Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - medhold

J.nr. 2500029-10

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at en klager blev afskediget fra sin stilling som salgschef under afholdelse af forældreorlov. Indklagede havde ikke godtgjort at afskedigelsen ikke var begrundet i klagers afholdelse af forældreorlov. Klager blev tilkendt en godtgørelse på 400.000 kr., svarende til ca. 9 mdr. løn.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelse under afholdelse af forældreorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sit arbejde under afholdelse af forældreorlov.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 400.000 kr. med procesrenter fra den 20. januar 2010, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager er uddannet maskinmester. Han har tidligere arbejdet for indklagede i perioden fra 1990 til juli 2001.

Den 1. november 2002 blev klager atter ansat hos indklagede som key account manager indenfor varme/fjernvarmeprodukter. Den 1. marts 2006 blev klager ansat som salgschef hos indklagede.

Klagers datter blev født den 1. november 2006.

Den 1. oktober 2008 påbegyndte klager forældreorlov. Han skulle holde forældreorlov frem til starten af 2009.

¬Den 18. november 2008 blev klager opsagt. Ifølge kopi af fremlagt opsigelse var begrundelsen for opsigelsen omstrukturering af sælgerstaben og tilhørende opgaver, der medførte, at der ikke fremover skulle være eksterne sælgere på boligmarkedet. Indklagede havde i den forbindelse undersøgt muligheden for en omplacering, hvilket dog ikke havde medført beskæftigelsesmuligheder.

Klager skulle efter planen have afholdt fædreorlov med barn nummer 2 fra den 26. januar til den 8. februar 2009.

Klager genoptog sit arbejde den 15. december 2008, idet han dog var fritstillet som følge af opsigelsen. Ifølge kopi af fremlagt opsigelse fratrådte klager den 31. marts 2009.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at han er blevet uretmæssigt opsagt under afholdelse af forældreorlov. Klager har udført sit arbejde bedst muligt og har ikke fået påtaler eller advarsler for sit arbejde. Han har krav på en godtgørelse.

I august 2008 blev han kaldt til "orienteringsmøde" med direktør 1 og salgschef 1. Her blev klager foreholdt, at han skulle have udført færre besøg end den medarbejder, der tidligere havde hans arbejde. Det viste sig dog ikke at være tilfældet, da klager faktisk havde udført væsentlig flere besøg end den tidligere medarbejder. Klager opfattede mødet som en anledning til påtale fra indklagedes side, som indklagede dog klart måtte indrømme ikke "holdt vand". Klager havde opfattelse af, at der til mødet var en skjult dagsorden om uberettiget kritik af ham.

Det er klagers opfattelse, at opsigelsen beror på det forhold, at klager påbegyndte forældreorlov. Flere gange forud for afholdelsen af forældreorlov spurgte klager HR-afdelingen, om afholdelsen af forældreorlov kunne få ansættelsesretlige konsekvenser, hvilket blev afvist.

Klager blev som den eneste sælger opsagt i november 2008 i område 1/område 2. Det fremgik blandt andet af opsigelsen, at det ikke var muligt at omplacere klager. Indklagede har i korrespondance forud for sagens indbringelse for nævnet anført, at genplacering af to andre medarbejdere har været muligt under hensyn til meget specifikke kompetencer, som klager ikke besad.

Ifølge kopi af fremlagt skrivelse af 19. december 2008 fra indklagede til kunderne fremgår det, at klager er blevet opsagt som følge af omstrukturering i salgsorganisationen, og at fremover ville kunderne få tildelt en ny konsulent. Den nye konsulent ville kunne tilbyde alle indklagedes produkter og ikke kun varmepumper.

For så vidt angår klagerens kvalifikationer oplyses det, at han har meget bredt produktkendskab indenfor hele division 1. Han har en uddannelse som maskinmester og har arbejdet med boligopvarmning siden januar 1988. Han blev oprindelig ansat hos indklagede den 1. januar 1990 og beskæftigede sig med salg af komponenter til opvarmning af huse via ingeniører og håndværkere.

Fra februar 2000 var klager ansat hos indklagede i et andet europæisk land. Her arbejdede han med at udbrede kendskabet til indklagedes varmestyringer og komponenter til boligmassen i bred forstand. Han har afholdt kurser om anvendelsen af varmeprodukterne. Disse produkter/komponenter omfattede stort set hele firmaets produktsortiment i division 1.

