse indgår salg af frimærker og aviser efter lovens § 13, stk. 1, nr. 14, og § 34, stk. 1, nr. 14, kan virksomheden undlade dagligt at fratrække dette salg og i stedet opgøre og fratrække salget af frimærker og aviser ved udgangen af hvert kvartal. Salget opgøres da på grundlag af afregninger fra bladhuse og kvitteringer fra postvæsenet for køb af frimærker.

Stk. 3. Periodiske reguleringer vedrørende udestående fordringer og salg af frimærker og aviser skal fremgå af regnskabet eller af særlige opstillinger, der opbevares sammen med regnskabet.

§ 64. Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v., kan føre afgiftsregnskabet på grundlag af periodiske opgørelser som ugeopgørelser, månedsopgørelser eller halvårsopgørelser fra leverandører og aftagere. Det er dog en forudsætning, at opgørelserne ikke omfatter køb eller salg vedrørende to forskellige afgiftsperioder. Opgørelserne skal indeholde samme oplysninger som fakturaer.

Andre bestemmelser

§ 65. Virksomhederne skal en gang om året foretage optælling af varelageret og opgøre lagerets værdi. Opgørelsen kan foretages i forbindelse med virksomhedens almindelige statusopgørelse.

§ 66. Virksomhederne, herunder virksomheder, der er under registreringsgrænsen i lovens §§ 48-49, skal opbevare regnskaber, regnskabsbilag og andet regnskabsmateriale, herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler, lageroptællingslister m.v., samt den årlige lageropgørelse i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår, jf. dog stk. 3. Dog skal detailhandelsvirksomheder kun opbevare kassestrimler og tilsvarende interne bilag 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet. Er en udenlandsk virksomhed registreret efter lovens § 46, stk. 6, ved en herboende repræsentant, skal regnskabet opbevares her i landet af repræsentanten.

Stk. 2. Bestemmelserne om bogføring ved hjælp af edb og om mikrofilm i bogføringsloven finder anvendelse på virksomheders regnskabsføring m.v. efter denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Virksomheder, der anskaffer fast ejendom eller foretager til- eller ombygningsarbejder, der helt eller delvist anvendes i forbindelse med en registreret virksomhed, jf. lovens §§ 43- 44, skal opbevare regnskabsmaterialet i 10 år efter anskaffelsen af den faste ejendom eller til- og ombygningsarbejdet.

§ 67. Afgiftsregnskabet for en afgiftsperiode skal være ført inden angivelsens indsendelse.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan kræve, at virksomhedens bogføring efter en frist på mindst 14 dage skal være ajourført for afgiftsperioder, for hvilke fristen for indsendelse af angivelse er udløbet.

§ 68. Den i lovens § 62 a, omhandlede sikkerhed kan stilles i form af børsnoterede obligationer, bankgaranti, kontante indskud eller i form af anden betryggende sikkerhed efter told- og skatteforvaltningens bestemmelser.

Stk. 2. Til brug for told- og skatteforvaltningens vurdering om der skal stilles sikkerhed, skal virksomheder fra andre EU-lande, Grønland, Færøerne, Island og Norge, som ikke er etableret her i landet, ved anmeldelse til registrering oplyse om registreringsnummer i hjemlandet samt forelægge tilstrækkelige økonomiske oplysninger om virksomheden.

§ 69. En herboende repræsentant kan repræsentere flere udenlandske virksomheder ved ét momsnummer for følgende transaktioner:

1) Levering af varer efter lovens § 36, stk. 1, nr. 5, til andre EU-lande.

2) Levering af varer direkte fra et afgiftsoplag til et andet EU-land eller til steder uden for EU.

3) Erhvervelse af varer her i landet fra et andet EU-land og varerne oplægges direkte på et afgiftsoplag, et frilager, i Københavns Frihavn eller udføres til steder uden for EU.

Stk. 2. Den herboende repræsentant udfylder for de i stk. 1 nævnte transaktioner en samlet momsangivelse for de udenlandske virksomheder.

Stk. 3. Den herboende repræsentant skal for de i stk. 1 nævnte transaktioner føre et regnskab for hver enkelt afgiftspligtig.

§ 70. Virksomheder m.v., der er registreret efter lovens § 48, skal føre regnskab over de varer, der erhverves fra andre EU-lande, idet regnskabet skal føres på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af afgiften heraf.

