Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - medhold

J.nr. 7100259-12

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev opsagt fra ansættelsen som ernæringsassistent hos indklagede. Nævnet lagde til grund, at beslutningen om at afskedige klager blev truffet senest, mens hun var på barselsbetinget orlov. Nævnet lagde herved vægt på, at afskedigelsen blev meddelt den dag, hun vendte tilbage fra orlov. Indklagede havde ikke fremlagt dokumentation for, at klager ikke opfyldte de stillede krav til stillingen og havde derfor ikke godtgjort, at afskedigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i graviditet eller barsel. Klager fik medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 225.000 kr.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelse under fravær på grund af abort og efterfølgende sygemelding.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager den 26. september 2011 blev opsagt fra ansættelsen som ernæringsassistent hos indklagede.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 225.000 kr. med procesrente fra den 4. januar 2012, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Den 29. juni 2009 blev klager ansat hos indklagede som kok.

Indklagede er et uddannelsessted, som i den daglige drift i den interne skole og på opholdsstedet har lærerstuderende, pædagogstuderende og ernæringsassistentelever. Der kan også tages uddannelser indenfor skibsfart og dykning.

I slutningen af maj 2011 meddelte klager til indklagede, at hun var gravid med forventet fødsel i slutningen af november 2011.

Den 2. juni 2011 blev klager sygemeldt på grund af graviditetsbetinget sygdom. Klager meddelte efterfølgende indklagede om, at det var nødvendigt at hun sygemeldte sig resten af graviditeten. Indklagede oplyste klager om, at der ville blive ansat en vikar i klagers stilling fra 1. august 2011.

I slutningen af juli aborterede klager. Hun blev efterfølgende sygemeldt.

Den 26. september 2011 raskmeldte klager sig. Af fremlagt opsigelse af samme dato fremgår det, at klager blev afskediget på grund af faldende elevtal og meget dårlige udsigter for nye henvendelser.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med fravær på grund af abort og efterfølgende sygemelding.

Indklagede har afskediget klager og ansat vikaren i hendes stilling. Det var således ikke på grund af det faldende elevtal, at klager blev afskediget. Afskedigelsen var rettelig begrundet i det forhold, at klager påtænkte at stifte familie.

Klager var rigtig glad for arbejdet og var af den opfattelse, at det var gengældt. Hun blev blandt andet tilbudt en uddannelse som ernæringsassistent sideløbende med ansættelsen, ligesom hun også blev tilbudt fleksibilitet i arbejdstiden. Hun afsluttede uddannelsesforløbet i april 2011.

Samme dag som klager aborterede, informerede hun indklagede om sin situation, og to uger senere meddelte hun indklagede, at hun ville vende tilbage til arbejdet tidligere end først antaget. Indklagede viste i den situation stor forståelse for klagers situation og gav udtryk for, at klager skulle tage sig den tid, det tog.

I midten af august kontaktede klager igen indklagede for at få afklaret forholdene omkring hendes tilbagevenden. Hun blev indkaldt til en samtale med forstanderen og lederen. Under mødet blev hun informeret om, at elevtallet var faldende, og at de derfor påtænkte at reducere i antallet af medarbejdere. De oplyste også klager om, at hun ville blive opsagt den dag, hun raskmeldte sig.

Kort før jul blev klager ringet op af jobcenteret. Der var en stilling hos indklagede, som hun kunne søge. Jobcenteret vidste ikke, at klager tidligere havde arbejdet her og var blevet afskediget. Klager antager, at vikaren havde sagt op.

Klager undrer sig over, at indklagede nu begrunder afskedigelsen med, at de under hendes uddannelse blev klar over, at hun ikke kunne efterkomme skolens krav til en ernæringsassistent. Klager blev færdig i april 2011 og blev først afskediget cirka 1 ½ år efter uddannelsesstarten og fem måneder efter færdiggørelsen af uddannelsen. Klager tvivler derfor på, at manglende engagement, vilje, overblik, gejst og faglig viden under klagers uddannelsestid skulle danne grundlag for opsigelsen.

Som det fremgår af indklagedes indlæg i sagen bestred klager arbejdsopgaverne til indklagedes fulde tilfredshed, og klager er ikke på noget tidspunkt blevet gjort bekendt med utilfredshed fra ledelsens side. Klager har aldrig modtaget mundtlig eller skriftlig advarsel.

Klager skulle fratræde den 31. oktober 2011. Hun modtog imidlertid ikke sin løn og kontaktede indklagede. Forstanderen var nu uhøflig og udbrød "jamen vi har da for helvede heller ikke fået noget ud af det". Lønnen blev dog efterfølgende udbetalt.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling af klager. Indklagede vurderede, at klager ikke udviste vilje til at bestride jobbet som ernæringsassistent, herunder at være ansvarlig for ernæringsassistenteleven. Man besluttede derfor at opsige hende den dag, hun raskmeldte sig efter fire måneders graviditetsbetinget sygefravær.

Klager bestred de pålagte arbejdsopgaver til indklagedes fulde tilfredshed. I henhold til ideologien om at være et uddannelsessted tog ledelsen i januar 2010 klager ind til en samtale, hvor de præsenterede hende for en idé om at søge om godkendelse til at tage en uddannelse som ernæringsassistent. Klager fik tilbuddet, hvis hun ville være interesseret i at uddanne elever hos indklagede. Klager tog imod tilbuddet. Hun afsluttede uddannelsen den 15. april 2011.

