Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse efter orlov - medhold

J.nr. 7100433-12

Klager, som var ansat som lærer, modtog en påtænkt opsigelse få dage før hun overgik fra forældreorlov til ferie. Nævnet fandt ikke, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at opsigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i klagers fravær på grund af graviditet og barselorlov. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at indklagede ikke ved de fremlagt oplysninger om de øvrige læreres kompetencer havde godtgjort, at klager var den lærer, der mindst passede ind i den fremtidige fagfordeling på skolen.

Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 275.000 kr., svarende til 9 måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget, kort tid efter at hun overgik fra forældreorlov til ferie.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev opsagt fra sit arbejde som lærer, efter at hun havde afholdt forældreorlov.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 275.000 kr. med procesrente fra den 23. april 2012, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev ansat som lærer hos indklagede skole den 1. april 2009. Hun var tidsbegrænset ansat frem til 30. juni 2009 og igen fra 1. august 2009 til 30. juni 2010. Herefter blev hun fastansat fra 1. juli 2010.

Klager har tidligere været ansat på skolen i perioden fra 1. august 2006 til 31. juli 2008.

Indklagede er en fri grundskole med 128 elever fordelt på børnehaveklasse til 10. klasse.

Elevtallet har i perioden fra 2009 til 2012 været følgende:

Antal elever
2009
2010
2011
2012
 
142
145
132
128

¬¬

Elevtallet opgøres en gang årligt pr. 5. september og bestemmer statstilskuddet for det pågældende skoleår.

Skolen havde pr. 1. januar 2012 11 lærerstillinger.

Klager blev i 2010 gravid med termin den 1. august 2011. Hun påbegyndte sin orlov 5 uger før den forventede fødsel. Klager afholdt barselorlov frem til 9. november 2011, hvorefter hun overgik til forældreorlov frem til den 1. februar 2012. Fra den 2. februar 2012 skulle hun afvikle 5 ugers ferie, 5 særlige feriedage og en uges udskudt barsel. Hun skulle efter planen starte på arbejde igen den 22. marts 2012.

Indklagede fik under klagers orlov ny leder, som tiltrådte den 1. december 2011. Indklagedes souschef havde været konstitueret leder fra august 2011 til december 2011. Skoleleder og souschef udgjorde sammen med skolens tre teamledere indklagedes daglige ledelse.

Indklagede orienterede ved mail af 16. januar 2012 klager om at budgettet for 2012 medførte behov for besparelser blandt andet på lærerområdet. Det fremgik også, at der ville blive tale om både afskedigelser og omorganiseringer.

Ved mail af 17. januar 2012 foreslog indklagede klager en samtale den 24. januar 2012 eller den 26. januar 2012. Det fremgik, at samtalen ville vare omkring 45 minutter. Klager blev samtidig bedt om at udfylde et skema, som samtalen ville tage udgangspunkt i.

Klager har i skemaet blandt andet noteret:

". . .

Specialer: Fagspecifikt : Dansk, Religion, Samfundsfag og Idræt. Andet:

Specialundervisning/specialpædagogisk

Andre kompetencer: Erfaren friluft, force ifht. lejrskolen. God til den svære samtale med eksempelvis de børn der mister en forældre.

. . .

Hvilke dele af dit arbejde interesserer dig mest? Specialundervisningen

. . .

Hvilke arbejdsopgaver kunne du godt tænke dig at få? Mere specialundervisning og mindre " klasse" undervisning.

. . .

Kompetenceudvikling:

Er der nye opgaver eller funktioner, du kunne tænke dig at varetage nu eller senere? Helt lavpraktisk i hverdagen kunne det være dejligt at indføre meget mere idræt, eller som minimum at tilbyde/kræve eksempelvis løb, så dette bliver en del af det almene skema, på lige fod med dansk og matematik.

Flere specialundervisningsopgaver.

Hvad kræves, for at du kan varetage eventuelle nye opgaver? Hvis jeg atter for lov at beskæftige mig mere med på specialundervisningen kræver det nogle kurser. Bl.a. at blive uddannet til test lærer, samt at der i mit skema er afsat tid til dette, således at jeg ikke udover mit almindelige skema skal varetage denne opgave, som det var tilfældet tidligere.

Hvilke ønsker har du til deltagelse i efter- og videreuddannelse med sigte på faglig, pædagogisk eller personlig udvikling?

Ønske om at tage diplomuddannelse i projektledelse og organisationsudvikling hos UCC,"

Klager deltog den 26. januar 2012 i MUS-samtalen med indklagedes nye leder.

Den 31. januar 2012 modtog klager pr. mail et brev, hvoraf det fremgik, at skolen påtænkte at opsige hende til fratræden den 30. juni 2012. Opsigelsen var begrundet i skolens faldende elevtal og det faldende tilskud til elever med særlige behov og skolens deraf følgende dårlige økonomiske situation. Det fremgik videre, at:

"Skolen skal fremover prioritere det almen pædagogiske og nedtone det specialpædagogiske område, hvor du har dine særlige kompetencer."

Der blev ud over klager opsagt en pedel, men der blev ikke opsagt andre lærere.

Ved brev af 20. februar 2012 modtog klager en opsigelse fra indklagede. I denne opsigelse blev begrundelsen fra den påtænkte opsigelse gentaget.

