Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse efter orlov - ej medhold

J. nr. 2014-6810-43058

En køkkenmedarbejder blev afskediget fra en efterskole på grund af faldende elevtal. Afskedigelsen fandt sted 2,5 måned efter, at køkkenmedarbejderen var vendt tilbage fra barselorlov. Nævnet fandt, at der ikke var oplysninger i sagen, der tydede på, at den afholdte barselsorlov havde betydning for afskedigelsen.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev opsagt efter, at hun vendte tilbage fra barselorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev opsagt efter tilbagevenden fra barselorlov.

Sagsfremstilling

Klager, der er uddannet smørrebrødsjomfru, blev pr. 1. januar 2004 ansat som køkkenleder ved indklagede efterskole. Hun havde siden oktober 2003 arbejdet som afløser samme sted. Klager arbejdede fuld tid frem til juni 2010, hvor hun blev sygemeldt på grund af stress. Pr. 1. januar 2011 gik klager ned i tid til 30 timer om ugen og arbejdede herefter som køkkenmedarbejder.

Klager fødte en datter i januar 2013 og afholdt barselorlov frem til 10. februar 2014. Den 2. april 2014 underskrev klager og indklagede en ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgik, at klagers arbejdstid var 25 timer om ugen.

Ved brev af 29. april 2014 opsagde indklagede klager til ophør pr. 31. oktober 2014. Det fremgik af brevet, at opsigelsen var begrundet i mangel på elever.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har behandlet hende ufordelagtigt i forhold til klagers barselsvikar. Klager anser nepotisme som hovedårsagen til afskedigelsen.

Under klagers barselorlov fik indklagede tildelt en person i jobprøvning. Hun udførte klagers arbejdsopgaver sammen med barselsvikaren. Barselsvikaren er ikke køkkenuddannet.

I starten af februar 2014 blev klager af indklagede spurgt, om hun ville gå yderligere ned i tid til 25 timer om ugen, da indklagede ellers ikke havde råd til at beholde barselsvikaren. Klager følte sig lidt presset til at gå ned i tid, da barselsvikaren privat er venner med køkkenlederen.

Klager var ikke sikker på, om det økonomisk var muligt for hende at gå ned i tid, men klager aftalte med indklagede, at hun ville prøve at arbejde 25 timer om ugen frem til sommerferien 2014, og at hun ville få sine timer igen, hvis hun var nødsaget til det. Samtidig med, at klager blev bedt om at gå ned i tid, fik vikaren et højere timeantal.

Klager undrer sig over, at netop hun skulle gå ned i tid.

Klager blev den 28. april 2014 oplyst om, at hun ville blive fyret, da elevtallet var faldende, og da klager var den dyreste. Klager spurgte, hvorfor hun og ikke barselsvikaren ville blive fyret, men hun fik alene den besked, at det var fordi, klager var dyrest.

Indklagede holdt klager hen fra hendes tilbagevenden fra barsel i februar 2014 til april 2014, da indklagede nok var klar over, at man ikke må afskedige ansatte direkte efter barselophør.

Indklagede havde ikke klagers ansættelseskontrakt i mappen mere, da hun vendte tilbage fra barsel, og klager var heller ikke at finde i mappen over ansattes lønsedler. Klager påstår ikke, at hendes lønsedler ikke fandtes på skolen, men derimod, at hun ikke var oprettet i lønseddelmappen, da hun kom tilbage fra barsel. Klager var derfor allerede "væk" på det tidspunkt, hvilket tyder på, at beslutningen om at afskedige hende var truffet, inden klager vendte tilbage fra barsel i februar 2014.

Barselsvikaren og personen i jobprøvning deler fortsat klagers arbejdsopgaver.

De personer, der har været i jobprøvning gennem årene, har højst været det i tre måneder af gangen, og de har ikke været nogen betydelig hjælp i køkkenet. Den person, der er der nu, er derimod en stor hjælp i det daglige, men det er ikke rimeligt, at en person i jobprøvning, der minimum har været ved indklagede i halvandet år og som er gratis, er medvirkende årsag til, at fast personale bliver fyret. Klager mener, at hun som lønnet medarbejder er erstattet af en person i fleksjob.

Klager er på intet tidspunkt blevet spurgt om lønnedgang, ændrede arbejdstider, ændrede arbejdsopgaver eller lignende.

Klager undrer sig over, at indklagede ikke opsagde vikaren indtil indklagede var sikker på elevtallet, da indklagede allerede først på året vidste, at der var elevmangel.

Afskedigelsen er ikke sagligt begrundet. Klager er køkkenuddannet og kan varetage alle jobfunktioner i køkkenet, hvilket vikaren og personen i jobprøvning ikke er i stand til. Desuden har klager mest erfaring og har blandt andet været leder af køkkenet frem til, at arbejdspresset blev for stort.

Klager er fuldt ud lige så fleksibel som de øvrige køkkenmedarbejdere. Klager turde dog godt sige nej til ekstravagter/timer, som hun først fik at vide få dage eller timer før, som regel på grund af dårlig planlægning fra ledelsens side. Fleksibilitet er et must, men på de vilkår, indklagede fastsætter, bliver medarbejderne kørt ned af presset og forventningerne.

