Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 26. maj 2015 i sag TN 14.2015

A

v/faglig sekretær Søren Kjærsgaard, Malerforbundet i Danmark

mod

B

v/konsulent Rannvá Næss Nónfjall, Dansk Byggeri

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Tine Benedikte Skyum (DA) og advokat Pernille Leidersdorff-Ernst (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget chefkonsulent Søren Christoffersen, udpeget af Danske Malermestre, og forbundssekretær Carsten Niebuhr, udpeget af Malerforbundet.

Mellem klageren, A, født den 16. marts 1994, og indklagede, B, blev der den 25. november 2013 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som bygningsmaler med uddannelsesperiode fra den 25. november 2013 til den 23. november 2014.

Denne sag drejer sig om virksomhedens ensidige ophævelse af uddannelsesaftalen.

A har ved sin organisation, Malerforbundet i Danmark, ved klageskrift modtaget den 6. februar 2015 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede pålægges at betale 30.000 kr.

Påstanden udgør godtgørelse for tab af uddannelsesgode.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 19. maj 2015.

Sagsfremstilling

I et brev af 26. august 2014 blev der givet eleven to advarsler for henholdsvis at komme for sent og gå for tidligt.

Eleven, der havde firmabil til rådighed, havde fri fra arbejde fredag den 19. september 2014. Denne dag havde parterne følgende sms-korrespondance:

”Go morgen A jeg skal bruge din adr da der kommer en og kigger på bilen.

Jegg ikkk hjemme, er.på Stevns

Ja men det er min bil jo ikk

Jo

? ?

Min er i Rødovre ikk

Hvor er min bil”

Uddannelsesaftalen blev ophævet ensidigt af virksomheden ved brev af 22. september 2014, hvoraf fremgår bl.a.:

”På baggrund af gentagne mødeforsinkelser modtog du d. 26/8-2014 både 1. og 2. advarsel skriftligt.

Torsdag d. 18/9-2014 efter arbejdstid vælger du at tage firmabilen, som er stillet til rådighed i arbejdstiden, og køre fra byggepladsen til dine forældre i Hårlev, uden at spørge om lov eller give besked.

Vi taler sammen igen mandag morgen d. 22/9-2014, hvor jeg spørger, om du var klar over, at firmabilen ikke var til privat anvendelse, hvortil du svarer ja og tilføjer at du ikke ville spørge, om du måtte låne bilen, da du var bange for, at få et nej.

Jeg betragter dette som, tyveri af bilen, da den burde stå i Rødovre som aftalt (på din nye hjemmeadresse).

Jeg henviser til mødet d. 18/7-2014 kl. 14.00, hvor det bliver meldt ud, at firmabilerne kun er til firmamæssig og ikke privat anvendelse.

Kontrakten ophæves d.d. med øjeblikkelig virkning, da dette tyveri sammenholdt med de tidligere advarsler, ikke giver mulighed for at opretholde din ansættelse. ”

Spørgsmålet om ophævelsens berettigelse blev behandlet på et forligsmøde den 22. oktober 2014, uden at enighed kunne opnås.

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at han torsdag den 18. september 2014 efter arbejde kørte til sin bopæl i Rødovre for at stille firmabilen. Herefter tog han med offentlig transport til sine forældre i Hårlev på Stevns, hvor han opholdt sig fra torsdag til fredag. Han har buskort til denne tur. Han overnattede hos sine forældre til fredag. I sms-korrespondancen bekræftede han ikke, at bilen var på Stevns, men alene, at det var mesters bil. Han ønskede ikke, at der skulle komme en kunde ud på hans bopæl for at kigge på bilen, når han ikke selv var hjemme, og derfor skrev han ikke sin adresse til mester. Efter den sidste sms ringede han op til B og blev under telefonsamtalen bedt om med det samme at aflevere bilen hos ham i Kastrup. Han sagde, at det ikke kunne lade sig gøre, da han passede sine nevøer. Han afleverede bilen i Kastrup fredag aften ved 17.30 tiden. Han har ikke udtalt sig således som hævdet af B, og under forligsmødet blev det da også sagt, at bilen ikke havde været på Stevns. Han vidste godt, at han ikke måtte bruge firmabilen til kørsel til Stevns.