Der blev den 13. marts 2012 afholdt et møde med indklagede, hvor klagers fagforbund deltog. Der kunne ikke opnås enighed på mødet.

Klager kontraopsagde sin stilling hos indklagede, fordi hun fik et vikariat på en anden skole fra den 1. maj 2012.

Klagers forbund klagede ved brev af 20. april 2012 på klagers vegne til Ligebehandlingsnævnet.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at afskedigelsen af klager er i strid med ligebehandlingsloven, og at hun derfor har ret til godtgørelse svarende til 12 måneders løn, subsidiært et passende beløb fastsat af Ligebehandlingsnævnet.

Klager har desuden protesteret mod, at indklagedes advokat som medlem af Ligebehandlingsnævnet kan optræde som advokat for en part i en sag ført ved nævnet.

Klager henviser til, at indklagedes leder ikke havde kendskab til klagers personlige evner og kompetencer på opsigelsestidspunktet, idet klager havde været på barselorlov i hele lederens ansættelsestid. Klager mener derfor, at hendes fravær på grund af barselorlov er kommet hende til skade.

Klager mener, at fordi hun har haft en interesse for specialundervisning, og fordi hun har været pålagt opgaven som koordinator, så har skolelederen fået den fejlagtige opfattelse, at klager kun kunne specialundervisning.

Det er klagers opfattelse, at en leder i den situation har en skærpet pligt til at sikre, at den medarbejder, der er på barselorlov, også får mulighed for præcist at fremlægge sine kompetencer, da klager ikke på samme måde som de øvrige lærere har haft mulighed for at gøre opmærksom på dette i det daglige. Da klager deltog i MUS-samtalen den 26. januar 2012, var hun stadig på barsel og havde derfor sit barn med til samtalen. Hun havde ham på skødet gennem hele mødet, der højest varede en halv time.

Hun blev ikke ved samtalen gjort opmærksom på, at hun skulle præsentere alle sine kvalifikationer. Ansvaret for dette må påhvile indklagede, idet kun de vidste, at klagers stilling var på spil. Klager var således af den opfattelse, at hun var beskyttet mod opsigelse under sin barsel. Af samme grund havde hun ikke fundet det nødvendigt at udfylde hele forberedelsesskemaet, og hun havde ikke en systematisk fremstilling af sine kompetencer med til mødet.

Det er korrekt, at hun anførte, at hun interesserede sig for specialundervisningen, ikke koordinationen af denne. Hun husker selv, at hun specifikt nævnte undervisning af ordblinde og holdundervisning i blandt andet engelsk og matematik for elever, der var fagligt svage og behøvede særlig støtte. Hun gav på ingen måde udtryk for, at hun ikke var interesseret i andre områder, eller at hun ikke ønskede at arbejde med andre områder. Hun blev således ikke spurgt om, hvorledes hun så sig selv i forhold til skolens nye profil.

Klager oplyser, at det forberedelsesskema, hun udfyldte forud for samtalen, ikke på nogen måde er et udtryk for et referat af mødet, og samtalen tog ikke udgangspunkt i skemaet. Indklagedes eneste tilføjelse på skemaet er nogle få håndskrevne kommentarer.

Klager fik ved slutningen af samtalen udleveret en meddelelse om, at skolen på grund af faldende elevtal og faldende tilskud til elever med særlige behov var nødsaget til at reducere i antallet af lærertimer samt omstrukturere arbejdsområder og arbejdsopgaver. Det fremgik videre, at besked om påtænkt afsked ville blive givet til de berørte medarbejdere den 31. januar 2012

På mødet den 13. marts 2012 mellem indklagede og klagers forbund blev spørgsmålet om overholdelse af ligebehandlingsloven drøftet. På mødet oplyste indklagede:

At opsigelsen var begrundet i økonomi

At skolen fremadrettet ville omstrukturere, idet skolen ikke længere ville optage elever med store behov for specialundervisning

At klager var valgt, fordi hun primært havde haft specialundervisning og havde været skolens specialundervisningskoordinator

At man fra skolens side ville satse på lærere, der kunne sikre en robust skole, og som kunne bære et team.

At skolelederen kendte klagers kompetencer lige så godt, som hun kendte de øvrige læreres kompetencer, og at det derfor ikke var kommet klager til skade, at hun havde været på barsel i hele skolelederens ansættelsestid.

Klager oplyser, at indklagede efter dette møde sendte en mail til klager med en kompetenceoversigt for lærergruppen. Det fremgår af mailen, at skemaet var en opsamling, som var lavet som et bidrag til at skabe overblik over, hvordan skolens afdelinger/fagområder kunne dækkes for det kommende skoleår. Indklagede havde desuden på mødet givet udtryk for, at vurderingen af de enkelte lærere blev foretaget ud fra dette skema. Klager mener derfor, det er en efterrationalisering, når indklagede nu angiver, at dette skema alene er en beskrivelse af lærernes interesser og ønsker til arbejdsopgaver og ikke en afspejling af de formelle kompetencer. Skemaet viser med al tydelighed, at skolens leder ikke har haft kendskab til klagers kompetencer, hvorimod skemaet er mere detaljeret udfyldt for de øvrige lærere.