Stk. 2. Virksomhederne skal opbevare regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, i 5 år efter udløbet af det år, hvori den afgiftspligtige erhvervelse finder sted.

§ 71. Virksomhederne kan føre regnskabet, jf. § 50 i danske kroner eller i euro. Virksomhederne kan endvidere føre regnskabet i anden fremmed valuta, der er relevant for virksomheden efter bestemmelserne i bogføringsloven jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Fakturabeløb inkl. afgiftsbeløb kan angives i en hvilken som helst valuta, forudsat at afgiftsbeløbet angives i danske kroner eller euro. Ved omregning til og fra danske kroner anvendes reglerne i stk. 3, 3.-5. punkt.

Stk. 3. Føres regnskabet efter stk. 1 i euro eller anden relevant udenlandske valuta, skal regnskabsmaterialet indeholde oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne regnskabet til danske kroner. Føres regnskabet i danske kroner, omregnes de tilgrundliggende fakturabeløb til danske kroner. Som omregningskurs anvendes valutakursen på leveringstidspunktet, erhvervelsestidspunktet eller indførelsestidspunktet. I stedet for dagskursen kan anvendes toldkursen, jf. dog stk. 5. Virksomhedens valg mellem de nævnte omregningskurser er bindende for en periode på mindst 2 år. Told- og skatteforvaltningen kan under ganske særlige omstændigheder give tilladelse til, at virksomheden ændrer omregningsmetoden, selvom 2 års perioden ikke er udløbet. Fakturaer efter stk. 2, der modtages eller udstedes i en anden valuta end den, der bogføres i, anses for at være udstedt i danske kroner, såfremt der er anført en omregningskurs til danske kroner eller et beløb i danske kroner på fakturaen. Det tilsvarende gælder, hvis fakturabeløbet er anført i danske kroner.

Stk. 4. Opgørelse af afgiftstilsvaret efter lovens §§ 56 og 57 skal ske i danske kroner på baggrund af et omregnet regnskab efter reglerne i stk. 3. Det tilsvarende gælder for øvrige pligtmæssige oplysninger, som virksomhederne skal afgive til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5. Består der mellem leverandøren og aftageren af varer og ydelser et interessefællesskab, således, at den ene har bestemmende indflydelse, direkte eller indirekte i den anden parts virksomhed, skal de pågældende virksomheder anvende den samme metode for omregning til eller fra udenlandsk valuta.

Stk. 6. Virksomheder, hvis køretøjer passerer den faste forbindelse over Øresund, kan som indgående afgift fratrække det samlede afgiftsbeløb, der er angivet på fakturaen i danske kroner.

Kapitel 13

Lister over EU-leverancer

§ 72. Virksomheder, der efter lovens § 34, stk. 1, nr. 1 og 3-4, leverer varer uden afgift til registrerede virksomheder i andre EU-lande, skal for hvert kvartal (listeperiode) udarbejde en liste over de i perioden foretagne leverancer med angivelse af følgende oplysninger, jf. dog stk. 2 og 3:

1) Virksomhedens registreringsnummer, navn og adresse samt listeperiode.

2) Køberens registreringsnummer.

3) Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden afgift til hver enkelt køber i andre EU-lande.

4) Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden afgift til andre EU-lande.

Stk. 2. Virksomheder, der anvender første og anden halvdel af kalenderåret som afgiftsperioder, kan efter anmodning til told- og skatteforvaltningen få tilladelse til at afgive de i stk. 1 nævnte oplysninger for hver 6 måneder (listeperiode), når

1) virksomhedens omsætning ikke overstiger 1.600.000 kr. årlig,

2) virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden afgift ikke overstiger 120.000 kr. årlig, og

3) virksomhedens leverancer ikke omfatter nye transportmidler.

Stk. 3. Virksomheder, kan efter anmodning til told- og skatteforvaltningen få tilladelse til alene at afgive de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger for hvert kalenderår (listeperiode), når

1) virksomhedens omsætning ikke overstiger 300.000 kr. årlig,

2) virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden afgift ikke overstiger 120.000 kr. årlig, og

3) virksomhedens leverancer ikke omfatter nye transportmidler.

Stk. 4. Virksomheder, der har tilladelse til at afgive oplysninger efter stk. 2 eller 3, og som ikke længere opfylder de i bestemmelserne fastsatte betingelser, skal afgive oplysninger i overensstemmelse med stk. 1.