B har forklaret bl.a., at efter prøvetiden og det første skoleophold begyndte A at miste motivationen for uddannelsen. Han kom for sent, kom i konflikt med kolleger osv. Torsdag den 18. september 2014 gav han A en fridag dagen efter. Han var ved at sælge firmabilen og ville derfor fremvise bilen for en mulig køber. A var lige flyttet fra Stevns til Rødovre. Han havde endnu ikke fået oplyst A’s nye adresse, og derfor skrev han en sms til A herom. Han forstod A’s svar således, at bilen var på Stevns, og dette bekræftede A, da han efter den sidste sms ringede ham op. Han blev meget sur over, at bilen stod på Stevns og skældte ud. Han bad om at få bilen afleveret i Kastrup eller Rødovre med det samme. A blev meget ked af det og sagde, at han havde taget bilen til Stevns, fordi det var meget dyrt at flytte hjemmefra, og han havde ikke penge til mad. Han sagde endvidere, at han havde fået 100 kr. af sin far til diesel for at kompensere for kørslen. Efter firmaets retningslinjer for kørsel i firmabil, havde A lov til at køre til sin bopæl i Rødovre, men han har aldrig haft lov til at køre privat til Stevns i den. Det er rigtigt, at det under forligsmødet blev oplyst, at eleven ikke havde kørt til Stevns i bilen.

Procedure

Klager har til støtte for sin påstand anført, at ophævelsen af uddannelsesaftalen ikke var berettiget, idet eleven ikke var kørt til Stevns i firmabilen og dermed ikke havde overtrådt firmaets retningslinjer for firmabiler. Under alle omstændigheder kan to advarsler for at komme for sent ikke have betydning for bedømmelsen af dette forhold.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at eleven var kørt til Stevns i firmabilen og dermed overtrådt reglerne for kørsel i firmabil, hvilket udgør en grov misligholdelse af uddannelsesaftalen. Ophævelsen var derfor berettiget.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

2 voterende udtaler:

Efter bevisførelsen for Tvistighedsnævnet, herunder parternes sms-korrespondance og B’s forklaring om indholdet af telefonsamtalerne med eleven sammenholdt med grundlaget for ophævelsen, der er beskrevet i ophævelsesskrivelsen og ikke er imødegået af eleven før mæglingsmødet, lægger vi til grund, at eleven i strid med indklagedes retningslinjer var kørt til Stevns i firmabilen. Vi finder, at denne misligholdelse af uddannelsesaftalen er så grov, at den berettigede indklagede til at ophæve uddannelsesaftalen som sket.

Vi stemmer derfor for at frifinde indklagede.

2 voterende udtaler:

Vi finder det mod elevens benægtelse ikke med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at eleven torsdag den 18. september 2014 var kørt til Stevns i bilen og ikke havde brugt offentlig transport.

Vi har herved lagt vægt på, at det af parternes sms-korrespondance ikke fremgår, om bilen var i Rødovre eller på Stevns, samt at eleven under forligsmødet i sagen oplyste, at bilen stod på hans adresse i Rødovre. Heroverfor findes det forhold, at klageskriftet, der er udarbejdet af en medarbejder i forbundet, som ikke deltog i forligsmødet, kan forstås som en anerkendelse af, at bilen var på Stevns, ikke at kunne føre til et andet resultat.

Ophævelsen af uddannelsesaftalen var derfor ikke berettiget, og vi stemmer herefter for at tage elevens krav om godtgørelse til følge.

1 voterende udtaler:

Jeg lægger efter bevisførelsen til grund, at eleven den 18. september 2014 kørte til Stevns i firmabilen, og at han derved overtrådte virksomhedens regler vedrørende brug af firmabil, som han var bekendt med.

Jeg finder imidlertid, at en sådan enkeltstående overtrædelse af firmabils-reglerne ikke udgør så grov en misligholdelse, at den uden forudgående advarsel kan danne grundlag for en ophævelse af uddannelsesaftalen. Det forhold, at der tidligere er afgivet advarsler i relation til mødetidspunkter, ændrer ikke herved.

Jeg stemmer med denne begrundelse for at tage elevens krav om godtgørelse til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at eleven får medhold i sin påstand.

T h i b e s t e m m e s:

B skal inden 14 dage betale 30.000 kr. til A.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.