Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - medhold

J.nr. 7100078-12

En regnskabschef klagede over, at hun blev opsagt under sin barselorlov. Ligebehandlingsnævnet lagde vægt på, at klager var den eneste, der blev opsagt i foråret 2010. De øvrige medarbejdere, der blev henvist til i sagen, blev opsagt eller opsagde selv deres stilling i løbet af 2009. Derudover lagde nævnet vægt på, at der ikke var beskrevet væsentlige samarbejdsvanskeligheder eller uoverensstemmelser mellem indklagede og klager forud for klagers afholdelse af barselorlov. På denne baggrund fandt nævnet ikke, at indklagede havde løftet sin bevisbyrde for, at opsigelsen af klager hverken helt eller delvist var begrundet i det forhold, at hun afholdte barselorlov. Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 420.000 kr.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev opsagt fra sit job som regnskabschef under sin barselorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede opsagde klager under hendes barselorlov.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 420.000 kr. med procesrente fra den 7. februar 2011, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev med virkning fra 1. marts 2008 ansat som regnskabschef hos indklagede.

Den 29. januar 2009 meddelte klager indklagede, at hun var gravid med planlagt termin den 5. august 2009. Hun forventede derfor at gå på barselorlov den 9. juli 2009.

På et møde den 30. juni 2009 aftalte klager og indklagede blandt andet, at de hver for sig skulle forsøge at skære 500.000 kr. i budgettet.

Da klager den 9. juli 2009 ikke havde nået alle sine arbejdsopgaver, fortsatte hun med at arbejde til den 13. juli 2009, hvor hun samme dag fødte en søn.

Af udkast til årsrapport 2008/2009 modtaget af indklagede 31. juli 2009 fremgår, at resultatet var ÷ 2.554.000 kr.

Klager skulle være på orlov frem til 31. marts 2010. Derefter skulle hun afholde restferie frem til 3. maj 2010, hvorefter hun skulle genoptage arbejdet.

Klager ansatte kort før sin orlov en regnskabsassistent X. Herudover var der ansat en bogholder Y i regnskabsafdelingen.

Klager og indklagede aftalte i forbindelse med, at klager gik på orlov, at hun hver måned, i tillæg til den halve løn under barselorloven skulle modtage 10.000 kr. for at arbejde hjemmefra 35 timer om måneden.

Parterne have fra juli 2009 til december 2009 en del mailkorrespondance om de opgaver, klager udførte under sin orlov samt om andre forhold. Det fremgår af disse mails, at der var uoverensstemmelser mellem parterne om blandt andet, hvornår opgaver skulle være løst, om klagers gang på virksomheden under hendes orlov, om fordelingen af ferie og orlov, om aflønning med mere.

I december 2009 blev klager bedt om at returnere sin mobiltelefon og nøgle til virksomheden, ligesom hun fik at vide, at indklagede ville have en personlig samtale med hende den 31. marts 2010, den dag hendes orlov udløb.

Den 9. marts 2010 besøgte klager virksomheden. Direktøren bad hende om et møde på hans kontor. Hun fik i den forbindelse udleveret en opsigelsesskrivelse. Opsigelsen blev begrundet i besparelseshensyn.

Indklagede oplyste i et brev til klagers organisation, at de var nødt til at foretage en række besparelser, hvilket blandt andet skulle ske ved afskedigelser. Ud over klager havde indklagede således afskediget en salgschef, en sælger og en lagermedarbejder og var gået fra 15 til 11 medarbejdere.

Det fremgik også af brevet, at der i regnskabsafdelingen, hvor klager var ansat, nu var to ansatte med en arbejdstid, der pr. 1. august 2010 svarede til 1,4 årsværk. Y var fortsat ansat hos indklagede, men på nedsat tid. X, der var regnskabsassistent, skulle hjælpe Y med bogføringen samt stå for en række mere simple regnskabsmæssige opgaver, herunder udfærdigelse af fakturaer, betaling af leverandører, udbetaling af løn og indberetning til Skat og Danmarks Statistik. Klagers arbejdsopgaver blev overtaget af indklagedes direktør med gratis ekstern hjælp til de tungere regnskabsmæssige forhold. Sparerunden medførte en besparelse på 300.000 kr. alene i regnskabsafdelingen.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at opsigelsen af hende under hendes orlov var i strid med ligebehandlingsloven. Klager ønsker en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Klager henviser til, at indklagede ikke har dokumenteret, at det på opsigelsestidspunktet var nødvendigt at afskedige klager. Der forelå desuden alternative afskedigelsesmuligheder, idet indklagede kunne have afskediget den barselsvikar X, som indklagede valgte at fastansætte under klagers orlov.

Klager oplyser, at indklagede fortsatte med at booke klager til flere eksterne møder efter, at hun havde født. Det drejede sig blandt andet om bank- og bestyrelsesmøder. Han sendte også flere mails med arbejdsrelaterede spørgsmål.