Stk. 5. Virksomheder, der anvender første og anden halvdel af kalenderåret som afgiftsperioder, skal afgive lister til told- og skatteforvaltningen senest den 1. i den tredje måned efter listeperiodens udløb. Virksomheder, der anvender kvartalet som afgiftsperiode, skal afgive lister til told- og skatteforvaltningen senest 1 måned og 10 dage efter listeperiodens udløb. For april kvartal skal virksomhedernes afgivelse af lister efter 2. pkt. dog senest ske 1 måned og 17 dage efter listeperiodens udløb. Virksomheder, der anvender kalendermåneden som afgiftsperiode, skal afgive lister til told- og skatteforvaltningen senest den 25. i måneden efter listeperiodens udløb. For juni skal virksomhedernes afgivelse af lister efter 4. pkt. dog senest ske 1 måned og 17 dage efter listeperiodens udløb.

§ 73. Oplysningerne efter § 72 skal afgives på en af følgende måder:

1) Ved benyttelse af en blanket udarbejdet af told- og skatteforvaltningen.

2) Ved indsendelse i anden papirform efter told- og skatteforvaltningens nærmere bestemmelser herom.

3) Ved elektronisk indberetning til told- og skatteforvaltningens edb-system.

Kapitel 14

Særlige bestemmelser for EU-handel

Registreringsnummer

§ 74. Virksomheder skal ved EU-handel anvende den alfanumeriske kode (DK) med tilføjelse af virksomhedens CVR- eller SE-nummer som registreringsnummer. Ved angivelse af registreringsnumre på virksomheder i andre EU-lande skal den alfanumeriske landekode ligeledes anføres.

Stk. 2. Virksomheder, der er registreret under ét efter lovens § 47, stk. 4, skal anvende det fælles CVR- eller SE-nummer samt navn og adresse, hvorunder virksomheden er registreret.

Stk. 3. Virksomheder, der er delregistreret efter lovens § 47, stk. 3, 2. pkt., skal anvende den delregistrerede virksomheds CVR- eller SE-nummer, navn og adresse.

Overførsel af varer

§ 75. For virksomheder, der til eget brug overfører varer uden afgift til et andet EU-land efter lovens § 34, stk. 1, nr. 4, eller fra et andet EU- land til eget brug overfører varer her til landet efter lovens § 11, stk. 3, finder reglerne om EU-leverancer og EU-erhvervelser tilsvarende anvendelse. Som overførsel betragtes ikke overførsel af midlertidig karakter, jf. § 76.

§ 76. Virksomheder, der sender eller transporterer varer til et andet EU-land med henblik på midlertidig anvendelse eller med henblik på forarbejdning i andre EU-lande, hvor varen efter forarbejdningen returneres her til landet, skal føre et regnskab, hvoraf det fremgår, hvilke varer der er overført, datoen for overførslen og hvortil overførsel er sket.

Stk. 2. Såfremt virksomheden ikke får tilbageleveret varer, der er midlertidig overført til et andet EU-land, skal virksomheden medregne værdien af de pågældende varer til den samlede værdi af EU-leverancer, jf. § 52, stk. 6, og berigtige virksomhedens liste over EU-leverancer efter § 72.

Stk. 3. Virksomheder, der fra en virksomhed i et andet EU-land modtager varer til brug for sagkyndig vurdering af løsøre eller arbejde udført på løsøregenstande, jf. lovens § 18, stk. 2, skal registrere de modtagne varer i virksomhedens regnskaber. De modtagne varer medregnes ikke ved opgørelsen af EU-erhvervelser, jf. § 52, stk. 4 og 5, og de skal ikke anføres på listen over EU-leverancer efter § 72.

Installering og montering

§ 77. Virksomheder, der installerer eller monterer varer i et andet EU-land, skal medregne den samlede værdi af varerne til værdien af leverancer af varer på virksomhedens afgiftsangivelse.

§ 78. Udenlandske virksomheder, der installerer eller monterer varer her i landet og som er registreringspligtige herfor, skal på afgiftsangivelsen for hver afgiftsperiode angive den samlede værdi uden afgift af de varer, som kommer fra et andet EU-land, og som virksomheden installerer eller monterer her i landet.

Stk. 2. Udenlandske virksomheder, der kan undlade at svare afgift, fordi afgiften påhviler aftageren efter lovens § 46, stk. 1, nr. 2, skal på fakturaen anføre virksomhedens og varemodtagerens registreringsnummer. På fakturaen skal endvidere anføres, at varemodtageren svarer den afgift, der påhviler varerne. Aftageren skal på angivelsen angive størrelsen af den afgift, der påhviler varerne.

