Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - arbejdsvilkår - medhold

J. nr. 2014-6810-36068

En projektmedarbejder på en ungdomsskole fik ændret sin arbejdstid, mens hun var på barselorlov. Hun mente, at de væsentligt ændrede stillingsvilkår var at sidestille med en opsigelse. Hun opsagde herefter selv sin stilling. Nævnet fandt, at ændringen af arbejdstiden var så væsentlig, at det måtte sidestilles med en opsigelse. Nævnet fandt også, at skolens beslutning om at ændre arbejdstiden var begrundet i medarbejderens orlov, Det var ikke godtgjort, at beslutningen var truffet før orloven.

Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 220.000 kr., svarende til ni måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager under sin barselorlov fik varslet ændrede arbejdstider.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager under sin barselorlov fik varslet ændrede arbejdstider.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 220.000 kr. med procesrente fra den 24. juni 2014, hvor klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev pr. 1. marts 2012 ansat som projektmedarbejder i indklagede kommune. Ifølge ansættelsesbrevet var klager ind til videre tilknyttet en ungdomsskole (herefter Ungdomsskolen) med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30 timer. Klager var omfattet af overenskomsten for kontorpersonale og IT-personale m.fl. indgået mellem KL og HK/Kommunal. Der var tale om en fastansættelse.

Ungdomsskolen afholder kulturelle arrangementer og har flere fastansatte og 30-40 frivillige medarbejdere tilknyttet. De frivillige er i alderen 15-20 år.

Skolen har åbent onsdage og torsdage kl. 15.00 til 22.00 og fredage kl. 15.00 til 22.00 samt lørdage og søndage ved arrangementer.

Ifølge stillingsopslaget var klagers opgaver udarbejdelse af institutionens plakater, flyers, foldere, annoncer og flashbannere af høj kvalitet, vedligeholdelse og opdatering af Ungdomsskolens hjemmeside, rekruttering og oplæring af Ungdomsskolens frivillige medarbejdere, koordinering og tilrettelæggelse af vagtplaner for Ungdomsskolen samt deltagelse i forskellige kulturprojekter i institutionen og kommunen.

Det fremgik desuden af stillingsopslaget, at der periodevis måtte påregnes arbejde uden for normal arbejdstid.

Klager gik på barsel den 20. marts 2013 og fødte en datter den 24. maj 2013. Hun forventede at genoptage arbejdet den 12. april 2014.

Ved brev af 27. december 2013 meddelte Ungdomsskolens souschef klager, at der var foretaget forandringer på Ungdomsskolen, hvilket havde betydning for klagers arbejdstid. Klager blev derfor inviteret til et møde den 7. januar 2014. På mødet den 7. januar 2014 blev klager orienteret om, at hendes arbejdstid ville blive ændret således, at hun onsdage og torsdage skulle arbejde fra 14.00 til 22.00.

Den 8. januar 2014 meddelte souschefen pr. brev klager, at ændringen af klagers arbejdstid til 14.00 til 22.00 onsdage og torsdage i Ungdomsskolens sæson fra midt august til midt juni havde virkning fra 12. april 2014. Det fremgik af brevet, at:

"&Aelig; ndringen af dine arbejdstider sker, fordi vi har erfaret, at det er hensigtsmæssigt og nødvendigt i forhold til driften af netop en af dine kerneopgaver, nemlig arbejdet med de frivillige, at du som "frivilligmor" er til stede på [Ungdomsskolen], når de frivillige er der.

Dette for at rekruttere nye og for at fastholde de nuværende frivillige samt ikke mindst at være synlig over for de frivillige og orientere dig om hvad der sker i frivilliggruppen."

Klager sendte den 3. februar 2014 en mail til souschefen og oplyste, at hverdagen ikke kunne hænge sammen med de nye arbejdstider. Hun takkede derfor nej til tilbuddet om ansættelse på ændrede vilkår. Klager anførte, at hun opfattede ændringen af ansættelsesvilkårene som en væsentlig ændring, der skulle ske med opsigelsesvarsel. Klager anførte også, at hun derfor gik ud fra, at hun ville modtage en opsigelse.