En af de opgaver, klager skulle løse under sin orlov bestod i, at klager skulle komme med spareforslag til budgettet 2009/2010. Hun foreslog, at aftalen om, at hun skulle arbejde 35 timer om måneden under orloven, skulle spares væk, så hun kunne fortsætte sin barselorlov på ordinær vis. Klager ønskede således fremover, at holde orlov på almindelig vis, idet indklagede forlangte mere af hende end aftalt.

Indklagede accepterede forslaget, og aftalen ophørte med udgangen af august 2009, hvor X overtog opgaverne. Indklagede fortsatte dog med at kontakte klager om arbejdsopgaver.

X blev ansat kort før klager gik på orlov som hendes barselsvikar, idet hun efter klagers orlov skulle overtage debitorbogholderen Y´s arbejdsopgaver, da bogholderen gerne ville gå på pension.

X overtog klagers arbejdsopgaver, herunder ansvaret for udarbejdelse af budgetter, månedsrapporter samt regnskabsafslutning med videre. Direktøren for indklagede overtog personalehåndteringen.

Klager var på intet tidspunkt forud for offentliggørelsen af regnskabet for 2008/2009 klar over, at resultatet skulle vise sig at blive på minus 1.912.664 kr. Hun holdt et møde med revisor ultimo juni 2009, men fik her ingen indikation på, at resultatet skulle blive så negativt.

Af årsregnskaberne for 2008/2009 og 2009/2010 ses en klar økonomisk fremgang fra et underskud på 1.912.664 kr. til et overskud på 253.362,00 kr.

Selv om årsregnskabet for 2009/2010 ikke var afsluttet på opsigelsestidspunktet, var det muligt på dette tidspunkt at konstatere en fremgang i salget generelt, hvilket samtidig var en indikation på et forbedret årsresultat.

I forbindelse med opsigelsen den 9. marts 2010 foreslog klager, at hun kunne gå ned i løn i forbindelse med en nedgang i arbejdsopgaver og ansvar. Dette blev afslået.

Klager oplyser, at opsigelsen af salgschefen i januar 2009 var begrundet i medarbejderens egne forhold og ikke var et led i den spareplan, som ifølge indklagede først blev iværksat i forbindelse med færdiggørelsen af årsregnskabet for 2008/2009 ca. ½ år efter opsigelsen.

Opsigelsen af en sælger var også begrundet i denne medarbejders egne forhold. Indklagede havde allerede primo 2009 indstillet ham til opsigelse på grund af utilfredsstillende præstationer.

Lagermedarbejderen opsagde selv sin stilling i februar 2010, fordi hun var blevet optaget på politiskolen.

Klager undrer sig over, at direktøren hos indklagede skulle have valgt at gå ned i løn og frasige sig retten til feriepenge, da det betød, at han holdt ferie med fratræk i månedslønnen, og at denne var mindre end  30.000 kr., som var det beløb, klager hidtil havde afregnet i forbindelse med lønkørsel.

Klager mener ikke, at indklagedes beregning af besparelsen i regnskabsafdelingen er retvisende, fordi der tilsyneladende kun er medregnet løn til X´s barselvikar, og denne løn er lavere end X´s løn. Klager mener derfor, at der kun er en besparelse på 22.303 kr. om måneden.

Endelig henviser klager til, at den eksterne hjælp, som indklagede får, formentlig ikke er uden omkostninger.

Klager mener ikke, at de fremlagte oplysninger om lønudgiften i henholdsvis juni 2009 og juni 2011 giver et retvisende billede af lønudviklingen hos indklagede. Der var i juni 2009 et overlap af medarbejdere i regnskabsafdelingen, idet X var tiltrådt i juni 2009 og under oplæring, så hun kunne varetage klagers opgaver under klagers barselorlov.

Da klager blev opsagt i marts 2010 ville det være mere relevant at se på lønudgiften i første kvartal af 2010 sammenholdt med lønudgiften for første kvartal 2011.

Indklagede har gjort gældende, at afgørelse af sagen kræver bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, og at sagen derfor bør afvises af Ligebehandlingsnævnet. Herudover påstår indklagede frifindelse.

Indklagede henviser til, at parterne har en helt forskellig opfattelse af hændelsesforløbet og af det møde, hvor klager blev opsagt, og hvor hun gør gældende, at hun tilbød at gå ned i løn.

Indklagede henviser også til, at opsigelsen af klager var begrundet i indklagedes økonomiske situation og det forhold, at indklagede var nødsaget til at foretage en række besparelser. Opsigelsen var begrundet i saglige forhold og havde intet med klagers barselorlov at gøre.

Indklagede modtog den 31. juli 2009 udkast til årsrapport for 2008/2009, som viste et resultat på minus 2.554.000 kr. Dette kom som en overraskelse for indklagede, der ikke var blevet orienteret herom af klager, på trods af at klager havde holdt møde med revisoren, hvor det negative resultat var blevet diskuteret. Det endelige resultat blev et minus på 2.371.615 kr. før skat.