Klager fik merit for sine faglige kompetencer, hvilket betød, at hun skulle gennemføre tre skoleophold med en varighed på 10 uger for hvert ophold. Klager fik under disse ophold fuld løn og dækket udgifter til bøger og andet materiale. Klager havde også aftalt fri hver 2. fredag, da hun havde brug for mere tid med sin 2-årige søn. Da aftalen blevet lavet, var klager alenemor. Klager fik fuld løn trods arbejdsfriheden.

I takt med uddannelsesforløbet blev det aftalt med klager, at hun samtidig hermed tog det fulde ansvar for ernæringsassistenteleven, herunder fik læst "Ernæringsassistentbogen", så hun kunne udarbejde planer for praktikperioder for eleven, herunder sikre at læringsmål og obligatoriske opgaver blev udvalgt til eleven. Samtidig skulle hun støtte eleven med den nødvendige faglige teori under praktikforløbene. Klager tog ikke ansvar for nogle af disse opgaver, hvilket betød at ledelsen måtte bruge kræfter på dette og samtidig sørge for uddannelse af praktikvejleder for ernæringsassistentelever.

Klager gav under uddannelsen også udtryk for, at det var vanskeligt for hende at få skole, arbejde og privatliv til at hænge sammen. Der var mange lektier, og hun skulle også have tid til sin søn. For at støtte klager blev arbejdet i køkkenet tilrettelagt på den måde, at nogle af arbejdsopgaverne blev lagt ud til anden side.

Uddannelsesforløbet udviklede sig i retning af, at klager fjernede sig fra indklagede. Hun mistede gejsten og var ikke engageret omkring ernæringsassistenteleven, og hun havde ikke overblikket over, hvad der rørte sig i køkkenet. Hun mistede følingen med målgruppen, hvilket kom til udtryk ved, at hun ikke havde øje for, hvad der var bedst for den enkelte unge med hensyn til ernæringsrigtig kost.

Indklagede så frem til, at klager skulle komme tilbage på fuld tid efter endt uddannelse, ligesom man havde stor forventning om at få kredit for uddannelsen, og at klager tog det fulde ansvar for ernæringsassistenteleven. Det var med stor overraskelse, at klager kom tilbage den 24. maj 2011 og meddelte, at hun var gravid, da det var indklagedes forventning, at klager kom tilbage til jobbet og tage det fulde ansvar for ernæringsassistenteleven, hvor hun ville udvise engagement, gejst og udbrede sin nyerhvervede faglige viden indenfor ernæringsassistentområdet.

Indklagede kunne have ønsket, at klager havde været åben i dialogen omkring sin planlagte graviditet, da indklagede så sammen med klager kunne have planlagt forløbet med eventuel ansættelse af en vikar til varetagelse af klagers arbejdsopgaver. Indklagede appellerer altid til åbenhed med sine medarbejdere, hvilket de har god erfaring med.

Indklagede var ramt af de politiske beslutninger, der blev taget i Danmark omkring anbringelse af børn- og unge. Det er bestemt, at anbringelse af unge mennesker udenfor hjemmet skal foretages i egne kommuner. Da indklagedes eksistensgrundlag primært har været modtagelser fra eksterne kommuner, medførte dette manglende henvendelser og faldende elevtal.

Beslutningen om at afskedige klager blev taget ud fra behovet for en engageret medarbejder, der med vilje, overblik og gejst kunne møde både målgruppen og ikke mindst efterkomme de faglige krav, der lå i forbindelse med at uddanne en ernæringsassistentelev. Det blev klart under klagers uddannelsesforløb, at hun havde vanskeligt ved at efterkomme disse krav.

For at udvise et så menneskeligt hensyn som muligt besluttede indklagede sig for at bruge den aktuelle elevsituation som opsigelsesgrund frem for den reelle grund, hvor klager ikke kunne løfte sin opgave, hvilket også lå til grund for fritstillingen. Indklagede burde måske have brugt den egentlige årsag.

Indklagede afviser, at der blev opslået en ledig stilling som ernæringsassistent via jobcenteret. Indklagede har rettet henvendelse til jobcenteret for at tilbyde ledige ernæringsassistenter ulønnet praktik. Formålet var at finde en kompetent ernæringsassistent, der kunne leve op til fagligheden i uddannelsen, virksomhedens krav og ikke mindst en, der kunne tage ansvar for en ernæringsassistentelev.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Nævnet lægger til grund, at beslutningen om at afskedige klager blev truffet senest, mens hun var på barselsbetinget orlov. Nævnet har herved lagt vægt på, at afskedigelsen blev meddelt den dag, hun vendte tilbage fra orlov.

Indklagede har ikke fremlagt dokumentation for, at klager ikke opfyldte de stillede krav til stillingen, eller at hun ikke skulle være kvalificeret til at påtage sig opgaven med at uddanne en ernæringsassistentelev.

Indklagede har derfor ikke godtgjort, at afskedigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i graviditet eller barsel, hvorfor klager får medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 225.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 225.000 kr. til klager med procesrente fra den 4. januar 2012, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

<7100259-12>