Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

J. nr. 2500081-09

Det var i strid med loven, at klager blev opsagt fra sit job som socialpædagog på grund af graviditet. Arbejdsgiver havde ikke løftet bevisbyrden for at opsigelsen var begrundet i samarbejdsvanskeligheder. Klager blev tilkendt en godtgørelse på 300.000 kr.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelse under graviditet

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det er i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sit job som socialpædagog på grund af graviditet. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 300.000 kr. med procesrenter fra den 9. marts 2009, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Den 1. august 2001 tiltrådte klager en stilling som socialpædagog hos indklagede, der er et socialpædagogisk opholdssted. Ifølge det oplyste i ansættelseskontrakten skulle klager "deltage i det daglige pædagogiske arbejde med børnene og de unge på stedet . . . efter nærmere aftale med lederen af opholdsstedet".

Ved brev af 13. august 2008 blev klager opsagt fra sin stilling og fritstillet. Opsigelsen var begrundet i klagers illoyale adfærd, der blev betragtet som en overtrædelse af ansættelseskontrakten og Personalehåndbogen.

På tidspunktet for afskedigelsen var klager gravid i 7. måned. Hun fødte en dreng den 5. oktober 2008.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at hendes opsigelse er i strid med loven, og at hun derfor er berettiget til en godtgørelse. På tidspunktet for opsigelsen var hun gravid i 7. måned.

Ifølge klager var opsigelsen begrundet i samarbejdsvanskeligheder. Klager stiller sig uforstående overfor dette, da hun kort forinden havde været til en samtale, hvor hun var blevet rost rigtig meget for sit arbejde med de anbragte piger på stedet. Hun har ikke på noget tidspunkt modtaget en advarsel, irettesættelser eller andre tilkendegivelser fra arbejdsgiveren om, at de var utilfredse med hendes adfærd, ligesom hun ikke har haft nogen fornemmelse af, at hun skulle have fulgt en anden pædagogisk linje end den, der var anordnet af institutionens ledelse.

Det bestrides, at opsigelsen skete med kontraktmæssigt varsel. I henhold til den indgåede aftale er der mellem parterne aftalt en måneds gensidig opsigelse fra den 1. i måneden. Som det fremgår af opsigelsen er den dateret den 13. august 2008, og samme dag blev der afholdt møde. Før mødet var gået i gang, fik klager sin opsigelse.

Der er tale om en opsigelse i strid med ansættelsesaftalen, og klager blev bortvist med øjeblikkelig virkning, hvilket ikke er det samme som en fritstilling i opsigelsesperioden.

En korrekt anvendelse af begrebet samarbejdsvanskeligheder rummer tilfælde af manglende evne/og eller vilje til positiv medvirken til løsningen af de foreliggende arbejdsopgaver på arbejdspladsen både i relation til ledelsen, kollegaer, samarbejdspartnere og de unge, der er anbragt på institutionen. Det er ikke dokumenteret, at der var en sådan manglende vilje/evne til at samarbejde hos klager. Det forhold at klager har sendt en SMS med indholdet "sækken har taget . . . og . . . med til Sverige" må betragtes som en spøg eller en undskyldelig og impulsiv handling, der under ingen omstændigheder kan føre til en afskedigelse på grund af samarbejdsvanskeligheder. Det almindelige proportionalitetsprincip, der normalt gælder i denne type af sager, er derfor ganske tilsidesat.

Klager medgiver, at hun havde en uoverensstemmelse med indklagede 2 uger inden opsigelsen, der handlede om hendes undren over manglende information til medarbejderne. Klager har arbejdet hos indklagede i 7 år og har været med til at starte stedet. Hun betragtede derfor sig selv som en af de faste og rutinerede medarbejdere på stedet.

Klager har ikke tilsidesat sin loyalitetsforpligtelse overfor indklagede, og hun har ikke foretaget handlinger, der kunne skade virksomheden eller ødelægge stedets renomé. Hun har derimod loyalt arbejdet for virksomheden og udvist en kollegial og samarbejdsvillig indstilling, ligesom hun til punkt og prikke har overholdt de instrukser, der er fastlagt i ansættelsesaftalen.

Det bestrides, at klager har udvist passivitet. Hun har afholdt barselsorlov og i den forbindelse passet sit barn, der ved fødslen havde en medfødt ganespalte. Et forhold der gav mange vanskeligheder i barnets første levemåneder. Klager var heller ikke medlem af en fagforening og kendte ikke til muligheden for at indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet. Straks hun blev klar over dette, indbragte hun sagen.