Ved mail af 10. februar 2014 oplyste souschefen, at arbejdstidsændringen ikke kunne anses for at være væsentlig. Klager var derfor ikke opsagt og tilbudt ansættelse på ændrede vilkår. Klager skulle selv opsige sin stilling, hvis hun ikke ønskede de ændrede arbejdstider.

Ved brev af 19. februar 2014 anførte klagers forbund over for indklagede, at den ændrede arbejdstid ville medføre en øgning af klagers arbejdstid. Forbundet oplyste, at den, der har lukkevagten, ikke kan forlade skolen kl. 22.00, men først kl. 22.30, når skolen lukker helt ned. Den reelle forøgelse af arbejdstiden forventedes at udgøre 2 timer pr. uge. Forbundet oplyste videre, at klager og hendes familie havde indrettet sig på, at klager fra mandag til torsdag arbejder fra 10.00 til 17.30. Med de ændrede arbejdstider ville hun to ud af fire arbejdsdage komme væsentligt senere hjem med deraf følgende mindre samvær med kæreste og datter. Forbundet anførte, at de derfor opfattede ændringen i arbejdstiden som en væsentlig ændring af hendes ansættelsesvilkår, hvilket kunne sidestilles med en opsigelse og tilbud om ansættelse på nye vilkår. Forbundet anførte, at dette skulle varsles med klagers individuelle opsigelsesvarsel på tre måneder. Forbundet anførte videre, at ændringen i arbejdstiden ikke kunne træde i kraft allerede den 12. april 2014.

Indklagede svarede den 26. februar 2014, at indklagede fortsat opfattede ændringen af klagers arbejdstid som korrekt, og at klagers arbejdstid fortsat ville udgøre gennemsnitligt 30 timer om ugen. Indklagede oplyste, at det ikke ville være klagers opgave at lukke skolen, og at hun som hidtil kunne placere sin arbejdstid fleksibelt mandage og tirsdage under hensyn til opgaveløsningen. Indklagede oplyste desuden, at klager, da hun tiltrådte stillingen, var bekendt med, at hun måtte påregne aftenarbejde, hvilket hun også i et vist omfang havde haft frem til, at hun gik på barsel. Indklagede fastholdt derfor, at der ikke var tale om væsentligt ændrede arbejdsvilkår.

Klagers forbund fastholdt i brev af 24. marts 2013, at de ændrede arbejdsvilkår måtte opfattes som en opsigelse. Forbundet anførte, at den normale arbejdstid ved ansættelsens start var aftalt til 10.00 til 17.30, og at fordelingen af ekstravagter samt weekendvagter foregik fra gang til gang og efter aftale, således, at en kollega fra måned til måned sendte en liste med arrangementer og ekstravagter, hvorefter klager meldte tilbage, hvilke vagter hun ville tage. Der var således ikke tale om en fast fordeling af vagter. Forbundet henviste desuden til indklagedes flekstidsaftale om, at den ugentlige arbejdstid kan afvikles mandag til fredag til kl. 19.00.

Ved brev af 28. marts 2014 opsagde klager sin stilling til fratræden den 30. april 2014 efter afholdelse af ferie fra den 14. april 2014.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klagers arbejdsvilkår blev ændret væsentligt under hendes barselorlov.

Klager ønsker godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Da det var barselvikarens tilstedeværelse eftermiddage og aftener, der bekræftede, at klagers tilstedeværelse samtidig med de frivilliges var afgørende nødvendig, er det det forhold, at klager var på barselorlov, der gjorde indklagede opmærksom på, at stillingen kunne udføres på en anden og for indklagede mere tilfredsstillende måde. Det afgørende for indklagedes beslutning om at ændre klagers arbejdstid, er således alene det forhold, at klager var på barselorlov. Dermed er ændringen af klagers arbejdstider begrundet i klagers barselorlov.

Da beslutningen om at ændre klagers arbejdsvilkår blev truffet under klagers orlov, påhviler det indklagede at godtgøre, at ændringen ikke er begrundet heri.