Indklagede havde således betydelige økonomiske problemer og var derfor tvunget til at foretage en række besparelser, herunder afskedigelser.

Der blev på baggrund heraf iværksat en række besparelsesinitiativer i form af generel fokus på omkostningerne samt afskedigelse af en salgschef, en sælger og en lagermedarbejder. Timetallet i blandt andet bogholderiet blev desuden sat væsentligt ned. Endelig valgte direktøren at gå ned i løn og frasige sig retten til feriepenge, og han satte indklagedes husleje i den af ham ejede ejendom ned med 120.000 kr. i forhold til huslejekontrakten.

Primo 2010 besluttede indklagedes direktør i samråd med bestyrelsen, at det var nødvendigt at afskedige klager, der var den person, der fik den højeste løn på 46.260 kr. Efter afskedigelsen har indklagede ingen medarbejdere, der tjener mere end 34.000 kr.

Forud for sparerunden var omkostningerne i regnskabsafdelingen på 73.010 kr. om måneden. De er efterfølgende bragt ned til 37.653 kr.

Indklagede bestrider, at klager tilbød at gå ned i løn. Klagers opgaver blev i vidt omfang overtaget af direktøren, og de mere simple regnskabsmæssige opgaver blev varetaget af en regnskabsassistent. Denne omstrukturering overflødiggjorde stillingen som regnskabschef. Klager kunne have varetaget arbejdet som regnskabsassistent, men med indklagedes kendskab til klager var dette ikke en mulighed, idet klager ikke ville have accepteret at indtræde i en stilling som assistent til halvdelen af sin tidligere løn.

Indklagede oplyser, at regnskabsperioden for 2009/2010 ikke var afsluttet på tidspunktet for opsigelsen. Årsrapporten for 2009/2010 indeholder en række ekstraordinære poster, der forbedrer resultatet med ca. 1,1 millioner kr. Resultatet af den primære drift var også negativt i 2009/2010.

Fra juni 2009 til juni 2011 er den månedlige lønudgift reduceret fra 457.821,22 kr. til 315.713,27 kr. Og medarbejderstaben er reduceret fra 16 til 12. Fra april 2010 til april 2011 er den månedlige lønudgift reduceret fra 386.062,50 til 319.897,80 kr.

Det er korrekt, at nogle af de medarbejdere, der ikke længere arbejder hos indklagede, selv har opsagt deres stillinger, og at medarbejderreduktionen således ikke var del af en spareplan. Beslutningen om ikke at genbesætte stillingerne var imidlertid en del af spareplanen.

Indklagede bestrider, at de fortsatte med at booke klager til eksterne møder efter fødslen.

Indklagede oplyser, at det ikke er korrekt, at direktøren ikke respekterede, at klager var på barselorlov. Klager skulle efter aftale udføre en række specifikke opgaver under sin barsel. Hun oplyste, at hun ville lave sine opgaver færdige i august 2009. Indklagede rykkede for færdiggørelse af en liste over et it-projekt, som klager efter aftale skulle udfærdige til indklagedes direktør. Klagers redegørelse var helt afgørende for, at indklagedes direktør kunne overtage projektet.

Indklagede henviser til, at den fremlagte mailkorrespondance mellem klager og indklagede under klagers barselorlov viser, at parterne har været uenige om en række forhold. Nogle af disse mails viser, at indklagede ikke følte sig tryg ved klagers ageren i en række forhold. Korrespondancen viser også, at kemien mellem klager og indklagedes direktør ikke var den bedste, hvilket også indgik som et element i beslutningen om at afskedige klager. Det bærende hensyn var dog besparelser.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Klager blev afskediget under afholdelse af barselorlov. Indklagede har derfor bevisbyrden for, at klagers afholdelse af barselorlov ikke har haft indflydelse på beslutningen om at afskedige hende.

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, var klager den eneste, der blev opsagt i foråret 2010. De øvrige medarbejdere, der er henvist til i sagen, blev opsagt eller opsagde selv deres stilling i løbet af 2009.

Den vikar X, der blev ansat i forbindelse med klagers orlov, fortsatte i virksomheden. Hertil kommer, at der ikke er beskrevet væsentlige samarbejdsvanskeligheder eller uoverensstemmelser mellem indklagede og klager forud for klagers afholdelse af barselorlov. De uoverensstemmelser, der fremgår af parternes indlæg og af den fremlagte mailkorrespondance, synes først at være opstået i sammenhæng med klagers afholdelse af barselorlov.

På den baggrund finder nævnet ikke, at indklagede har løftet sin bevisbyrde for, at opsigelsen af klager hverken helt eller delvist var begrundet i det forhold, at hun afholdt barselorlov.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 420.000 kr. svarende til ca. 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 420.000 kr. til klager med procesrente fra den 7. februar 2011, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

<7100078-12>