Trekantshandel

§ 79. Registrerede virksomheder (mellemhandlere), der ved erhvervelse af en vare fra et andet EU-land har opgivet dansk registreringsnummer til sælgeren, kan undlade at angive erhvervelsen på angivelsen, når det kan godtgøres, at

1) varerne er sendt direkte fra ét EU-land til en registreret varemodtager i et andet EU-land, uden at mellemhandleren er registreret i afsender- eller modtagerlandet, og

2) varemodtageren svarer afgift på vegne af mellemhandleren.

Stk. 2. Mellemhandleren skal på den i § 72 nævnte liste over EU-leverancer særskilt angive følgende oplysninger:

1) Virksomhedens registreringsnummer, navn og adresse samt listeperiode.

2) Den i stk. 1 nævnte varemodtagers registreringsnummer.

3) Den samlede værdi af virksomhedens salg uden afgift til den pågældende varemodtager.

§ 80. Registrerede mellemhandlere, der ikke er registreret her i landet, og som leverer varer direkte fra et andet EU-land til en registreret varemodtager her i landet, kan undlade at lade sig registrere og svare afgift her i landet, når mellemhandleren i det andet EU-land har opfyldt betingelser svarende til de i § 79 anførte betingelser.

§ 81. Varemodtagere, der ved trekantshandel inden for EU har modtaget varer her i landet, skal angive transaktionen efter § 52, stk. 4 og 5.

Fjernsalg

§ 82. Virksomheder, der ved fjernsalg leverer varer med afgift til andre EU-lande, skal regnskabsføre fjernsalget fordelt på hvert enkelt EU- land.

Stk. 2. Virksomheder, der er registreret for fjernsalg i et eller flere andre EU-lande, skal på afgiftsangivelsen angive den samlede værdi af de varer, der er leveret som fjernsalg uden afgift her fra landet til andre EU-lande. Virksomhedens registreringsnumre i de andre EU-lande skal meddeles til told- og skatteforvaltningen.

§ 83. Udenlandske virksomheder, der registreres for fjernsalg her til landet, skal på afgiftsangivelsen angive den samlede værdi uden afgift af de varer, der er leveret som fjernsalg her til landet i den pågældende afgiftsperiode.

Punktafgiftspligtige varer

§ 84. Virksomheder m.v., der køber punktafgiftspligtige varer i et andet EU-land, og som ikke er registreret, skal svare afgift heraf i forbindelse med afregning af punktafgiften.

Kapitel 15

Særordning for elektroniske ydelser leveret af tredjelandsvirksomheder til ikke afgiftspligtige personer i EU

Til- og framelding til særordningen

§ 85. En tredjelandsvirksomhed, som ønsker at tilslutte sig særordningen for tredjelandsvirksomheder, der leverer elektroniske ydelser til ikke afgiftspligtige personer inden for EU, skal afgive en elektronisk erklæring i registreringssystemet om, at tredjelandsvirksomheden ikke er momsregistreret i EU for salg af varer eller ydelser, jf. lovens § 66.

Stk. 2. Registrering kan nægtes, hvis tredjelandsvirksomheden ikke opfylder betingelserne i stk. 1.

Stk. 3. Tilmelding til særordningen gælder umiddelbart.

§ 86. Tredjelandsvirksomheden skal til brug for identifikation give de neden for opregnede oplysninger til brug for told- og skatteforvaltningens registreringssystem:

1) Navn.

2) Postadresse.

3) Elektroniske adresser med websteder.

4) Eventuelt registreringsnummer i hjemlandet.

Stk. 2. Tredjelandsvirksomheden skal meddele told- og skatteforvaltningen enhver ændring i de afgivne oplysninger.

Stk. 3. Afmeldelse skal ske elektronisk og har virkning fra udgangen af det løbende kvartal, med sidste angivelse og betaling for dette kvartal.

§ 87. Told- og skatteforvaltningen identificerer, inden 8 dage, tredjelandsvirksomheden ved hjælp af et individuelt nummer (identifikationsnummer), som meddeles denne.

Stk. 2. Er det ikke muligt at meddele tredjelandsvirksomheden et identifikationsnummer inden 8 dage, informerer told- og skatteforvaltningen, inden for 8 dages fristen, tredjelandsvirksomheden om, hvornår denne kan forvente at modtage sit identifikationsnummer.