Klager mener, at hun kan undervise i væsentligt flere fag, end det der fremgår af oversigten. Efter oversigten kan hun undervise i dansk og idræt i indskolingen, dansk, hum fag, idræt, støtte i matematik på mellemtrin og samfundsfag, hum fag og idræt på overbygningen. Under linjefag/andre kompetencer/ønsker var anført specialundervisning, specialundervisningskoordinator, dansk, religion, samfundsfag og idræt.

Klager er meget forundret over opsigelsen. Hun er ikke specialpædagog men læreruddannet. Hun har interesse for specialundervisning og børn med særlige udfordringer, men hun har ingen uddannelse vedrørende dette. Hun har alene - på lige fod med øvrige kolleger - deltaget i specialundervisningstræf, der arrangeres af Lilleskoleforeningen.

Specialundervisning er kun et af flere af klagers kompetenceområder, idet hun er lærer og samtidig har varetaget administrative opgaver på skolen.

Hun har uddannelse og erfaring vedrørende de almen pædagogiske områder, som indklagede angiver, at de vil prioritere. Hun oplyser også, at mindst to af de andre lærere ikke var læreruddannet. Hun kan undervise i følgende fag:

Indskoling (0.-3. klasse): dansk, matematik, biologi, religion, engelsk, geografi, natur/teknik, historie, billedkunst og idræt.

Mellemtrin (4.-7. klasse): dansk, matematik, biologi, religion, engelsk, geografi, natur/teknik, historie, billedkunst, samfundsfag og idræt.

Overbygning (8.-9. klasse): dansk, religion, billedkunst, samfundsfag og idræt.

Skolen er en lilleskole, og disse er karakteriseret ved typisk at have en mindre lærerstab og en høj grad af uformelt samarbejde i lærergruppen, således at man som lærer hjælper, hvor der er behov, uden at det nødvendigvis er formaliseret. Klager har på skolen været tilknyttet mellemtrinnet, men hun har undervist i indskolingen og tilrettelagt og gennemført undervisning i overbygningen. Det har ikke været som fast faglærer men ad hoc, hvis der for eksempel var behov for ekstra forberedende undervisning forud for folkeskolens afgangsprøver, eller ekstra undervisning i grammatik for klasser i skolens indskoling eller overbygning.

Klager har fremlagt uddrag fra et referat fra et personalemøde fra august 2009, hvoraf det fremgår, at klager i en periode fra august til uge 42 skulle være i overbygningen. Der er desuden fremlagt en mail fra indklagedes souschef, hvoraf det fremgår, at man havde regnet med, at klager kunne tage grammatikundervisningen i overbygningen. Endelig er der fremlagt uddrag af et referat fra et teammøde, hvoraf det fremgår, at klager foreslås til opgaver i overbygningen i form af støtte, vejleder og censor til obligatorisk selvvalgt opgave og sparring til dansk og eksamen.

Klager oplyser desuden, at hun deltog i planlægningsturen til udenlandsrejsen for overbygningen i 2010.

Klager var i skoleåret 2010/2011 indklagedes specialundervisningskoordinator. Hun blev pålagt opgaven af sin daværende leder. Det var ikke en opgave, som hun specielt havde ønsket eller var specielt kvalificeret til. Opgaven medførte, at hun havde ansvar for at koordinere udarbejdelse af beskrivelser til SU-styrelsen vedrørende specialundervisningskrævende elever, hvortil indklagede søgte tilskud. Hun stod for planlægningen af, hvilke lærere der skulle skrive for hvilke elever samt for kontakt til kommuner vedrørende enkeltelever. Klager udførte denne opgave som planlagt overarbejde. Hun henviser til en vedlagt mailkorrespondance med indklagedes tidligere leder vedrørende dette.

Klager oplyser, at indklagede ikke havde særlige klasser til elever med specialundervisningsbehov. Hun har haft specialundervisningskrævende elever i sine klasser, men specialundervisningen blev integreret i den almindelige undervisning, og alle lærere på skolen varetog derfor i større eller mindre omfang specialundervisning. Den del af hendes arbejde, der vedrørte specialundervisning, svarede kun til en lille del af hendes arbejdstid.

Hun henviser desuden til, at det af indklagedes oplysninger fremgår, at lærerne fremover overvejende skal undervise i deres linjefag. Hun mener, at dette er udtryk for, at indklagede er klar over, at dette ikke kan lade sig gøre i alle fag. Det fremgår da også, at tre af skolens tilbageværende lærere kun har to linjefag og tre slet ingen fra lærerseminariet. Samtidig er der flere fag, hvor der alene er én lærer med linjefag. Med en skole med 128 elever finder klager det ikke sandsynligt, at der med en sådan sammensætning kan planlægges således, at alle lærere kun underviser i deres linjefag. Hertil kommer, at klager som den eneste lærer på skolen har linjefag i idræt. Klager bemærker, at linjefag på pædagoguddannelsen ikke er målrettet undervisning men alene samvær.

Klager mener, at indklagede med deres bemærkning om, at skolen måtte sikre stabilitet og kontinuitet for at forhindre flere udmeldinger, netop tydeliggør at klagers fravær på grund af barsel har haft betydning for skolens valg af hende, som den der måtte opsiges. En lærers fravær på grund af barselorlov vil altid medføre ændringer i skolens planlægning og vil altid betyde, at sammensætningen i et team eller omkring en klasse må brydes op.

