Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - medhold

J.nr. 2500012-11

En kvinde blev opsagt fra sit job som økonomichef, mens hun var på barselorlov. Indklagede begrundede opsigelsen med, at der skulle ansættes en koncernøkonomidirektør, og at der herefter ikke længere var tilstrækkeligt med arbejdsopgaver til også at beskæftige en økonomichef i virksomheden. Ligebehandlingsnævnet fandt, at virksomheden havde handlet i strid med ligebehandlingsloven, og klager blev tilkendt en godtgørelse på 675.000 kr.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en økonomichef blev afskediget, mens hun var på barselorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som økonomichef hos indklagede.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 675.000 kr. med procesrenter fra den 10. februar 2011, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. januar 2009 ansat som økonomichef hos indklagede.

Det fremgår af ansættelsesaftalen, at klager skulle varetage en række arbejdsopgaver for virksomheden. Opgaverne skulle udføres med reference til direktøren.

Opgaverne bestod primært i, at klager i samarbejde med direktionen og organisationen skulle fungere som økonomichef samt planlægge og implementere virksomhedens økonomiske rapportering efter de operationelle og legale behov. Klager skulle også udføre øvrige forefaldende opgaver, som defineret af virksomhedens direktion.

Klager fødte den 8. april 2010, og hun holdt herefter barselorlov indtil den 1. februar 2011.

Klager blev den 31. december 2010 opsagt til fratræden den 25. april 2011.

Det fremgår af opsigelsen, at virksomhedens nye investor samtidig med en kapitaltilførsel havde stillet krav om, at der skulle ansættes en koncernøkonomidirektør. Der var derfor pr. 21. september 2010 ansat en koncernøkonomidirektør, og der var herefter ikke længere tilstrækkeligt med arbejdsopgaver til også at beskæftige en økonomichef. Virksomheden så sig derfor nødsaget til at nedlægge stillingen som økonomichef.

Parternes bemærkninger

Klager er i tvivl om, hvorvidt opsigelsen er saglig, da hun blev opsagt, mens hun fortsat var på barsel.

Klager henviser til, at hun var økonomichef/CFO for virksomheden, inden hun gik på barsel. Klager oplyser i den forbindelse, at hun løste opgaver på tværs af landene og selskaberne i organisationen.

Klager oplyser også, at da hun gik på barsel, blev der ansat en person (X) i Tyskland til at varetage koncernopgaverne og have ansvaret for Tyskland, og en person i Danmark (Y) til at varetage rapportering, økonomistyring og årsregnskaber med videre i Danmark og Sverige. Før klagers barsel dækkede hun disse opgaver.

Klager henviser videre til, at virksomheden i februar/marts 2010 fik ny investor, der stillede krav om, at der skulle ansættes en koncernøkonomidirektør. Det er klagers opfattelse, at det som udgangspunkt var direktørens holdning, at hun skulle varetage stillingen som koncernøkonomidirektør, men at investor stillede krav om, at der skulle en mere kompetent person til at løse denne opgave.

I juli/august 2010 opsagde Y sin stilling som regnskabschef for Sverige og Danmark. Dette medførte ressourcemangel, og klager udarbejdede i to måneder afrapporteringen for at afhjælpe denne ressourcemangel. Da Y stoppede, blev ansættelsen af den nye koncernøkonomidirektør (Z) fremrykket for at afhjælpe den manglende ressource. Koncernøkonomidirektøren blev ansat i september 2010.

Klager stiller spørgsmål ved, om det er korrekt, at hendes stilling blev nedlagt, eller om opgaverne bare blev overflyttet til Z. Klager understreger i den forbindelse, at hendes titel var økonomichef/CFO, og at hun varetog alle koncernopgaverne frem til sin barsel.

For så vidt angår spørgsmålet om indklagedes økonomi, er det klagers opfattelse, at indtjeningen ikke har været tilfredsstillende i hele den periode, hvor klager har været ansat i virksomheden, og klager stiller i øvrigt spørgsmål ved, om en del af tabet reelt vedrører tidligere år.

Det er klagers opfattelse, at det var i forbindelse med, at barselvikaren Y opsagde sin stilling, at indklagede besluttede at få en ny medarbejder til posten som koncernøkonomidirektør, og at det var denne ansættelse, som medførte, at der ikke var plads til klager i organisationen. Klager blev ikke kontaktet og orienteret om situationen, og hun blev ikke hørt om, hvorvidt hun eventuelt var interesseret i at gå ned i tid, eller om der på anden måde kunne være en plads til hende i organisationen.

