Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under barsel - ej medhold

J. nr. 2014-6810-23127

En hotlineassistent blev afskediget under sin barsel. Virksomheden stod i en svær økonomisk situation og måtte afskedige medarbejdere og omstrukturere flere afdelinger. Klagers afdeling blev nedlagt, og hendes arbejdsopgaver overgik til en ny afdeling. Nævnet fandt, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at klager ikke havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sin barsel. Nævnet lagde vægt på, at klager til forskel for de øvrige medarbejdere i den nye afdeling ikke havde den tekniske baggrund, indsigt og viden, som var nødvendig for fremadrettet at varetage jobbet hos indklagede.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget under sin barselorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget som hotlineassistent under sin barselorlov.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. juni 2012 ansat som hotlineassistent hos indklagede.

Klagers arbejde bestod i at håndtere telefoniske henvendelser fra kunder om indklagedes produkter. Henvendelser af teknisk karakter, som klager ikke kunne svare på, skulle omstilles til indklagedes serviceafdeling, hvor medarbejdere med større teknisk kendskab til indklagedes produkter var ansat.

Indklagede var en engrosvirksomhed, der beskæftigede sig med leverancer af vedvarende energiløsninger og indeklimaprodukter, der blev distribueret via byggemarkeder og detailhandelskæder.

Klager gik på barselorlov den 21. marts 2013.

Den 28. juni 2013 modtog klager en skriftlig opsigelse fra indklagede. Klager havde et opsigelsesvarsel på tre måneder, og ansættelsesforholdet ophørte den 30. september 2013. Begrundelsen for opsigelsen var manglende ordretilgang.

Klagers forbund rettede henvendelse til indklagede den 15. juli 2013 med anmodning om en skriftlig redegørelse for, at opsigelsen ikke var begrundet i klagers barselorlov.  Forbundet har oplyst, at det modtog svar fra indklagede den 20. august 2014, hvorefter forbundet skrev til indklagede den 16. september 2014. Forbundet henviser i dette brev til, at indklagede i brevet af 20. august 2014 blandt andet havde skrevet, at klager efter indklagedes subjektive vurdering var den medarbejder, der bedst kunne undværes, samt at de to tilbageværende medarbejdere havde unikke kompetencer. Forbundet fastholdt, at klager var udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 10. april 2014.

Den indklagede virksomhed blev erklæret konkurs ved dekret af 15. september 2014. Boet er indtrådt i sagen.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev afskediget på grund af barsel. Afskedigelsen er i strid med ligebehandlingsloven, og hun har ret til godtgørelse på 194.840 kr.

Indklagede redegjorde i brev af 20. august 2014 til klagers forbund for, at der kun var to tilbageværende medarbejdere i klagers afdeling, som havde de unikke tekniske kompetencer, der var nødvendige for at kunne varetage jobbet som hotlineassistent hos indklagede. Til støtte for deres påstand om, at disse to medarbejdere havde de rette kompetencer vedlagde indklagede beskrivelser af medarbejdernes uddannelser og erfaring.

Klager stiller sig uforstående overfor indklagedes vurdering af, at de to tilbageværende medarbejdere skulle have bedre kvalifikationer til at varetaget jobbet i den fremtidige hotline end klager. Klager mener ikke, at stillingen krævede større indsigt og viden om indklagedes produkter end den viden, hun havde på tidspunktet for afskedigelsen. Klager er enig med indklagede i, at hun ikke havde ledelsesmæssig erfaring.

Klager påpeger, at hun forud for barselorloven telefonisk håndterede kundehenvendelser vedrørende tekniske forhold omkring indklagedes produkter. Klager havde derfor stor viden om indklagedes produkter. I de tilfælde, hvor klager og de øvrige hotlineassistenter ikke kunne svare på kundens spørgsmål om solcelleanlæg, var det efter aftale med ledelsen legalt at rette henvendelse til en medarbejder hos indklagede, der havde specialviden om det pågældende produkt.

I forhold til henvendelser vedrørende pilleovne, varmepumper, kogeplader, frysere, gasovne m.m var alle ansatte i hotlinen blevet grundigt oplært i at kunne svare på henvendelser fra kunder. Det var således sjældent, at klager fik stillet et spørgsmål, som hun ikke kunne besvare. I de sjældne tilfælde, hvor klager eller hendes kolleger ikke kunne svare på kundens spørgsmål, var det muligt at rette henvendelse til en montør eller en af sælgerne fra Sverige.

Klager er derfor ikke enig med indklagede i, hun ikke havde tilstrækkelig viden om indklagedes produkter, samt at de to tilbageværende medarbejdere alene på grund af deres erfaring og uddannelse skulle være bedre egnet til at varetage jobbet fremover i hotlinen.