Kravet om stabilitet og robusthed blev gentagne gange fremhævet på mødet den 13. marts 2012, hvor indklagede oplyste disse faktorer som afgørende for, at lærere ikke var valgt til afskedigelse.

Klager er ikke enig i den opremsning af særlige funktioner, som skulle gøre nogle af lærerne uundværlige. Souschef er ikke en stilling, men en funktion, som kan varetages af en viceskoleleder, afdelingsleder eller en lærer.

Klager har været betroet administrative opgaver hos indklagede i form af funktionen som specialundervisningskoordinator. Indklagede har haft så stort et behov for hendes administrative kompetencer til denne opgave, at skolen flere gange i efteråret 2011 og i vinteren 2011/12 udbad sig hendes hjælp, uanset at hun på dette tidspunkt var på barsel. Ud over dette har klager deltaget i en styregruppe, der har haft ansvar for den faglige og praktiske planlægning af de årlige lærerweekender. Hun har endvidere deltaget i fagudvalget for dansk.

Det fremqår af klagers bemærkninger på forberedelsesskemaet til MUS-samtalen, at klager var interesseret i at tage en diplomuddannelse i projektledelse og organisationsudvikling. Klager har således til samtalen udtrykt sin interesse for både ledelse og organisationsforhold og dermed også indirekte interesse for funktioner, som har mere administrativ/ledende karakter.

Teamleder er ikke en formel stilling, men alene en funktion, som kan varetages af samtlige lærere uden nogen egentlige yderligere kompetencer. Klager vil således uden problemer kunne varetage funktionen. Teamledere på skolen er ofte blevet udpeget af teamet selv og efterfølgende godkendt af ledelsen. Hun er både af kolleger og den tidligere leder blevet opfordret til at tage teamleder-funktionen. Hun havde på det pågældende tidspunkt netop aborteret et barn, og hun vidste, at hun formentlig hurtigt ville blive gravid igen, hvilket også var tilfældet.

Klager henviser til, at indklagede lægger vægt på, at samtaler med grupper af elever omkring sociale problemstillinger skulle kræve en læreransat med særlig pædagogisk baggrund. Sådanne samtaler er en helt almindelig og naturlig del af alle læreres arbejdsopgaver og vil typisk høre til de enkelte klasser. Klager er i øvrigt netop qua sin interesse for specialundervisning optaget af de svage elever og har stor erfaring i at tage sig af disse.

Hun har gennem flere år, som den eneste nuværende lærer, deltaget i lejrskoleudvalget og har ligeledes deltaget i lejrskolen fra start til slut. Et udlandsophold på 4 uger kunne naturligvis arrangeres, selv om en af de nuværende deltagere ikke længere var ansat på skolen. Klager havde således eksempelvis drøftet med sin mand, hvorledes de skulle indrette sig, såfremt hun blev bedt om at deltage.

Klager mener ikke, at indklagede har kunnet give en rimelig begrundelse for, hvorfor de valgte at opsige hende. Der har ikke forud for klagers barselorlov været udtalt kritik af hendes arbejde eller kompetencer, og den i opsigelsen angivne begrundelse er ikke reel, da hun ikke har særlige socialpædagogiske kompetencer.

Hun gør opmærksom på, at indklagede i foråret 2011 ansatte to lærere med start den 1. april 2011 og den 1. august 2011. Indklagede valgte senere at ansætte to lærere mere pr. 1. august 2011. På dette tidspunkt var en stor del af de økonomiske faktorer kendt for ledelsen og bestyrelsen.

Klager mener, at sagen er omfattet af den omvendte bevisbyrde i ligebehandlingsloven, selv om opsigelsen blev foretaget den 20. februar 2012, hvor klager var overgået til at afholde ferie. Beslutningen var således truffet, mens klager afholdt barselorlov, idet hun modtog den påtænkte opsigelse den 31. januar 2012, og indklagede informerede skolens øvrige lærere om opsigelsen den 1. februar 2012.

Indklagede bestrider, at klager er blevet opsagt i strid med ligebehandlingsloven.

Indklagede henviser til, at skolen befinder sig i en vanskelig økonomisk situation. De har gennem de seneste år oplevet et faldende elevtal, hvilket har stor betydning for økonomien. Indklagedes økonomi er dels baseret på statstilskud, hvilket udmøntes pr. elev opgjort en gang om året, dels på forældres betaling for deres børn. Derfor er skolens økonomi helt afhængig af antallet af elever.

Statstilskuddet falder, idet koblingsprocenten fra 2010 til 2014 gradvist nedsættes fra 75 procent til 71 procent.   Der er desuden sket en markant nedsættelse af statstilskuddet til elever med behov for specialundervisning. Indklagede er særlig ramt af dette, da de gennem mange år har haft forholdsmæssigt mange elever med behov for vidtgående specialundervisning, fordi dette var et af deres profilområder.

I efteråret 2011 måtte indklagede fjerne en undervisningsbygning på grund af skimmelsvamp, og skolens bygninger er præget af mange års dårlig vedligeholdelse. Der er opført en midlertidig pavillon, hvor byggetilladelsen udløber i 2013. Der er ikke undervisningslokaler til 11 klasser.

Indklagede havde desuden en gæld på 6 mio. kr.

Det var derfor helt afgørende for skolens fremtid, at der i 2012 blev gennemført besparelser på både driftsbudgettet og lønbudgettet.