Indklagede påstår frifindelse, idet opsigelsen er begrundet i klagers illoyale adfærd. Klager er blevet opsagt i overensstemmelse med det anførte i hendes ansættelseskontrakt og stedets personalehåndbog. Indklagede gør også gældende, at klager har udvist passivitet, idet klager først har fremsat krav om uberettiget fyring 7 måneder efter afskedigelsen.

Indklagede er af den opfattelse, at klager i selve klagen bekræfter, at der har været uoverensstemmelse omkring kompetence på arbejdspladsen i hvert fald 2 uger forud for opsigelsen.

I forbindelse med opsigelsen fik klager en uddybende samtale med flere konkrete eksempler på hendes illoyale adfærd overfor indklagede. Et af bestyrelsesmedlemmerne deltog i mødet som bisidder for klager. Klager fik ikke forud for opsigelsen nogen påtale eller advarsel. Mødet blev holdt på baggrund af opståede komplikationer, der skulle afklares. Under mødet blev det klart, at samarbejdet ikke kunne fortsætte.

Der er tale om en opsigelse af en medarbejder med sædvanligt kontraktmæssigt varsel. Klager er blevet fritstillet i opsigelsesperioden og har fået sin løn, feriepenge osv. Opsigelsen er alene dikteret af driftsmæssige hensyn, idet klager havde en anden pædagogisk linje end stedets ledelse og systematisk modarbejdede både den linje, der blev lagt, og stedets leder. I en almindelig opsigelsessituation med almindeligt opsigelsesvarsel er det ikke påkrævet med en påtale eller anden form for advarsel.

Uanset at klager har været ansat hos indklagede fra opstarten, har hun gennem længere tid forud for afskedigelsen udviklet en udtalt aversion mod stedets leder. Det har resulteret i, at klager har stillet spørgsmålstegn ved afgivne ordrer og instrukser. Endelig har hun åbenlyst draget ledelsens kompetencer i tvivl overfor stedets medarbejdere og beboere, herunder givet kontraordrer uden at have kompetence til det. Klager har også fejlagtigt afsendt en SMS til lederen af stedet, hvor der stod "sækken har taget . . . og . . . med til Sverige". Lederen af opholdsstedet mener, at "sækken" refererede til hende.

Indklagede har fremlagt kopi af mail af 11. januar 2009 fra klager til kommunens tilsynsførende, hvor klager redegør for flere kritisable forhold omkring lederen af stedet. Det fremgår blandt andet, at der er flere uregelmæssigheder i lederens økonomiske dispositioner, at hun sår splid mellem medarbejderne, og at hun bruger stedet til private arrangementer. Alle punkter i mailen er blevet undersøgt af kommunen, der ikke har fundet anledning til at foretage sig yderligere. Indklagede mener i øvrigt, at det er tankevækkende, at klagen til Ligebehandlingsnævnet først blev indgivet efter kommunens afvisning af de beskrevne forhold. Mailen er udtryk for klagerens aggression og aversion mod lederen.

Tonearten og sprogbrugen i den afsendte SMS-besked er i det væsentlige identisk med tonearten i den omtalte mail af 11. januar 2009. Der er intet, der understøtter, at omtalen af lederen som "sækken" i det miljø kan opfattes som en spøg og en uskyldig og impulsiv handling.

Afskedigelsens berettigelse har i 7 måneder ikke været draget i tvivl. Såfremt klager havde fundet, at den var uberettiget, burde hun omgående have indbragt sagen for enten Ligebehandlingsnævnet eller en domstol for at få prøvet afskedigelsen. Det er ikke sket, og klager har udvist passivitet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af loven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en medarbejder på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet eller afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Da klager blev afskediget under sin graviditet, er der formodning for, at indklagede har udøvet direkte forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at klager er blevet opsagt den 13. august 2008 og umiddelbart herefter fritstillet.

Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagerens graviditet. Nævnet har lagt afgørende vægt på, at klager ikke har modtaget nogen advarsel eller påtale for samarbejdsvanskeligheder forud for sin opsigelse og inden hendes meddelelse om graviditeten.

Med hensyn til indklagedes påstand om passivitet bemærker nævnet, at klager ikke på noget tidspunkt har givet indklagede grund til at tro, at hendes krav om godtgørelse for afskedigelse i strid med loven var frafaldet. Kravet er derfor ikke bortfaldet ved passivitet.

Ligebehandlingsnævnet finder herefter, at afskedigelsen af klager er i strid med ligebehandlingsloven.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Der er ved fastsættelsen af godtgørelsen lagt vægt på ansættelsesperiodens længde.

Klager tilkendes godtgørelse på 300.000 kroner. Beløbet betales inden 14 dage med procesrenter fra 9. marts 2009, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

<2500081-09>