Klager havde den nødvendige viden om indklagedes produkter. Hvis indklagede vurderede, at stillingen krævede særlig teknisk indsigt kunne dette opnås med oplæring/undervisning.

Indklagede har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at klagers graviditet ikke var årsagen til, at hun blev afskediget.

Indklagede gør gældende, at opsigelsen af klager ikke er begrundet i fravær som følge af barselorloven.

Afskedigelsen af klager skete som følge af indklagedes daværende svære økonomiske situation.

Indklagede oplevede fra ultimo 2012 en svigtende ordretilgang som nødvendiggjorde, at indklagede i 2013 var nødsaget til at omstrukturere selskabet, herunder foretage personalereduktioner med henblik på at effektivisere driften.

I første halvdel af 2013 opsagde indklagede løbende medarbejdere. I juni 2013, havde indklagede opsagt 61 medarbejdere fordelt på alle selskabets afdelinger, herunder seks medarbejdere i klagers afdeling.

Nedskæringerne i indklagedes afdelinger fik også betydning for serviceafdelingen, som før nedskæringen havde fungeret som afdelingen, der håndterede de opkald, som ikke kunne besvares i hotlinen, hvor klager var ansat.

Nedlæggelsen af serviceafdelingen medførte, at hotlinen ikke længere kunne henvise henvendelser af mere teknisk karakter til (den nu nedlagte) serviceafdelingen. Hotlinens medarbejdere skulle derimod fremover selv svare på alle kundehenvendelser.

Indklagede vurderede på den baggrund, at hotlinen fremover nødvendigvis skulle varetages af medarbejdere, der kunne besvare alle typer af kundehenvendelser, herunder de henvendelser der tidligere ville være blevet henvist til serviceafdelingen.

Medarbejderne i hotlinen skulle således fremover have den nødvendige tekniske baggrund og indsigt til blandt andet at kunne gå på indklagedes lager, skille et produkt ad og sende produktet eller de relevante reservedele til kunden.

Klagers afdeling bestod oprindeligt af ni medarbejdere. Udover klager bestod afdelingen efter nedskæringerne af yderligere to medarbejdere, hvoraf chefen for hotline-afdelingen var den ene, og klagers kollega, som således også havde været ansat som hotline-assistent var den anden. Indklagede valgte at lade disse to medarbejdere varetage den fremtidige funktion i hotlinen.

Chefen for afdelingen havde erfaring som servicechef, lagerchef og specialarbejder og havde på den baggrund den tekniske indsigt i indklagedes produkter, som var en nødvendig kompetence i den fremtidige hotline.

Klagers kollega var uddannet mekaniker og havde således en teknisk baggrund og viden, som var tilsvarende nødvendig i den fremtidige hotline.

Klager, derimod havde ingen teknisk baggrund, indsigt eller viden om indklagedes produkter.

Klager besad ikke de nødvendige kvalifikationer, erfaringer eller det nødvendige uddannelsesniveau, som fremadrettet ville være en nødvendighed for at kunne varetage flere af funktionerne i hotlinen.

Indklagede vurderede i denne sammenhæng, at klager ikke uden betydelig oplæring eller undervisning ville kunne varetage stillingen fremadrettet i hotlinen. Indklagedes økonomiske situation taget i betragtning, ville det være umuligt at finde midler til en sådan oplæring eller undervisning.

Indklagede vurderede på den baggrund, at klager var den medarbejder, der bedst kunne undværes i den fremadrettede varetagelse af funktionerne i hotlinen.

Da der ikke var flere ledige stillinger hos indklagede, var der heller ikke en mulighed for at omplacere klager til en anden stilling.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Indklagede har oplyst, at klager blev afskediget som led i en større afskedigelsesrunde, der berørte alle afdelinger hos indklagede, og at klager blev afskediget som den ene af de tre tilbageværende i hotlinen, der før nedskæringerne blev bemandet af ni medarbejdere. Afskedigelsesrunden medførte blandt andet, at henvendelser af mere teknisk karakter, der tidligere havde været henvist til den nu nedlagte serviceafdeling, fremover skulle varetages af hotlinen. Klager har ikke bestridt disse oplysninger, der derfor kan lægges til grund.

Nævnet finder, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at klagers afholdelse af barselorlov hverken helt eller delvist har haft betydning for afskedigelsen af klager.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klager til forskel fra de tilbageværende kolleger ikke havde den tekniske baggrund, indsigt og viden, som var nødvendig for fremadrettet at kunne varetage jobbet som hotlineassistent hos indklagede, og at klager derfor var den, der bedst kunne undværes.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

<2014-6810-23127>