Budgettet for 2012 viste et fald i indtægter på 1.298.950 kr. i forhold til indtægterne i 2011. Indklagede vurderede, at der skulle gennemføres besparelser på i alt 1.3 mio. kr.

Udmøntningen af besparelserne betød, at der i skoleåret 2012/2013 kun var økonomi til ni lærerstillinger. Det betød, at der skulle nedlægges to stillinger.

Dette blev i første omgang klaret ved at nedlægge en stilling og undlade at ansætte en barselvikar i perioden fra februar 2012 til januar 2013, hvor indklagedes souschef skulle på barselorlov. Hvis det ikke lykkedes at få flere elever til indklagede, således at elevtallet pr. 5. september 2012 udgjorde 140, ville det være nødvendigt at nedlægge endnu en lærerstilling fra 1. januar 2013, hvor souschefens barselorlov ophørte.

Indklagede oplyser, at de den 3. februar 2012 ringede til klagers fagforbund for at aftale en forhandling omkring den påtænkte opsigelse af klager. Fagforbundet oplyste, at de havde meget travlt og derfor måtte prioritere afskedigelsessager. Forbundet meddelte, at der skulle sendes en opsigelse inden den 1. marts 2012, og så ville der blive kigget på sagen. Indklagede gav udtryk for forundring over denne fremgangsmåde og henviste til, at det måtte stille klager i en mindre gunstig situation i forbindelse med sindet-skrivelse/påtænkt afsked.

Der fremkom således ingen indsigelser overfor indklagede med hensyn til den påtænkte opsigelse af klager, hverken fra klager eller fra fagforbundet.

Skolens medarbejdere blev den 1. februar 2012 informeret om, at indklagede havde sendt en sindet-skrivelse til klager, og at de nu afventede en forhandling om dette.

Indklagede mener derfor, at klager blev opsagt den 20. februar 2012, og at der ikke var truffet nogen beslutning om opsigelsen af klager forud for den 20. februar 2012. Indklagede finder det ubegribeligt, at klager og hendes fagforbund valgte at forholde sig helt tavse over for partshøringen, når de angiveligt var af den opfattelse, at en opsigelse af klager ville være retsstridig.

Det er korrekt, at det ikke var et tema under MUS-samtalen, hvordan klager så sig selv i forhold til skolens nye profil, men det var direkte anført i partshøringsbrevet af 31. januar 2012, at indklagede fremover ville prioritere det almen pædagogiske og nedtone det specialpædagogiske område, hvor klager havde sine kompetencer, og det valgte hun og fagforbundet som nævnt ikke at kommentere.

Indklagede mener, at klager deltog i samtalen den 26. januar 2012 med en klar viden om, at skolen skulle nedlægge lærerstillinger. Ved samtalen understregede klager sin store interesse for specialundervisning.

Meddelelsen til medarbejderne om orientering om processen den 31. januar 2012 blev ikke udleveret til klager ved MUS-samtalen den 26. januar 2012. Den blev i uge 4 2012 sendt som mail til alle medarbejdere, herunder klager. Den blev desuden sendt til klager med almindelig post for at sikre sig, at hun, der var på orlov, var orienteret om, hvordan det ville foregå, når udmøntningen af besparelserne blev meldt ud.

Samtalen den 26. januar 2012 var grundig og varede 1 time og 15 minutter. Der var sat 45 minutter af til samtalen, men da klager ikke havde kunnet skaffe pasning til sin søn, måtte samtalen afbrydes efter 35 minutter, så klager kunne hente ham ind fra barnevognen. Der blev derfor lagt 30 minutter til den tid, der var afsat til samtalen.

Indklagede mener, at det skema, klager udfærdigede til samtalen, er et referat.

Hvis indklagede skal klare sig i konkurrencen om elever, er det nødvendigt, at de kan tilbyde et fagligt stærkt skolemiljø, og at de har nogle profilområder, der giver et anderledes skoletilbud, end det kommunale system kan tilbyde.

Det er indklagedes strategi, at de fremover skal satse på en stærk almen faglighed og på at sikre et tæt samspil mellem udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. Indklagedes profil som "Den sunde skole ved skoven", madordning, lejrskole, udenlandstur, stærkt

elevdemokrati samt det meget tætte samarbejde mellem skole og SFO skal fremover være de profilområder, der skal konkurrere med folkeskolens tilbud. Indklagede vil vægte lærernes faglige kvalifikationer i langt højere grad end tidligere, således at lærerne fortrinsvis skal undervise i deres linjefag. De aktiviteter, der skal danne rammen for elevernes læring: daglig madordning, lejrskole, udenlandstur, elevdemokrati (husmøder/morgenmøder) mv. skal desuden koordineres af lærere med særlig viden og erfaring inden for disse områder.

Det skal for at sikre det faglige niveau være lærere med linjefag, der har funktion som koordinator i de største af skolens fag: dansk, matematik, engelsk og natur og teknik, så indklagede hele tiden er opdateret inden for disse grundlæggende fag.

Når indklagede netop har valgt disse fag, er det baseret på, at det er de 4 grundfag i elevernes læring. Det er derfor helt centralt, at der er en rød tråd i disse fag gennem hele elevens skoleforløb, og at undervisningen er baseret på det samme faglige læringssyn og metodikker, samt at de materialer, der anvendes gennem barnets skolegang, understøtter den røde tråd.