Indklagede afviser, at afskedigelsen har noget med klagers barselorlov at gøre.

Indklagede henviser til, at der var ansat 14 medarbejdere i virksomheden i Danmark. Økonomifunktionen bestod af en økonomichef (den nu opsagte klager), en regnskabsassistent samt en koncernøkonomidirektør/CFO, som varetog de overordnede opgaver.

Indklagede bestrider, at klager var ansat som økonomichef/CFO. Hun var, som det også fremgår af ansættelseskontrakten, kun ansat som økonomichef og ikke som CFO.

Indklagede bekræfter, at der var ansat en midlertidig økonomichef i Tyskland, som udelukkende udførte opgaver i Tyskland. Der blev i Danmark ansat en barselvikar for klager. Barselvikaren fratrådte med udgangen af juli 2010, uden at stillingen blev genbesat.

Indklagede henviser videre til, at baggrunden for opsigelsen af klager var, at de nye investorer krævede, at der skulle ansættes en kompetent økonomidirektør/CFO med international erfaring. Ansættelsesprocessen blev påbegyndt i maj måned, men af forskellige årsager tiltrådte økonomidirektøren først den 21. september 2010.

Indklagede afviser, at økonomidirektøren var en erstatning for klager. Der var heller ikke på daværende tidspunkt tale om en reduktion af antallet af medarbejdere i økonomifunktionen.

Indklagede henviser i øvrigt til, at den økonomiske udvikling i virksomheden ikke havde været tilfredsstillende, blandt andet fordi antallet af kunder i Danmark var faldet markant, idet virksomheden havde mistet sine to største kunder i løbet af sommeren/eftersommeren 2010.

Som følge af den økonomiske udvikling indførte økonomidirektøren nye processer og omfordelte og omstrukturerede arbejdsopgaverne. Dette medførte sammenholdt med den negative udvikling, at det i løbet af december 2010 viste sig, at der rent faktisk ikke var arbejdsopgaver nok til tre personer. Det var derfor nødvendigt at nedlægge stillingen som økonomichef.

Indklagede oplyser også, at det ikke var muligt at genplacere klager, da hun var overkvalificeret til de almindelige bogføringsopgaver. Hun havde ikke kompetencer nok til at varetage stillingen som økonomidirektør. Det var heller ikke muligt at finde en anden funktion til klager i virksomheden, ligesom det heller ikke var muligt at beskæftige klager på deltid.

Indklagede henviser også til, at en kundeservicemedarbejder fratrådte i oktober 2010 som følge af den økonomiske nedgang. Den salgsansvarlige medarbejder kom på nedsat tid pr. 1. februar 2011, og i Tyskland fratrådte to medarbejdere.

Indklagede henviser i øvrigt til, at der pr. 31. december 2010 var et underskud i koncernen på omkring tre millioner kroner og omkring en million kroner i Danmark/Sverige, heraf knap 1,5 million i Danmark, idet der var overskud i Sverige.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven), at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, fordi denne har været fraværende på grund af barselorlov.

Hvis en arbejdsgiver afskediger en lønmodtager, der holder barselorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Da klager blev afskediget ved udgangen af 2010, mens hun stadig var på barselorlov, påhviler det den indklagede arbejdsgiver at godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagers orlov.

Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at indklagedes økonomi var i nedgang. Nævnet vurderer imidlertid, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at klagers barselorlov ikke har været medvirkende årsag til, at hun blev afskediget fra stillingen som økonomichef.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de opgaver, som klager udførte som økonomichef, blev overtaget af den økonomidirektør, som blev ansat under hendes barselorlov. Disse opgaver var således fortsat til stede i virksomheden, og klagers stilling blev ikke nedlagt, da hun blev afskediget.

Nævnet har også lagt vægt på, at der ikke er oplysninger om, at indklagede forud for afskedigelsen havde tilkendegivet utilfredshed med klagers arbejde, og at der ikke er grundlag for at antage, at klager ikke ville være kvalificeret til fortsat at udføre økonomiopgaver i virksomheden.

Afskedigelsen af klager var derfor i strid med ligebehandlingsloven.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 675.000 kr., svarende til cirka 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i ansættelsesperiodens længde, lønnens størrelse og sagens omstændigheder i øvrigt.

Indklagede skal herefter betale 675.000 kr. til klager med procesrenter fra den 10. januar 2011, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

<2500012-11>