Afgiftsangivelsen

§ 88. Den kvartalsvise afgiftsangivelse skal indeholde:

1) Identifikationsnummer.

2) Den samlede værdi af leverancerne uden moms i afgiftsperioden for hver enkelt medlemsstat.

3) Det samlede afgiftsbeløb i afgiftsperioden for hver enkelt medlemsstat.

4) De gældende afgiftssatser for hver enkelt medlemsstat.

5) Det samlede skyldige afgiftsbeløb.

Stk. 2. Beløbene skal angives i danske kroner, og indbetalingerne til told- og skatteforvaltningen skal ligeledes ske i danske kroner.

Stk. 3. Er leverancen foretaget i en anden valuta, anvendes kursen på den sidste dag i afgiftsperioden, når angivelsen udfyldes. Omregningen skal ske til de valutakurser, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort for den dag, eller hvis der ikke har været nogen offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag.

Stk. 4. Angivelsen skal foretages elektronisk.

Stk. 5. Bankkontonummer med henblik på indbetalinger til told- og skatteforvaltningen vil blive opgivet ved henvendelse til denne forvaltning.

Krav til tredjelandsvirksomhedens regnskab

§ 89. Tredjelandsvirksomheden skal føre et elektronisk regnskab over de transaktioner, der er omfattet af særordningen, jf. lovens § 66, stk. 8. Regnskabet skal, efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen, gøres elektronisk tilgængeligt, uanset om told- og skatteforvaltningen repræsenterer Danmark i egenskab af at være identifikationsmedlemsland eller forbrugsmedlemsland, jf. lovens § 66, stk. 2.

Stk. 2. Det elektroniske regnskab skal føres på en klar og overskuelig måde, således at det kan danne grundlag for told- og skatteforvaltningens kontrol med afgiftens rigtige beregning. Regnskabet skal være tilrettelagt således, at alle registreringer elektronisk kan afstemmes med oplysningerne på virksomhedens angivelse. Regnskabet skal elektronisk stilles til rådighed inden for en frist på tre uger.

Korrektioner

§ 90. I tilfælde af, at tredjelandsvirksomheden vil korrigere den allerede indgivne angivelse for en afgiftsperiode, skal den henvende sig til identifikationsmedlemsstaten, som derefter retter henvendelse til forbrugsmedlemsstaten, jf. lovens § 66, stk. 2.

Stk. 2. Betaling af skyldig afgift som følge af ændrede oplysninger, skal betales til identifikationsmedlemsstaten, som videresender beløbet til forbrugsmedlemsstaten sammen med de fornødne oplysninger til identifikation af beløbet.

Stk. 3. Tilbagebetaling af afgift som følge af ændrede oplysninger sker ved, at identifikationsmedlemsstaten informerer forbrugsmedlemsstaten om de ændrede oplysninger. Herefter sker der tilbagebetaling i henhold til forbrugsmedlemsstatens regler. Betalingen foregår direkte mellem forbrugsmedlemsstaten og tredjelandsvirksomheden.

Stk. 4. Efter anmodning skal tredjelandsvirksomheden oplyse et bankkontonummer med henblik på indbetalinger som følge af korrektioner.

Udelukkelse fra særordningen

§ 91. Told- og skatteforvaltningen kan udelukke en tredjelandsvirksomhed fra særordningen, såfremt denne, i fire på hinanden følgende afgiftsperioder, undlader at rette sig efter reglerne for særordningen, jf. lovens § 66, stk. 5. Udelukkelse fra særordningen har øjeblikkelig virkning.

Kapitel 16

Brugte varer m.v.

Fakturakrav

§ 92. Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter reglerne i lovens §§ 70-71, skal udstede en særskilt faktura over den pågældende leverance af brugte varer m.v. i overensstemmelse med reglerne i kapitel 11, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Der må ikke i fakturaen anføres et afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbet kan udregnes.

Stk. 3. Fakturaen skal være forsynet med oplysninger om, at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer m.v., og at afgiften der er indeholdt i prisen ikke kan fradrages i køberens afgiftsregnskab, for eksempel ved anførsel af: »inklusiv brugtmoms – ingen adgang til momsfradrag for køber«.