Der er ikke udpeget koordinatorer i de øvrige fag: fransk, fysik, religion, samfundsfag, geografi, biologi, idræt, musik, billedkunst og håndarbejde.

Det profilområde, som klager har været beskæftiget med: "Elever med behov for vidtgående specialundervisning", skal fremover ikke være et af indklagedes profilområder. Elever, der har så omfattende specialundervisningsbehov, at der kan søges resurser gennem SU-styrelsen i Undervisningsministeriet, kræver en meget specialiseret og kvalificeret undervisning rettet netop mod deres specifikke behov. En så lille skole, med 9-10 lærere, har ikke mulighed for fortsat at opkvalificere lærerne til at varetage undervisning inden for den meget brede vifte af forskellige behov og diagnoser. Derfor havde indklagede fremadrettet ikke mulighed for at tilbyde elever med behov for vidtgående specialundervisning et relevant skoletilbud, og der ville derfor fremover ikke være behov for en specialundervisningskoordinator.

Det var indklagedes vurdering, at der var behov for lærere med socialpædagogiske kompetencer og erfaring/pædagogisk baggrund, kompetente teamledere og en kompetent souschef.

Indklagede har fra 2008 til 2011 været gennem tre meget turbulente år, hvor der har været flere skoleledelsesskift og en stor lærerudskiftning. I forår/sommer 2011 forlod indklagedes leder samt fire lærere indklagede. Alle lærere i indskolingen (0.-3. klassetrin) forlod skolen, hvilket medførte, at flere forældre valgte at udmelde deres børn.

Indklagedes souschef, der blev konstitueret som skoleleder, da skolelederen fratrådte, valgte i foråret at kontakte to lærere (lærer 1 og 2), der tidligere havde været på skolen, for at få dem til at vende tilbage til indklagede og dermed være med til sammen med souschefen at skabe stabilitet og ro omkring skolen. Disse to lærere blev ansat hhv. pr. 1.04.2011 og 1.08.2011, og de fik funktion som teamledere af hhv. indskolingen (0. - 3. klasse) og overbygningen (8. - 10. klasse).

Pr. 1.08.2011 blev der yderligere ansat 2 lærere begge med solid erfaring med undervisning i 1. - 3. klasse (lærer 3 og 4). Disse to lærere erstattede også fratrådte lærere.

Lærer 1 (3.kl.), lærer 3 (1.kl) og lærer 4 (2.kl.) har som team formået at skabe stabilitet i indskolingen sammen med indklagedes fritidsordningspædagoger, der også er tilknyttet børnehaveklassen. Det er helt afgørende for indklagedes fremtid, at indskolingen formår at tiltrække og fastholde elever. Aktuelt har indklagede en 1. klasse, hvor der kun er 5 elever, hvilket er en stor belastning for økonomien.

Skolen skal være "Den sunde skole ved skoven", hvilket betyder, at natur og teknik / biologi har en høj prioritet i skoledagen for alle elever i 0. til 7. klasse. Derfor er det vigtigt, at der er en linjefagsuddannet koordinator for faget natur og teknik, og at der er en lærer med linjefag i biologi.

Der er en del af indklagedes elever, der har særlige socialpædagogiske behov, hvilket er noget andet end behov for specialundervisning, og indklagede har derfor brug for en lærer, der har særlige pædagogiske kompetencer i forhold til at arbejde med grupper med sociale problemstillinger, og som kan have personlige samtaler med eleverne.

Endelig er det vigtigt, at der er lærere, som kan undervise i indklagedes 8. - 10. klasse og føre til folkeskolens afgangsprøve i fagene dansk, matematik, fysik, kemi og fransk, og som har mulighed for at rejse til Frankrig 4 uger i februar/marts måned 2013 med indklagedes 9. og 10. klasse. Udenlandsturen er helt central for indklagedes overbygning (8. - 10. klasse). Mange af indklagedes lærere har af private grunde ikke mulighed for at deltage i udenlandsturen.

Indklagede oplyser, at det skema over lærernes kompetencer, som klager fik tilsendt efter samtalen den 13. marts 2012, alene er en beskrivelse af lærernes interesser og ønsker til arbejdsopgaver og ikke afspejler de formelle kompetencer, som lærerne havde. Skemaet har ikke været det eneste grundlag for indklagedes vurdering af kompetencer. Den vurdering af kompetencer, som indklagede foretog, var baseret på en omhyggelig og saglig stillingtagen til alle relevante oplysninger. De bestrider, at skemaet er udfyldt mindre deltaljeret for klager end for de andre lærere.

Indklagede har i forbindelse med deres oplysninger til denne sag fremlagt oplysninger om kompetencerne for alle de lærere, der indgik i lærergruppen på opsigelsestidspunktet, herunder oplysninger om deres linjefag, undervisningserfaring i forhold til klassetrin og i forhold til at føre elever op til folkeskolens afgangsprøve, øvrige aktiviteter og funktioner på skolen, samt eventuelle særlige forhold.

Af skolens 11 lærere var der seks, der havde særlige forhold. Der var en tillidsmand, en tillidsmandssuppleant, en arbejdsmiljørepræsentant, en der var på seniorordning, en på barsel (souschefen), en der havde ferie efter barsel (klager), hvilket ville betyde, at der reelt kun ville være fem lærere i spil i forhold til afskedigelsen, hvis indklagede ikke valgte at se bort fra disse særlige forhold.