Klager havde i perioden fra 2. maj 2012 til 17. februar 2013 20 aftenvagter (til kl. 20.00 eller senere) svarende til færre end ½ aftenvagt pr. uge i gennemsnit over 46 arbejdsuger. Med de ændrede arbejdstider ønskede indklagede, at klager skulle have to faste aftenvagter om ugen.

Der er utvivlsomt tale om en væsentlig ændring af klagers ansættelsesvilkår i forhold til hendes ret til at vende tilbage til samme arbejde med tilsvarende arbejdsindhold efter barsel- og forældreorlov. Den varslede ændring er derfor en opsigelse af ansættelsesforholdet.

Det forhold, at det af stillingsannoncen fremgik, at der periodevis måtte påregnes arbejde uden for normal arbejdstid, indebærer ikke, at indklagede uden sædvanligt varsel kan pålægge klager at arbejde uden for normal arbejdstid på fast basis. Ligeledes indebærer det forhold, at klager forud for sin barselorlov i begrænset omfang arbejdede uden for normal arbejdstid ikke, at klager skal acceptere at arbejde faste aftenvagter uden iagttagelse af hendes opsigelsesvarsel.

Varslingen skete ikke inden for klagers individuelle opsigelsesvarsel på tre måneder. Klagers opsigelsesvarsel er tre måneder til udgangen af måneden i henhold til funktionærlovens § 2, stk. 2. Indklagede har alene givet et varsel på tre kalendermåneder.

Indklagede har ikke godtgjort nødvendigheden og sagligheden af at ændre klagers arbejdstid til to faste aftenvagter om ugen.

Klagers arbejdstid var fra ansættelsens start mandage til torsdage fra 10.00 til 17.30. Klager er bosiddende i en anden by og har en transporttid på cirka 1½ time hver vej. Hun arbejdede ikke fredage og deltog kun lejlighedsvist ved koncerter og andre arrangementer i weekender og på hverdagsaftener.

Hvorvidt klagers placering af sin arbejdstid inden barselorloven skete uden hensyntagen til eventuelle pasningstilbud for børn, er uden betydning for problemstillingen i nærværende sag. Det er dog korrekt, at klager inden sin barselorlov ikke havde børn.

Ifølge aftale om flekstid i Ungdomsskolen kan den normale ugentlige arbejdstid afvikles inden for perioden mandag til fredag 7.00 til 19.00. Klager var omfattet af flekstidsaftalen og kunne således afvikle sin arbejdstid mellem kl. 7.00 og kl. 19.00.

Indklagede var fuldt ud bekendt med klagers arbejdstider og tilrettelæggelsen heraf, og indklagede har på intet tidspunkt forud for afholdelse af barselorlov haft bemærkninger til, udtrykt utilfredshed med eller drøftet klagers arbejdsopgaver eller placeringen af klagers arbejdstid, herunder klagers tilstedeværelse i skolens åbningstider og samtidig med de frivillige.

Hvis indklagede ønskede en videreførelse af de arbejdstider, som var gældende for den medarbejder, der bestred stillingen før klager, er det uforståeligt, at ledelsen accepterede en anden arbejdstidstilrettelæggelse fra klagers tiltrædelse og frem til barselorloven. Indklagede har ikke dokumenteret, at den medarbejder, der var ansat før klager, tidsmæssigt arbejdede på den måde, som indklagede ønskede at ændre klagers arbejdstider til.

At indklagede skulle have været utilfreds med klagers tilrettelæggelse af sin arbejdstid, er også i modstrid med den håndskrevne julehilsen, som klager modtog i julen 2012 fra Ungdomsskolens leder, hvoraf det fremgår:

"Kære [klager]

Du ønskes en rigtig glædelig jul og et smukt Nytår.

Det har været en fornøjelse at lære dig at kende!

Tak for mange fine streger og ideer.

2013 bliver et roligt år for dig - vi skal nok passe godt på dine frivillig-børn:)

KH

[]"

Lederen udtrykte således ikke den mindste kritik, men derimod en ros, af klagers personlige egenskaber og arbejdsindsats.

Klager har i løbet af sin ansættelse taget talrige initiativer over for de frivillige. Eksempelvis har hun arrangeret temaaftener, fotoudstilling, ture til København, hvor hun var ude og spise med de frivillige, hyggeaftener med pizza på skolen og en frivillig tur. Ledelsen har udtrykt stor tilfredshed hermed forud for klagers orlov.

Klager og lederen havde møder, hvor de drøftede klagers arbejde, og hvordan arbejdet med frivillige kunne udvikles, da klager var interesseret i at "videreuddanne" sig inden for området.

Det fremgår af mail af 12. september 2012, at klager i forlængelse af et møde dagen før havde undersøgt teori/kurser i forhold til koordinering og ledelse af frivillige. Klager havde fundet frem til to relevante kurser og en bog, som hun i mailen beskrev over for lederen.

Det må være en efterrationalisering fra indklagedes side, når indklagede anfører, at indklagede har været i dialog med klager siden sommerferien 2012 om hendes opgaver og arbejdstider. Såfremt parterne havde drøftet klagers arbejdstid efter sommerferien 2012, ville det have været nærliggende, at der var udvekslet mails, hvor ledelsen understregede betydningen af, at klager tilrettelagde sin arbejdstid anderledes. En sådan mailkorrespondance eksisterer imidlertid ikke. Der foreligger heller ikke mødereferater om emnet.

Da klager gik på barselorlov, var der ingen drøftelse af hendes arbejdstider, og der var derfor ikke behov for drøftelser omkring omstruktureringer, så hun ikke skulle arbejde om aftenen. Det forhold, at klager ikke tog initiativ til at drøfte omorganisering, underbygger, at en ændring af klagers arbejdstid ikke har været på tale.

Såfremt klager arbejdede så meget efter kl. 17.00 som indklagede anfører, står klager uforstående over for nødvendigheden af at ændre hendes arbejdstider. Da det kan konstateres, at klager som regel var til stede efter kl. 17.00 forsvinder indklagedes hovedargument for at ændre klagers arbejdstider.

Klager bestrider, at hun skulle have fremstået grådlabil og skrøbelig. Klager arbejdede på sædvanlig vis under sin graviditet.

På mødet den 7. januar 2014, hvor forandringerne på Ungdomsskolen blev drøftet, fik klager oplyst, at "der ikke var andre muligheder og at det var pakken, som vi [indklagede] kunne tilbyde". Alternativer til de ændrede arbejdstider blev ikke drøftet.

Klager finder det påfaldende, at indklagede først sent i sagens forløb har anført, at ændringen af klagers arbejdstid skyldes, at der har været nogle konkrete, potentielt konfliktfyldte episoder i gruppen af frivillige. Dette er en ny forklaring i forhold til den forklaring, som klager oprindeligt har fået. Klager har ikke tidligere været bekendt eller er blevet gjort bekendt med disse forhold, ligesom indklagede heller ikke i perioden fra varslingen i januar 2014 og frem til opsigelsen har henledt klagers opmærksomhed herpå. Dette kan tyde på en efterrationalisering fra indklagedes side.

Indklagede har ikke på noget tidspunkt undersøgt muligheden for at omstrukturere arbejdsopgaverne eller for, om klager på anden måde kunne udføre opgaven med koordinering og facilitering af de frivillige medarbejderes opgaver og vagter.

Klager var den eneste ud af 7-8 fastansatte, der fik ændret sine arbejdstider. Klager stiller sig uforstående over for, at det ikke var muligt og rimeligt at pålægge eksempelvis projektmedarbejder A [kunstnerisk leder] mere aftenarbejde, når klager fast skulle have to aftenvagter. Det fremgår af projektmedarbejder A's flekstidsskemaer, at han fra september 2012 til marts 2013 havde 13 vagter efter kl. 20.00.

Klager har på intet tidspunkt undersøgt muligheden for at få sit barn passet i en døgnåben institution. Klager påpegede ved samtalen den 7. januar 2014, at ændringen af arbejdstiderne ville være en stor udfordring for hendes familie, idet hun to gange om ugen ville være hjemme ved midnatstid og to gange om ugen ville være hjemme kl. cirka 19.00. Klager påpegede over for indklagede, at dette nødvendiggjorde en døgninstitution, men klager har ikke tilkendegivet, at hun var interesseret i, at hendes datter skulle gå i en døgninstitution.

Klager var meget interesseret i at fortsætte sin ansættelse, men de ændrede arbejdstider var ikke praktisk og logistisk mulige med et lille barn i institution. Klager afslog derfor den 3. februar 2014 tilbuddet om ansættelse på ændrede vilkår. Da hun modtog indklagedes svar den 10. februar 2014 herpå, henvendte hun sig til sin faglige organisation, der protesterede mod de varslede ændringer. Da det ikke var muligt for klager at arbejde på de ændrede vilkår, opsagde hun sin stilling. Det var ikke muligt at opnå en mindelig løsning med indklagede.

I forhold til godtgørelsens størrelse er det en skærpende omstændighed, at klager selv måtte opsige sin stilling, da indklagede nægtede at varsle ændringen af arbejdstiden med det korrekte opsigelsesvarsel.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har krænket ligebehandlingsprincippet.

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte og/eller indirekte forskelsbehandling på grund af afholdelse af orlov.

Skulle nævnet komme frem til, at klager har påvist faktiske omstændigheder, har indklagede påvist, at ændringen af klagers arbejdstider er objektivt begrundede i et sagligt formål, og at midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis nævnet skulle komme frem til, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsloven, bør godtgørelsesniveauet være væsentligt lavere end det, der tilkendes i forbindelse med opsigelse eller en væsentlig vilkårsændring, hvor medarbejderen betragter sig som opsagt. Der bør også tages hensyn til klagers anciennitet samt omstændighederne i øvrigt.

Indklagede varslede alene en ændring af klagers arbejdstid to dage om ugen. Stillingsindholdet var uændret. Der var ikke tale om en væsentlig ændring af klagers arbejdsvilkår, og det ligger inden for den almindelige ledelsesret at ændre medarbejdernes arbejdstider inden for de rammer, der fremgår af medarbejderens stillingsindhold, ansættelsesområde og overenskomsten.

Det fremgår af stillingsopslaget, at der periodevis måtte påregnes arbejde uden for normal arbejdstid. Det har hele tiden været nødvendigt, at klager var til stede 1-2 aftener om ugen. Dette var påregneligt og en kendt forventning for klager. &Aelig; ndringen ligger inden for overenskomstens og arbejdstidsaftalens bestemmelser samt ansættelsesaftalens vilkår og arbejdsstedets karakter.

Indklagede har fremlagt referat af bestyrelsesmøde for Ungdomsskolen fra december 2011, hvoraf det fremgår, at stillingen, som klager blev ansat i, ikke var et "8-16 job".

Ifølge overenskomsten skal den normale ugentlige arbejdstid fordeles på ugens fem første dage.

Klagers arbejdstid var ikke aftalt til at ligge fra kl. 10.00 til kl. 17.30. Hendes arbejdstid var i høj grad udtryk for hendes eget ønske. Arbejdstiden skulle dog placeres under hensyn til skolens behov for, at hun var til stede til at løse sin kerneopgaver om eftermiddagen og aftenen, når det var nødvendigt.

Flekstidsaftalen blev primært udarbejdet til de medarbejdere, der har administrative funktioner i sekretariatet. Den blev brugt, så medarbejderne kunne holde styr på deres arbejdstid.

Der er en fleksibel tilgang til at planlægge arbejdstider herunder medbestemmelse på møde- og gåtid inden for de fastsatte rammer under hensyn til skolens drift. Klager brugte som de øvrige projektmedarbejdere flekstidsskemaet til at holde styr på sine timer, da arbejdstiden var varierende gennem sæsonen.

Klager placerede selv sin arbejdstid inden hun fik barn, og arbejdstiderne var derfor ikke udtryk for, at hun ønskede at indrette sin arbejdstid efter eventuelle pasningstilbud.

De ændrede arbejdstider var ikke dårligere overensstemmende med normale åbningstider for dagpasning (7.00-17.00) end klagers placering af sin arbejdstid frem til sin barselorlov. Klager har ikke dokumenteret, at den ændrede arbejdstid onsdage og torsdage har betydet et ændret børnepasningsproblem, eller hvori børnepasningsproblemet bestod i forhold til de ændrede arbejdstider.

Klager var hovedansvarlig for de frivillige medarbejdere. Klagers arbejde bestod i at rekruttere, oplære, koordinere og fastholde de frivillige medarbejdere. Klager havde hovedansvaret for den overordnede organisering af de frivillige medarbejdere, herunder for at indkalde og facilitere møder, fordele vagter samt planlægge og deltage i faglige og sociale arrangementer for de frivillige. Derudover varetog klager løsning af grafiske opgaver.

&Aelig; ndringen af klagers arbejdstid var nødvendig for driften af klagers kerneopgaver som "frivilligmor" for at rekruttere og fastholde frivillige og for at oplære og understøtte de frivillige medarbejdere. Dette kræver synlighed og fysisk tilstedeværelse samtidig med de frivillige.

&Aelig; ndringen skyldes nogle konkrete, potentielt konfliktfyldte episoder i frivilliggruppen. Der er ikke tale om en ny begrundelse for ændringen af klagers arbejdstid, da det var nødvendigt og hensigtsmæssigt for løsningen af klagers kerneopgave, at hun var til stede samtidig med de frivillige medarbejdere. Hun kunne derved varetage sin opgave med at iagttage, koordinere og facilitere de frivillige samt skabe den fornødne ro, stabilitet og udvikling i gruppen.

Allerede inden klager gik på barsel, fungerede hendes opgaver med de frivillige medarbejdere ikke tilfredsstillende, da hun ikke i tilstrækkeligt omfang tog initiativ til at være til stede på skolen, når de frivillige var på arbejde.

Dette havde indklagede forsøgt at løse ved at tilrettelægge processen med vagtplanlægning, så klager i langt højere grad var til stede samtidig med de frivillige mellem kl. 15.00 og 22.00.

Inden klager gik på orlov udtrykte ungdomsskolelederen og kunstnerisk leder [projektmedarbejder A] ønske om, at klager skulle være til stede i højere grad om aftenen, så klager kunne få en bedre fornemmelse af de forskellige frivillige og bedre kunne varetage sine opgaver med oplæring og koordinering.

Efter sommerferien 2012 indledte den kunstneriske leder [projektmedarbejder A] en dialog med klager om at ændre klagers opgavevaretagelse og tilstedeværelse.

Ledelsen håbede derved, at klager ville øge sin tilstedeværelse om aftenen til et acceptabelt og nødvendigt niveau. Ledelsen tog i sine overvejelser om, hvordan målet kunne opnås, hensyn til klagers graviditet og til, at hun fremstod grådlabil og skrøbelig. Dette var årsagen til, at der ikke blev foretaget andre ledelsesmæssige skridt på daværende tidspunkt.

Under klagers barselorlov var klagers vikar til stede om eftermiddagen og om aftenen, hvilket bekræftede, at det var afgørende nødvendigt med tilstedeværelse sammen med de frivillige. Det bekræftede, at klager ikke havde levet op til det, som stillingen krævede i forhold til de frivillige, hvilket ledelsen havde i sinde at påtale over for klager efter afholdt orlov.

Der er ikke belæg for klagers tolkning af julekortet, og indklagede fastholder, at ledelsen har drøftet klagers arbejdsopgaver og tilstedeværelse i perioden efter sommerferien og frem til klagers barsel.

Klager er den eneste med hovedansvar for de frivillige medarbejdere. De driftsmæssige hensyn gjorde det nødvendigt at sikre, at alle medarbejdere havde mødetider, der i højere grad var sammenfaldende med de frivillige medarbejderes tilstedeværelse. De øvrige medarbejdere, som har opgaver i forhold til skolens brugere og de frivillige, planlægger selv deres arbejdstid i forhold dertil. Flere har fast arbejdstid eftermiddag/aften. Ved at ændre klagers arbejdstid svarede den til placeringen af arbejdstiden for de øvrige medarbejdere, der havde funktioner i forhold til brugerne af skolen.

Det var ikke muligt at omorganisere arbejdet af driftsmæssige hensyn, da klager var den eneste med hovedansvaret for de frivillige. Der var ikke behov for eller økonomisk mulighed for at udvide opgaven med det grafiske arbejde eller andre opgaver.

Udover ledelsen var der en økonomimedarbejder, en cafemedarbejder og to projektledere, herunder en kunstnerisk leder [projektmedarbejder A], ansat. Projektledernes arbejdstid var placeret efter behovet for deres tilstedeværelse på skolen om aftenen og i weekender. Det var ledelsens vurdering, at der ikke kunne pålægges dem mere aftenarbejde, ligesom det ikke var muligt at omorganisere arbejdet mellem dem og klager, da klager ikke havde projektmedarbejdernes kompetencer, ligesom klagers opgaver krævede hendes tilstedeværelse eftermiddage og aftener. Arbejdsopgaverne var fordelt på samme måde på tidpunktet for klagers forgængers ansættelse.

Klager har på intet tidspunkt udtryk ønske om eller behov for en dialog om omstrukturering af hendes arbejdsopgaver. Inden hun gik på barselorlov forespurgte klager uformelt, om det var muligt for hende at placere sin arbejdstid på fem dage om ugen i stedet for fire. Den umiddelbare tilbagemelding var, at det ikke var muligt af hensyn til de driftsmæssige forhold. Klager har ikke siden udtrykt ønske eller behov for en drøftelse af arbejdstidens placering.

Fra klagers ansættelsestidspunkt til hun gik på barselorlov var der 166 arbejdsdage. Hun var syg i 11 dage og afspadserede en enkelt dag. 123 dage ud af de resterende 154 dage gik klager hjem efter kl. 17.00, fordelt således:

Kl. 10.00-17.00: 13 af dagene

Kl. 10.00-17.30: 58 af dagene

Kl. 10.00-18.00: 19 af dagene

Kl. 10.00-18.30: 8 af dagene

Kl. 10.00-19.00: 9 af dagene

Ud af de resterende dage gik klager hjem efter kl. 19.00 på 26 af dagene. Det er derfor ikke korrekt som anført af klager, at hun kun havde enkelte aftenvagter.

&Aelig; ndringen af klagers arbejdstid betød reelt, at klager to dage om ugen blev længere end tidligere, hvor hun ofte kun var til stede en del af aftenen og gik hjem på meget forskellige tidspunkter på de aftener, hvor hun var til stede efter kl. 17.

Klager var inddraget i processen om den fornødne ændring af arbejdstidens placering, og klager havde perioden fra den 27. december 2013 til den 12. april 2014 til at indrette sig derpå. Af hensyn til klagers planlægning af børnepasning blev ændringen varslet i god tid, der var længere end hendes individuelle opsigelsesvarsel på tre måneder

På mødet den 7. januar 2014 oplyste klager på eget initiativ, at hun havde undersøgt muligheden for at få sit barn passet i en døgnåben institution, hvilket ikke var muligt. Klager gav udtryk for, at hun havde en udfordring i forhold til børnepasning uanset placeringen af arbejdstiden.

Ungdomsskolelederen kan ikke genkende, at klager fik oplyst, at "det var pakken, vi kunne tilbyde". Arbejdstiden de øvrige dage og alle arbejdsdage uden for sæsonen blev ikke drøftet på mødet, da klager ikke spurgte ind til det eller udtrykte ønske om eller behov for en drøftelse af placeringen af den samlede arbejdstid. De to øvrige dage ville klager kunne placere sin arbejdstid efter eget ønske og inden for rammen og under hensynstagen til løsningen af hendes kerneopgave.

Klager har ikke fremsat forslag til alternative ansættelsesvilkår efter meddelelsen om de ændrede arbejdstider.

På mødet den 26. marts 2014 med klagers forbund blev beslutningen om den ændrede arbejdstid forklaret og begrundet. Mulige løsninger blev drøftet. Klagers forbund oplyste, at klager havde forestillet sig at prøve at møde i en måned på samme måde, som hun havde placeret sin arbejdstid inden barslen, for at se, om det kunne hænge sammen med daginstitutionens åbningstid. Dette udsagn undrede repræsentanterne for indklagede, da det var indklagedes klare forventning, at klager ville leve op til sine ansættelsesmæssige forpligtelser, når hun kom tilbage på arbejde.

Ved mødets afslutning ringerede repræsentanten fra klagers fagforbund til klager og fremlagde forslag til en aftale om vilkår i forbindelse med fratrædelse, som parterne var blevet enige om. Klager udbad sig betænkningstid. Den 31. marts 2014 meddelte klagers forbund, at klager takkede nej til den forligsmæssige løsning, og at klager opsagde sin stilling samt ønskede at afholde ferie frem til opsigelsestidspunktet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en lønmodtager, der har holdt barsel- og forældreorlov, har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige for pågældende.

Såfremt en afskedigelse eller en mindre gunstig behandling finder sted under graviditet eller afholdelse af barselorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

En ændring af arbejdsvilkår kan være så væsentlig, at den må sidestilles med en opsigelse.

Det er ubestridt, at der ikke forud for klagers barselorlov var aftalt en fast mødetid for klager.

Det er nævnets vurdering, at det må lægges til grund, at klager anså sin normale arbejdstid for at være fra kl. 10.00 til 17.30. Nævnet har lagt vægt på, at klager overvejende frem til sin barselorlov ifølge sine flekstidsskemaer for perioden marts 2012 til marts 2013 arbejdede til kl. 17.30, og at hun i forbindelse med sygdom, ferieafholdelse, afspadsering og barsel på flekstidsskemaerne har anført sin arbejdstid til 10.00 til 17.30.

Nævnet finder det ikke dokumenteret, at indklagede forud for klagers barsel har påtalt klagers arbejdstidstilrettelæggelse over for klager. Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede ikke har fremlagt dokumentation for, at drøftelser omkring klagers arbejdstid har fundet sted forud for hendes barsel. Nævnet har også lagt vægt på, at klager ifølge flekstidsskemaerne kun i mindre omfang frem til sin barselorlov arbejdede til sen aften, og at hun ikke frem mod sin barselorlov øgede antallet af arbejdsdage, hvor hun har arbejdet efter kl. 17.30.

Det er nævnets vurdering, at en ændring af klagers arbejdstid fra overvejende 10.00 til 17.30 fire dage om ugen til fast 14.00 til 22.00 to ud af fire dage om ugen må anses for at være en væsentlig ændring i relation til klagers ret til at vende tilbage til tilsvarende arbejdsvilkår efter barsel- og forældreorlov.

Indklagede har ikke fremlagt dokumentation for, at indklagedes beslutning om at ændre klages arbejdstid er truffet inden klagers graviditet og barselorlov. Det påhviler derfor indklagede at godtgøre, at ændringen af klagers arbejdstid ikke var begrundet i klagers barselorlov.

Indklagede har oplyst, at årsagen til ændringen af klagers arbejdstid var nødvendigheden af, at klager kunne være til stede samtidig med de frivillige onsdage og torsdage, hvor Ungdomsskolen har åbent fra 15.00 til 22.00.

Indklagede har imidlertid ikke godtgjort, hvorfor det var nødvendigt, at klager var til stede i hele Ungdomsskolens åbningstid fra klokken 15.00 til klokken 22.00, eller hvorfor det var nødvendigt, at klager hver uge var til stede til klokken 22.00 onsdag og torsdag.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 220.000 kr. svarende til ni måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde, lønnens størrelse og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 220.000 kr. til klager med procesrente fra den 24. juni 2014, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

<2014-6810-36068>