Stk. 4. Virksomheder, der indkøber brugte varer m.v. fra ikke registrerede virksomheder og privatpersoner m.v. til videresalg efter lovens §§ 70-71, skal i forbindelse med indkøbet udstede et afregningsbilag, hvorpå anføres de i § 40, stk. 1, anførte oplysninger. Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne i afregningsbilaget. Kan attestation ikke ske, skal virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælgeren om handelen.

Stk. 5. For varer, der sælges på auktion efter lovens §§ 70-71, skal auktionsholderen udstede faktura i overensstemmelse med stk. 1-3, og et afregningsbilag til såvel registrerede som ikke registrerede i overensstemmelse med stk. 4, 1. pkt. Afregningsbeløbet udgør sælgerens salgspris, inkl. afgift, jf. § 93.

Stk. 6. Virksomheder, der indkøber brugte varer m.v. fra registrerede virksomheder, skal for indkøbet være i besiddelse af en faktura udstedt i overensstemmelse med stk. 1-3. Auktionsholdere skal tilsvarende kunne godtgøre, at varen kan sælges på auktion efter lovens §§ 70-71.

Regnskabskrav

§ 93. Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter lovens § 70, stk. 1 og 5, eller § 71, skal føre særskilte regnskaber for leverancer efter hvert af de nævnte regelsæt, jf. stk. 2-5.

Stk. 2. Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter lovens § 70, stk. 1, skal i virksomhedens regnskab for hver enkelt vare angive et lagernummer, købs- og salgsdato, købspris og salgspris, inkl. afgift, samt forskelsbeløbet mellem salgs- og købspris. Afgiftsgrundlaget for den pågældende vare udgør 80 pct. af forskelsbeløbet. I virksomhedens regnskab anføres det beregnede afgiftsbeløb, såfremt det er positivt. Det positive afgiftsbeløb overføres til kontoen for udgående afgift.

Stk. 3. For varer, der afgiftsberigtiges efter lovens § 70, stk. 5, skal føres en konto for virksomhedens samlede indkøb samt en konto for virksomhedens samlede salg, inkl. afgift. Kontiene afsluttes ved hver afgiftsperiodes udløb. Overstiger beløbet på salgskontoen indkøbskontoen, overføres 20 pct. af det overskydende beløb til kontoen for udgående afgift for den pågældende afgiftsperiode. Overstiger beløbet på købskontoen salgskontoen, overføres forskelsbeløbet til købskontoen for den følgende afgiftsperiode.

Stk. 4. For varer, der er omfattet af lovens § 70, stk. 5, og som afgiftsberigtiges efter lovens almindelige regler, skal virksomheden anføre varens indkøbsværdi på salgskontoen.

Stk. 5. Ved levering af brugte personmotorkøretøjer skal i regnskabet for hver enkelt køretøj angives lagernummer, beregnet afgiftsbeløb, fradrag og afgiftsbeløb efter fradrag efter reglerne i lovens § 71. Er afgiftsbeløbet efter fradrag positivt, overføres det til kontoen for udgående afgift.

Stk. 6. Auktionsholdere, der leverer brugte varer m.v. efter lovens §§ 70-71, skal føre et særskilt regnskab for de pågældende varer, hvoraf salgsprisen til køber og afregningsprisen til sælger fremgår. Beregningen af afgiftsbeløbet skal desuden fremgå direkte af regnskaberne.

Guld

§ 94. Virksomheder, der leverer guld, hvoraf modtageren efter lovens § 46, stk. 1, nr. 4, skal afregne og betale afgiften på vegne af sælgeren, skal på fakturaen anføre dette, samt det afgiftsbeløb, som modtageren skal afregne og betale.

§ 95. Virksomheder, som leverer investeringsguld omfattet af lovens § 73 a til købere her i landet eller til et andet EU-land, skal for transaktioner på 100.000 kr. og derover kræve, at deres kunder legitimerer sig. Dette gælder uanset om transaktionen udføres i én eller i flere operationer, hvis der reelt foregår én transaktion.

Stk. 2. Såfremt transaktionens størrelse ikke kendes på det tidspunkt, hvor den påbegyndes, skal der kræves legitimation, så snart virksomheden får formodning om, at der er tale om en transaktion af den i stk. 1 nævnte art.

Stk. 3. Ved legitimationen skal sælgeren på fakturaen notere køberens navn, adresse, det relevante CVR- eller SE-nummer eller anden lignende dokumentation, hvis den pågældende ikke har CVR- eller SE-nummer. 1.pkt. finder ikke anvendelse, hvis sælgeren er forpligtiget til at kræve legitimation efter § 4, stk. 1 i Lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger med hvidvaskning af penge.