Derfor meldte indklagede tidligt i processen ud til alle, at alle lærere, uanset særlige forhold, alene ville blive vurderet i forhold til deres kompetencer og i forhold til den strategi, som skulle føre indklagede gennem krisen.

Vurderingen af lærernes kvalifikationer i forhold til indklagedes behov skete i samarbejde mellem skolelederen og souschefen og i øvrigt ud fra de oplysninger om fagfordeling og uddannelse med videre, som var tilgængelige. Endelig havde skolelederen personlige samtaler med alle lærere, herunder også klager.

Indklagede oplyser, at de ikke kunne nedlægge souschefstillingen, da det er aftalt i Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation, at der ved skoler med mere end 65 elever skal oprettes en funktion som souschef. Souschefen (lærer 5) var derfor ikke i spil.

Der var tre teamledere (lærer 2, 6 og 1). Indklagede oplyser, at der var brug for stabile og driftssikre teamledere. To af disse (lærer 1 og 2) blev hentet tilbage til skolen fra andre stillinger pr. 1. april 2011 og 1. august 2011 for at stabilisere skolen og for at få nogle dygtige teamledere.

Der var tre lærere tilknyttet indskolingen (lærer 4, 3 og 1). Disse skulle fortsætte i indskolingen for at sikre kontinuitet og forhindre flere udmeldelser.

Lærer 7 var den eneste lærer med linjefag i matematik, og lærer 4 var den eneste lærer med linjefag i Natur og Teknik. Disse to lærere fungerede derfor som fagkoordinatorer inden for disse fag. Lærer 8 var den eneste, der kunne undervise i og føre til afgangsprøve i fysik. Pågældende var ikke læreruddannet, men havde undervist og ført elever til afgangsprøven gennem mange år. Lærer 9 var den eneste, der kunne undervise i og føre til afgangsprøve i fransk. Pågældende var ikke læreruddannet, men var cand. mag. i fransk og kultursociologi. Lærer 6 var den eneste der havde linjefag i musik. Lærer 3 var den eneste med linjefag i biologi.

Lærer 2, 1, 6 og 9 var de fire lærere, der kunne tage på 4 ugers udenlandstur til Frankrig og efterfølgende føre til afgangsprøve.

Lærer 10 var pædagog og ikke læreruddannet og kunne yde socialpædagogisk støtte. Pågældende var den eneste, der havde en pædagogisk baggrund og havde erfaring med at have samtaler med elever samt med grupper af elever omkring sociale problemstillinger. Lærer 10 var desuden den eneste lærer, der havde erfaring med at organisere og lede skolens lejerskole.

Indklagede oplyser, at klager (lærer 11) blev ansat som støttelærer i tidsbegrænsede stillinger fra 1. april 2009 til 30. juni 2009 og igen fra den 1. august 2009 til den 30. juni 2010. Stillingerne var tidsbegrænsede med henvisning til, at den støttekrævende elev skulle være på skolen.

Efter klager blev fastansat pr. 1. juli 2010, blev det aftalt, at hun skulle varetage funktionen som specialkoordinator. Der blev aftalt et funktionstillæg på 3.000 kr. om måneden for dette. Indklagede bestrider, at klager skulle varetage funktionen ved siden af et fuldt skema. Indklagede mener på baggrund af klagers arbejdsplan for skoleåret 2010/2011, at der var afsat 100 timer til funktionen som specialundervisningskoordinator.

I perioden fra 1. juli 2010 har klager varetaget specialundervisning samt undervisning på indklagedes mellemtrin (4. - 7. klasse). Hun har tidligere undervist på 3. klassetrin, men hun har ingen erfaring fra indskoling eller overbygning.

Indklagede oplyser, at klager alene har haft vikartimer i overbygningen. Hun har aldrig selv tilrettelagt eller gennemført undervisning der, og hun havde ingen erfaring med at føre eleverne til afgangsprøve. Det af klager fremlagte uddrag af et referat fra et personalemøde angiver, at det planlægges, at klager i perioden fra midt august til midt oktober 2009 skal være vikar i skolens overbygning, mens overbygningens lærere holdt teammøde.

Det er korrekt, at klager i lighed med andre lærere har været støttelærer, vejleder og censor ved "obligatorisk selvvalgt opgave" i skolens 10. klasse, hvilket var nogle korte afgrænsede forløb.

Det var ikke relevant, om klager kunne tage med på den 4 ugers udenlandstur, da hun ikke underviste på overbygningen. Der deltog i alt ni medarbejdere på forberedelsesturen, heraf tre lærere fra overbygningen og fem fra skolens to andre afdelinger.

Indklagede oplyser, at klager ikke har varetaget andre funktioner end funktionen som specialkoordinator eller haft særligt ansvar for nogle af skolens profilområder. Hendes efteruddannelse har også udelukkende bestået i deltagelse i kurserne "specialundervisningstræf" i 2009 og 2010.

Indklagede mener, at klager var notorisk beskæftiget med specialundervisningsområdet, som ville blive nedtonet, idet skolen måtte prioritere det almen pædagogiske område, hvorfor der ikke ville være behov for en specialundervisningskoordinator.