Arbejdspresset var stort tidligere, hvor der foruden klager kun var en person i fleksjob, og i en periode på tre måneder var klager alene med et nystartet elevhold. I dag er der fire køkkenansatte samt to personer i jobprøvning. Klager var derfor dengang presset til det yderste.

Klager har oplevet nepotisme ikke kun i køkkenet, men hos indklagede som helhed. Der er efterhånden meget familie og mange private venner ansat. Indklagede tilgodeser familie og venner samt venners venner ved ansættelse frem for at beholde medarbejdere, der har været ansat i mange år.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet forskelsbehandlet på grund af køn.

Indklagede kunne i foråret 2014 konstatere, at indklagede manglede 15 elever i forhold til det budgetterede elevantal, hvorfor det var nødvendigt at reducere i antallet af medarbejdere. Indklagede udskød beslutningen i så lang tid, som det var muligt i håb om, at situationen ville ændre sig. Indklagede fulgte nøje udviklingen i indskrivningen af elever i foråret, da indklagede håbede på en elevtilgang. Da denne ikke kom, viste det sig dog i marts-april 2014, at indklagede var nødsaget til at afskedige tre medarbejdere. Indklagede opsagde foruden klager to lærere.

Der var ikke tale om, at indklagede holdt klager hen. Indklagede trak beslutningen længere end de burde, netop for at undgå afskedigelser. Beslutningen om at afskedige klager var ikke taget på et tidligere tidspunkt.

Det er korrekt, at indklagede ikke kunne finde en kopi af klagers ansættelsesbrev, men det har ingen sammenhæng med sagen. Det er dog ikke korrekt, at kopier af klagers lønsedler ikke fandtes på skolen. Det er heller ikke korrekt, at klager ikke var oprettet i lønseddelmappen. Hun var da også fortsat på lønningslisten.

Klager blev valgt ud fra en vurdering af, hvordan indklagede bedst og mest fleksibelt kunne få tingene til at hænge sammen i køkkenet med nedsat bemanding. Der var alene tale om en afskedigelse begrundet i økonomiske hensyn, og indklagede er derfor ikke gået ind i en nærmere begrundelse.

Indklagede har ingen formelle krav til uddannelsesniveau. Indklagede har intet at udsætte på klagers kvalifikationer eller arbejde, men dette er tilsvarende gældende for de medarbejdere, som klager skal sammenlignes med.

Det er dog ikke indklagedes oplevelse, at klager har været lige så fleksibel som de øvrige medarbejdere med hensyn til arbejdstid. Klager nævner, at arbejdspresset i køkkenet er stort, hvilket ikke bliver bedre, når indklagede må reducere antallet af medarbejdere.

Det er naturligvis at foretrække, at ledelsen i god tid kan forudse, hvornår der er brug for assistance. Uanset om der er tale om dårlig planlægning fra ledelsens side eller pludseligt opståede årsager, er fleksibilitet med hensyn til arbejdstid en af de kvaliteter, indklagede prioriterer.

Klagers stilling deles ikke mellem en person i jobprøvning og barselsvikaren. Indklagede har stort set konstant haft personer i jobprøvning gennem årene og således også forud for klagers barselorlov. Der er stor forskel på, hvor stor en hjælp de personer, indklagede har haft i jobprøvning, er. Indklagede føler imidlertid en forpligtelse til i perioder at beskæftige mennesker, der er faldet ud af arbejdsmarkedet. Det er ikke korrekt, at tilstedeværelsen af personer i jobprøvning indirekte er skyld i, at klager blev afskediget. Det giver ingen mening at afskedige en person i jobtræning, som klager ikke har udgifter til.

Indklagede anser indeværende år for at være et "dyk-år", men over en årrække er indklagede øget fra 100 til 150, hvilket har medført tilførsel af øgede ressourcer i køkkenet i takt med øget belastning og et højere serviceniveau. Det er derfor ikke korrekt, at der tidligere har været færre ansatte til samme opgaver.

Køkkenlederen er ikke privat venner med køkkenmedarbejderen, og indklagede står i øvrigt uforstående over for klagers anklager om nepotisme. Det er ikke usædvanligt at have medarbejdere, der er i familie med hinanden. Forstanderen for indklagede har ikke familie ansat på skolen. Forstanderen har venner blandt de ansatte, hvilket ikke er unaturligt efter 24 års ansættelse. Det har dog intet med klagers opsigelse at gøre. Valget stod ikke mellem klager og en af ledelsens såkaldte venner.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af afholdelse af barselorlov. Såfremt afskedigelsen finder sted under afholdelse af barselorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Finder afskedigelsen sted efter afholdt orlov, er det den delte bevisbyrde, der finder anvendelse. Den delte bevisbyrde indebærer, at klager skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, hvorefter det påhviler indklagede at godtgøre, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Opsigelsen fandt sted efter, at klager var vendt tilbage fra barselorlov. Nævnet finder ikke, at der er oplysninger i sagen, der giver anledning til at formode, at beslutningen om at opsige klager blev truffet allerede under klagers orlov.

Sagen skal derfor vurderes efter den delte bevisbyrde.

Det er nævnets vurdering, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede har udsat hende for forskelsbehandling på grund af hendes barselorlov. Nævnet har herved lagt vægt på, at opsigelsen skete 2,5 måned efter at klager var vendt tilbage på arbejde og var begrundet i driftsøkonomiske hensyn som følge af faldende elevtal.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

<2014-6810-43058>