Kapitel 17

Varer på afgiftsoplag m.v.

Tilladelse m.v. til oprettelse af afgiftsoplag

§ 96. Told- og skatteforvaltningen kan efter lovens § 34, stk. 2, meddele tilladelse til oprettelse af råvareafgiftsoplag til afgiftsfri oplæggelse af de i bilaget til loven nævnte EU-varer, der omsættes på internationale varebørser eller under lignende former for international kædehandel.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan efter lovens § 34, stk. 3, ligeledes meddele tilladelse til oprettelse af et kontingentafgiftsoplag til afgiftsfri oplæggelse af varer her i landet.

Stk. 3. Der skal foreligge et særligt økonomisk behov for at oprette oplag som nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Oplagsindehavere skal registreres efter momsloven eventuelt ved en herboende repræsentant.

Stk. 5. De i stk. 1 og stk. 2 omhandlede varer skal opbevares i de i tilladelsen anførte steder eller lokaliteter. Told- og skatteforvaltningen fastsætter endvidere, at varerne enten skal være fysisk adskilt fra andre varer, eller at der skal foreligge et regnskab, hvorved der kan ske en identifikation af varerne. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere bestemmelser om lagerregnskabet samt om de benyttede lokaliteter.

Stk. 6. Varerne kan under opbevaringen kun underkastes de sædvanlige behandlinger, som kan finde sted under en toldoplagsprocedure.

Stk. 7. Detailsalg af varer fra oplag kan kun finde sted i særlige tilfælde i overensstemmelse med de regler, der gælder under en toldoplagsprocedure.

Stk. 8. Oplagsindehaveren hæfter for afgiften af varer, som ikke forefindes ved told- og skatteforvaltningens eftersyn, og

1) varerne ikke godtgøres at være fraført efter bestemmelserne i dette kapitel, eller

2) som ikke på en efter told- og skatteforvaltningens skøn betryggende måde godtgøres at være forgået under opbevaringen af grunde, som kan henføres til varernes egen beskaffenhed, eller som følge af et hændeligt uheld eller force majeure.

Stk. 9. Afgiften af varer, der omfattes af hæftelsen efter stk. 8, fastsættes efter lovens § 32, stk. 4. Kendes tidspunktet for fraførslen ikke, er det tidspunkt gældende, hvor lagermanglen konstateres.

Bortfald af tilladelse

§ 97. Told- og skatteforvaltningen kan nægte eller tilbagekalde en tilladelse til afgiftsoplag, såfremt indehaveren eller de i virksomheden beskæftigede personer har overtrådt eller overtræder bestemmelsen i dette kapitel eller har tilsidesat eller tilsidesætter vilkårene for tilladelsen.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan nægte eller tilbageholde en tilladelse til afgiftsoplag, såfremt indehaveren mister rådighed over sit bo eller standser sine betalinger.

Stk. 3. I tilfælde, hvor en tilladelse tilbagekaldes eller bortfalder, skal varer, som opbevares på afgiftsoplaget, straks afgiftsberigtiges, overføres til udlandet eller til et andet afgiftsoplag.

Tilførsel, fraførsel m.v. fra afgiftsoplag

§ 98. Oplagsindehaveren skal i regnskabet notere tilførte og fraførte varer. Ved fraførsel noteres desuden i regnskabet den fraførende virksomheds registreringsnummer efter momsloven.

Stk. 2. Registrerede virksomheder, der afgiftsfrit leverer EU-varer til oplæggelse på et afgiftsoplag her i landet, skal anføre på faktura eller, såfremt denne ikke foreligger, et andet handelsdokument, at varerne er bestemt til afgiftsfri oplæggelse.

Stk. 3. Registrerede virksomheder, der foranlediger, at varer fraføres et afgiftsoplag, skal ved fraførslen anføre afgiftsbeløbet efter lovens § 11 a på kontoen for udgående afgift. Ved direkte transport fra oplaget til andre EU-lande eller til steder uden for EU finder lovens bestemmelser om EU-leverancer samt om leverancer til steder uden for EU, anvendelse.

Københavns Frihavn

§ 99. Registrerede virksomheder, der leverer EU-varer afgiftsfrit til oplæggelse i Københavns Frihavn, skal, når der ikke udfyldes en udførselsangivelse, anføre på faktura eller, såfremt dette ikke foreligger, andet handelsdokument, at varerne er bestemt til afgiftsfri oplæggelse i Københavns Frihavn.