Indklagede oplyser, at det formelt set er korrekt, at funktionen som souschef kan opsiges og varetages af en anden, men at funktionen ford-rer særlige både administrative evner samt personlige kompetencer. Funktionen kan ikke varetages af alle lærere, og klager har aldrig været overvejet til denne funktion, ligesom hun heller ikke selv har peget på dette som en mulig beskæftigelse, hverken før den påtænkte opsigelse eller i høringsfasen.

Det er formelt set også korrekt, at opgaven som teamleder er en funktion, som kan varetages af samtlige lærere, men indklagede fastholder, at kvalitative hensyn også her er relevante. Indklagede finder ikke, at klager besidder de kompetencer, som kræves for at kunne varetage funktionen som teamleder. Klager har aldrig været på tale til en sådan funktion, og hun har heller ikke ytret ønske herom, hverken før den påtænkte opsigelse eller i høringsfasen.

Indklagede mener ikke, at klager kunne matche lærer 10´s socialpædagogiske kompetencer, hvorfor denne funktion heller ikke kunne varetages af klager.

Indklagede oplyser, at klager i skoleåret 2010/2011 var med i den gruppe, der havde til opgave at koordinere lejrskolen. En opgave som en række lærere gennem årene har haft. De oplyser også, at de andre lærere havde deltaget i lejrskoler og nogle langt flere gange end klager.

Klager har fire linjefag i form af dansk, religion, idræt og samfundsfag. Alle disse fag kan fremover dækkes af andre lærere.

Indklagede henviser til, at klager ifølge et referat fra medarbejdersamtale den 6. september 2010 havde oplyst, at hun gerne ville kompetenceudvikles inden for specialundervisningskoordinering, og at indklagede skulle søge efter et sådant kursus. Til medarbejdersamtalen den 26. januar 2011 oplyste klager i forberedelsesskemaet, at hun ønskede mere specialundervisning og mindre klasse undervisning. Hun oplyste desuden vedrørende kompetenceudvikling, at hun ønskede flere specialundervisningsopgaver, og at hun ønskede at blive uddannet til testlærer.

På den baggrund var det indklagedes vurdering, at det var klagers kompetencer, skolen bedst kunne undvære fra skoleåret 2012/2013, idet hendes særlige kompetenceområde specialundervisning skulle nedprioriteres fremover. Hun blev derfor opsagt ud fra en saglig driftsmæssig vurdering af hendes kompetencer i forhold til de øvrige læreres kompetencer, saglige hensyn til fagfordelingen og en nødvendig bedømmelse af indklagedes behov for med en reduceret lærerstab at varetage undervisningsopgaverne bedst muligt. Indklagede henviser i den forbindelse til Højesterets dom UfR 1994.956/2H.

Indklagede er forpligtet til at sikre, at der er stabilitet og kontinuitet omkring elevernes skolegang, men er selvfølgelig helt klar over, at der altid vil være forhold, som på lærersiden bryder kontinuiteten. Aktuelt er to lærere på barsel, og en har orlov af anden grund.

Indklagede afviser, at klagers barselperiode på nogen måde har spillet ind i forhold til vurderingen af, at det er hendes kompetencer, som indklagede bedst kunne undvære fremover. Der er intet belæg for at antage, at indklagede burde have bedømt klagers kompetencer anderledes eller have tilbudt hende en stilling med administrative og/eller ledelsesmæssige opgaver. De præciserer, at klager var på ferie efter barselorlov og derfor var vendt tilbage til arbejdet, da hun blev opsagt.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnet er ikke som sådant inhabilt i anledning af, at et af nævnets medlemmer repræsenterer indklagede under sagen. Der foreligger ikke i forhold til de tre nævnsmedlemmer, der har deltaget i behandlingen af denne sag, omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om disse medlemmers upartiskhed.

Nævnet vil derfor træffe afgørelse i sagen.

Klager blev ved mail af 31. januar 2012 orienteret om, at indklagede påtænkte at opsige hende til fratræden den 30. juni 2012. Det skete under klagers forældreorlov. Klagers kollegaer blev den 1. februar 2012 informeret om, at indklagede havde sendt en påtænkt opsigelse til klager. Den 20. februar 2012 blev klager opsagt, uden at klager havde gjort indsigelse mod den påtænkte opsigelse. Begrundelsen for opsigelsen var identisk med den begrundelse, der fremgik af den påtænkte opsigelse af 31. januar 2012.

Under disse omstændigheder påhviler det indklagede at godtgøre, at opsigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i klagers fravær på grund af graviditet og barselorlov.

Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at indklagede har løftet denne bevisbyrde.

Der er herved blandt andet lagt vægt på, at indklagede ikke ved de nu fremlagte oplysninger om de øvrige læreres kompetencer og øvrige forhold har godtgjort, at klager var den lærer, der mindst passede ind i den fremtidige fagfordeling på skolen, eller at de øvrige lærere havde bedre eller mere brugbare kompetencer end klager i forhold til skolens fremtidige virke. Der er endvidere lagt vægt på, at indklagedes behov for stabilitet ikke kan anføres til skade for de medarbejdere, der er fraværende på grund af graviditet mv.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 275.000 kr. svarende til ca. 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 275.000 kr. til klager med procesrente fra den 23. april 2012, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

<7100433-12>