Han fik derfor et meget stort kendskab til forskellige former for ventiler, termostater, klimastyring, vejrkompensering samt fjernvarme - og oliefyringskomponenter.

Efter cirka halvandet år vendte han atter hjem til Danmark, og havde en kortvarig ansættelse i en anden virksomhed. Den 1. november 2002 vendte han tilbage til indklagede på dennes opfordring. Her arbejdede han i en stilling med varme/fjernvarmeprodukter og ventiler og komponenter til klima- og køleindustrien.

Den 1. marts 2006 blev han ansat som salgschef for varmepumper hos indklagede.

Det er klagers opfattelse, at han rent fagligt nok var den bedst uddannede indenfor varmepumper og den bedst kvalificerede til mange andre funktioner i øvrigt. Blandt andet var han den eneste, der var uddannet i VPO-ordning, som var et kursus, der især var rettet mod varmepumper.

Klager har fremlagt organisationsdiagram fra område 1/område 2, hvor han var ansat. Som den eneste indgår han ikke i diagrammet. Det er hans opfattelse, at han kunne bestride 29 af de nævnte stillinger i område 1/område 2.

Kort tid efter opsigelsen søgte klager i marts 2009 internt en salgskonsulent. Klager mener også, at han kunne have varetaget dette job.

Klager mener, at sagen kan behandles af Ligebehandlingsnævnet. Som sagen er forelagt for nævnet af klager, er der ikke noget til hinder for, at indklagede kan fremkomme med sine synspunkter og/eller anbringender til støtte for sin sag. Der er i klageskriftet ikke fremkommet oplysninger, som er indklagede ubekendt. Alle oplysninger kommer fra indklagede. Endelig er indklagedes påstand om afvisning ikke fulgt op af nogen anbringender.

Indklagede har angivet en årsag i opsigelsesskrivelsen. Efter klagers opfattelse må indklagede kunne redegøre nærmere herfor, som sagen foreligger. Kompetencen til at afvise en sag tilkommer ikke indklagede, men nævnet - i hvert fald i sidste ende. Der er ikke belæg for at tillægge det afgørende betydning, hvordan indklagede ønsker at tilrettelægge sit forsvar. I givet fald ville alle afgørelser skulle afvises som følge af en standardhenvisning til vidneførelse.

Indklagede påstår sagen afvist fra nævnsbehandling.

Der er behov for parts - og vidneforklaringer, da det er af afgørende betydning for belysningen af sagsforløbet og de forhold, der ligger til grund for opsigelsen. Det er uden betydning for bedømmelsen af, om sagen skal afvises, at klager er af den opfattelse, at klagers forelæggelse af sagen - på skriftligt grundlag - kan kommenteres skriftligt af indklagede.

Gennem vidneførsel ønsker indklagede blandt andet at redegøre nærmere for baggrunden for gennemførelsen af omstruktureringen, og for virksomhedens situation i relation til forskelsbehandling på grund af køn. Det er helt almindeligt, at sager om afskedigelse ved domstolene indebærer vidneafhøringer, og det finder sted i samtlige sager i Afskedigelsesnævnet. Det er uacceptabelt, hvis klager afskærer indklagede fra at føre den normale bevisførelse ved at indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet. Det kunne formodes, at klager netop har en interesse i, at der ikke finder en sådan vidneafhøring sted. Med henvisning til klagers bemærkning om anbringender mener indklagede ikke, at sagen på dette tidspunkt skal procederes skriftligt.

Af et brev fra Ligebehandlingsnævnet til indklagede, fremgår det tilsyneladende, at det er Ligebehandlingsnævnet, der vurderer afvisningspåstanden. Det er i strid med lov om Ligebehandlingsnævnet. Nævnet skal først inddrages i sagen, hvis en af parterne indbringer sekretariatets afgørelse for nævnet. Ud fra disse oplysninger behandles sagen altså i strid med loven.

Af bemærkningerne til loven fremgår det blandt andet, at nævnets sekretariat kan afvise klager, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet. Behandlingen på skriftligt grundlag indebærer blandt andet, at Ligebehandlingsnævnet ikke vil kunne foranstalte bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Nævnet vil derfor skulle afvise klager, hvis behandling forudsætter en egentlig bevisførelse. Nævnet må i øvrigt afvise sager, som skønnes mere egnede til behandling ved domstolene, eller som det i øvrigt giver anledning til betænkelighed at behandle i Ligebehandlingsnævnet. Det følger af forvaltningsloven, at afvisning af en klagesag skal ledsages af en begrundelse. Sekretariatets afgørelser om afvisning kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet.

Det er på den baggrund gjort klart, at sekretariatet skal afvise sager, hvor der "forudsættes en egentlig bevisførelse".

Der foreligger ikke skriftligt bevismateriale, som til fulde belyser årsagen til afskedigelsen. Derfor er vidneførelse om årsagen nødvendig og i øvrigt helt almindelig i sager om afskedigelse. Det må have formodningen mod sig, at domstole og Afskedigelsesnævnet massivt og konsekvent skulle tillade unødig bevisførelse. Indklagede tillader sig at forudsætte, at sekretariatet er bekendt med denne praksis. Hvis det mod forventning ikke er tilfældet, skal indklagede med henvisning til officialmaksimen opfordre sekretariatet til at foretage en grundig undersøgelse af praksis om bevisførelse i afskedigelsessager.

Indklagede har erklæret sig enig i, at indklagede kan fremkomme med sine synspunkter og/eller anbringender til støtte for sin sag. Det er imidlertid ikke "synspunkter og anbringender", der danner grundlag for lovens bestemmelse om afvisning, men bevisførelse. Her må det tillægges afgørende betydning, hvordan den indklagede part ønsker at tilrettelægge sit forsvar.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Som sagen foreligger oplyst og er argumenteret fra parterne, findes sagen egnet til behandling i nævnet.

Indklagede har påstået afvisning med henvisning til, at sagen forudsætter bevisførelse.

Nævnet skal bemærke, at det fremgår af lov om ligebehandlingsnævnet, at såvel sekretariatet som nævnet kan afvise at behandle en klage.

Det er ikke forbeholdt sekretariatet at afvise sager på baggrund af en påstand fra indklagede om, at der er behov for parts- og vidneforklaringer. Hvis der efter sekretariatets vurdering ikke er behov for parts- og vidneforklaringer, følger det af reglerne, at sagerne færdigforberedes og overgår til nævnsbehandling. Ligebehandlingsnævnet har tilsvarende en mulighed for at afvise de sager, hvor der viser sig at være behov for parts - og vidneforklaringer. Nævnet finder imidlertid ikke, at dette er tilfældet, hvorfor indklagedes afvisningspåstand ikke tages til følge.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det følger af barselloven, at klager har ret til fravær, når det gælder afholdelse af forældreorlov efter fødslen af barnet. Det fremgår af ligebehandlingsloven, at såfremt afskedigelse sker, mens en lønmodtager har været fraværende efter barsellovens regler, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Nævnet lægger til grund at klager blev opsagt under afholdelse af forældreorlov med barn nr. 1.

Nævnet lægger videre til grund, at klager startede med at arbejde hos indklagede i 1990. Bortset fra en kortvarig ansættelse i et andet selskab i 2001/2002, arbejdede klager for indklagede frem til opsigelsen i november 2008. På tidspunktet for opsigelsen havde klager oparbejdet et stort kendskab til mange af indklagedes forskellige produkter indenfor boligvarme. Klager har fremlagt organisationsdiagram fra område 1/område 2, hvoraf blandt andet fremgår, at klager mener at kunne bestride 29 af de nævnte stillinger i diagrammet.

Indklagede har ikke efterlevet opfordringen i brev af 11. maj 2010 til at fremkomme med oplysninger og bemærkninger til sagens realitet. Indklagede har således ikke godtgjort, at afholdelsen af forældreorlov ikke var en medvirkende årsag til, at man afskedigede netop klager i stedet for en af de andre medarbejdere med tilsvarende ansættelsesområde.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 400.000 kr. svarende til ca. 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 400.000 kr. til klager med procesrenter fra den 20. januar 2010, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

<2500029-10>