Stk. 2. Lagerindehaveren skal opfylde de i bekendtgørelse om toldbehandling anførte krav til regnskaber m.v. I virksomhedens regnskab skal desuden være angivet varernes EU-status. Lagerindehaveren skal endvidere notere den fraførende virksomheds registreringsnummer efter momsloven.

Stk. 3. Registrerede virksomheder, der foranlediger, at EU-varer, der har været oplagt afgiftsfrit i Københavns Frihavn, fraføres herfra, skal ved fraførslen anføre afgiftsbeløbet efter lovens § 11 a på kontoen for udgående afgift jf. § 52, stk. 3. Ved direkte transport fra Frihavnen til andre EU-lande eller til steder uden for EU finder lovens samt toldlovens bestemmelser om EU-leverancer samt om leverancer til steder uden for EU anvendelse.

Kapitel 18

Straffebestemmelser

§ 100. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for told- og skatteforvaltningens kontrol, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter lovens § 81, stk. 3.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 18, stk. 2, 3. pkt., § 20, § 21, § 23, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, § 38, stk. 2, § 40, § 41, § 42, § 43, § 44, § 45, stk. 3, 5 og 6, § 47, § 50, § 51, § 52, § 57, § 59 stk. 1-3, stk. 5 eller 6, § 60, § 63, stk. 1 eller 3, § 65, 1. pkt., § 66, stk. 1 eller 3, § 67, stk. 1, § 69, stk. 3, § 70, § 71, § 72, § 73, § 76, § 77, § 78, § 79, stk. 2, § 81, § 82, § 83, § 92, stk. 1-2, stk. 3, stk. 4, stk. 5 eller stk. 6, § 93, § 94, § 95, § 96, stk. 5-7, § 97 eller § 98.

Stk. 3. Straffebestemmelsen i lovens § 81, stk. 1, nr. 2 eller 3, finder tilsvarende anvendelse på de bestemmelser i loven, der finder anvendelse efter bekendtgørelsens § 22.

Stk. 4. Bestemmelserne i lovens § 81, stk. 6, og i §§ 18 og 19 i lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003 om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 19

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 101. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2006. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr.1152 af 12. december 2003 om merværdiafgiftsloven (momsloven).

 

Skatteministeriet, den 16. juni 2006

Kristian Jensen

/John Fuhrmann

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2001/115/EF af 20. december 2001 om ændring af direktiv 77/388/EØF med henblik på forenkling, modernisering og harmonisering af kravene til fakturering med hensyn til merværdiafgift (EF-Tidende 2002, L 15/24), Rådets direktiv 2002/38/EF af 7. maj 2002 om ændring og midlertidig ændring af direktiv 77/388/EØF hvad angår merværdiafgiftssystemet for radio- og tvspredningstjenester og visse elektronisk leverede tjenesteydelser (EF-Tidende 2002, L 128/41), Rådets direktiv nr. 98/80/EF af 12. oktober 1998 om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftssystem og om ændring af direktiv 77/388/EØF - særlig ordning for investeringsguld (EF-Tidende 1998, L281/31), Rådets direktiv nr. 1999/59/EF af 17. juni 1999 om ændring af direktiv 77/388/EØF hvad angår merværdiafgiftssystemet for teletjenester (EF-Tidende 1999, L162/63), Rådets direktiv nr. 95/7/EF af 10. april 1995 om ændring af direktiv 77/388/EØF og om nye forenklingsforanstaltninger vedrørende moms - anvendelsesområdet for visse fritagelser og reglerne for deres praktiske gennemførelse (EF-Tidende 1995, L 102/18), Rådets direktiv nr. 94/5/EF af 14. februar 1994 om tilføjelse til det fælles merværdisystem og om ændring af direktiv 77/388/EØF - Særordning for brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter (EF-Tidende 1994, L 60/16), Rådets direktiv nr. 92/111/EØF af 14. december 1992 om ændring af direktiv 77/388/EØF og om forenklingsforanstaltninger med hensyn til merværdiafgift (EF-Tidende 1992, L384/47), Rådets direktiv nr. 91/680/EØF af 16. december 1991 om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftssystem og om ændring, med henblik på afskaffelse af de fiskale grænser, af direktiv 77/388/EØF (EF-Tidende 1991, L 376/1) og Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag.